Østersøen

Regionens lande

Samarbejdsområdet for Østersøen strækker sig fra de centrale dele af Europa op til den nordligste periferi. Samarbejdsområdet 2021-2027 omfatter næsten hele det tidligere Interregprograms område (Danmark, Estland, Finland, Nordtyskland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og Norge), bortset fra tidligere omfattede områder i Rusland*, Belarus* og Norges nordlige områder.

*Fra den 8. marts 2022 er det tværnationale samarbejde med Rusland og Belarus suspenderet.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Interregprogrammet for Østersøområdet (2021-2027), som Kommissionen godkendte den 2. juni 2022, har til formål at omsætte innovative, vandintelligente og klimaneutrale løsninger gennem tværnationalt samarbejde i praksis. BSR-programmet fokuserede på fire prioriteter:

1. Innovative samfund
2. Vandintelligente samfund
3. Klimaintelligente samfund
4. Forvaltning af samarbejdet

Tilpasning til klimaændringer er delvis omfattet af prioritet 2 (vandintelligente samfund) og de dertil knyttede mål om "bæredygtige farvande" og "blå økonomi". Programmet støtter foranstaltninger, der forbedrer vandforvaltningspraksis for at mindske risikoen for vandforurening, som forværres af klimaændringer, samt foranstaltninger til styrkelse af modstandsdygtigheden i virksomheder i den blå økonomi.

Under prioritet 3 giver foranstaltninger, der fremmer energiomstilling og intelligent grøn mobilitet, og som primært er rettet mod modvirkning af klimaændringer, også relevante muligheder for tilpasning. De har til formål at løse problemer såsom ressourcebesparelser i form af energieffektivitet og bæredygtige transportformer.

Endelig støtter programmet foranstaltninger, der gennemfører og styrker forvaltnings- og kommunikationsaktiviteter i EU-strategien for Østersøområdet. Under prioritet 4 kan disse foranstaltninger lette de politiske drøftelser og udløse tværgående politiske ændringer for at nå strategiens mål.

Støtten til gennemførelsen af EU's makroregionale strategi (EUSBSR) blev allerede sikret gennem det tidligere Interreg-program for Østersøområdet (2014-2020), som fokuserede på følgende fire prioriteter:

1. innovationskapacitet
2. Effektiv forvaltning af naturressourcer
3. bæredygtig transport
4. Institutionel kapacitet til makroregionalt samarbejde.

Klimaændringer var omfattet af prioritet 2, da de var relevante for flere af de spørgsmål, der var omfattet af prioriteten, såsom vandforvaltning, forurening og eutrofiering, energibæredygtighed og -effektivitet samt blå vækst. Klimaændringer og bæredygtig udvikling blev medtaget som et af de horisontale principper, der blev godkendt i programmet.

2.     Makroregionale strategier

EU-strategien for Østersøområdet (EUSBSR) har til formål at styrke samarbejdet i Østersøområdet for at fremme en mere afbalanceret udvikling i området, bidrage til vigtige EU-politikker og styrke integrationen i regionen. Østersøstrategien ledsages af en handlingsplan, der revideres regelmæssigt. Strategien er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og målet om at gøre EU klimaneutralt senest i 2050. I den forbindelse er alle foranstaltninger, der vedrører klimaændringer og fremmer bæredygtig udvikling, integreret i strategien som helhed. "Save the Sea", "Connect the Region" og "Increase Prosperity" er strategiens tre hovedmål, mens "tilpasning til klimaændringer, risikoforebyggelse og -styring" er et af de ni delmål, der nævnes i handlingsplanen fra 2021. På grund af klimaændringsaspekternes tværgående karakter og øgede betydning integreres de som et væsentligt element i alle de 14 politikområder, der er udpeget i planen.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

Landene i regionen er, med undtagelse af Norge, også kontraherende parter i Helsingforskonventionen, som er "konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet", som desuden omfatter Belarus, der i øjeblikket ikke er omfattet af Interregprogrammet for Østersøområdet. Konventionen har til formål at beskytte havmiljøet i Østersøen mod alle forureningskilder gennem mellemstatsligt samarbejde. Det dækker hele Østersøområdet, herunder indre farvande, selve havets vand og havbunden. Konventionen styres af Kommissionen til Beskyttelse af Havmiljøet i Østersøområdet (HELCOM), som har en række initiativer vedrørende tilpasning til klimaændringer. Disse initiativer omfatter regelmæssige regionale vurderinger af klimaændringerne og deres konsekvenser for Østersøen. EN-CLIME er et fælles ekspertnetværk af Helcom og Baltic Earth, der blev grundlagt i 2018, og som fungerer som koordinerende ramme og platform for spørgsmål vedrørende de direkte og indirekte virkninger af klimaændringer på Østersøens miljø. Ekspertnetværket stiller ekspertise til rådighed for en tættere dialog med de politiske beslutningstagere. Faktabladet fra 2021 om klimaændringer i Østersøen, der er udarbejdet af dette netværk, giver de politiske beslutningstagere et sammendrag af den seneste videnskabelige viden om, hvordan klimaændringerne i øjeblikket påvirker Østersøen, og hvordan de forventes at udvikle sig i fremtiden.

Østersøkommissionen under CPMR (Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa) fremmer en stærk rolle for medlemsregionerne i udformningen og gennemførelsen af EU's makroregionale strategi for Østersøområdet og flerniveaustyring med hensyn til at nå dens tre mål. Klimaændringer behandles specifikt af arbejdsgruppen Energy & Climate.

Østersørådet (CBSS) er et politisk forum for mellemstatsligt samarbejde i Østersøregionen. Den omfatter 11 medlemsstater (8 af dem er også medlemmer af EU-strategien for Østersøområdet) samt Den Europæiske Union. Det blev grundlagt i 1992 og havde i første omgang til formål at støtte Østersøregionens overgang til det nye internationale landskab efter afslutningen af den kolde krig. Dens nuværende mission er at støtte "et globalt perspektiv på regionale problemer". Den omsætter således internationale traktater som bl.a. FN's mål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen om klimaændringer og Sendairammen for katastrofeforebyggelse og EU-strategien for Østersøområdet til regionale tiltag på stedet. Mellem 2016 og 2021 koordinerede CBSS den horisontale klimaindsats i EU-strategien for Østersøområdet. Fra januar 2021 blev klimaet integreret i alle politikområder i Østersøstrategien. CBSS fortsætter med at tilskynde til og fremme politisk dialog på flere niveauer om klimaspørgsmål med inddragelse af nationale og lokale myndigheder, erhvervslivet og forskersamfundet, ungdomsorganisationer samt andre panbaltiske aktører.

UBC (Unionof the Baltic Cities) er det førende netværk af byer i Østersøregionen. Underudvalget "Bæredygtige byer" er aktivt inden for sit politikområde "Klimaændringer", som har til formål at styrke samarbejde og netværkssamarbejde på lokalt plan. . Kommissionen støtter de lokale myndigheder i deres klimaarbejde og tilbyder uddannelse i integreret forvaltning af den lokale klimaindsats til UBC-medlemsbyer. Det letter også udvekslingen af erfaringer vedrørende gennemførelsen af forpligtelserne i borgmesterpagten.

Siden 2016 er der blevet afholdt årlige rundbordsmøder om platformen for dialog om klimapolitik i Østersøområdet, der specifikt er dedikeret til tilpasning til klimaændringer. De involverede repræsentanter fra ministerier, offentlige myndigheder, erhvervslivet, den akademiske verden og panbaltiske organisationer, herunder bl.a. HELCOM, CPMR og UBC.

4.     Tilpasningsstrategier og -planer

Baltadapt-projektet, som var blevet finansieret under Interreg IV B Østersøprogrammet 2007-2013, mundede ud i en tilpasningsstrategi for regionen, som var ledsaget af retningslinjer og en ikke-bindende handlingsplan. På det politiske møde på højt plan i Østersørådet i 2014 blev tilpasningsstrategien godkendt i dokumentet "Decision by the Council of the Baltic Sea States on a review of the CBSS long term priorities". Baltadapt-strategien for tilpasning til klimaændringer for Østersøområdet er et af de få eksempler på tværnationale tilpasningsstrategier i Europa. Strategien har til formål at supplere nationale og subnationale tilpasningsprocesser i Østersøregionen, navnlig ved at forbedre koordineringen på tværs af niveauer og sektorer gennem informationsudveksling og udvikling af netværk.

Desuden omfatter 2021-handlingsplanen, der supplerer EU-strategien for Østersøområdet, 14 politikområder, der dækker i alt 44 foranstaltninger. På grund af deres tværgående karakter og øgede betydning integreres klimaændringsaspekter (som samarbejde med nabolande uden for EU) som væsentlige elementer i alle 14 politikområder.

Handlingsplanen for Østersøen, derblev vedtagetaf de kontraherende parter i HELCOM i 2007 og ajourført i 2021, er HELCOM's strategiske program for foranstaltninger og tiltag med henblik på at opnå en god miljøtilstand i Østersøen. Klimaændringerne behandles i planen som et tværgående spørgsmål. Flere foranstaltninger, der har til formål at styrke Østersøens overordnede modstandsdygtighed, har til formål at forbedre dens evne til at reagere på virkningerne af klimaændringerne.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.

Projekterne vedrørende tilpasning til klimaændringer under Interreg VB Østersøprogrammet (2014-2020) blev finansieret under prioritet 2 - Effektiv forvaltning af naturressourcer (NOAH-projektet) og 4 - Institutionel kapacitet til makroregionalt samarbejde (CAMS-platformen, CASES BSR, CLIMATEALIGNED, WATERMAN SEED-projekter). De fokuserer på en lang række spørgsmål, herunder udvikling af synergier mellem tilpasning og afbødning i energisektoren, udvikling af tilpasningsstrategier og retningslinjer for både kommuner og private virksomheder og forbedring af vandforvaltningssystemer for at forbedre modstandsdygtigheden over for risikoen for ekstreme hændelser og oversvømmelser.

CAMS-platformsprojektet (Klimatilpasning og afbødningssynergier i energieffektivitetsprojekter 2019-2022) havde til formål at fremme energisyn, kvalifikationsprogrammet for boligrenovering og politisk dialog om afbødnings- og tilpasningssynergier i boligrenoveringssektoren og servicesektoren. Energieffektivitetsforanstaltninger i bygninger anerkendes som løsninger, der afhjælper nogle af sårbarhederne over for klimaændringernes virkninger og også modvirker den øgede energiefterspørgsel. CAMS-platformen giver adgang til data om pilotenergisyn af bygninger og lokaler, der er udarbejdet i Østersøregionen i 2020-21.

CASES BSR-projektet (Climate Adaptation Support for enterprises in the Baltic Sea Region, 2020-2021) behandler spørgsmålet om, hvordan klimaændringer påvirker små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og det stigende behov for at vedtage klimatilpasningsstrategier med henblik på langsigtet bæredygtighed. Projektet undersøgte, hvordan forskellige typer SMV'er i øjeblikket håndterer dette spørgsmål i Østersøregionen med henblik på at kortlægge de vigtigste behov for støtte blandt SMV'er.

CLIMATEALIGNED-projektet (Klimatilpasset budgettering i kommunerne, 2020-2021) har til formål at levere et koncept for retningslinjer for kommuner, hvor budgetbeslutninger kan undersøges med hensyn til klimarelevans over en lang tidshorisont. Dette koncept har til formål at støtte planlægningsbeslutninger og budgetforslag med hensyn til deres relevans for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer på en mere systematisk måde.

WATERMAN SEED-projektet (klimarobust spildevands- og grundvandsforvaltning og grundvandsforvaltning ved cirkulære tilgange, 2020-2021) udvikler og fremmer cirkulære tilgange til at reducere udstrømningen af næringsstoffer og farlige stoffer til overfladevand, grundvand og Østersøen. Projektet fokuserer på foranstaltninger til at øge vandbinding og genbrug af vand fra spildevandsrensningsanlæg. Disse foranstaltninger øger modstandsdygtigheden i de lokale vandforsyningssystemer i Østersøområdet, som kan blive påvirket af klimaændringerne.

NOAH-projektet (Beskyttelse af Østersøen mod ubehandlet spildevandsudslip under oversvømmelser i byområder, 2019-2021) forbedrer den fysiske planlægning og driften af byernes regnvandsafløbs- og dræningssystemer. Disse foranstaltninger har til formål at reducere forurening forårsaget af ekstreme vejrforhold såsom kraftig regn og oversvømmelser, der forværres af klimaændringer. Projektet har bragt ni byer og vandforsyninger, syv akademiske institutioner og forskningsinstitutioner og to paraplyorganisationer fra seks lande omkring Østersøen sammen for at skabe et koncept for holistisk planlægning, der kombinerer stormvandsstyring med fysisk planlægning. Dette efterfølges af udviklingen af intelligente dræningssystemer for at gøre de eksisterende faciliteter modstandsdygtige over for virkningerne af klimaændringerne.

Forvaltningen af regnvand stod også over for EUSBSR-flagskibsprojektet iWater (integreret forvaltning af regnvand), som løb fra 2015 til 2018 inden for rammerne af INTERREG V A-programmet for den centrale del af Østersøen 2014-2020. Den omfatter en betydelig del af det centrale Østersøområde i sit samarbejdsområde (bestående af dele af Finland, Sverige, Estland og Letland). Projektet havde til formål at forbedre byplanlægningspraksis i byerne i Østersøregionen gennem udvikling af et integreret system til forvaltning af regnvand. Projektet leverede den integrerede værktøjskasse til forvaltning af stormvand, der giver både generelle og detaljerede oplysninger om tilgange til forvaltning af regnvand i byområder.