Sortehavsområdet (NÆSTE)

Regionens lande

Bulgarien, Georgien, Grækenland, Republikken Moldova, Rumænien, Tyrkiet og Ukraine.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Samarbejdsrammen for Interreg NEXT Sortehavsprogrammet (NEXT-Sortehavsområdet, 2021-2027), der blev godkendt i 2023, stammer fra de tidligere samarbejdsrammer, der er gennemført i denne region, nemlig ENPI CBC Sortehavsprogrammet 2007-2013 og ENI CBC Sortehavsprogrammet 2014-2020.

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions samhørighedspolitik vil Interreg NEXT-programmet for Sortehavsområdet støtte samarbejde på tværs af regioner og lande på dette område indtil udgangen af 2027. Programmet hører under område B "Tværnationalt samarbejde" inden for Interregs eksterne dimension. Det har et samlet budget på 72,28 mio. EUR. Euro, som er afhængig af støtte fra EFRU (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling), NDICI – et globalt Europa (instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde) og IPA (instrumentet til førtiltrædelsesbistand).

Programmets overordnede mål er at uddybe det grænseoverskridende samarbejde i Sortehavsområdet yderligere ved at fokusere på

• udvikling af områdets forsknings- og innovationskapacitet

• tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici og
• beskyttelse og bevarelse af natur, biodiversitet og grøn infrastruktur.

Fokus på bekæmpelse af klimaændringer er præciseret både med hensyn til modvirknings- og tilpasningsmål. Programmet omfatter "En grønnere, kulstoffattig omstilling til en kulstofneutral økonomi og et modstandsdygtigt Europa ved at fremme en ren og retfærdig energiomstilling, grønne og blå investeringer, cirkulær økonomi, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, risikoforebyggelse og -styring og bæredygtig mobilitet i byerne". Programmet har navnlig til formål at fremme "tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici og modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange og øge beskyttelsen og bevarelsen af natur, biodiversitet og grøn infrastruktur, herunder i byområder, og mindske alle former for forurening".

2.     Makroregionale strategier

To andre tværnationale regioner overlapper delvist Sortehavsområdet: Donauområdet (herunder Bulgarien, Rumænien, Ukraine og Republikken Moldova), Ukraine og Republikken Moldova) og Middelhavsområdet (herunder Bulgarien). Begge tværnationale samarbejdsinitiativer omfatter foranstaltninger inden for tilpasning til klimaændringer.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

Sortehavets kyst- og havmiljø er beskyttet af Bukarestkonventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening, der blev undertegnet i 1992 af Rusland, Tyrkiet, Ukraine, Georgien, Bulgarien og Rumænien. Selv om konventionen ikke nævner tilpasning til klimaændringer blandt sine prioriteter, har den til formål at afbøde flere miljøproblemer, der forventes at blive negativt påvirket af klimaændringer, såsom biodiversitet og bevarelse af marine økosystemer.

Den vigtigste ramme for økonomisk samarbejde i området er det økonomiske samarbejde i Sortehavsområdet (BSEC). BSEC vedtog i december 2017 sin egen strategi for tilpasning til klimaændringer, som omfatter følgende prioriteter:

• Fremme af regionalt samarbejde om bekæmpelse af klimaændringer i hele BSEC-området. Denne prioritet fokuserer primært på koordinering og udveksling af viden og oplysninger, der er relevante for tilpasning, mellem BSEC-medlemsstaterne.

• katalysere yderligere finansiering ved at arbejde hen imod effektive tillidsstandarder og mobilisere partnere til at formulere klimaindsatsprojekter. 
• Fremme dialog og partnerskab og øge offentlighedens bevidsthed for at bidrage til at opbygge modstandsdygtighed over for klimaændringer i samfundet og styrke den grønne økonomi.
• Fremme udviklingen af institutionel kapacitetsopbygning vedrørende klimaændringer i institutioner i hele regionen.

Desuden er Sortehavsområdet omfattet af den fælles maritime dagsorden for Sortehavet, der blev godkendt i maj 2019. Den fælles markedsordning for Sortehavet støtter beskyttelsen af marine økosystemer og bæredygtigheden af den blå økonomi i området.

Blandt de specifikke mål for dens videnskabelige søjler fremmer den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for Sortehavet (SRIA) forskning, der tilvejebringer ny viden for at afbøde virkningerne af globale klimaændringer og menneskeskabte stressfaktorer.

4.      Tilpasningsstrategier og -planer

Der er ikke udarbejdet tilpasningsstrategier og -planer for Sortehavet. I Interreg-programdokumentet blev der imidlertid foreslået en række strategiske prioriteter for projekter, der skal finansieres inden for tilpasning til klimaændringer, nemlig:

1. Fremme af innovation med henblik på forbedrede værktøjer til intelligent observation, overvågning og nøjagtige miljøprognoser.
2. Foranstaltninger til forebyggelse og afbødning af klimaændringernes indvirkning på Sortehavsregionen, herunder på vandkvalitet og -kvantitet
3. Håndtering af miljøfarer: kysterosion, jordskred, stigende vandstand i havene, ekstreme hændelser, ikkehjemmehørende arter (NIS), invasive ikkehjemmehørende arter (IAS), oversvømmelser og tørke i forbindelse med klimaændringer
4. Udvikling og forbedring af mekanismer til overvågning og tidlig varsling af naturkatastrofer og/eller menneskeskabte katastrofer
5. Udvikling og gennemførelse af grønne genopretningsforanstaltninger, der bidrager til tilpasning til klimaændringer i Sortehavsområdet på grundlag af indhøstede erfaringer og bedste praksis

Eksempler på ENI CBC-programmets projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020

Nye projekter inden for rammerne af Interreg Next-Black Sea Basin er stadig under udvikling. Relevante projekter, der blev finansieret under det foregående program, nemlig ENI CBC Sortehavsprogrammet 2014-2020, er beskrevet nedenfor.

AGREEN (den grænseoverskridende alliance for klimaintelligent og grønt landbrug i Sortehavsområdet, 2020-2023) bygger på begrebet klimaintelligent landbrug, en tilgang, der danner grundlag for integrerede foranstaltninger til omstilling af landbrugssystemer, støtte til innovation og sikring af fødevaresikkerhed i et klima i forandring. Projektets mission er at "skabe sammenhæng i de foranstaltninger, der træffes mod klimaændringer, og genoprette miljømæssig stabilitet, økonomisk sikkerhed og fødevaresikkerhed for de kommende generationer". Projektpartnerne er baseret i Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet, Georgien, Armenien og Grækenland.

COPREVENT (Samarbejde om katastrofeforebyggelse og miljøovervågning i BSB, 2021-2023) omhandler forebyggelse af oversvømmelser og skovbrande og skadesreduktion og inddrager partnere i Bulgari, Grækenland, Republikken Moldova og Tyrkiet.

IASON (Invasive Alien Species Observatory and Network Development for the Assessment of Climate Change Impacts in Black Sea Deltaic Protected Areas, 2020-2023) beskæftiger sig med vurderingen af klimarelaterede risici for biodiversiteten og økosystemerne i floddeltaer i regionen. Projektpartnerne er baseret i Ukraine, Rumænien, Tyrkiet, Georgien og Grækenland

HYDROECONEX (Creating a system of innovative crossboundary monitoring of the transformations of the Black Sea river ecosystems under the impact of hydropower development and climate change, 2018-2021) beskæftigede sig med at udvikle en fælles tilgang til et overvågningssystem for vandløbsøkosystemer i tilstedeværelse af vandkraftinfrastrukturer i et klima i forandring og med at udvikle en strategi for bilateralt vandsamarbejde om fælles overvågning af grænseoverskridende vandløb i tilstedeværelse af vandkraft. Projektpartnerne var baseret i Rumænien, Republikken Moldova og Ukraine.