Centraleuropa

Regionens lande

Det centraleuropæiske samarbejdsområde omfatter et stort område fra det sydlige område, der grænser op til Adriaterhavet til det nordlige område, der grænser op til Østersøen. Samarbejdsområdet 2021-2027 falder i alt væsentligt sammen med hele forlængelsen af det tidligere Interregprogram, der dækker hele området for syv EU-medlemsstater (Østrig, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Polen, Slovakiet og Slovenien), de centrale og østlige regioner i Tyskland (som nu også omfatter regionen Braunschweig) og de nordlige regioner i Italien. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Interreg V B har til formål at fremme samarbejde på tværs af grænserne for at gøre byer og regioner i Centraleuropa bedre steder at bo og arbejde.

I programmet for 2021-2027 anerkendes det, at Centraleuropa befinder sig i en overgangsfase. Regionerne og byerne står over for en lang række udfordringer (herunder klimaændringer), som ikke kender nogen grænser og ikke kan løses alene. Programmets vision er et forenet Centraleuropa, der samarbejder om at blive smartere, grønnere og bedre forbundet. Den finansierer tværnationale projekter, som udvikler, afprøver og gennemfører løsninger, der er presserende nødvendige for at gøre Centraleuropa mere modstandsdygtigt og attraktivt.

Programmet forventes at opnå:

• Forbedret politikudvikling, læring og forandring
• øget viden og kapacitet, herunder videnoverførsel og -udveksling
• bedre koordineret samarbejde og bedre styring på forskellige niveauer
• Reducerede barrierer
• Nye eller bedre tjenester
• adfærdsændring
• Udnyttelse af offentlige og private midler, herunder forberedelse af opfølgende investeringer.

Programmet fokuserer på fire prioriteter:

• Samarbejde om et mere intelligent Centraleuropa
• Samarbejde om et grønnere Centraleuropa
• Samarbejde om et bedre forbundet Centraleuropa
• Forbedring af styringen af samarbejdet i Centraleuropa.

Tilpasning til klimaændringer behandles især i prioritet 2 under det specifikke mål: "Fremme af tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici og modstandsdygtighed over for katastrofer under hensyntagen til økosystembaserede tilgange". Tværnationale samarbejdsforanstaltninger under dette mål forventes at opnå øget kapacitet til at forbedre modstandsdygtigheden og rettidigt modvirke ugunstige virkninger af klimaændringerne i Centraleuropa. De vil også forbedre koordineringen af tilpasningsforanstaltninger og fremme udbredelsen af nye løsninger, som er blevet afprøvet og demonstreret i pilotaktioner. Tilpasning til klimaændringer vil også drage fordel af foranstaltninger, der er udviklet i henhold til prioritet 1, der har til formål at forbedre og modernisere menneskers færdigheder lokalt, og prioritet 4, der har til formål at forbedre tværsektorielle forvaltningsprocesser på alle territoriale niveauer. De foranstaltninger, der træffes for at opfylde begge disse mål, vil forbedre forudsætningerne for at imødegå regionernes fælles udfordringer som f.eks. klimaændringer.

For perioden 2014-2020 blev tilpasning til klimaændringer behandlet som et af flere miljørelaterede underemner under programmets prioritet 3 (Naturressourcer og kulturelle ressourcer til bæredygtig vækst i regionen). Det var mere specifikt omfattet af målet om at forbedre den integrerede miljøforvaltningskapacitet med henblik på beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af naturarv og -ressourcer. Desuden blev byområdernes sårbarhed over for klimaændringer udpeget som et problem under et yderligere mål om "forbedring af miljøforvaltningen af funktionelle byområder for at gøre dem mere beboelige steder". Endelig var tilpasning en del af programmets horisontale principper, navnlig "bæredygtig udvikling", som omfatter foranstaltninger, der tager hensyn til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastrofer og risikoforebyggelse og -styring.

2.     Makroregionale strategier

Interreg Centraleuropa spiller en vigtig brobyggerfunktion mellem EU's fire makroregionale strategier, nemlig EUSDR, EUSALP, EUSAIR og EUSBSR. Den centraleuropæiske region deler dele af sit samarbejdsområde med alle dem, der beskæftiger sig med klimatilpasning på deres tværnationale samarbejdsdagsordener på forskellige måder (se Climate-ADAPT-siderne om Donau-, Alpeområdet-, Adriaterhavet-Det Joniske Hav- og Østersøregionen).

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

Den centraleuropæiske region overlapper delvist grænserne for Karpaterkonventionen og konventionen om beskyttelse af Donaufloden (DRPC), som næsten udelukkende indgår i den tværnationale Donauregion.

Karpaterkonventionen er en subregional traktat til fremme af bæredygtig udvikling og beskyttelse af Karpaterregionen. Den blev undertegnet i maj 2003 af syv stater i Karpaterne (hvoraf fire lande er en del af den mellemeuropæiske tværnationale region). På det femte møde i partskonferencen under Karpaterkonventionen (COP5, 2017) blev der vedtaget en ændring af Karpaterkonventionen for at medtage den nye artikel 12a om klimaændringer. Det anmoder parterne om at føre politikker, der tager sigte på modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i alle sektorer, der er relevante for konventionen. Derfor blev den langsigtede 2030-vision for Karpaterområdet fastlagt "for at styrke de fælles bestræbelser på at opnå en klimaneutral kurs, der sikrer en klimarobust og bæredygtig udvikling i Karpaterne".

Konventionen om beskyttelse af Donau udgør det overordnede retlige instrument for samarbejdet om grænseoverskridende vandforvaltning i Donaus opland. Fjorten lande (hvoraf syv også er en del af den mellemeuropæiske tværnationale region) og Den Europæiske Union har forpligtet sig til at gennemføre denne konvention. Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau (ICPDR)er det tværnationale organ, der er oprettet for at gennemføre konventionen om beskyttelse af Donau.  ICPDR arbejder for at styre oversvømmelsesrisici på en bæredygtig måde. Ekspertgruppen vedrørende oversvømmelsesbeskyttelse (FP EG) støtter gennemførelsen af handlingsprogrammet for bæredygtig oversvømmelsesbeskyttelse i Donaus opland . Den bistår også med gennemførelsen af aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af EU's oversvømmelsesdirektiv, f.eks. udarbejdelse af kort over faren og risikoen for oversvømmelser og risikostyringsplanen for Donaus flodbækken.

Det Centraleuropæiske Initiativ (CEI) er et regionalt mellemstatsligt forum bestående af 17 medlemsstater i Central-, Øst- og Sydøsteuropa. Det omfatter alle lande i den tværnationale region i EU's Centraleuropa. Den fremmer europæisk integration og bæredygtig udvikling gennem regionalt samarbejde. Arbejdet med indkaldelsen af interessetilkendegivelser fokuserer på at nå to hovedmål: Grøn vækst & Retfærdige samfund. Styrkelse af modstandsdygtigheden over for klimaændringer er medtaget blandt målene i CEI-handlingsplanen under mål 1 "Stimulering af grøn vækst".

4.     Tilpasningsstrategier og -planer

Eksisterende tværnationale og grænseoverskridende strategier og planer, der tager fat på tilpasningsproblemer, som er relevante for dele af den centraleuropæiske region, har et altoverskyggende fokus på forvaltning af vandressourcer og oversvømmelsesrisiko i Donaus opland. Strategien for tilpasning til klimaændringer fra Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau (ICPDR) samt relevansen af vandområdeplanen for Donau (DRBM-planen) og risikostyringsplanen for oversvømmelser i Donau (DFRM-planen) for tilpasning er beskrevet i afsnittet om den tværnationale Donauregion i Climate-ADAPT.

For Karpaterområdet, en specifik region i Centraleuropa, fastsætter den handlingsplan, der blev offentliggjort i 2020, og som ledsager den langsigtede vision for 2030 "mod bekæmpelse af klimaændringer i Karpaterne", konkrete aktiviteter og milepæle for at nå visionens strategiske målsætninger og relaterede mål. Handlingsplanen skal udstikke overordnede retningslinjer for arbejdsgruppen om klimaændringer (oprettet inden for rammerne af Karpaterkonventionen) og dertil knyttede arbejdsplaner.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.

Eksempler på projekter, der finansieres af Centraleuropa-programmet 2014-2020, og som vedrører tilpasning til klimaændringer, er beskrevet nedenfor. De fokuserer hovedsagelig på vandforvaltning og katastroferisikoreduktion (fra oversvømmelser, kraftig regn, tørke) og på beskyttelse af kulturarven mod virkningerne af klimaændringer.

Som reaktion på det voksende problempres i regionen på grund af den stigende hyppighed og intensitet af lokale ekstreme nedbørshændelser indsamlede RAINMAN-projektet (integreret styring af risikoen for kraftig regn) (2017-2020) tilgængelige oplysninger om styring af risikoen for kraftig regn og udviklede praksisorienterede værktøjer og innovative metoder. RAINMAN-værktøjskassen blev leveret som det endelige resultat af projektet. Værktøjskassen er en informationsplatform, der hjælper kommuner og lokale og regionale interessenter med at træffe foranstaltninger mod kraftige regnskyl. Den indeholder vigtige fakta, værktøjer til håndtering af risikable situationer og god praksis.

PROLINE-CE-projektet (Efficient Practices of Land Use Management Integrating Water Resources Protection and Non-structural Flood Mitigation Experiences) (2016-2019), der involverede partnere fra 7 lande i den centraleuropæiske region, havde til formål at forbedre beskyttelsen af drikkevandsressourcer samt beskyttelsen af regioner mod oversvømmelser og tørke i en integreret tilgang til arealforvaltning under hensyntagen til tilpasningen til klimaændringer. Bedste forvaltningspraksis blev afprøvet i pilotområder i regionen, og interessenternes og eksperternes accept heraf blev evalueret. The Transnational Guide towards an Optimal WAter REgime (GOWARE) blev udformet som et beslutningsstøtteværktøj, der gør det muligt at vælge bedste forvaltningspraksis for at forbedre beskyttelsen af drikkevand og mindske risikoen for oversvømmelser. DriFLU Charta (Drinking water/Floods/Land use), en fælles erklæring, der er undertegnet af bemærkelsesværdige repræsentanter for hvert partnerland, men som ikke er juridisk bindende, er en hensigtserklæring om at fremsætte anbefalinger til fælles politikker og foranstaltninger inden for beskyttelse af drikkevand og dermed forbundet afbødning af oversvømmelse/tørke i programområdet Centraleuropa.

DEEPWATER-CE-projektet (2019-2022) har til formål at udvikle integreret miljøforvaltningskapacitet hos ansvarlige offentlige aktører i Centraleuropa med henblik på at opbygge en fælles strategi for forvaltning af vandressourcer. Det omfatter tilbageholdelse af overskydende vand fra perioder med kraftig nedbør, der kan bruges til at genoplade grundvandet. Pilotundersøgelser i fire lande (Polen, Ungarn, Slovakiet og Kroatien) gør det muligt at vurdere tilgængelige løsninger til genopfyldning af forvaltede grundvandsmagasiner med henblik på at forbedre og øge grundvandsressourcerne. Projektet, der bygger på resultaterne af relevante tidligere RP7- og Horisont 2020-projekter, undersøger løsninger på udtømningen af drikkevandsressourcer og på stadig hyppigere kraftige regnskyl og oversvømmelser som følge af klimaændringer.

Med et lignende fokus adresserer TEACHER-CE-projektet (Joint efforts to increase water management adaptation to climate changes in Central Europe, 2020-2022) behovet for bedre risikostyringskoordinering i Centraleuropa. Det har således til formål at integrere og harmonisere resultaterne af tidligere finansierede Interreg-, Horisont 2020- og Life-projekter. Det vigtigste projektoutput er TEACHER-CE-værktøjskassen, der fokuserer på klimasikker forvaltning af vandrelaterede spørgsmål såsom oversvømmelser, forebyggelse af kraftig regn og tørkerisiko, små vandbindingsforanstaltninger og beskyttelse af vandressourcer gennem bæredygtig arealforvaltning. Værktøjskassen afprøves og verificeres i 9 pilotprojekter i 8 lande i den centrale region.

Hovedformålet med FramWat-projektet (ramme for forbedring af vandbalancen og modvirkning af næringsstoffer ved anvendelse af små vandbindingsforanstaltninger, 2017-2020) var at styrke den regionale, fælles ramme for oversvømmelser, tørke og modvirkning af forurening. Dette bør ske ved at øge landskabets bufferkapacitet ved hjælp af den naturlige løsningstilgang og små vandbindingsforanstaltninger på en systematisk måde. Projektresultaterne omfattede praktiske retningslinjer for planlægning af naturlige og små vandbindingsforanstaltninger, et beslutningsstøttesystem til planlægning af naturlige (små) vandbindingsforanstaltninger og seks handlingsplaner for pilotoplande, der er involveret i projektet.

Projekt (risikovurdering og bæredygtig beskyttelse af kulturarven i et miljø i forandring, 2017-2020) bidrog til en forbedring af den offentlige og private sektors kapacitet til at afbøde virkningerne af klimaændringer og naturkatastrofer (oversvømmelser og kraftige regnskyl) på kulturarvssteder, -strukturer og -genstande. Projektet leverede et web-GIS-værktøj til risikokortlægning, et beslutningsstøtteværktøj til analyse af de kritiske spørgsmål, der afgør kulturarvens sårbarhed, og en håndbog til støtte for politiske beslutningstagere og beslutningstagere om god og dårlig praksis for forvaltning af truet kulturarv. Resultaterne fra ProteCHt2save og selve web-GIS-værktøjet videreudvikles i et nyt opfølgningsprojekt, STRENCH-projektet (STRENgthening resilience of Cultural Heritage at risk in a changing environment through proaktiv transnational cooperation, 2020-2022).

Andre projekter med betydelig indvirkning på Centraleuropa finansieres af Interreg-programmet for Donauområdet og er beskrevet på Donauregionens  websted.