Nordsøen

Regionens lande

Samarbejdsområdet for Nordsøregionen omfatter områder i Nordeuropa, der er lukket for Nordsøen. Alle deltagende regioner støder op til havområder, og mange af dem er kystregioner. Samarbejdsområdet for Interregprogrammet for 2021-2027 strækker sig fra kystregionerne i Nordfrankrig til de sydlige dele af Norge og udvalgte regioner i Sverige. I forhold til den foregående programmeringsperiode (2014-2020) er der sket følgende væsentlige ændringer:  udelukkelsen af hele Det Forenede Kongerige* og de nordligste amter i Norge (sidstnævnte indgår nu i den nordlige periferi og den arktiske region), medtagelsen af Frankrig som ny partnerland og udvidelsen til hele Nederlandenes og Flanderns område. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

*Fra ikrafttrædelsen af Det Forenede Kongeriges udtrædelsesaftale den 1. februar 2020 vil indhold fra Det Forenede Kongerige ikke længere blive opdateret på dette websted.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

For at støtte politikker på EU-plan, tackle regionale udfordringer og styrker og tage ved lære af erfaringerne fra den foregående programmeringsperiode er Interreg VI B Nordsøprogrammet (2021-2027) baseret på fire tematiske prioriteter:

• Prioritet 1: Robuste og intelligente økonomier i Nordsøregionen
• Prioritet 2: En grøn omstilling i Nordsøen
• Prioritet 3: En klimarobust Nordsøregion
• Prioritet 4: Bedre forvaltning i Nordsøregionen

Tilpasning til klimaændringer behandles især under prioritet 3. Den har til formål at udvikle et langsigtet perspektiv for at bevare Nordsøregionens naturlige miljø og beskytte samfundene mod de negative virkninger af klimaændringerne. Projekter under denne prioritet vil bidrage til praksis for tilpasning til klimaændringer, navnlig for at nå det specifikke mål (SO) 3.1: "Fremme af tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici og modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange". Tilpasning til klimaændringer anses for at være strengt forbundet med bæredygtig vandforvaltning i Nordsøregionen.  Begge spørgsmål skal behandles i fællesskab i Nordsøprogrammet.

Det tidligere program (2014-2020) havde allerede anerkendt klimaændringerne som en af de alvorligste trusler mod økosystemerne i NSR. Tilpasning til klimaændringer blev udtrykkeligt taget i betragtning under prioritet 3 (Bæredygtig Nordsøregion). Den støttede finansiering af projekter, der katalyserede modstandsdygtigheden over for klimaændringer i regionen.

2.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

OSPAR-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav omfatter det udvidede Nordsøområde (region II i henhold til OSPAR-definitionen), som er en del af det samlede nordøstlige Atlanterhav som defineret i denne konvention. I henhold til OSPAR-konventionen behandles klimaændringer (og havforsuring) som et tværgående spørgsmål, der har til formål at øge økosystemernes modstandsdygtighed. Det omfatter videngenerering, overvågning af virkninger og udformning af forvaltningsmuligheder.

Der er udviklet et samarbejdsinitiativ for beskyttelse af Vadehavet mellem Nederlandene, Tyskland og Danmark. Vadehavet er et område langs de tre landes nordsøkyster, som omfatter et bredt tidevandsområde med et karakteristisk naturområde. Det Trilaterale Vadehavssamarbejde er baseret på en hensigtserklæring, "Fælleserklæringen om beskyttelse af Vadehavet (Samarbejde om at imødegå nuværende og fremtidige udfordringer), som blev undertegnet første gang i 1982 og ajourført i 2010. Målene og samarbejdsområderne omfatter "Tilpasning til klimaændringer og andre virkninger". Leeuwardenerklæringen, der blev undertegnet i 2018, indeholder centrale punkter for perioden 2018-2022 for det trilaterale samarbejde. Det styrker behovet for at fortsætte gennemførelsen af den trilaterale strategi for tilpasning til klimaændringer og for bedre at forstå klimaændringernes indvirkning på Vadehavets økosystem.

Nordsøkommissionen under Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa er et samarbejdsinitiativ, der har til formål at fremme og skabe bevidsthed om Nordsøregionen som en vigtig økonomisk enhed i Europa. Det er en platform for udvikling og finansiering af fælles udviklingsinitiativer og lobbyer for en bedre Nordsøregion. Arbejdsgruppen om energi og klimaændringer støtter NSC's eksekutivkomité i gennemførelsen af det prioriterede område for en klimaneutral Nordsøregion i Nordsøregionens 2030-strategi. Gruppen beskæftiger sig også med tilpasning til klimaændringer i retning af 2030-målet om "klimaklar, tilpasningsdygtig og modstandsdygtig over for klimaændringer" i Nordsøregionen. Gruppen vedtog rapporten "ClimateChange Adaptation and North Sea Commission"(2020) med en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan der kan opnås en tilstand af modstandsdygtighed over for klimaændringer i Nordsøregionen.

3.     Tilpasningsstrategier og -planer

Nordsøkommissionen (NSC) under Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa (CPMR) har udviklet 2030-strategien for Nordsøregionen,  som har erstattet den tidligere 2020-strategi. Inden for prioriteten "En klimaneutral nordsøregion" udpeger strategien tilpasning til klimaændringer som et af de centrale emner for at nå visionen om en (klima)robust og tilpasset Nordsøregion. Strategien tilskynder til en intensivering af indsatsen for tilpasning til klimaændringer på lokalt, regionalt og nationalt plan. Under dette emne vil NSC-medlemmerne dele finansiering, projektmuligheder og bedste praksis, der fremmer en socialt retfærdig og rimelig omstilling. Strategien gennemføres af NSC's eksekutivkomité. Den støttes af NSC's tematiske arbejdsgrupper gennem halvårlige handlingsplaner.

I 2014 vedtog Det Trilaterale Vadehavssamarbejde en trilateral klimatilpasningsstrategi (CCAS)med syv strategiske mål og vejledende principper. Strategien har til formål at øge Vadehavets økosystems modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer. Task Group Climate (TG-C) fik til opgave at overvåge gennemførelsen af klimatilpasningsstrategien. Gennemførelsen af strategien blev evalueret i en CCAS-overvågningsrapport i 2017. Det afslørede, at de syv principper anvendes i en lang række projekter og politikker i det trilaterale Vadehavsområde.

I henhold til OSPAR-konventionen blev miljøstrategien for det nordøstlige Atlanterhav (NEAES) 2030 vedtaget i 2021 på grundlag af en gennemgang på højt plan af OSPAR's tidligere strategi for årtiet 2010-2020. Selv om det ikke er en strategi for tilpasning til klimaændringer, er strategiens vision at opnå et rent, sundt og biologisk mangfoldigt Nordøstatlanten, som er produktivt, anvendes bæredygtigt og modstandsdygtigt over for klimaændringer og forsuring af havene. Fire strategiske mål beskæftiger sig med klimaændringer: håndtering af emnet modstandsdygtighed (strategisk mål 5), bevidsthed (strategisk mål 10), tilpasning (strategisk mål 11) og modvirkning (strategisk mål 12). De kontraherende parter er blevet enige om en gennemførelsesplan, der indeholder specifikke opgaver med henblik på at nå strategiernes mål.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.

Projekter vedrørende klimaændringer blev hovedsagelig finansieret under prioritet 3 i Nordsøprogrammet 2014-2020 (Bæredygtig Nordsøregion: beskyttelse mod klimaændringer og bevarelse af miljøet). For den følgende periode (2021-2027) er nogle nye projekter i gang, f.eks. den blå omstilling og MANABAS COAST.

Afsluttede projekter vedrørte hovedsagelig kysternes modstandsdygtighed over for erosion og oversvømmelser, vandfølsom byplanlægning og bæredygtig vandforvaltning med fokus på pilotprojekter, demonstrationer og forsøg. Nogle eksempler er beskrevet nedenfor.

BwN-projektet  (Building with Nature) (2015-2020) havde til formål at gøre Nordsøregionens kyster, flodmundinger og afvandingsområder mere tilpasningsdygtige og modstandsdygtige over for virkningerne af klimaændringer ved hjælp af naturbaserede løsninger (NbS). Der gennemføres naturbaserede løsninger på syv kystlokaliteter (f.eks. sandfodring ved Nordsøens kyster og Vadehavets barriereøer) og på seks afvandingssteder (f.eks. i forbindelse med genopretning af floder). BwN-projektet anvender disse levende laboratorier som eksempler til at skabe et evidensgrundlag for udvælgelse af lokaliteter, udformning af foranstaltninger og beregning af omkostninger, fordele og effektivitet ved naturbaserede foranstaltninger med henblik på i sidste ende at skabe business cases. Det Fælles Vadehavssekretariat var partner i projektet Building with Nature og sikrede videnudvekslingen mellem den trilaterale Task Group Climate (TG-C) og projektpartnere. For at understøtte evidensgrundlaget for bedste praksis for "Building with Nature"-aktiviteter er der udviklet en informationsplatform for tilpasning til klimaændringer i Vadehavet. Det omfatter trilateral politik og ledelse, bedste praksis, overvågning og vurdering samt aktiviteter inden for kommunikation og uddannelse.

FAIR-projektet (forvaltning af oversvømmelsesinfrastrukturaktiver og investeringer i renovering, tilpasning og vedligeholdelse) (2015-2020) havde til formål at reducere oversvømmelsesrisikoen i hele Nordsøregionen ved at demonstrere løsninger til tilpasning til klimaændringer for at forbedre oversvømmelsessikringsinfrastrukturens ydeevne. FAIR gav forbedrede tilgange til omkostningseffektiv opgradering og vedligeholdelse af en sådan infrastruktur, optimering af investeringer samt anvendelse af adaptive og innovative tekniske design. Projektet udviklede tilpasningsløsninger til diger, sluser, dæmninger og sluser på udvalgte steder i Belgien, Tyskland, Danmark, Sverige, Norge og Holland.

FRAMES-projektet  (Flood resilient areas by multi-layer safety) (2016-2020) havde til formål at øge regionernes og lokalsamfundenes modstandsdygtighed ved at arbejde med flerlagssikkerhedskonceptet (MLS). Forskellige "lag" af modstandsdygtighed (forebyggelse, rumlig tilpasning, beredskab og genopretning) er integreret for at resultere i: 1) oversvømmelsesresistente områder (forbedrede infrastrukturforanstaltninger og foranstaltninger til fysisk planlægning), 2) oversvømmelsesresistente samfund (bedre forberedte indbyggere og samfundsmæssige interessenter) og 3) oversvømmelsesresistente myndigheder (mindre genopretningstider og øget indsatskapacitet). Projektet arbejdede på 16 pilotområder gennem en tværnational tilgang til evaluering af læring. Det gjorde det muligt at skabe ny indsigt til støtte for fremtidig beslutningstagning og vise innovative løsninger til forbedring af samfundets evne til at håndtere oversvømmelser. De vigtigste resultater af projektet kan findes på FRAMES Wiki-webstedet.

CATCH  (vandfølsomme byer: projektet Answer To CHallenges of extreme weather events (2016-2020) havde til formål at demonstrere og fremskynde omlægningen af byvandforvaltningen i mellemstore byer i Nordsøregionen. Den hjalp disse byer med at blive klimarobuste, idet de var bæredygtige, levedygtige og rentable på lang sigt. Projektet testede klimatilpasningsforanstaltninger i byer i syv pilotbyer for at udvikle CATCH-beslutningsstøtteværktøjet til mellemstore byer. Beslutningsstøtteværktøjet består af en selvevalueringskomponent og en tilpasningscykluskomponent. Den indeholder også eksempler og god praksis fra byer, der har udviklet klimatilpasningsstrategier.

Projektet BEGIN (Blue Green Infrastructures through Social Innovation, 2017-2020) havde til formål at demonstrere på udvalgte steder, hvordan byer kan forbedre modstandsdygtigheden over for klimaændringer med Blue Green Infrastructure. Tilgangen omfattede inddragelse af interessenter i en værdibaseret beslutningsproces for at overvinde de nuværende hindringer for gennemførelsen. De ti pilotbyer viser gennem serien "Blå-grønne byer i rampelyset" de mange fordele ved blå-grøn infrastruktur for europæiske byer. Disse mange fordele omfatter reduceret oversvømmelsesrisiko, øget biodiversitet og forbedret livskvalitet.

TOPSOIL-projektet  (2015-2020) (Top soil and water – The climate challenge in the near subsurface) undersøgte mulighederne for at anvende de øverste jordlag til at løse nuværende og fremtidige vandudfordringer i Nordsøregionen. Projektet så på grundvands- og jordbundsforhold, forudsagde og fandt løsninger på klimarelaterede trusler som oversvømmelser i våde perioder og tørke i varmere årstider. Det overordnede mål var fælles udvikling af metoder til at beskrive og forvalte det øverste lag af undergrunden som en måde at forbedre dens modstandsdygtighed over for klimaændringer på. Projektet demonstrerede en praktisk implementering af løsninger i 16 casestudier.

CANAPE (Creating A New Approach to Peatland Ecosystems, 2017-2022) arbejdede i fem lande for at genoprette og bevare vådområder med det formål at reducere drivhusgasemissionerne og støtte skabelsen af en bæredygtig økonomi for befolkningen i Nordsøregionen. Projektet genoprettede over 90 ha tørveområder og skabte 3 eksperimentelle paludikulturbedrifter. Hertil kommer, at projektet omfattede restaurering af flere søer Efter 5 års arbejde,  kort vejledning for tørvemoser landbrug.

SALFAR-projektet (Saline Farming - Innovative agriculture to protect the environment and stimulate economic growth, 2017-2022) havde til formål at udvikle innovative metoder til kystlandbrug i hele Nordsøregionen ved at oprette feltlaboratorier i hvert partnerland. I feltlaboratorierne udførte et tværfagligt team bestående af klimaeksperter, forskere, undervisere, landmænd, iværksættere og politiske beslutningstagere videnskabelig forskning i forskellige afgrøders salttolerance, demonstrerede alternative landbrugsmetoder under saltholdige forhold og skabte nye forretningsmuligheder for landmænd, fødevareproducenter og iværksættere.

WaterCoG-projektet  (Water Co-Governance for Sustainable Ecosystems, 2016-2021) havde til formål at vise, at gennemførelsen og integrationen af forskellige vandforvaltningsrammer kan opnås, samtidig med at der opnås sociale, økonomiske og miljømæssige fordele, som i øjeblikket ikke realiseres. WaterCoG-værktøjskassen og alle projektresultater findes i onlineoversigten og værktøjsfortegnelsen .

Resultaterne af alle ovennævnte projekter kapitaliseres i C5a-projektet (Cluster for Cloud to Coast Climate Change Adaptation, 2019-2021). Projektet anerkendte det presserende behov for oversvømmelsesstyringstilgange i Nordsøregionen for at holde mennesker sikre, miljøet sundt og økonomien velstående. Projektet havde til formål at udvikle en cloud-to-coast-tilgang til styring af oversvømmelsesrisici. Tilgangen er baseret på tidlig styring af oversvømmelser, der starter fra det øjeblik, regnen falder, og før kystområderne påvirkes. Tilgangen maksimerer værdien af investeringer i fysisk oversvømmelsessikring og opbygger modstandsdygtighed i oversvømmelsestruede områder. Tilgangen blev afprøvet i syv casestudier i Nordsøregionen.