EU-finansiering af tilpasning

EU finansierer tilpasningen til klimaændringerne i Europa ved hjælp af en lang række instrumenter. Den flerårige finansielle ramme 2021-2027 sikrer, at mindst 25 % af EU-budgettet er klimarelaterede udgifter. Derfor skal klimatilpasningsforanstaltninger integreres i alle de store EU-udgiftsprogrammer, og der indføres et sporingssystem for at sikre, at disse mål opfyldes. Vigtige finansieringsstrømme i forbindelse med tilpasning er:

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er kernen i Europas genopretningsplan, NextGenerationEU. Den har til formål at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen og gøre de europæiske økonomier og samfund mere bæredygtige, modstandsdygtige og bedre forberedt på udfordringerne og mulighederne i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling. EU-landene er ansvarlige for at udvikle nationale genopretnings- og resiliensplaner, der indeholder investeringer og reformer for at tackle de centrale udfordringer, der er identificeret i rammen for det europæiske semester, samt for at støtte den grønne og den digitale omstilling. Dette omfatter også den nye EU-strategi for klimatilpasning, der skal gøre Europa til et klimarobust samfund senest i 2050. Yderligere oplysninger kan findes her.
LIFE-programmet er EU's finansieringsinstrument for miljø- og klimaindsatsen. Delprogrammet Modvirkning af og Tilpasning til Klimaændringer vil bidrage til overgangen til en bæredygtig, energieffektiv, klimaneutral og modstandsdygtig økonomi baseret på vedvarende energi og dermed bidrage til bæredygtig udvikling. Yderligere oplysninger kan findes her.
Horisont Europa er EU's vigtigste finansieringsprogram for forskning og innovation. Den bekæmper klimaændringer, bidrager til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og styrker EU's konkurrenceevne og vækst. Yderligere oplysninger kan findes her.
Finansiering under EU-missionen om tilpasning til klimaændringer kan også tilgås gennem Horisont Europa-programmet, navnlig gennem Horisont Europas arbejdsprogram for 2023-2024.
EU's samhørighedspolitik er EU's vigtigste investeringspolitik til støtte for bl.a. bæredygtig udvikling og forbedring af borgernes livskvalitet. Finansieringen ydes gennem specifikke fonde, herunder:
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (herunder finansiering af Interreg-projekter)har til formål at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union ved at rette op på skævhederne mellem regionerne. I 2021-2027 vil det muliggøre investeringer i et mere intelligent, grønnere, mere forbundet og mere socialt Europa, der er tættere på borgerne. Yderligere oplysninger om instrumentet findes her.
Samhørighedsfonden sigter mod at mindske de økonomiske og sociale forskelle gennem investeringer i miljø og transeuropæiske transportnet (TEN-T).
- TEN-E-forordningen (i øjeblikket under revision). Den vigtigste politiske prioritet i den nuværende TEN-E-forordning har været at forbedre energisikkerheden og sammenkoblingen af alle medlemsstater og regioner. Muligheden er, at massive investeringer i energisystemet bør gøre det muligt at håndtere aspekter vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer/tilpasning tidligt i investeringscyklussen for at sikre, at omstillingen til ren energi også er klimarobust. TEN-E-forordningen henviser til modstandsdygtighed over for klimaændringer, men kun i forbindelse med visse projekter, og den er ikke tilstrækkeligt udviklet med hensyn til detaljer og vejledning.
- TEN-T-infrastruktur (ransport) – såsom indre vandveje eller havne, men også sårbare dele af veje eller jernbanelinjer – er udsat for særlige risici i perioder med ekstreme vejrforhold (lang tørke, oversvømmelser osv.). Derfor er det også vigtigt at udforme TEN-T-infrastrukturen på en sådan måde, at den sikrer en høj grad af modstandsdygtighed over for klimaændringer. TEN-T-forordningen indeholder specifikke krav med hensyn til hensyntagen til transportinfrastrukturens sårbarhed over for klimaændringer samt naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer med henblik på at tackle disse udfordringer. Yderligere oplysninger kan findes her.
Fonden for Retfærdig Omstilling (også søjle 1 i mekanismen for retfærdig omstilling)er et vigtigt redskab til at støtte de territorier, der er mest berørt af omstillingen til klimaneutralitet, ved at yde dem skræddersyet støtte. Den gennemføres ved delt forvaltning inden for den overordnede ramme for samhørighedspolitikken, som er den vigtigste EU-politik til at mindske regionale forskelle og håndtere strukturelle ændringer i EU. Yderligere oplysninger kan findes her.

Andre relevante instrumenter er:

Den særlige InvestEU-ordning er den anden søjle i mekanismen for retfærdig omstilling. Den bygger på modellen for investeringsplanen for Europa og samler under ét tag Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og 13 finansielle EU-instrumenter, der i øjeblikket er til rådighed. Hensigten er at gøre EU-finansiering via budgetgarantier lettere tilgængelig og mere effektiv gennem en mere sammenhængende tilgang med ét sæt regler og procedurer og ét kontaktpunkt for teknisk bistand. Bæredygtighed er et centralt aspekt af InvestEU-programmet.
Connecting Europe-faciliteten er et finansieringsprogram, der støtter transeuropæiske net og infrastrukturer inden for transport, telekommunikation og energi. Modstandsdygtigheden over for de negative virkninger af klimaændringer gennem en klimasårbarheds- og risikovurdering, herunder de relevante tilpasningsforanstaltninger, er et vigtigt tildelingskriterium. Yderligere oplysninger kan findes her.
EU-landene gennemfører finansiering fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) gennem programmer for udvikling af landdistrikterne. LDP'er medfinansieres af de nationale budgetter og kan udarbejdes på enten nationalt eller regionalt plan. Europa-Kommissionen godkender og overvåger landdistriktsprogrammer, men beslutninger om udvælgelse af projekter og tildeling af betalinger håndteres af nationale og regionale forvaltningsmyndigheder. Hvert landdistriktsprogram skal arbejde hen imod mindst fire af ELFUL's seks prioriteter. En prioritet er at fremme ressourceeffektivitet og støtte overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren. Mindst 30 % af midlerne til hvert landdistriktsprogram skal afsættes til foranstaltninger, der er relevante for miljøet og klimaændringerne. Yderligere oplysninger kan findes her.
Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond løber fra 2021 til 2027 og støtter EU's fælles fiskeripolitik, EU's havpolitik og EU's dagsorden for international havforvaltning. Det yder støtte til udvikling af innovative projekter, der sikrer, at akvatiske og maritime ressourcer anvendes bæredygtigt. Yderligere oplysninger kan findes her.
EU-civilbeskyttelsesmekanismen Mekanismen har til formål at styrke samarbejdet mellem EU-medlemsstaterne og seks deltagende stater om civilbeskyttelse for at forbedre forebyggelsen, beredskabet og indsatsen i forbindelse med katastrofer. Når en nødsituation overvælder reaktionskapaciteten i et land i og uden for Europa, kan det anmode om bistand gennem mekanismen. Yderligere oplysninger kan findes her.
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling hjælper sine kunder med at identificere de virkninger af klimaændringerne, der sandsynligvis vil påvirke deres aktiviteter. Dette forventes at føre til formulering af tilpasningsstrategier, der øger modstandsdygtigheden gennem forbedret praksis, og investeringer i foranstaltninger og teknologier, der er bedre egnet til et skiftende og mere variabelt klima, og som reducerer den langsigtede risiko. Yderligere oplysninger kan findes her.
Den Europæiske Investeringsbank er allerede en af de største investorer i klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed på verdensplan og er den største multilaterale udviklingsbank, der finansierer klimaindsatsen. EIB sigter mod at øge omfanget af sin støtte til klimaindsatsen, herunder opbygning af modstandsdygtighed over for klimaændringer. Yderligere oplysninger kan findes her. Mere specifikt stiller EIB platformen for klimatilpasningsinvesteringer A dvisory Platform (ADAPT) til rådighed. Det letter udbredelsen af teknisk og finansiel ekspertise for at imødekomme specifikke investerings- og markedsbehov og fremskynde finansieringen af investeringer i klimatilpasning. Der er tale om investeringer, der har potentiale til at styrke modstandsdygtigheden i byer, infrastrukturnet, kystområder, vandløbsoplande, fødevaresystemer, skove og økosystemer og andre aktiviteter, der er sårbare over for klimaændringer.
Erasmus+ er EU's program til støtte for uddannelse, ungdom og idræt i Europa. Det giver også mulighed for projekter, der ruster eleverne til at forstå klimaændringer og lære om kollektivt ansvar for miljøbeskyttelse og forebyggelse af yderligere skadelige situationer. Yderligere oplysninger kan findes her.
Programmet for et digitalt Europa er udformet med henblik på at bygge bro mellem forskning i digital teknologi og markedsudbredelse. Det vil være til gavn for Europas borgere og virksomheder, navnlig SMV'er. Investeringer under programmet for et digitalt Europa støtter Den Europæiske Unions dobbelte mål om en grøn omstilling og digital omstilling og styrker samtidig Unionens modstandsdygtighed og digitale suverænitet. Yderligere oplysninger kan findes her.

Opdag,
hvordan den viden, dervises på denne side, har inspireret aktører, der arbejder på forskellige forvaltningsniveauer, til at udvikle skræddersyede løsninger i forskellige politiske og praktiske sammenhænge

EU's Generaldirektorat for Forskning og Innovation: Anvendelse af Climate-ADAPT til at finde den seneste videnskabelige viden om tilpasning med henblik på fastsættelse af dagsordenen for EU's finansiering af forskning og innovation

EU-finansiering af tilpasning

Language preference detected

Exclusion of liability