Naturbaserede løsninger

Nøglebudskaber

• Europa-Kommissionen definerer naturbaserede løsninger som "Løsninger, der er inspireret og støttet af naturen, og som er omkostningseffektive, samtidig med at de giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele og bidrager til at opbygge modstandsdygtighed. Sådanne løsninger tilfører byer, landskaber og havområder flere og mere forskelligartede natur- og naturtræk og processer gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb." Naturbaserede løsninger skal gavne biodiversiteten og støtte leveringen af en række økosystemtjenester.
• De Forenede Nationer nåede i marts 2022 på FN's femte miljøforsamling (UNEA 5) til enighed om en resolution om naturbaserede løsninger, der har mange ligheder med Europa-Kommissionens definition.
• Naturbaserede løsninger anerkendes som multifunktionelle løsninger, der ofte har større sidegevinster end traditionelle tekniske foranstaltninger. EU's tilpasningsstrategi, der blev ajourført i 2021, lægger stor vægt på økosystembaserede tilgange og navnlig på naturbaserede løsninger. Relevante EU-politikrammer er således ikke kun EU's tilpasningsstrategi, men også strategien for grøn infrastruktur og biodiversitetsstrategien. Målene for genopretning af økosystemer er særlig relevante i denne henseende.
• Hvis de regionale og lokale myndigheder og interessentsamfundene skal sættes i stand til at identificere og gennemføre naturbaserede løsninger, er der behov for kapacitetsopbygning og videndeling. På EU-plan er der oprettet flere relevante informationsplatforme til dette formål. De regionale initiativer støttes yderligere gennem særlige EU-finansieringsordninger og netværksinitiativer, herunder EU-missionen om tilpasning til klimaændringer.

Potentialet i naturbaserede løsninger til tilpasningspolitikker og -foranstaltninger i et klima i forandring

Økosystembaseret tilpasning fokuserer på genopretning af økosystemer og forbedring af økosystemtjenester for at beskytte samfundet mod de negative virkninger af klimaændringer. Efterhånden som virkningerne af klimaændringerne bliver mere åbenlyse, f.eks. tørke, oversvømmelser eller ekstreme temperaturer, bliver det mere presserende med tilpasningsforanstaltninger. Klimaændringer påvirker mange sektorer og regioner i hele Europa. Naturbaserede løsninger omfatter en række økosystembaserede tilgange, der har til formål at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer. NbS er typisk interessentdrevet og skræddersyet til regionale forhold (6. IPCC-rapport, EU-strategi for tilpasning til klimaændringer). EEA's rapport om NbS i Europa giver et detaljeret overblik over forskellige NbS-begreber og deres anvendelse i politikområder.  NbS er en af de fem hovedtyper af tilpasningsforanstaltninger i medlemsstaternes frivillige rapportering om tilpasningsforanstaltninger.

Naturbeskyttelse indebærer typisk kystzonebeskyttelse, genopretning af vådområder, genopretning af floder/flodsletter, skovlandbrug, naturnært skovbrug, (peri)byforgrønnelse og jordbundsbeskyttelse. NbS kan således levere tjenester såsom erosionskontrol, forebyggelse af tørke og oversvømmelse, kulstofbinding, køling og forebyggelse af naturbrande. Videnskabelig dokumentation for disse mange fordele og praktisk knowhow vokser hurtigt i Europa med støtte fra forskningsprojekter finansieret af EU's Horisont 2020 og Horisont Europa.

NbS' effektivitet afhænger i høj grad af den lokale kontekst. Tekniske standarder, samarbejdsbaseret forvaltning, videnoverførsel, kapacitetsopbygning og tilstrækkelig finansiering vil forbedre deres gennemførelse. Inddragelse af lokale interessenter er afgørende.

Genoprettede økosystemer såsom tørvemoser og skove kan i sig selv blive påvirket af klimaændringer, hvilket potentielt gør NbS mindre effektiv på lang sigt. Derfor bør udformningen af NbS-projekter bygge på fremadrettede undersøgelser af de forventede virkninger af klimaændringerne.

Politiske rammer

På globalt plan har FN's konvention om den biologiske mangfoldighed udtrykkeligt støttet økosystembaserede tilgange, der fastsætter tilknyttede mål, og for nylig vedtaget frivillige retningslinjer for deres udformning og effektive gennemførelse. Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 tilskynder også til økosystembaserede tilgange til opbygning af modstandsdygtighed og reduktion af katastroferisici.

Som led i den europæiske grønne pagt vedtog Kommissionen EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som anerkender naturgenopretning som et vigtigt bidrag til både modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og også fremmer integrationen heraf i byplanlægningen. Den 22. juni 2022 fremsatte Europa-Kommissionen et forslag til retligt bindende EU-mål for naturgenopretning med henblik på at øge biodiversiteten, afbøde og tilpasse sig klimaændringerne og forebygge og mindske virkningerne af naturkatastrofer.

I den nyligt ajourførte EU-strategi for tilpasning til klimaændringer lægges der stor vægt på naturbaserede løsninger som en tværgående prioritet. Gennemførelsen heraf er f.eks. afgørende for integreret vandområdeforvaltning i henhold til vandrammedirektivet.

Storstilede naturbaserede løsninger spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme det solidaritetsprincip, der er nævnt i oversvømmelsesdirektivet, da de kræver strategier, der omhandler arealforvaltning på tværs af grænseoverskridende landskaber eller jurisdiktioner, og som involverer en lang række forskellige aktører og interessenter.

I 2019-revisionen af strategien for grøn infrastruktur fremhæves de økonomiske, sociale og andre sidegevinster ved grøn infrastruktur og økosystembaserede løsninger. To vejledninger om økosystemtjenester og grøn infrastrukturfokuserer på gennemførelsen af grøn og blå infrastruktur på EU-plan for beslutningstagerne: EU-vejledningen om en strategisk ramme og EU-vejledningen om integration af økosystemer og deres tjenester i beslutningstagningen.

Forbedring af videnbasen

EEA's rapport om NbS-løsninger i Europa undersøger, hvordan NbS kan bidrage til at forebygge de værste virkninger af klimaændringer og tab af biodiversitet og økosystemer. Denne publikation indeholder en aktuel og rettidig analyse af NbS, samtidig med at den identificerer videnskløfter og de resterende udfordringer, der forhindrer en bredere gennemførelse på lokalt plan. EU-finansierede forskningsprojekter, hvoraf de fleste vedrører tilpasning, er opført i en infografik. IUCN har også udviklet en global standard for NbS og leverer NbS-værktøjer til håndtering af klimaændringer.

Under NbS' paraply falder begrebet grøn infrastruktur. EU's medlemsstater har udviklet en bred vifte af aktiviteter vedrørende den nationale politikramme, integreret grøn infrastruktur i sektorpolitikkerne, styrket videnbasen og gennemført specifikke GI-projekter.  Disse oplysninger kan findes i Biodiversity Information System for Europe, BISE.

Under det EU-finansierede Horisont 2020-program blev der gjort en betydelig samarbejdsindsats for at give fagfolk en omfattende ramme for NbS-konsekvensanalyse og et solidt sæt indikatorer og metoder til at evaluere virkningen af NbS. Dette har resulteret i en håndbog for fagfolk og et tilsvarende bilag med metoder og en oversigt over undersøgelser og publikationer om geografiske betegnelser, der finansieres af Europa-Kommissionen.

Flere portaler og websider indeholder eksempler og baggrundsoplysninger om NbS:

• OPPLA-platformen deler praktisk viden om naturkapital, økosystemtjenester og naturbaserede løsninger og tilbyder en bred vifte af casestudier, produkter og værktøjer.
• Det naturbaserede byinnovationsprojekt H2020 NATURVATION udviklede centrale ressourcer om naturbaserede løsninger til klimaformål, herunder et bynaturatlas med næsten 1 000 eksempler på naturbaserede løsninger fra 100 europæiske byer, der bidrager til at tilpasse bysystemet til klimaændringer, og europæiske vurderingskort over fordelene ved naturbaserede løsninger til reduktion af varmeøer i byområder for de 775 byområder i hele EU.
• H2020 Network Nature-projektet støtter systemisk videnoverførsel med sit ressourcebibliotekog sin søgefunktion til casestudier. Begge indeholder oplysninger om NbS for klima;
• Platformen for naturlige vandbindingsforanstaltninger (NWRM)indsamlede oplysninger om grøn infrastruktur, der anvendes i vandsektoren, med et stort katalog over foranstaltninger og casestudier.
• FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) har en "database over økosystembaserede tilgange til tilpasning" inden for portalen for viden om tilpasning.
• NbS-initiativet er et tværfagligt program med fokus på NbS' videnskab, politik og praksis og tilbyder to tilknyttede globale platforme ("NbSEvidence Platform"og "NbS Policy Platform")
• EbA-løsningsportalenfremmer udveksling af casestudier og eksempler på økosystembaseret tilpasning fra forskellige regioner og økosystemer rundt om i verden.
• Knowledge4Policy (K4P) er EU-Kommissionens platform for evidensbaseret politikudformning. Denne platform linker bl.a. til en håndbog om virkningen af naturbaserede løsninger for fagfolk ogen stat, der finansierer naturen.
• BiodivERsA-databasenindeholder den aktuelle forskning i biodiversitet og tilknyttede økosystemtjenester i Europa med hensyn til projekter, programmer og finansiering. BiodivERsA har igangværende projekter som følge af en udtrykkelig opfordring til biodiversitet og klimaændringer. NbS/økosystembaseret tilpasning var et af de fire emner i indkaldelsen.

Støtte til finansiering og investeringer

Den flerårige finansielle ramme (FFR) fastlægger EU's budget. For udgiftsperioden 2021-2027 afsættes mindst 30 % af det samlede EU-budget til klimamål. I EU's nye biodiversitetsstrategi for 2030 blev det fremhævet, at en betydelig del af det EU-budget, der er afsat til klimaindsatsen, vil blive investeret i biodiversitet og naturbaserede løsninger. Generelt kan tilpasningsfinansiering kombineres fra forskellige kilder, og mange af dem støtter også NbS til tilpasning.

EU's forskning frem til 2030, der er relevant for NbS, finansieres under:

• Horisont Europa, hvor klynge 6 er mest relevant for miljøtilgange til tilpasning til klimaændringer og katastroferisikoreduktion, katastroferisikoreduktion
• Life Climate Action, der støtter omstillingen til en klimarobust lavemissionsøkonomi.
• De europæiske struktur- og investeringsfonde, navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
• COST-aktioner, finansiering af bottom-up, åbne forsknings- og innovationsnetværk.

Der kan også ydes finansiel støtte til NbS under EU's samhørighedspolitik eller EU's fælles landbrugspolitik.

EU's mission om tilpasning til klimaændringer støtter regioner, byer og lokale myndigheder i deres bestræbelser på at opbygge modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer og yder finansiering som led i Horisont Europa, EU's rammeprogrammer for forskning og innovation. Regioner og lokale myndigheder i lande, der er associeret med Horisont Europa, eller i lande, der forhandler om associering med Horisont Europa, kan inddrages i missionens aktioner. Virksomheder kan også være berettiget til at deltage, f.eks. som innovatorer, der leverer innovative løsninger eller klimatjenester. Der findes finansieringsmuligheder på finansierings- og udbudsportalen, navnlig under Horisont Europas arbejdsprogram for 2023-2024.

En omfattende oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

Støtte til gennemførelsen

Europa-Kommissionen har givet vejledning i håndbogen om gennemførelsen af NbS for vandsikkerhed, en håndbog for fagfolk til evaluering af virkningen af NbS og mange andre ressourcer i forbindelse med fysisk planlægning, offentlige indkøb, finansiering, forretning og forvaltning af NbS, der er samlet på Network Nature EU-platformen om NbS.

Medlemsstaternes, regionernes og byernes deltagelse vil være afgørende for, at EU kan blive klimarobust, da de er centrale drivkræfter for forandring med hensyn til at anvende nye teknologier, eksperimentere med innovative løsninger, der imødekommer lokale behov, og lede forskellige interessenter i retning af den grønne omstilling. Europa-Kommissionen anvender derfor dette nye instrument fra EU's tilpasningsmission til at fremskynde tilpasningsindsatsen på stedet i EU's medlemsstater. Missionen er en gennemførelsesmekanisme for den europæiske grønne pagt og EU's klimatilpasningsstrategi. NbS betragtes som et centralt element i de innovative løsninger til en systemisk omstilling.

Borgmesterpagten er et EU-initiativ, der har til formål at engagere og støtte byer i at nå EU's mål for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Under Borgmesteraftalens nye politiske støttefacilitet bistår Kommissionen de lokale og regionale myndigheder med at gennemføre tilpasningsstrategier for 12 udvalgte lande. Brugen af NbS er en af de aktiviteter, der skal støttes.

MRE om fremskridt med hensyn til anvendelse af naturbaseret tilpasning

Mange medlemsstater tager hensyn til klimapåvirkninger i deres risikostyringsplaner for oversvømmelser. Kvalitetskontrollen af EU's vandlovgivning fra 2019 viste, at alle 26 Schengenlande medtog naturbetingede vandbindingsforanstaltninger i deres risikostyringsplaner for oversvømmelser for at håndtere klimaændringer. Den sjette rapport om gennemførelsen af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet indeholder nationale fremskridtsvurderinger af naturlige vandbindingsforanstaltninger pr. land.

For at udvikle en forsvarlig metode og et integreret system for naturkapitalregnskaber har EU iværksat INCA-projektet i tæt overensstemmelse med sit overordnede arbejde med "kortlægning og vurdering af økosystemernes og deres tjenesters tilstand" (MAES). INCA-MAES offentliggjorde en oversigt og statusrapport om naturkapitalregnskaber i Den Europæiske Union.

I april 2022 offentliggjorde Europa-Kommissionen rapporten "Thevital role of nature-based solutions in a nature positive economy" (naturbaserede løsningers afgørende rolle i en naturpositiv økonomi),der adresserer videnskløfter med hensyn til de potentielle økonomiske fordele ved naturbaserede løsninger og de udfordringer, som naturbaserede virksomheder står over for (f.eks. skabelse af nye job og færdigheder, innovationer og bredere økonomiske virkninger gennem en naturbaseret tilgang, der respekterer miljøets og lokalsamfundenes behov). Rapporten undersøger nogle af de centrale spørgsmål, som interessenterne står over for, herunder "grønvaskning".