Europæisk klimarisikovurdering

EUCRA er den første videnskabelige rapport af sin art, der supplerer den eksisterende videnbase om vurdering af klimarelaterede risici i Europa.

EUCRA har til formål at hjælpe europæiske politiske beslutningstagere med at identificere prioriteter for tilpasning til klimaændringer iklimafølsomme sektorer i løbet af EU's næste politikcyklus efter valget til Europa-Parlamentet i 2024. Rapporten har også til formål at bidrage til at identificere prioriteter for fremtidige tilpasningsrelaterede investeringer og udgøre et EU-dækkende referencepunkt for gennemførelse og ajourføring af nationale eller subnationale klimarisikovurderinger. 

EUCRA fokuserer på risici for Europa forårsaget eller forværret af menneskeskabte klimaændringer, men den tager også hensyn til ikkeklimatiske risikofaktorer og den politiske kontekst. Den omhandler: 

• "Komplekse" klimarisici, herunder risici forårsaget af kombinationen af klimatiske og/eller ikkeklimatiske farer ("sammensatte farer"), risici, der kaskader gennem systemer og sektorer ("kaskaderisici"), og risici, der påvirker Europa fra lande uden for Europa ("grænseoverskridende risici")
• konsekvenserne for den sociale retfærdighed af klimarisici og styring af klimarisici, herunder identifikation af de europæiske regioner, der er mest berørt af, og de befolkningsgrupper, der er mest sårbare over for større klimarisici 
• Prioriteter for foranstaltninger til integration af risici på relevante politikområder baseret på en vurdering af risikoens alvor og hastende karakter. Dette omfatter overvejelser om timingen af risici, risikoejerskab og den relevante politiske kontekst
• Mulige synergier og afvejninger mellem øget modstandsdygtighed over for klimaændringer og andre politiske mål baseret på tilgængelig dokumentation. 

EUCRA viser, at:

• Alle dele af Europa oplever klimaekstremer, der er uden fortilfælde i historien. Disse ekstremer vil stige yderligere i hyppighed eller alvor, navnlig for scenarier med høj opvarmning;
• Nogle klimarisici i Europa er allerede på kritiske niveauer nu, f.eks. risici for økosystemer, sundhedsrisici som følge af hedebølger, risici i forbindelse med oversvømmelser inde i landet og risici for europæiske solidaritetsmekanismer. Mange andre risici kan nå kritiske eller endog katastrofale niveauer i løbet af dette århundrede;
• Derer behov for en hurtig indsats, både for risici, der er på kritiske niveauer nu, og for risici med en lang politisk horisont, f.eks. i forbindelse med bygninger, infrastruktur med lang levetid, fysisk planlægning og skovbrug; 
• De fleste klimarisici ejes i fællesskab af EU og dets medlemsstater. Det betyder, at politiske beslutningstagere på europæisk, nationalt og lokalt plan er nødt til at arbejde sammen om at imødegå disse risici.

EUCRA identificerer i alt 36 store klimarisici for Europa med potentiale for alvorlige konsekvenser. Disse risici er inddelt i fem brede klynger: økosystemer, fødevarer, sundhed, infrastruktur samt økonomi og finans. Desuden identificerer vurderingen tre store klimarisici, der er specifikke for regionerne i EU's yderste periferi.

Mere end halvdelen af de klimarisici, der er identificeret i rapporten, kræver mere handling nu, og otte af dem anses for at være særligt presserende. Disse presserende risici spænder over forskellige klynger og omfatter: risici for kystøkosystemer risici for marine økosystemer risici for menneskers sundhed som følge af varmestress risici for befolkningen og infrastrukturen som følge af oversvømmelser inde i landet og risici for de europæiske solidaritetsmekanismer. 

I Sydeuropa omfatter yderligere risici, der haster meget, bl.a.: risici for økosystemer, befolkning og bebyggede miljøer som følge af naturbrande risici for afgrødeproduktionen og risici fra hedebølger til udendørsarbejdere.

Flere af de 36 store risici er allerede på kritiske niveauer nu, og de forventes alle at blive endnu alvorligere i fremtiden. Mange af dem har lange politiske horisonter, hvilket betyder, at de beslutninger, der træffes i dag, skal tage hensyn til det skiftende klima og den stigende risikoalvor for at forhindre potentielt katastrofale virkninger i fremtiden. 

Klimarisiciene varierer betydeligt inden for og på tværs af regioner, sektorer og sårbare grupper. Risiciene afhænger af deres eksponering for klimafarer og de miljømæssige og socioøkonomiske forhold, der bestemmer deres sårbarhed over for disse farer. 

EUCRA udpeger følgende hotspots i Europa, der er særligt berørt af flere klimarisici: 

• Sydeuropa. Denne region er særlig udsat for de stigende virkninger af varme og tørke på landbrugsproduktionen, udendørs arbejde, tilgængeligheden af vand til økonomiske sektorer og brandrisiko. I Sydeuropa er landdistrikter og lokale økonomier, der er afhængige af landbrug, økosystemtjenester og sommerturisme, særligt udsatte. 
• Lavtliggende kystområder, herunder mange tætbefolkede byer. Der er risiko for oversvømmelser, erosion og indtrængen af saltvand, som forværres af stigende vandstand i havene. 
• Regionerne i EU's yderste periferi. Disse står over for særlige risici som følge af deres afsides beliggenhed, svagere infrastruktur, begrænset økonomisk diversificering og, for nogle af dem, stærk afhængighed af nogle få økonomiske aktiviteter. Specifikke klimarisici kan have hotspots i regioner ud over dem, der er fremhævet her. 

Temperaturmålinger viser, at Europa opvarmes dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit og dermed er det hurtigst opvarmende kontinent på jorden. Dette skyldes flere faktorer, herunder andelen af europæisk jord i Arktis, som opvarmes endnu hurtigere, tab af is og snedække og ændringer i atmosfæriske cirkulationsmønstre, der favoriserer hyppigere sommervarmebølger i Europa, især i Vesteuropa. 

Yderligere oplysninger om de nuværende og forventede klimaforhold i Europa findes i den europæiske klimastatusrapport 2023, der er offentliggjort af Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S) og Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO).

EEA data shows that climate-related extremes in Europe have cost around EUR 650 billion in damages since 1980. I perioden 2020-2023 oversteg de årlige tab ca. 50 mia. EUR. Ser man på de enkelte begivenheder, forårsagede oversvømmelsen i august 2023 i Slovenien direkte og indirekte skader, der anslås til ca. 16 % af det nationale BNP.

Et konservativt skøn er, at en forværring af klimapåvirkningerne kan reducere EU's BNP med ca. 7 % inden udgangen af dette århundrede. Den kumulative yderligere reduktion af BNP for EU som helhed kan beløbe sig til 2,4 bio. EUR i perioden 2031-2050, hvis den globale opvarmning mere permanent overstiger tærsklen på 1,5 grader i Parisaftalen. For omkostninger i forbindelse med specifikke ekstreme vejrforhold anslås omkostningerne ved tørke til 9 mia. EUR om året og omkostningerne ved oversvømmelser til mere end 170 mia. EUR i alt siden 1980. I fremtiden kan de årlige skader i Europa som følge af oversvømmelser i kystområder overstige mere end 1 bio. EUR i 2100, og 3,9 mio. mennesker udsættes hvert år for oversvømmelser i kystområder (Kommissionensmeddelelse "Håndtering af klimarisici - beskyttelse af mennesker og velstand", 2024).

Omfanget af de potentielle skader risikerer også at få yderligere konsekvenser for økonomiernes og virksomhedernes konkurrenceevne, det geopolitiske landskab (f.eks. global sikkerhed, handelsstrømme og økonomisk stabilitet), arbejdsstyrken og de voksende sociale uligheder.

EU og dets medlemsstater har allerede gjort betydelige fremskridt med hensyn til at forstå de klimarisici, de står over for, og forberede sig på dem. Gennemførelsen af EU-strategien for tilpasning til klimaændringer er godt i gang, og på nationalt plan anvendes nationale klimarisikovurderinger i stigende grad som grundlag for udviklingen af tilpasningspolitikken. Det samfundsmæssige beredskab er dog stadig lavt, da gennemførelsen af politikker halter betydeligt bagefter de hurtigt stigende risikoniveauer.

EUCRA fremhæver, hvor der er behov for yderligere tiltag på både EU-plan og medlemsstatsplan inden for de politikområder, der er mest udsat for klimarisici. Den viser, at integration af nuværende og fremtidige klimarisici er et krav på stort set alle politikområder, navnlig dem med en lang politisk horisont, og at forskellige forvaltningsniveauer er nødt til at arbejde sammen, da størstedelen af risiciene ejes i fællesskab.

I marts 2024 udsendte Europa-Kommissionen en meddelelse om styring af klimarisici i Europa som reaktion på EUCRA. Kommissionen fremhæver fire hovedkategorier af foranstaltninger: 

• Forbedret forvaltning og tættere samarbejde om modstandsdygtighed over for klimaændringer mellem nationale, regionale og lokale niveauer
• Værktøjer til at sætte risikoejere i stand til bedre at forstå de indbyrdes forbindelser mellem klimarisici, investeringer og langsigtede finansieringsstrategier
• Udnyttelse af strukturpolitikker, bl.a. vedrørende fysisk planlægning og kritisk infrastruktur
• De rette forudsætninger forfinansiering af modstandsdygtighed over for klimaændringer.

For at imødegå større risici med foranstaltninger på stedet og forbedret forvaltning på flere niveauer kan der også hentes indsigt fra de 128 Climate-ADAPT-casestudier.  (april 2024).

EUCRA anvender klimarisikokonceptet i den sjette vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) (AR6) og retningslinjerne for risikovurdering i ISO 31000 og ISO 14091, hvor det er muligt.

Klimarelaterede farer omfatter både kroniske og akutte ændringer i klimaforholdene, som kan medføre risici for menneskelige eller økologiske systemer. Stort set synonyme termer omfatter klimafarer, klimafarer, klimaændringsfarer, klimapåvirkningsfaktorer og klimarisikofaktorer. 

Ikkeklimatiske risikofaktorer omfatter de processer og betingelser, der bestemmer, hvordan visse klimarelaterede farer, individuelt eller i kombination, påvirker et menneskeligt eller økologisk system. De omfatter miljømæssige stressfaktorer såsom forurening eller fragmentering af økosystemer, tekniske faktorer som f.eks. designstandarderne for kritisk infrastruktur socioøkonomiske faktorer såsom adgang til oversvømmelsesforsikring og universel sundhedspleje og politiske aspekter, f.eks. udpegning af oversvømmelsesrisikoområder og håndhævelse af anlægsforbud inden for disse områder. 

På grundlag af eksisterende videnskabelig dokumentation blev der foretaget en struktureret risikoudvælgelse, -analyse og -evaluering. Ved risikoudvælgelsen blev der identificeret store klimarisici for Europa på grundlag af fælles kriterier. Risikoanalysen klassificerede disse risici efter deres alvor over tid på grundlag af deres potentiale for alvorlige konsekvenser for Europa. Risikoevalueringsfasen evaluerede det presserende behov for en EU-indsats i betragtning af risikoens alvor over tid, tilliden til vurderingen af risikoens alvor og de tidsmæssige aspekter af potentielle tilpasningsforanstaltninger sammen med risikoejerskab, politisk parathed og den politiske horisont. Den strukturerede risikovurdering omfattede både forfatterteamene for de relevante kapitler og et uafhængigt risikovurderingspanel. Yderligere oplysninger findes i bilag 2 til EUCRA-rapporten.

EUCRA blev udviklet på grundlag af tilgængelige data og viden fra tidligere vurderinger af klimarelaterede farer og risici i Europa og globalt og blev koordineret med igangværende europæiske vurderinger for at sikre komplementaritet mellem resultaterne.

Blandt de vigtigste kilder til data og viden kan nævnes:

• rapporter og data fra Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S)
• Sjette vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) (AR6)
• Publikationer fra forskningsprojekter finansieret under Horisont 2020 og Horisont Europa
• PESETA-projekter, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter (FFC)
• rapporter og videnskilder udarbejdet af Europa-Kommissionen
• Andre EØS-produkter, herunder Climate-ADAPT-portalen.

Den første EUCRA var en hurtig vurdering, der blev udarbejdet over en periode på kun halvandet år. På grund af den begrænsede tid, der var til rådighed, var rapporten ikke i stand til at dække alle aspekter af klimaændringernes indvirkning på Europa, og nogle klimarelaterede risici fik derfor begrænset eller ingen opmærksomhed. Disse omfatter risici i forbindelse med EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (såsom geopolitiske risici og risici i forbindelse med ukontrolleret migration) og klimarisici, der overvejende styres af private aktører. Desuden gennemgår rapporten ikke tilpasningspolitikker og -foranstaltninger på nationalt plan, og den vurderer heller ikke specifikke tilpasningsløsninger eller deres gennemførlighed, omkostninger og fordele. 

EUCRA blev udarbejdet af EEA i samarbejde med en bred vifte af organisationer og eksperter under fælles ledelse af Europa-Kommissionen (repræsenteret ved Generaldirektoratet for Klima) og EEA. De vigtigste gennemførelsespartnere omfatter:

• EØS
• Konsortiepartnere i Det Europæiske Temacenter for Tilpasning til Klimaændringer og LULUCF (ETC CA):
• Euro-Middelhavs-Centret for Klimaændringer
• EURAC Research – Det Europæiske Akademi for Bozen-Bolzano
• Barcelona Supercomputing Center
• Predictia Intelligent Data Solutions SL
• Det finske miljøinstitut
• Stockholms miljøinstitut
• Wageningen Universitet, Institut for Miljøvidenskab
• PBL Nederlandenes miljøvurderingsagentur
• Det Fælles Forskningscenter (JRC) og
• Copernicus Climate Change Service (C3S) (Klimaændringsprogrammet under Copernicus)
• Eksterne bidragydere

I alt 96 forfattere bidrog til rapporten, herunder 4 fra EEA, 54 fra ETC CA, 14 fra JRC, 2 fra C3S og 22 eksterne.

Forberedelsen af EUCRA blev yderligere støttet af et praksisfællesskab bestående af følgende grupper:

• Europa-Kommissionens arbejdsgruppe
• Ekspertrådgivningsgruppe
• Risikoundersøgelsespanel
• Eionet-gruppen om klimaændringernes virkninger, sårbarhed og tilpasning

Beslutningen om at gennemføre endnu et EUCRA vil blive truffet i løbet af EU's næste politikcyklus efter valget til Europa-Parlamentet i 2024. EU-institutionerne og mange medlemsstater har indtil videre udtrykt stor tilfredshed med det første EUCRA og tilkendegivet deres støtte til at gennemføre et EUCRA med regelmæssige mellemrum, muligvis hvert femte år.