Europæisk klimarisikovurdering

EUCRA er den første videnskabelige rapport af sin art, der supplerer den eksisterende videnbase om vurdering af klimarelaterede risici i Europa.

EUCRA har til formål at hjælpe de europæiske politiske beslutningstagere med at identificere prioriteter for tilpasning til klimaændringer i klimafølsomme sektorer i løbet af EU's næste politikcyklus efter valget til Europa-Parlamentet i 2024. Rapporten har også til formål at bidrage til at identificere prioriteter for fremtidige tilpasningsrelaterede investeringer og udgøre et EU-dækkende referencepunkt for gennemførelse og ajourføring af nationale eller subnationale klimarisikovurderinger. 

EUCRA fokuserer på risici for Europa forårsaget eller forværret af menneskeskabte klimaændringer, men tager også hensyn til ikkeklimatiske risikofaktorer og den politiske kontekst. Den omhandler: 

• "Komplekse" klimarisici, herunder risici forårsaget af kombinationen af klimatiske og/eller ikkeklimatiske farer ("sammensatte farer"), risici, der kaskader gennem systemer og sektorer ("kaskaderisici"), og risici, der påvirker Europa fra lande uden for Europa ("grænseoverskridende risici")
• Konsekvenserne for social retfærdighed af klimarisici og forvaltning af klimarisici, herunder identifikation af de europæiske regioner, der er mest berørt af, og de befolkningsgrupper, der er mest sårbare over for større klimarisici 
• Prioriteter for indsatsen for at integrere risici på relevante politikområder på grundlag af en vurdering af risikoens alvor og hastende karakter. Dette omfatter overvejelser om timingen af risici, risikoejerskab og den relevante politiske kontekst
• Mulige synergier og afvejninger mellem øget modstandsdygtighed over for klimaændringer og andre politiske mål baseret på tilgængelig dokumentation. 

EUCRA viser følgende:

• Alle dele af Europa oplever ekstreme klimaforhold, der er uden fortilfælde i historien. Disse ekstremer vil stige yderligere i hyppighed eller alvor, navnlig i scenarier med høj opvarmning;
• Nogle klimarisici i Europa befinder sig allerede på et kritisk niveau nu, f.eks. risici for økosystemer, sundhedsrisici som følge af hedebølger, risici i forbindelse med oversvømmelser inde i landet og risici for europæiske solidaritetsmekanismer. Mange andre risici kan nå kritiske eller endda katastrofale niveauer i løbet af dette århundrede.
• Der er behov for en hurtig indsats, både for risici, der er på kritiske niveauer nu, og for risici med en lang politisk horisont, f.eks. i forbindelse med bygninger, infrastruktur med lang levetid, fysisk planlægning og skovbrug; 
• De fleste klimarisici ejes i fællesskab af EU og dets medlemsstater. Det betyder, at politiske beslutningstagere på europæisk, nationalt og lokalt plan skal samarbejde om at imødegå disse risici.

EUCRA identificerer i alt 36 store klimarisici for Europa med potentiale for alvorlige konsekvenser. Disse risici er inddelt i fem brede klynger: økosystemer, fødevarer, sundhed, infrastruktur samt økonomi og finansiering. Desuden peges der i vurderingen på tre store klimarisici, der er specifikke for regionerne i EU's yderste periferi.

Mere end halvdelen af de klimarisici, der er identificeret i rapporten, kræver mere handling nu, og otte af dem anses for at være særligt presserende. Disse presserende risici spænder over forskellige klynger og omfatter: risici for kystøkosystemer risici for marine økosystemer risici for menneskers sundhed som følge af varmestress risici for befolkningen og infrastrukturen som følge af oversvømmelser i indre farvande og risici for de europæiske solidaritetsmekanismer. 

I Sydeuropa omfatter yderligere risici, der haster meget, bl.a.: risici for økosystemer, befolkning og bebyggede miljøer som følge af naturbrande risici for afgrødeproduktionen og risici fra hedebølger til udendørs arbejdstagere.

Flere af de 36 store risici er allerede på kritiske niveauer nu, og de forventes alle at blive endnu alvorligere i fremtiden. Mange af dem har lange politiske horisonter, hvilket betyder, at de beslutninger, der træffes i dag, skal tage hensyn til det ændrede klima og den stigende risiko for at forhindre potentielt katastrofale virkninger i fremtiden. 

Klimarisiciene varierer betydeligt inden for og på tværs af regioner, sektorer og sårbare grupper. Risiciene afhænger af deres eksponering for klimafarer og de miljømæssige og socioøkonomiske forhold, der bestemmer deres sårbarhed over for disse farer. 

EUCRA udpeger følgende hotspots i Europa, der er særligt berørt af flere klimarisici: 

• Sydeuropa. Denne region er særligt truet af de stigende virkninger af varme og tørke på landbrugsproduktion, udendørs arbejde, vandtilgængelighed for økonomiske sektorer og brandrisiko. I Sydeuropa er landdistrikter og lokale økonomier, der er afhængige af landbrug, økosystemtjenester og sommerturisme, særligt udsatte. 
• Lavtliggende kystområder, herunder mange tætbefolkede byer. Disse trues af oversvømmelser, erosion og indtrængen af saltvand, der forværres af stigende vandstand i havene. 
• Regionerne i EU's yderste periferi. Disse står over for særlige risici som følge af deres afsides beliggenhed, svagere infrastruktur, begrænsede økonomiske diversificering og, for nogle af dem, stærke afhængighed af nogle få økonomiske aktiviteter. Specifikke klimarisici kan have hotspots i andre regioner end dem, der er fremhævet her. 

Temperaturmålinger viser, at Europa opvarmes dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit og dermed er det hurtigst opvarmende kontinent på Jorden. Dette skyldes flere faktorer, herunder andelen af europæisk jord i Artic, som opvarmes endnu hurtigere, tab af is og snedække og ændringer i atmosfæriske cirkulationsmønstre, der favoriserer hyppigere sommervarmebølger i Europa, navnlig i Vesteuropa. 

Yderligere oplysninger om de nuværende og forventede klimaforhold i Europa findes i den europæiske klimastatusrapport 2023, der er offentliggjort af Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S) og Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO).

Data fra EEA viser, at klimarelaterede ekstremer i Europa har kostet omkring 650 mia. EUR i skader siden 1980. I perioden 2020-2023 oversteg de årlige tab ca. 50 mia. EUR. Hvis man ser på de enkelte begivenheder, forårsagede oversvømmelserne i august 2023 i Slovenien direkte og indirekte skader, der anslås til ca. 16 % af det nationale BNP.

Et konservativt skøn er, at en forværring af klimapåvirkningerne kan reducere EU's BNP med ca. 7 % inden udgangen af århundredet. Den kumulative yderligere reduktion af BNP for EU som helhed kan beløbe sig til 2,4 billioner EUR i perioden fra 2031 til 2050, hvis den globale opvarmning mere permanent overstiger tærsklen på 1,5 grader i Parisaftalen. For omkostninger i forbindelse med ekstreme vejrforhold anslås omkostningerne ved tørke til 9 mia. EUR om året og omkostningerne ved oversvømmelser til mere end 170 mia. EUR i alt siden 1980. I fremtiden kan de årlige skader i Europa som følge af kystoversvømmelser overstige mere end 1 bio. EUR i 2100, og 3,9 mio. mennesker vil blive udsat for kystoversvømmelser hvert år (Kommissionens meddelelse "Håndtering af klimarisici – beskyttelse af mennesker og velstand", 2024).

Omfanget af de potentielle skader risikerer også at få yderligere indvirkning på økonomiernes og virksomhedernes konkurrenceevne, det geopolitiske landskab (f.eks. global sikkerhed, handelsstrømme og økonomisk stabilitet), arbejdsstyrken og forværringen af de sociale uligheder.

EU og dets medlemsstater har allerede gjort betydelige fremskridt med hensyn til at forstå de klimarisici, de står over for, og forberede sig på dem. Gennemførelsen af EU-strategien for tilpasning til klimaændringer er godt i gang, og på nationalt plan anvendes nationale klimarisikovurderinger i stigende grad som grundlag for udviklingen af tilpasningspolitikken. Samfundsberedskabet er dog stadig lavt, da gennemførelsen af politikker halter betydeligt bagefter de hurtigt stigende risikoniveauer.

EUCRA fremhæver, hvor der er behov for yderligere tiltag på både EU-plan og medlemsstatsplan inden for de politikområder, der er mest udsatte for klimarisici. Det viser, at integration af nuværende og fremtidige klimarisici er et krav på stort set alle politikområder, navnlig dem med en lang politisk horisont, og at de forskellige forvaltningsniveauer er nødt til at arbejde sammen, da de fleste risici ejes i fællesskab.

I marts 2024 udsendte Europa-Kommissionen en meddelelse om styring af klimarisici i Europa som reaktion på EUCRA. Kommissionen fremhæver fire hovedaktionskategorier: 

• Forbedret forvaltning og tættere samarbejde om modstandsdygtighed over for klimaændringer mellem nationalt, regionalt og lokalt plan
• redskaber til at sætte risikoejere i stand til bedre at forstå de indbyrdes forbindelser mellem klimarisici, investeringer og langsigtede finansieringsstrategier
• Udnyttelse af strukturpolitikker, bl.a. vedrørende fysisk planlægning og kritisk infrastruktur
• De rette forudsætninger for finansiering af modstandsdygtighed over for klimaændringer.

For at imødegå større risici med foranstaltninger på stedet og forbedret flerniveaustyring kan der også hentes indsigt fra de 128 klima-ADAPT-casestudier.  (april 2024).

EUCRA anvender klimarisikokonceptet i sjette vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) (AR6) og retningslinjerne for risikovurdering i ISO 31000 og ISO 14091, hvor det er muligt.

Klimarelaterede farer omfatter både kroniske og akutte ændringer i klimaforhold, der kan forårsage risici for menneskelige eller økologiske systemer. Stort set synonyme udtryk omfatter klimafarer, klimafarer, klimaændringsfarer, klimapåvirkningsfaktorer og klimarisikofaktorer. 

Ikkeklimatiske risikofaktorer omfatter de processer og betingelser, der bestemmer, hvordan visse klimarelaterede farer individuelt eller i kombination påvirker et menneskeligt eller økologisk system. De omfatter miljømæssige stressfaktorer såsom forurening eller fragmentering af økosystemer, tekniske faktorer såsom designstandarder for kritisk infrastruktur socioøkonomiske faktorer såsom adgang til oversvømmelsesforsikring og universel sundhedspleje og politiske aspekter såsom udpegning af oversvømmelsesrisikoområder og håndhævelse af byggeforbud i disse områder. 

På grundlag af eksisterende videnskabelig dokumentation blev der foretaget en struktureret risikoudvælgelse, -analyse og -evaluering. Risikoudvælgelsen identificerede store klimarisici for Europa på grundlag af fælles kriterier. Risikoanalysen klassificerede disse risici efter deres alvor over tid på grundlag af deres potentiale for alvorlige konsekvenser for Europa. I risikoevalueringsfasen blev det vurderet, hvor meget det haster med en EU-indsats i betragtning af risikoens alvor over tid, tilliden til vurderingen af risikoens alvor og de tidsmæssige aspekter af potentielle tilpasningsforanstaltninger sammen med risikoejerskab, politisk parathed og den politiske horisont. Den strukturerede risikovurdering omfattede både forfatterholdene i de relevante kapitler og et uafhængigt risikoevalueringspanel. Yderligere oplysninger findes i bilag 2 til EUCRA-rapporten.

EUCRA blev udviklet på grundlag af tilgængelige data og viden fra tidligere vurderinger af klimarelaterede farer og risici i Europa og globalt og blev koordineret med igangværende europæiske vurderinger for at sikre komplementaritet mellem resultaterne.

Blandt de vigtigste kilder til data og viden kan nævnes:

• rapporter og data fra Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S)
• Sjette vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) (AR6)
• Publikationer fra forskningsprojekter finansieret under Horisont 2020 og Horisont Europa
• PESETA-projekter, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter (FFC)
• rapporter og videnkilder udarbejdet af Europa-Kommissionen
• Andre EØS-produkter, herunder Climate-ADAPT-portalen.

Den første EUCRA var en hurtig vurdering, der blev udarbejdet over en periode på kun halvandet år. På grund af den begrænsede tid, der var til rådighed, var rapporten ikke i stand til at dække alle aspekter af klimaændringernes indvirkning på Europa, og visse klimarelaterede risici fik derfor begrænset eller ingen opmærksomhed. Disse omfatter risici i forbindelse med EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (såsom geopolitiske risici og risici i forbindelse med ukontrolleret migration) og klimarisici, der overvejende forvaltes af private aktører. Desuden gennemgår rapporten ikke tilpasningspolitikker og -foranstaltninger på nationalt plan og vurderer heller ikke specifikke tilpasningsløsninger eller deres gennemførlighed, omkostninger og fordele. 

EUCRA blev udarbejdet af EEA i samarbejde med en lang række organisationer og eksperter under fælles ledelse af Europa-Kommissionen (repræsenteret ved Generaldirektoratet for Klima) og EEA. De vigtigste gennemførelsespartnere omfatter:

• EØS
• Konsortiepartnere i Det Europæiske Temacenter for Tilpasning til Klimaændringer og LULUCF (ETC CA):
• Euro-Middelhavscentret for Klimaændringer
• EURAC Research – Det Europæiske Akademi i Bozen-Bolzano
• Barcelona Supercomputing Center
• Predictia Intelligent Data Solutions SL
• Det finske miljøinstitut
• Stockholms miljøinstitut
• Wageningen Universitet, Institut for Miljøvidenskab
• PBL Nederlandene Miljøvurderingsagentur
• Det Fælles Forskningscenter (FFC) og
• Copernicus Climate Change S ervice (C3S)
• Eksterne bidragydere

I alt 96 forfattere bidrog til rapporten, herunder 4 fra EEA, 54 fra ETC CA, 14 fra JRC, 2 fra C3S og 22 eksterne.

Forberedelsen af EUCRA blev yderligere støttet af et praksisfællesskab bestående af følgende grupper:

• Europa-Kommissionens arbejdsgruppe
• Den rådgivende ekspertgruppe
• Risikovurderingspanel
• Eionet-gruppen om klimaændringernes virkninger, sårbarhed og tilpasning

Ja, arbejdet med den anden europæiske klimarisikovurdering (EUCRA-2) er allerede i gang. EUCRA-2 vil styrke overvejelserne om de økonomiske, sociale og sikkerhedsmæssige dimensioner i klimarisikoanalysen og samtidig øge inddragelsen af eksperter og interessenter. Der vil blive fokuseret på at integrere risikovurderingen med praktiske foranstaltninger og politikker til reduktion af disse risici i overensstemmelse med EU's bredere politiske prioriteter. Udgivelsen er planlagt til 3. kvartal 2028.  Læs mere om EUCRA-2