Landbrug

Landbrug

Nøglebudskaber

• Landbrugssektoren er ikke kun en vigtig drivkraft bag klimaændringerne, men er også alvorligt påvirket af dem. Den politiske indsats er derfor ikke kun rettet mod modvirkning af klimaændringer i landbruget, men også mod at gøre sektoren mere robust og minimere virkningerne af klimaændringerne.

• EU's tilpasningsstrategi, LULUCF-forordningen og EU's fælles landbrugspolitik er instrumenter, der kan anvendes til at stimulere tilpasningsløsninger og forbedre landbrugssektorens modstandsdygtighed over for klimarisici. Der er opstået netværk for viden om tilpasning og fagfolk, som letter informationsudveksling og kapacitetsopbygning, herunder fra flere EU-finansierede forskningsprogrammer.

• Overvågning, rapportering og evaluering af landbrugsforanstaltninger på EU-plan vil i vid udstrækning afhænge af den formelle rapporteringsmekanisme under den reformerede fælles landbrugspolitik.

Virkninger og sårbarheder

Landbrugssektoren er en af de vigtigste drivkræfter bag klimaændringerne og udleder metan (CH₄), dinitrogenoxid (N₂O) og kuldioxid (CO_2),hovedsagelig i forbindelse med arealanvendelse, tilførsel af gødning og animalsk produktion. Andelen af europæiske drivhusgasemissioner ligger i øjeblikket på ca. 10 %. Klimaændringerne påvirker igen det europæiske landbrug og kræver, at landbrugssystemerne og landbrugerne tilpasser sig. Stigende temperaturer og atmosfærisk CO2-koncentration, ændringer i nedbørsmønstre og hyppigere ekstreme hændelser påvirker høstudbyttet og husdyrproduktiviteten i Europa, men også vandforvaltningen og betingelserne for transport og oplagring. Afgrødeproduktiviteten forventes generelt at falde i de sydlige regioner og at stige i nord, mens hyppigere ekstreme vejrforhold vil forårsage udbredte og skadelige virkninger i hele Europa.

Politiske rammer

EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, der blev vedtaget i 2021, har til formål at gøre tilpasningen mere intelligent, hurtigere (fremskynde udrulningen af tilpasningsløsninger) og mere systemisk (integrerede løsninger og planer). Stimulering af lokal tilpasning, naturbaserede løsninger, bæredygtig anvendelse og modstandsdygtighed af ferskvandsressourcer er særlig relevant for landbrugssektoren, mens en intensivering af den internationale indsats er afgørende for at undgå forstyrrelser i EU's landbrugsimport.

Forslagene til tilpasning af forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) har til formål at øge CO2-opsamlingen i landbrug og skovbrug med betydelige konsekvenser for ændringer i arealanvendelsen. Foranstaltningerne til at opnå dette, såsom vedligeholdelse af græsarealer, kulstofbindende dyrkning og genopretning af tørvemoser, vil også bidrage til at forebygge jorderosion og mindske oversvømmelsesrisikoen.

Konkrete tilpasningsforanstaltninger i landbrugssektoren støttes primært gennem den fælles landbrugspolitik med bæredygtighed og klimaindsats som centrale mål. Under den fælles landbrugspolitik styrkes obligatoriske foranstaltninger til beskyttelse af miljøet, og der etableres flere finansieringsmuligheder for skovforvaltning, forvaltning af mindre gunstigt stillede områder og økoordninger. For eksempel skal mindst 3 % af agerjorden på hver bedrift afsættes til biodiversitet og ikkeproduktive elementer med mulighed for at modtage støtte via økoordninger for at nå op på 7 %. Særlige tilpasningsforanstaltninger har hidtil ikke spillet en fremtrædende rolle i den fælles landbrugspolitik, men de obligatoriske og frivillige forgrønnelsesforanstaltninger giver ofte tilpasningsløsninger på kort til mellemlang sigt på bedriftsniveau. En grøn betaling under den fælles landbrugspolitiks søjle 1 omfatter afgrødediversificering, etablering af miljømæssige fokusområder og bevarelse af permanente græsarealer. Støtte til udvikling af landdistrikterne under den fælles landbrugspolitiks søjle 2 omfatter skovudvikling, miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger, økologisk landbrug og Natura 2000-betalinger. Finansieringsordningerne suppleres med uddannelsesforanstaltninger og anden støtte til forbedring af produktiviteten og modstandsdygtigheden over for klimaændringer fra bedriftsrådgivningssystemet, innovationspartnerskabet og anvendt forskning.

I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien lægges der i forslagene til den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 større vægt på miljø- og klimaindsatsen. Der indføres obligatoriske foranstaltninger og flere finansieringsmuligheder til bevarelse af kulstofrig jord, vekseldrift, næringsstofforvaltning og økoordninger.

Forbedring af videnbasen

Klimaudsatte sektorer som landbrugssektoren er særligt sårbare over for klimaændringer ifølge IPCC AR6 WG II-rapporten Climate Change 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed. Der forventes øget risiko for ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og ændringer i vækstbetingelserne. Effektive muligheder for tilpasning omfatter avl med henblik på klimatilpasning eller udvælgelse til modstandsdygtige afgrøder/kultivarer, skovlandbrug, landskabsdiversificering og bylandbrug.

IPCC's særrapport om global opvarmning på 1,5 °C behandlede indvirkningen på landbrugssektoren i forskellige kapitler og pegede på de dermed forbundne tilpasningsbehov. Det er en prioritet at øge viden på disse områder, herunder om omkostninger og fordele ved landbrugsrelaterede tilpasningsforanstaltninger. IPCC's særrapport om klimaændringer og jord indeholder en vurdering af den aktuelle videnskabelige viden, herunder om jordforringelse, ørkendannelse og fødevaresikkerhed, problemformulering og tilpasningsmuligheder samt om specifikke udfordringer og muligheder for landbrugssektoren.

EEA's rapport om tilpasning til klimaændringer i landbrugssektoren i Europa giver et overblik over, hvordan EU's politikker og programmer håndterer tilpasning til klimaændringer, og indeholder eksempler på gennemførlige og vellykkede tilpasningsforanstaltninger.

Det Fælles Forskningscenter (FFC) støtter Europa-Kommissionen i at opstille modeller for klimaændringernes økonomiske indvirkning på landbrugssektoren og evaluere tilpasnings- og modvirkningspolitikker (f.eks. PESETA-projekterne). Flere forskningsprojekter vedrørende tilpasning i landbrugssektoren er blevet finansieret under LIFE-programmerne (f.eks. AgriAdapt, ADAPT2CLIMA, LiveAdapt osv.) og Horisont 2020 (f.eks. MOSES, BINGO, COACCH, Flourish, FATIMA, RUN4LIFE, RESFOOD, IoF2020).

Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S) leverer oplysninger, værktøjer og data om klimaændringer, herunder flere demonstrationstjenester for landbrugssektoren. Det giver gratis og åben adgang til sektorinformationssystemet (SIS), der er tilgængeligt fra Climate Data Store til støtte for regionale tilpasningsinitiativer. Yderligere tjenester til vandsektoren tilvejebringer vandindikatorer, der kan anvendes til at udvælge passende afgrøder og planlægge kunstvandingsinfrastruktur samt demonstrationer inden for tilpasning til klimaændringer. Copernicus-Landovervågningstjenesten leverer telemålingsdata om arealdække og ændringer i arealdække, vegetationsfænologi og produktivitet, som vil bidrage til at definere afgrødeudbytte. Fremover kan telemålingsdata informere om regionale ændringer i arealdække som følge af tilpasningsforanstaltninger samt om aggregerede tendenser på EU-plan.

Det fælles programlægningsinitiativ om landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer fokuserer forskning i 24 lande på at tackle de indbyrdes forbundne udfordringer i forbindelse med bæredygtigt landbrug, fødevaresikkerhed og virkningerne af klimaændringer.

Flere internationale netværk, organisationer og foreninger deler viden inden for deres praksisfællesskaber. De omfatter European Conservation Agriculture Federation, International Federation of Organic Agriculture Movements (deneuropæiske regionale gruppe) og COPA-COGECA.

Støtte til investeringer og finansiering

EU-finansiering til tilpasning støttes af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027, som sikrer, at klimatilpasningsforanstaltninger er blevet integreret i alle EU's større udgiftsprogrammer.

Inden for dette FFR-budget er der afsat 386,6 mia. EUR til den fælles landbrugspolitik. Størstedelen, 270 mia. EUR, af udgifterne vil gå til indkomststøtte under søjle 1, og yderligere 20 mia. EUR vil blive øremærket til markedsstøtte. Resten (ca. en fjerdedel) vil blive brugt på støtte til udvikling af landdistrikterne under søjle 2.

Der vil være yderligere midler til rådighed gennem EU's forskningsprogram Horisont Europa til støtte for specifik forskning og innovation inden for fødevarer, landbrug, udvikling af landdistrikter og bioøkonomi.

EU-missionen for tilpasning til klimaændringer støtter regioner, byer og lokale myndigheder i deres bestræbelser på at opbygge modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer ved at yde finansiering som en del af Horisont Europa, EU's rammeprogrammer for forskning og innovation. Regioner og lokale myndigheder i lande, der er associeret med Horisont Europa, eller i lande, der forhandler om associering med Horisont Europa, kan inddrages i missionens aktioner. Virksomheder kan også være berettiget til at deltage, f.eks. som innovatorer, der leverer innovative løsninger eller klimatjenester. Finansieringsmuligheder kan findes på finansierings- og udbudsportalen, navnlig under Horisont Europas arbejdsprogram for 2023-2024.

I de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik vil næsten 98 mia. EUR svarende til 32 % af den samlede finansiering under den fælles landbrugspolitik (EU og medfinansiering) blive afsat til at skabe fordele for klimaet, vandet, jorden, luften, biodiversiteten og dyrevelfærden og til at tilskynde til praksis ud over den obligatoriske konditionalitet.

Ud over den fælles landbrugspolitiks investeringer er der en række EU-instrumenter til rådighed til støtte for tilpasning:

• LIFE-delprogrammet for klimaindsatsen
• Interreg Europa-programmet
• Horisont Europa-programmet for forskning og innovation, der er særlig relevant for tilpasning i landbrugssektoren, er klynge 6 om fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø.

En samlet oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

MRE af tilpasning

Der er udviklet en rapporteringsmekanisme i forbindelse med de nationale strategiske planer for den fælles landbrugspolitik i landbrugssektoren, og der er vedtaget en tilsvarende indikatorramme for performancerapporten til udveksling af aggregerede oversigter på nationalt plan.