Vandforvaltning

Nøglebudskaber

• Klimaændringer påvirker vandforvaltningen på flere måder, lige fra ændringer i nedbør og dermed sæsonbestemte og årlige mønstre i oversvømmelser og tørke, vandtilgængelighed eller fortyndingskapacitet, og har indvirkning på vores sundhed, de økonomiske aktiviteter og (fersk)vandsafhængige økosystemer.
• EU har veludviklede vandforvaltningspolitikker, der omfatter både vandkvalitet og kvantitetsforvaltning. Gennemførelsen heraf, der er tæt forbundet med økosystembaserede tilpasnings- og naturbaserede løsninger, understøttes af instrumenter som f.eks. værktøjet til foranstaltninger til bevarelse af naturligt vand.
• Der foretages en regelmæssig evaluering af fremskridtene inden for vandforvaltning på europæisk plan på grundlag af nationalt indberettede oplysninger. Disse evalueringer omfatter også aspekter vedrørende klimaændringer (tilpasning), men konkluderer, at der er behov for en yderligere indsats på dette område.

Virkninger, sårbarheder og risici

Charles Garnett, Picture2050 /EEA

Vandforvaltning har til formål at sikre tilstrækkelig vandkvalitet for husholdninger, økonomiske sektorer, herunder landbrug, transport og energi, og økosystemer. Floder, søer og grundvand, flodmundinger, men også oversvømmelsesområder eller infiltrationsområder er afgørende elementer for økosystemer, drikkevandsforsyning og spildevandsforvaltning og mange økonomiske sektorer og systemer, herunder landbrug, transport og energi.

Klimaændringer påvirker vandforvaltningen på flere måder, herunder ændringer i sæsonbestemt og årlig vandtilgængelighed, øget fordampning og øget efterspørgsel. Lave vandstrømme kan have indvirkning på vores sundhed, økonomiske aktiviteter og (fersk)vandsafhængige økosystemer.

Ikkebæredygtig vandforvaltning er en anden faktor, der påvirker økosystemerne. Ikkebæredygtig kunstvanding fører f.eks. til udtømning af grundvandet, ændringer i vådområder og kystnære levesteder, tilsaltning af jordbunden og indtrængen af havvand (deneuropæiske klimarisikovurdering).

Du kan finde flere oplysninger om kystvandsforvaltning på siden om kystområder.

Politiske rammer

EU-strategien for tilpasning til klimaændringer fra 2021 fremhæver betydningen af at sikre, at ferskvand er tilgængeligt på en bæredygtig måde, at vandforbruget reduceres kraftigt, og at vandkvaliteten bevares, og understreger risikoen for øget hyppighed og alvor af ekstreme vejrforhold, der fører til tørke og oversvømmelser og dermed til omfattende økonomiske skader. Det er derfor særlig vigtigt at tage hensyn til klimaændringernes indvirkning på EU's vandrelaterede politikker.

Vandrammedirektivet, der blev vedtaget i 2000, er den første hjørnesten i EU's vandpolitik og sigter mod langsigtet bæredygtig vandforvaltning baseret på et højt beskyttelsesniveau for vandmiljøet ved at opnå en god økologisk tilstand i alle vandområder. Selve direktivet henviser ikke udtrykkeligt til tilpasningen til klimaændringer. I 2009 blev EU-medlemsstaterne imidlertid enige om, at klimarelaterede trusler og tilpasningsplanlægning skal indarbejdes i de vandområdeplaner, der udarbejdes i henhold til vandrammedirektivet.

EU's oversvømmelsesdirektiv, der blev vedtaget i 2007, har til formål at vurdere og håndtere oversvømmelser på en sammenhængende måde i hele EU og integrerer hensynet til klimaændringernes virkninger direkte i gennemførelsen heraf.  Medlemsstaterne skal vurdere oversvømmelsesrisikoen på deres område og udarbejde risikostyringsplaner for oversvømmelser, der tager højde for virkningerne af klimaændringerne.

Spørgsmål vedrørende vandknaphed og tørke blev først behandlet i Kommissionens meddelelse om håndtering af udfordringen med vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union (2007) med det formål at bevæge sig i retning af en vandeffektiv og vandbesparende økonomi. I 2012 blev der offentliggjort en meddelelse om en plan for beskyttelse af Europas vandressourcer, hvori medlemsstaterne opfordres til bedre at integrere tørkerisikostyrings- og klimaændringsaspekter i deres fremtidige vandområdeplaner og i forbindelse med udarbejdelsen af tværsektorielle risikostyringsplaner og risikostyringsplaner for flere farer. Den seneste foranstaltning til at afhjælpe vandknaphed er den nye forordning om mindstekrav til genbrug af vand, der blev vedtaget i 2020, og som fastsætter nye regler for at stimulere og lette genbrug af vand med fokus på kunstvanding i landbruget. I overensstemmelse med den nye tilpasningsstrategi planlægger Kommissionen desuden at bidrage til at reducere vandforbruget ved at øge kravene til vandbesparelser for produkter, tilskynde til vandeffektivitet og -besparelser og ved at fremme en bredere anvendelse af tørkeforvaltningsplaner samt bæredygtig jordforvaltning og arealanvendelse. For at sikre drikkevandsforsyningen omfatter det reviderede drikkevandsdirektiv nu hensyntagen til klimaændringernes virkninger i risikovurderingen af forsyningssystemer. I 2023 blev der offentliggjort en ny forordning om genbrug af vand med henblik på at forbedre den alternative vandforsyning ved at genbruge vand fra rensningsanlæg for byspildevand.

Til støtte for gennemførelsen af tilpasning i vandrammedirektivets vandområdeplaner foreligger der et vejledende dokument om den fælles gennemførelsesstrategi "River Basin Management in a Changing Climate"for at sikre, at klimarelaterede trusler og tilpasningsplanlægning indarbejdes i vandområdeplanerne. Planerne skal som minimum påvise i) hvordan klimaændringsprognoserne har dannet grundlag for vurderingen af belastninger og virkninger, ii) hvordan overvågningsprogrammerne er konfigureret til at detektere virkningerne af klimaændringer, og iii) hvordan udvalgte foranstaltninger er robuste over for de forventede klimaforhold.

Forbedring af videngrundlaget

Den europæiske klimarisikovurdering 2024 indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for vandforvaltningssektoren.

En styrkelse af videnbasen om klimaændringernes indvirkning på den globale hydrologiske cyklus er afgørende for en bæredygtig vandforvaltning. IPCC's AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Konsekvenser, tilpasning og sårbarhed ajourfører denne ramme og fremhæver de forskellige konsekvenser af menneskeskabte klimaændringer i vandsektoren. De gradvist stigende risici, virkninger og sårbarheder i vandsektoren, der er forbundet med en global opvarmning på 1,5 °C og 2 °C, er i stedet illustreret i en anden IPCC-specifik rapport (GlobalWarming of 1.5 °C — Climate-ADAPT (europa.eu).

For at tilpasse vandressourcerne til klimaændringerne samarbejder Kommissionen og medlemsstaterne om at forbedre videnbasen. Mange af informationskilderne er samlet i vandinformationssystemet for Europa (WISE).

Det Europæiske Miljøagentur har samlet relevante oplysninger om klimaændringernes virkninger i Europa i flere rapporter. Rapporten "Climate Change, Impacts and Vulnerability" fra 2016  ser på tidligere og forventede virkninger af klimaændringer på økosystemer og samfund, herunder virkninger på vandsektoren. Oversvømmelsesrisici og miljømæssig sårbarhedsrapport 2016 fokuserer på oversvømmelsessletternes rolle i oversvømmelsesbeskyttelse, vandforvaltning og naturbeskyttelse. Tilsvarende viser 2020-rapporten om europæiske flodsletter, at naturlige flodsletter støtter opfyldelsen af flere af EU's politiske mål. Rapporten Naturbaserede løsninger i Europa, der blev offentliggjort i 2021, indeholder et kapitel om vandforvaltning.

Det Fælles Forskningscenter (JRC) har offentliggjort en rapport om klimaændringernes virkninger og tilpasning i Europa i 2020, herunder flere kapitler vedrørende vandressourcer. Rapporten konkluderer, at Sydeuropa står over for et fald i vandtilgængeligheden og dermed en stigning i vandknapheden. Tørke vil forekomme hyppigere, vare længere og blive mere intens i de sydlige og vestlige dele af Europa, og flod- og kystoversvømmelser vil sandsynligvis stige som følge af klimaændringerne. Denne oversigtsrapport suppleres af en række mere specifikke rapporter med mere detaljerede oplysninger om de forskellige indvirkninger på vandressourcerne:

• Klimaændringer og Europas vandressourcer
• Konsekvenserne af den globale opvarmning og tørken i EU
• Den globale opvarmning og de menneskelige virkninger af ekstreme varme- og kuldeforhold i EU
• Tilpasning til den stigende risiko for oversvømmelser i kystområder i EU som følge af klimaændringer
• Tilpasning til den stigende risiko for flodoversvømmelser i EU som følge af klimaændringerne

JRC har også offentliggjort en begrebsramme for tørkerisikovurdering og -styring i 2018 og har for nylig analyseret virkningerne af vandbesparende foranstaltninger på Europas vandressourcer og konkluderet, at der er behov for et højere ambitionsniveau inden for vandeffektivitetsforanstaltninger for at mindske klimaændringernes indvirkning på vandressourcerne. Desuden har FFC udviklet det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem (EFAS), som giver en sandsynlighedsbaseret oversvømmelsesvarsling mere end 48 timer i forvejen. Denne portal bruges af beredskabsledere i hele Europa.

Med hjælp fra EU-finansierede programmer såsom Horisont 2020, LIFE (miljø- og klimaindsats) og Interreg forbedrer mange medlemsstater videnbasen om vandrelaterede tilpasningsstrategier, -politikker og -foranstaltninger gennem forskellige projekter. Den forventede stigning i hydrologiske ekstremer forårsaget af virkningerne af klimaændringer er af særlig betydning her. I IMPREX-projektetudviklede projektpartnere f.eks. innovative tilgange og hjalp med at forbedre evnen til at foregribe og reagere på fremtidige hydrologiske ekstreme hændelser. OPERANDUM-projektet arbejder på at reducere hydrometeorologiske risici i europæiske områder gennem fælles udformning, fælles udvikling, udbredelse, afprøvning og demonstration af innovativ grøn og blå/grå/hybrid NbS. RECONECT-projektet har til formål hurtigt at forbedre den europæiske referenceramme for NbS til reduktion af hydrometeorologiske risici ved at demonstrere, henvise til, opskalere og udnytte store NbS i landdistrikter og naturområder.

Nogle projekter fokuserer specifikt på at forbedre forvaltningen af oversvømmelser eller vandknaphed. SCOREwater-projektet har til formål at indføre digitale tjenester til forbedring af forvaltningen af spildevand, regnvand og oversvømmelser for at øge byernes modstandsdygtighed over for klimaændringer. LIFE UrbanStorm-projektet letter udviklingen og gennemførelsen af integrerede tilgange til strategier for tilpasning til klimaændringer og handlingsplaner for at øge de estiske kommuners modstandsdygtighed over for klimaændringer, navnlig deres evne til at håndtere pludselige oversvømmelser. SPONGE 2020-projektet udarbejdede en værktøjskasse, en vejledningspakke og en grænseoverskridende handlingsplan til støtte for inddragelse af interessenter og deltagelsesbaserede foranstaltninger i forbindelse med tilpasning til klimaændringer for bedre at kunne håndtere oversvømmelser i byerne. Problemet med vandknaphed håndteres f.eks. af W2W - Water to Water-projektet, der fremmer et innovativt afsaltningssystem til håndtering af vandknaphed i Middelhavsområdet, eller DRYvER-projektet, der har til formål at udvikle strategier til afbødning af og tilpasning til klimaændringernes virkninger i tørring af flodnet, der integrerer hydrologiske, økologiske (herunder naturbaserede løsninger), socioøkonomiske og politiske perspektiver.

Yderligere oplysninger om tidligere og igangværende projekter findes på WISE-portalen og i CORDIS-databasen.

Støtte til investeringer og finansiering

I december 2020 blev den nye flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 offentliggjort. Det giver en række finansieringsmuligheder i vandsektoren. Forsknings- og innovationsprojekter kan finansieres gennem Horisont Europa-programmet. EU's mission om tilpasning til klimaændringerstøtter regioner, byer og lokale myndigheder i deres bestræbelser på at opbygge modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer og yder finansiering som led i Horisont Europa, EU's rammeprogrammer for forskning og innovation. Regioner og lokale myndigheder i lande, der er associeret med Horisont Europa, eller i lande, der forhandler om associering med Horisont Europa, kan inddrages i missionens aktioner. Virksomheder kan også være berettiget til at deltage, f.eks. som innovatorer, der leverer innovative løsninger eller klimatjenester. Der findes finansieringsmuligheder på finansierings- og udbudsportalen, navnlig under Horisont Europas arbejdsprogram for 2023-2024.

Der er yderligere finansiering til rådighed gennem LIFE-programmet for miljø- og klimaindsatsen, som bl.a. fokuserer på at opnå overgangen til en bæredygtig klimaneutral og modstandsdygtig økonomi og på at beskytte, genoprette og forbedre vandkvaliteten. Programmet omfatter et delprogram om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og finansierer innovative teknologier, udvikling af bedste praksis og aktiviteter, der støtter gennemførelsen af miljø- og klimaplaner, der er udviklet på regionalt, multiregionalt eller nationalt plan. Finansiering er også tilgængelig gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der støtter samarbejdsaktiviteter mellem regioner i forskellige medlemsstater (se Interreg-programmer). En anden vigtig finansieringskilde for vandsektoren er Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, som er en del af den fælles landbrugspolitik, og som tilskynder til bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimaindsats og støtter projekter, der fokuserer på foranstaltninger, der har til formål at genoprette, bevare og forbedre økosystemer i forbindelse med landbrug og skovbrug med en positiv indvirkning på biodiversitet, jord, vand og luft.

Støtte til gennemførelsen

Inden for rammerne af vandplanen blev der iværksat opbygning af vandbalancer på EU-plan, som har banet vejen for en mere præcis kvantificering af belastningen af vandressourcerne og af sektorbestemte/geografiske variationer. I den forbindelse foreligger der en specifik vejledning om anvendelsen af vandbalancer. Desuden er den europæiske platform for foranstaltninger til bevarelse af naturligt vand en platform, der støtter gennemførelsen af den europæiske miljøpolitik for grøn infrastruktur som et middel til at bidrage til integrerede mål vedrørende bevarelse og genopretning af natur og biodiversitet samt landskabspleje.

Desuden fremmes brugen af naturbaserede løsninger og grøn infrastruktur kraftigt på EU-plan. I EU-strategien for tilpasning til klimaændringer fra 2021 hedder det, at naturbaserede løsninger er særligt velegnede til at øge modstandsdygtigheden over for vandpåvirkninger og fremmer deres anvendelse i forbindelse med gennemførelsen af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet.

MRE af tilpasning

Vandområdeplaner og risikostyringsplaner for oversvømmelser, der er udarbejdet på grundlag af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet, skal revideres af de europæiske medlemsstater i en seksårig cyklisk tilgang. Efter hver ajourføring skal Europa-Kommissionen offentliggøre en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene med gennemførelsen af disse direktiver. Disse rapporter indeholder oplysninger om, hvordan medlemsstaterne har taget hensyn til virkningerne af klimaændringerne ved udarbejdelsen af planerne. Den seneste rapport blev vedtaget i 2021 og er sjette rapport om gennemførelsen af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet. I forbindelse med gennemførelsen af vandrammedirektivet anfører Europa-Kommissionen, at det fortsat er en vigtig udfordring at tage højde for virkningerne af klimaændringerne i de næste faser af gennemførelsen af vandrammedirektivet. Selv om de fleste medlemsstater har taget hensyn til klimaændringer ved udarbejdelsen af de seneste vandområdeplaner, er effektiviteten af klimasikringsmetoderne uklar, og generelt er grønne infrastrukturer og vandbindingsforanstaltninger underudnyttet.  I rammeafgørelsens første gennemførelsescyklus har en stor andel af medlemsstaterne i det mindste overvejet visse aspekter af klimaændringerne, men har ikke behandlet virkningerne i dybden. Rammedirektivet kræver øget opmærksomhed på virkningerne af klimaændringerne fra den anden cyklus og fremefter. Rapporten anbefaler f.eks. en stærkere koordinering med de nationale tilpasningsstrategier.