Vandforvaltning

Vandforvaltning

Nøglebudskaber

• Klimaændringer påvirker vandforvaltningen på flere måder, lige fra ændringer i nedbør og derfor sæsonmæssige og årlige mønstre i oversvømmelser og tørke, vandtilgængelighed eller fortyndingskapacitet, og har indvirkning på vores sundhed, de økonomiske aktiviteter og (friske) vandafhængige økosystemer.
• EU har veludviklede vandforvaltningspolitikker, der omfatter både vandkvalitet og kvantitetsforvaltning. Gennemførelsen heraf, der er tæt forbundet med økosystembaseret tilpasning og naturbaserede løsninger, understøttes af instrumenter som værktøjet til foranstaltninger til bevarelse af naturligt vand.
• Der foretages en regelmæssig evaluering af fremskridtene inden for vandforvaltning på europæisk plan på grundlag af nationalt indberettede oplysninger. Disse evalueringer omfatter også aspekter vedrørende klimaændringer (tilpasning), men konkluderer, at der er behov for en yderligere indsats på dette område.

Virkninger og sårbarheder

Vandforvaltning omfatter forvaltning af vandkvalitet og -kvantitet samt hydromorfologi og sedimentologi. Ferskvandsforvaltning af floder, søer og grundvand, flodmundinger, men også oversvømmelsesområder eller infiltrationsområder er afgørende elementer for økosystemer, drikkevandsforsyning og spildevandsforvaltning og mange økonomiske sektorer og systemer, herunder landbrug, transport og energi.

Klimaændringer påvirker vandforvaltningen på flere måder, lige fra ændringer i nedbør og derfor sæsonmæssige og årlige mønstre i oversvømmelser og tørke, vandtilgængelighed eller fortyndingskapacitet, og har indvirkning på vores sundhed, de økonomiske aktiviteter og (friske) vandafhængige økosystemer.

Yderligere oplysninger om forvaltning af kystvande findes på siden om kystområder.

Politiske rammer

EU's strategi for tilpasning til klimaændringer fra 2021 fremhæver betydningen af at sikre, at ferskvand er tilgængeligt på en bæredygtig måde, at vandforbruget reduceres kraftigt, og at vandkvaliteten bevares, og understreger risikoen for øget hyppighed og alvor af ekstreme vejrforhold, der fører til tørke og oversvømmelser og dermed til omfattende økonomiske skader. I betragtning af klimaændringernes indvirkning på EU's vandrelaterede politikker er det derfor af særlig betydning.

Vandrammedirektivet, der blev vedtaget i 2000, og som er den første hjørnesten i EU's vandpolitik, sigter mod langsigtet bæredygtig vandforvaltning baseret på et højt beskyttelsesniveau for vandmiljøet ved at opnå en god økologisk tilstand i alle vandområder. Selve direktivet henviser ikke udtrykkeligt til tilpasning til klimaændringer. I 2009 blev EU's medlemsstater imidlertid enige om, at klimarelaterede trusler og tilpasningsplanlægning skal indarbejdes i de vandområdeplaner, der udarbejdes i henhold til vandrammedirektivet.

EU's oversvømmelsesdirektiv, der blev vedtaget i 2007, har til formål at vurdere og forvalte oversvømmelser på en sammenhængende måde i hele EU og integrerer hensynet til klimaændringernes virkninger direkte i dets gennemførelse.  Medlemsstaterne skal vurdere oversvømmelsesrisikoen på deres område og udarbejde risikostyringsplaner for oversvømmelser, der tager højde for virkningerne af klimaændringerne.

Spørgsmål vedrørende vandknaphed og tørke blev første gang behandlet i Europa-Kommissionens meddelelse "Håndtering af vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union" (2007) med det formål at bevæge sig i retning af en vandeffektiv og vandbesparende økonomi. I 2012 blev der offentliggjort en meddelelse om en plan for beskyttelse af Europas vandressourcer, som tilskynder medlemsstaterne til bedre at integrere tørkerisikostyring og klimaændringsaspekter i deres fremtidige vandområdeplaner og i forbindelse med udarbejdelsen af tværsektorielle risikostyringsplaner og risikostyringsplaner for flere farer. Den seneste foranstaltning til afhjælpning af vandknaphed er den nye forordning om mindstekrav til genbrug af vand, der blev vedtaget i 2020, og som fastsætter nye regler for at stimulere og lette genbrug af vand med fokus på kunstvanding i landbruget. I overensstemmelse med den nye tilpasningsstrategi planlægger Kommissionen desuden at bidrage til at reducere vandforbruget ved at øge kravene til vandbesparelser for produkter, tilskynde til vandeffektivitet og -besparelser og ved at fremme en bredere anvendelse af tørkeforvaltningsplaner samt bæredygtig jordforvaltning og arealanvendelse. For at sikre drikkevandsforsyningen omfatter det reviderede drikkevandsdirektiv nu hensyntagen til klimaændringernes virkninger i risikovurderingen af forsyningssystemerne. I 2023 blev der offentliggjort en ny forordning om genbrug af vand for at forbedre den alternative vandforsyning ved at genbruge vand fra rensningsanlæg for byspildevand.

Forbedring af videnbasen

En styrkelse af videnbasen om klimaændringernes indvirkning på den globale hydrologiske cyklus er afgørende for en bæredygtig vandforvaltning. IPCC AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed ajourfører denne ramme og fremhæver de forskellige konsekvenser i forbindelse med menneskeskabte klimaændringer i vandsektoren. De gradvist stigende risici, virkninger og sårbarheder i vandsektoren i forbindelse med global opvarmning på 1,5 °C og 2 °C er i stedet illustreret i en anden IPCC-specifik rapport (GlobalWarming of 1.5 °C — Climate-ADAPT (europa.eu).

For at tilpasse vandressourcerne til klimaændringerne samarbejder Kommissionen og medlemsstaterne om at forbedre videnbasen. Mange af informationskilderne er samlet i vandinformationssystemet for Europa (WISE).

Det Europæiske Miljøagentur har samlet relevante oplysninger om virkningerne af klimaændringerne i Europa i flere rapporter. Rapporten om klimaændringer, virkninger og sårbarhed 2016  ser på tidligere og forventede virkninger af klimaændringer på økosystemer og samfund, herunder virkninger på vandsektoren. Rapporten om oversvømmelsesrisici og miljømæssig sårbarhed 2016 fokuserer på den rolle, som flodsletter spiller for oversvømmelsesbeskyttelse, vandforvaltning og naturbeskyttelse. På samme måde viser 2020-rapporten om europæiske flodsletter, at naturlige flodsletter støtter opfyldelsen af flere af EU's politiske mål. Rapporten Nature-based solutions (NbS) in Europe, der blev offentliggjort i 2021, indeholder et kapitel om vandforvaltning.

Det Fælles Forskningscenter (JRC) har offentliggjort en rapport om virkningerne af og tilpasningen til klimaændringerne i Europa i 2020, som indeholder flere kapitler om vandressourcer. Rapporten konkluderer, at Sydeuropa står over for et fald i vandtilgængeligheden og dermed en stigning i vandknapheden. Tørke vil forekomme hyppigere, vare længere og blive mere intens i de sydlige og vestlige dele af Europa, og flod- og kystoversvømmelser vil sandsynligvis stige som følge af klimaændringerne. Denne oversigtsrapport suppleres af en række mere specifikke rapporter med mere detaljerede oplysninger om de forskellige indvirkninger på vandressourcerne:

• Klimaændringer og Europas vandressourcer
• Virkningerne af global opvarmning og tørke i EU
• Den globale opvarmning og de menneskelige virkninger af ekstrem varme og kulde i EU
• Tilpasning til den stigende risiko for oversvømmelser i kystområder i EU som følge af klimaændringer
• Tilpasning til den stigende risiko for oversvømmelser i EU som følge af klimaændringer

JRC har også offentliggjort en begrebsramme for vurdering og styring af risikoen for tørke i 2018 og har for nylig analyseret virkningerne af vandbesparende foranstaltninger på Europas vandressourcer og konkluderet, at der er behov for et højere ambitionsniveau for vandeffektivitetsforanstaltninger for at mindske klimaændringernes indvirkning på vandressourcerne. Desuden har JRC udviklet det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem (EFAS), som giver en sandsynlighedsbaseret oversvømmelsesvarsling mere end 48 timer i forvejen. Denne portal bruges af beredskabschefer i hele Europa.

Ved hjælp af EU-finansierede programmer såsom Horisont 2020, LIFE (miljø- og klimaindsats) og Interreg forbedrer mange medlemsstater videnbasen om vandrelaterede tilpasningsstrategier, -politikker og -foranstaltninger gennem forskellige projekter. Den forventede stigning i hydrologiske ekstremer forårsaget af virkningerne af klimaændringer er af særlig betydning her. I IMPREX-projektetudviklede projektpartnerne f.eks. innovative tilgange og bidrog til at forbedre evnen til at forudse og reagere på fremtidige hydrologiske ekstreme hændelser. OPERANDUM-projektet arbejder på at reducere hydrometeorologiske risici i europæiske områder gennem fælles udformning, fælles udvikling, udbredelse, afprøvning og demonstration af innovative grønne og blå/grå/hybride nanomaterialer. RECONECT-projektet har til formål hurtigt at forbedre den europæiske referenceramme for naturbaserede løsninger til hydrometeorologisk risikoreduktion ved at demonstrere, henvise til, opskalere og udnytte naturbaserede løsninger i stor skala i landdistrikter og naturområder.

Nogle projekter fokuserer specifikt på at forbedre forvaltningen af oversvømmelser eller vandknaphed. SCOREwater-projektet har til formål at indføre digitale tjenester til at forbedre forvaltningen af spildevand, regnvand og oversvømmelser for at øge byernes modstandsdygtighed over for klimaændringer. LIFE UrbanStorm-projektet letter udviklingen og gennemførelsen af integrerede tilgange til strategier og handlingsplaner for tilpasning til klimaændringer med henblik på at øge de estiske kommuners modstandsdygtighed over for klimaændringer, navnlig deres evne til at håndtere pludselige oversvømmelser. SPONGE 2020-projektet resulterede i en værktøjskasse, en vejledningspakke og en grænseoverskridende handlingsplan til støtte for inddragelse af interessenter og deltagelsesbaserede foranstaltninger i tilpasningen til klimaændringer for bedre at kunne håndtere oversvømmelser i byerne. Problemet med vandknaphed håndteres f.eks. af projektet W2W - Water to Water, der fremmer et innovativt afsaltningssystem til afhjælpning af vandknaphed i Middelhavsområdet, eller af DRYvER-projektet, der har til formål at udvikle strategier til afbødning af og tilpasning til virkningerne af klimaændringer i forbindelse med tørring af flodnet ved at integrere hydrologiske, økologiske (herunder naturbaserede) og socioøkonomiske og politiske perspektiver.

Yderligere oplysninger om tidligere og igangværende projekter findes på WISE-portalen og CORDIS-databasen.

Støtte til investeringer og finansiering

I december 2020 blev den nye flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 offentliggjort. Det giver en række finansieringsmuligheder i vandsektoren. Forsknings- og innovationsprojekter kan finansieres gennem Horisont Europa-programmet. EU-missionen for tilpasning til klimaændringerstøtter regioner, byer og lokale myndigheder i deres bestræbelser på at opbygge modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer ved at yde finansiering som en del af Horisont Europa, EU's rammeprogrammer for forskning og innovation. Regioner og lokale myndigheder i lande, der er associeret med Horisont Europa, eller i lande, der forhandler om associering med Horisont Europa, kan inddrages i missionens aktioner. Virksomheder kan også være berettiget til at deltage, f.eks. som innovatorer, der leverer innovative løsninger eller klimatjenester. Finansieringsmuligheder kan findes på finansierings- og udbudsportalen, navnlig under Horisont Europas arbejdsprogram for 2023-2024.

Der er yderligere finansiering til rådighed gennem LIFE-programmet for miljø- og klimaindsatsen, som bl.a. fokuserer på at opnå overgangen til en bæredygtig, klimaneutral og modstandsdygtig økonomi og på at beskytte, genoprette og forbedre vandkvaliteten. Programmet omfatter et delprogram om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og finansierer innovative teknologier, udvikling af bedste praksis og aktiviteter, der støtter gennemførelsen af miljø- og klimaplaner, der er udviklet på regionalt, multiregionalt eller nationalt plan. Der er også midler til rådighed gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som støtter samarbejdsaktiviteter mellem regioner i forskellige medlemsstater (se Interreg-programmerne). En anden vigtig finansieringskilde for vandsektoren er Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, som er en del af den fælles landbrugspolitik og tilskynder til en bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimaindsats og støtter projekter, der fokuserer på foranstaltninger, der har til formål at genoprette, bevare og forbedre økosystemer i forbindelse med landbrug og skovbrug med en positiv indvirkning på biodiversitet, jord, vand og luft.

Støtte til gennemførelsen

Til støtte for gennemførelsen af tilpasning i vandområdeplanerne i vandrammedirektivet findes der en vejledning i den fælles gennemførelsesstrategi "River Basin Management in a Changing Climate"for at sikre, at klimarelaterede trusler og tilpasningsplanlægning indarbejdes i vandområdeplanerne. Planerne skal som minimum påvise, i) hvordan fremskrivningerne af klimaændringerne har dannet grundlag for vurderingen af belastninger og virkninger, ii) hvordan overvågningsprogrammerne er udformet med henblik på at påvise virkningerne af klimaændringerne, og iii) hvordan udvalgte foranstaltninger er robuste over for de forventede klimaforhold.

Inden for rammerne af vandplanen blev der taget initiativ til at opbygge vandbalancer på EU-plan, som har banet vejen for en mere præcis kvantificering af presset på vandressourcerne og af sektorspecifikke/geografiske variationer. I den forbindelse findes der en særlig vejledning om anvendelsen af vandbalancer. Desuden er den europæiske platform for foranstaltninger til bevarelse af naturlige vandressourcer en platform, der støtter gennemførelsen af den europæiske miljøpolitik for grøn infrastruktur som et middel til at bidrage til integrerede mål vedrørende bevarelse og genopretning af natur og biodiversitet samt landskabspleje.

Desuden fremmes brugen af naturbaserede løsninger og grøn infrastruktur kraftigt på EU-plan. I EU's strategi for tilpasning til klimaændringer fra 2021 anføres det, at naturbaserede løsninger er særligt velegnede til at øge modstandsdygtigheden over for vandpåvirkninger og fremmer deres anvendelse i forbindelse med gennemførelsen af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet.

MRE af tilpasning

Vandområdeplaner og risikostyringsplaner for oversvømmelser, der er udarbejdet på grundlag af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet, skal revideres af de europæiske medlemsstater i en seksårig cyklisk tilgang. Efter hver ajourføring skal Europa-Kommissionen offentliggøre en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene med gennemførelsen af disse direktiver. Disse rapporter indeholder oplysninger om, hvordan medlemsstaterne har taget hensyn til virkningerne af klimaændringerne ved udarbejdelsen af planerne. Den seneste rapport blev vedtaget i 2021 og er den sjette rapport om gennemførelsen af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet. I forbindelse med gennemførelsen af vandrammedirektivet anfører Europa-Kommissionen, at det fortsat er en vigtig udfordring at tage højde for virkningerne af klimaændringerne i de næste gennemførelsescyklusser for vandrammedirektivet. Selv om de fleste medlemsstater har taget hensyn til klimaændringer ved udarbejdelsen af de seneste vandområdeplaner, er effektiviteten af klimasikringsmetoderne uklar, og generelt anvendes grønne infrastrukturer og vandbindingsforanstaltninger ikke i tilstrækkelig grad.  I den første gennemførelsescyklus for rammeafgørelsen har en stor andel af medlemsstaterne i det mindste overvejet visse aspekter af klimaændringerne, men har ikke behandlet virkningerne heraf indgående. Rammeafgørelsen kræver øget opmærksomhed på klimaændringernes virkninger fra den anden cyklus og fremefter. Rapporten anbefaler f.eks. en stærkere koordinering med de nationale tilpasningsstrategier.