Virkninger, risici og sårbarheder

Det globale klimasystem vil fortsætte med at ændre sig i århundreder på grund af både tidligere og fremtidige udledninger af drivhusgasser. Hedebølger, oversvømmelser og andre indvirkninger på økosystemer, menneskers sundhed og økonomi vil sandsynligvis blive mere alvorlige i de kommende årtier. Klimapåvirkninger, risici og sårbarhedsvurderinger anvendes til at identificere arten og omfanget af disse virkninger for naturlige systemer og det menneskelige samfund. Vurderingerne varierer meget afhængigt af formålet med vurderingen, det geografiske område og målsektoren eller -systemet. Der anvendes derfor en bred vifte af metoder og værktøjer understøttet af relevante oplysninger fra tidligere observationer og fremtidige scenarier for klimaændringer, miljøforhold og socioøkonomiske faktorer.  Adaptation Support Tool (AST) og Urban Adaptation Support Tool (UAST) giver vejledning om vurdering af risici og sårbarheder.

Vurdering og planlægning

Virkningerne af klimaændringerne vil variere fra region til region, fra sektor til sektor og endda inden for de enkelte sektorer. Forståelse af de specifikke sårbarheder og risici er afgørende for planlægningen og gennemførelsen af tilpasningsforanstaltninger på regionalt plan. Klimaændringer er en vigtig drivkraft for klimarelaterede risici, men det er ikke den eneste.

Omfanget og tempoet af de globale klimaændringer i fremtiden afhænger af udviklingen af samfundet og økonomierne på globalt plan. Disse ændringer er indfanget i globale socioøkonomiske og klimamæssige scenarier. Socioøkonomiske scenarier giver plausible beskrivelser af mulige fremtidige tilstande i verden baseret på samfundets valg – de er ikke forudsigelser. Globale socioøkonomiske scenarier danner grundlag for drivhusgasemissionsscenarier, som anvendes af globale klimamodeller til at give fremskrivninger af fremtidige klimaændringer på globalt plan. Disse fremskrivninger kan nedskaleres ved hjælp af regionale klimamodeller eller statistiske nedskaleringsteknikker for at beregne mere detaljerede klimafremskrivninger for Europa.

De regionale virkninger af klimaændringerne afhænger også af udviklingen af miljømæssige, socioøkonomiske, politiske og teknologiske forhold på regionalt plan. Mennesker kan f.eks. øge deres sårbarhed ved at urbanisere kystnære flodsletter, ved afskovning af bakkeskråninger eller ved at opføre bygninger i risikoområder. På den anden side kan de mindske deres sårbarhed ved at opbygge institutionel og teknisk kapacitet til at håndtere klimafarer.

IPCC AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed giver et overblik over klimaændringernes virkninger, risici og sårbarheder, der er identificeret på tværs af sektorer og regioner, herunder et fokus på Europa.

Sårbarheds- og risikovurdering er obligatorisk for at planlægge og gennemføre tilpasningsforanstaltninger og prioritere ressourcer. De identificerer, hvilke regioner, sektorer eller systemkomponenter der er særligt berørt af klimaændringerne, og hvor der er et presserende behov for tilpasning.

EEA har regelmæssigt offentliggjort rapporter om "Klimaændringer, virkninger og sårbarhed i Europa" siden 2004. Den seneste udgave (2017) vurderer tendenser og fremskrivninger vedrørende klimaændringer og deres virkninger i hele Europa på grundlag af 35 indikatorer. Den gennemgår også udviklingen af tilpasningspolitikker på europæisk, tværnationalt og nationalt plan samt udviklingen af den underliggende videnbase. European Climate Data Explorer i samarbejde med Copernicus' klimaændringstjeneste giver en opdateret version af de forskellige klimafaktorer og -indikatorer. Inden for rammerne af EU's mission vedrørende tilpasning til klimaændringer har EEA udviklet tilpasningsdashboardet, som giver et overblik over farer, virkninger, eksponering, sårbarheder og tilpasningsforanstaltninger på subnationalt plan.

GD CLIMA og EEA indledte i 2022 udarbejdelsen af den første europæiske klimarisikovurdering (EUCRA) for at vurdere de nuværende og fremtidige virkninger af og risici i forbindelse med klimaændringerne for miljøet, økonomien og samfundet som helhed i Europa.

Destination Earth (DestinE), et flagskibsinitiativ fra Kommissionen med henblik på at udvikle en yderst nøjagtig digital model af Jorden på globalt plan, vil overvåge, simulere og forudsige samspillet mellem naturfænomener og menneskelige aktiviteter. Formålet med de digitale tvillinger vil være at hjælpe os med at være bedre forberedt på at reagere på større naturkatastrofer, tilpasse os klimaændringerne og forudsige de socioøkonomiske konsekvenser.

DRMKC - Risk Data Hub er en GIS-webplatform, der støtter planlæggere og beslutningstagere i håndteringen af virkningerne af klimaændringer. Den indeholder flere dashboards med data om risici, sårbarhed, økonomiske skader og menneskelige tab i hele Europa som følge af farlige hændelser. Risikoberegningsdashboardet for DRMKC-risikodatacentret angiver risikoniveauet for forskellige aktiver og farer på landeniveau, NUTS 2-niveau og NUTS 3-niveau. Sårbarhedsdashboardet  giver et indeks over fire dimensioner af sårbarhed, der registrerer den systemiske sårbarhed over for katastrofer på lande-, NUTS2- og NUTS3-niveau. Dashboardet for tab og skader giver endelig mulighed for tab som følge af en række farer pr. år og i alt, både med hensyn til økonomiske konsekvenser og berørte personer.

Vejledning i, hvordan risici og sårbarheder vurderes, findes i tilpasningsstøtteværktøjet (AST) og i støtteværktøjet for bytilpasning (UAST), navnlig trin 2 Vurdering af risici og sårbarheder i forbindelse med klimaændringer.

Klimatjenester

Den globale ramme for klimatjenester muliggør en bedre styring af risiciene for klimavariationer og -ændringer gennem udvikling af videnskabeligt baserede klimaoplysninger og -forudsigelser og indarbejdelse heraf i planlægning, politik og praksis på globalt, regionalt og nationalt plan. I Europa giver Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S) adgang til data og oplysninger om tidligere og fremtidige klimaændringer til støtte for tilpasning til og modvirkning af klimaændringer. C3S har stillet en klimadatalager til rådighed , som giver kvalitetssikrede oplysninger om Jordens fortidige, nuværende og fremtidige klima. Målrettede klimaoplysninger for specifikke sektorer og politikområder gøres i stigende grad tilgængelige gennem C3S-sektorinformationssystemet (C3S SIS).  Copernicus' atmosfæreovervågningstjeneste (CAMS)leverer regelmæssigt ajourførte skøn over de daglige CO2-emissioner for alle EU-lande baseret på aktivitetsdata for seks sektorer. Hvert år siden begyndelsen af 2018 har C3S offentliggjort den europæiske klimastatusrapport, som giver et overblik over årets årlige og sæsonbestemte klima og over de vigtigste tendenser i de seneste årtier. I 2022 blev denne rapport udarbejdet i samarbejde med Den Meteorologiske Verdensorganisation. Desuden er der i mange lande ved at blive udviklet og gennemført klimatjenester (se landesiderne).