1.4 Identificering og indhentning af menneskelige og tekniske ressourcer

Niveauet af menneskelige og tekniske ressourcer, der er nødvendige for tilpasning, er afgørende faktorer for dem, der søger at indlede tilpasningsforanstaltninger i en by. En klar forståelse af disse krav er vigtig for at sikre støtte på højt niveau fra beslutningstagerne.

Hver tilpasningsproces er unik, og forskellige forvaltnings- og institutionelle ordninger er mulige, idet de hver især har forskellige krav til ressourcer. Med hensyn til menneskelige ressourcer spænder valget fra billig, enmandsledende koordinering af eksisterende sektoraktiviteter til oprettelse af en særlig tilpasningsenhed, der fører tilsyn med og koordinerer processer, der omfatter dybdegående risikovurderinger, inddragelse af interessenter og deltagelse samt detaljeret planlægning, gennemførelse og overvågning af tilpasningsforanstaltninger.

Valget bør være styret af graden af byområdets eksponering og sårbarhed over for risici i forbindelse med klimaændringer, størrelsen af dets befolkning og truede aktiver, rækken af følsomme sektorer og den eksisterende institutionelle struktur.

I forbindelse med begrænsede budgetter omfatter forskellige måder at reducere ressourcebehovene på:

• bygge videre på aktiviteter, der allerede finder sted, og som er relevante for tilpasning, dvs. integrere tilpasning i eksisterende planer og politikker (se trin 5.3)
• deltagelse i støttenetværk og -initiativer såsom borgmesterpagten (se trin 1.8)
• adgang til forskellige finansieringskilder (se trin 1.5)
• samarbejde med den private sektor (se trin 1.6)
• samarbejde med universiteter og forskningsprojekter (se trin 1.6)
• Tilpasning til andre processer såsom gennemførelse af en bæredygtighedsstrategi (se trin 2.6).

Udveksling af erfaringer og casestudier fra andre byområder, der har indledt en tilpasningsproces, kan bidrage til at forstå ressourcebehovene. Der henvises til trin 3.2 for at finde eksempler på god tilpasningspraksis.