2.4 Gennemførelse af risiko- og sårbarhedsvurderinger

2.4 Gennemførelse af risiko- og sårbarhedsvurderinger

Planlægning af tilpasning på lokalt plan kræver en forståelse af de nuværende og forventede klimafarer (se trin 2.1 og trin 2.2)samt en forståelse af de sårbare sektorer i byen (trin2.3). Disse to faktorer kombineres i en risiko- og sårbarhedsvurdering. Der findes en lang række metoder, der kan anvendes til at foretage risiko- og sårbarhedsvurderinger i byområder. Viden om de forskellige typer metoder og deres output er vigtig for udvælgelsen af den mest effektive metode, der skal anvendes i overensstemmelse med de lokale myndigheders kapacitet.

Klimaændringsrisici i en by bør karakteriseres ud fra flere synsvinkler: klimatruslen (forventede klimaforhold) den geografiske placerings kontekst (f.eks. kystområde, bjergområde osv.) og berørte sektorer og systemer (f.eks. menneskers sundhed, infrastruktur, transport, havne, energi, vand, social velfærd osv.), herunder virkningerne for de mest sårbare grupper (f.eks. ældre, hjemløse, personer i risiko for fattigdom osv.).

 Dette trin støtter de byer, der har underskrevet borgmesterpagten, i at udvikle deres risiko- og sårbarhedsvurdering (RVA). I henhold til borgmesterpagtens rapporteringsramme omfatter risiko- og sårbarhedsvurderingen data om klimarisici, sårbare sektorer, tilpasningsevne og sårbare befolkningsgrupper. Med hensyn til klimafarer anmodes de underskrivende byer om at definere sandsynligheden for og virkningen af de mest relevante farer, deres forventede ændring i intensitet og hyppighed samt tidsplaner. Dette gøres ved hjælp af en defineret indikation af konfidensniveauet. For hver identificeret klimafare defineres de sårbare sektorer og deres sårbarhedsniveau. Endvidere defineres en vurdering af tilpasningsevnen på sektorniveau ved hjælp af positive tilpasningsevnekategorier såsom adgang til tjenester, statslig og institutionel kapacitet, fysisk og miljømæssig kapacitet, viden og innovation. Det er også muligt at fastsætte indikatorer for de identificerede sårbare sektorer og tilpasningsevnen. Alle ovennævnte komponenter i RVA sammen med stikprøveindikatorer er tilgængelige på rapporteringsplatformen MyCovenant (se også offlinearbejdsversionen af rapporteringsskabelonen).

Risikovurderinger fokuserer primært på de forventede ændringer i klimaforholdene, opgørelsen over potentielt påvirkede aktiver, sandsynligheden for, at virkningerne indtræffer, og de deraf følgende konsekvenser. Sårbarhedsvurderinger lægger vægt på systemers, aktivers og populationers eksponering, følsomhed og tilpasningsevne. Integrerede risiko- og sårbarhedsvurderinger omhandler både sårbarheden over for og virkningerne af klimafarer.

De metoder, der er udformet til risiko- og sårbarhedsvurderinger, kan opdeles i top-down-metoder, som normalt er baseret på kvantitative data (f.eks. folketællingsdata, nedskalerede klimamodeller) og anvender kortlægning; og bottom-up-metoder, der ofte anvender lokal viden til at identificere risici og generelt er kvalitative.

Indikatorbaserede sårbarhedsvurderinger anvender sæt af foruddefinerede indikatorer, der kan være både kvantitative og kvalitative, og som kan vurderes både gennem modellering eller høring af interessenter.

En hurtig risikoscreeningsmetode, der er baseret på eksisterende viden, kan anvendes på første hånd for at få en klarere forståelse af behovet for en tilbundsgående vurdering.

Valget af risiko- eller sårbarhedsvurderingsmetode bør styres af:

• Menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed
• datatilgængelighed
• eksisterende viden
• graden af inddragelse af interessenter
• omfanget og omfanget af potentielle risici
• Foretrukken type output til yderligere planlægning af tilpasningstiltag.

Uanset hvilken metode der anvendes, bør vurderingen som minimum tage hensyn til følgende elementer:

• Tendenser for forskellige klimavariabler (f.eks. gennemsnitstemperatur og ekstrem temperatur, antal dage med ekstrem varme, intensive nedbørshændelser, snedække), ideelt baseret på en række forskellige klimascenarier
• Forventede (direkte og indirekte) virkninger (trusler og muligheder) ved at identificere de mest relevante farer samt de områder i byen, der er mest udsatte på grund af en overlejring af den geografiske fordeling af den samlede befolkning, sårbare befolkningsgrupper, økonomiske aktiviteter og økonomiske værdier
• Tidshorisont, f.eks. kort, mellemlang (f.eks. 2050'erne) eller lang sigt (f.eks. slutningen af århundredet)
• En angivelse af konfidensniveauet (f.eks. højt, middel, lavt) for sådanne virkninger med henblik på at lette beslutningsprocessen i betragtning af den grad af usikkerhed, der er forbundet med resultaterne.

Webinaret om "Vurderingaf risici og sårbarheder"i borgmesterpagten indeholder erfaringer fra byer, der har undertegnet borgmesterpagten, og deres tilgang til gennemførelse af en risikovurdering.