Dekarbonisering og tilpasning af sundhedspleje til varme i Flandern

Flanderns 8000 sundhedsfaciliteter – lige fra hospitaler til børnehaver og plejehjem for ældre – er betydelige energiforbrugere. Hospitaler alene tegner sig for 55 % af de sektorspecifikke emissioner.

De klimapåvirkninger, som sundhedsinfrastrukturen oplever, giver sig udslag i høje energiomkostninger, som påvirker driftsbudgetterne. Den nuværende infrastruktur er ikke udformet eller forberedt til længere perioder med højere temperaturer forårsaget af klimaændringer. Dette skaber betydelige udfordringer for pleje- og velfærdsfaciliteter, der betjener sårbare grupper såsom ældre voksne, patienter med kroniske sygdomme, psykiatriske patienter, spædbørn eller småbørn. Disse populationer er mere modtagelige for varmeudløste ikkeoverførbare sygdomme (såsom dehydrering og hedeslag) eller forværring af allerede eksisterende tilstande (f.eks. nyresygdom, diabetes, hjerte-kar-sygdomme eller luftvejssygdomme).  Ungdomspleje og patienter generelt kan opleve søvnproblemer og øget aggression under hedebølger. Plejepersonalet står også over for yderligere belastning, da det bliver sværere at arbejde under varme forhold, mens deres arbejdsbyrde ofte stiger i disse perioder.

Balancering af hygiejnisk ventilation med energieffektivitet er et andet kritisk spørgsmål. Plejehjem og hospitaler bruger ca. 20 % af deres energi på ventilation. Samtidig skal de forblive modstandsdygtige over for fremtidige udbrud af aerosoloverførte sygdomme som fremhævet af covid-19-pandemien.

Belgiens føderale struktur betyder, at sundhedsinfrastrukturen falder ind under regional kompetence. Den flamske regering integrerede klima- og sundhedsmål gennem flere politiske instrumenter:

• Belgiens nationale handlingsplan for miljø og sundhed (NEHAP)
• Forebyggende sundhedsmål for miljøsundhed og den flamske klimasundhedsplan
• Energi- og klimadirektiverne
• ETS1-midler (emissionshandelssystemet), der er afsat specifikt til dekarbonisering af sundhedspleje
• EU's genopretnings- og resiliensfacilitet (herunder Relance- og Repower-fonde)
• Anerkendelse af ventilation som kritisk sundhedsinfrastruktur efter covid-19

Programmet blev udviklet med en integreret tilgang, der kombinerer afbødnings- og tilpasningsbestræbelser. ("Modvirkningaf klimaændringer, modstandsdygtighed på sundhedsområdet og strategisk infrastrukturplanlægning")

Programmet forfulgte tre indbyrdes forbundne mål:

1. Opnå klimaneutralitet i sundhedsinfrastrukturen gennem omfattende energisyn og målrettede investeringer

2. Øge modstandsdygtigheden på sundhedsområdet ved at forbedre indeklimakvaliteten med fokus på:

• Sommerkomfort beskytter mod hedebølger
• Ventilation til forebyggelse af infektioner og luftkvalitet
• Passive kølestrategier

3. Muliggør datadrevet planlægning gennem en centraliseret platform, der giver faciliteter mulighed for at udvikle flerårige investeringsstrategier baseret på ROI (return of investment) beregninger

Programmet leverede et integreret revisionssystem med flere komponenter:

1. Revisionsprogram — 2 673 afsluttede energisyn

• Vurdering af de foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet
• Rammekontrakt med konsulentvirksomheder for at sikre kvalitet
• Kvalitetskontrol udført af det flamske energiselskab

2. Komfortrevisioner om sommeren – 112 afsluttet

1. Optimering af naturlig ventilation
2. Forbedringer af bygningernes rammebeløb
3. Passive kølestrategier

3. Ventilationsrevisioner – 378 afsluttede

• Lanceret under covid-19
• Håndbog udviklet til organisationer til at vejlede vedligeholdelse af indendørs luftkvalitet
• Vurdering af de nødvendige foranstaltninger, der er nødvendige for at afbalancere energieffektivitet med sundhedskrav

4. Platform for digital infrastruktur

• Forvaltet af det flamske energiselskab (veb)
• Centraliserer alle revisionsdata indsamlet fra 2.505 bygninger
• Muliggør flerårige masterplaner for investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi
• Muliggør justering af strategier i takt med, at klimafremskrivningerne eller de finansielle forhold ændrer sig
• Guider ROI-simuleringer i retning af investeringsbeslutninger
• Sporer faktiske vs. forventede energibesparelser
• Overvåger fremskridt hen imod neutralitet

5. Økonomisk støtte

• Gratis energisyn, fjernelse af omkostningsbarrieren
• Tilskud til foranstaltninger
• ROI beregnet for både CO2-reduktion og økonomiske besparelser
• Udvælgelseskriterier, der prioriterer:

1. CO2-reduktionspotentiale
2. Sammenlægning af flere foranstaltninger i en enkelt anlægsperiode
3. Cost-benefit-forhold

Programmets model indebar forvaltning med flere aktører

• Sundhedsministeriet i Flandern: ledelse og tildeling af midler, udvikling af programmet, kvalitetskontrol, forvaltning af tilskudsindkaldelser og koordinering på tværs af interessenter.
• Det flamske energiselskab: fælles udvikling af programmet, udvikling af rammekontrakten og kvalitetskontrol, drift af dataplatforme og indsamling af energiforbrugsdata
• Rammekontrakt om konsulentbistand: gennemførelse af revisioner i henhold til en rammeaftale
• Plejeorganisationer: gennemførelse af foranstaltningen
• Paraplyorganisationer: fælles udvikling af programmet skræddersyet til plejesektoren og bevidstgørelse blandt plejeorganisationer

Succesfaktorer:

• Integreret tilgang, der kombinerer klima-, energi- og sundhedsmål
• Fjernelse af omkostningerne i forbindelse med energisyn
• Datadrevne beslutninger: platformen, der muliggør evidensbaseret investeringsplanlægning
• Rammekontrakter: reducerede administrative byrder

Begrænsningsfaktorer:

• Tidsplanen for gennemførelsen kræver vedvarende politisk engagement
• Modstridende prioriteter mellem CO2-reduktion og sundhedsbehov

Investeringer:

• 103 mio. EUR i offentlige investeringer (2019-2025)
• Samfinansiering fra EU's genopretningsfonde, ETS1 og regionale budgetter 
• 2 FTE-koordinering på afdelingsniveau
• Organisationer afholder gennemførelsesomkostninger (modregnet i tilskud og besparelser)

Klima- og miljøfordele:

• 88.398 tons CO2 årligt reduceret
• 3 643 gennemførte energibesparende foranstaltninger
• Fremskridt hen imod klimaneutralitet i sundhedssektoren
• Forbedring af luftkvaliteten

Samfundsmæssige fordele:

Sundhedsmæssige fordele såsom:

• Forbedret termisk komfort beskytter sårbare befolkningsgrupper mod varmestress
• Forbedret indendørs luftkvalitet, der reducerer smitteoverførsel

Økonomiske fordele:

• 31 mio. EUR årligt i energibesparelser
• Midler geninvesteret i plejekvalitet og yderligere bæredygtighedsforanstaltninger
• Reducerede driftsomkostninger, der styrker den finansielle modstandsdygtighed

Systemfordele:

• Centraliserede data til støtte for planlægningen
• Kapacitetsopbygning

2019-2025

Der er en bred vifte af foranstaltninger, lige fra installation af solafskærmning til levering af varmepumper og isolering af klimaskærmen. Levetiden er knyttet til typen af foranstaltning.

Flemish Department of Care

Hannah Bohez

hannah.bohez@vlaanderen.be

Flemish Energy Company (VEB)

An Brouns

an.brouns@veb.be

Håndbog om luftkvalitet (BE): https://www.vlaanderen.be/publicaties/ventilatie-in-woonzorgcentra-kwaliteitshandboek