Dekarbonisering og tilpasning af sundhedsydelser til varme i Flandern (Belgien)

Flanderns 8000 sundhedsfaciliteter – lige fra hospitaler til børnehaver og ældrehjem – er betydelige energiforbrugere. Hospitaler alene tegner sig for 55 % af sektoremissionerne.

De klimapåvirkninger, som sundhedsinfrastrukturen oplever, udmønter sig i høje energiomkostninger, som påvirker driftsbudgetterne. Den nuværende infrastruktur er ikke designet eller forberedt til længere perioder med højere temperaturer forårsaget af klimaændringer. Dette skaber betydelige udfordringer for pleje- og velfærdsfaciliteter, som betjener sårbare grupper som ældre voksne, patienter med kroniske lidelser, psykiatriske patienter, spædbørn eller småbørn. Disse populationer er mere modtagelige for varmeudløste ikkeoverførbare sygdomme (såsom dehydrering og hedeslag) eller forværring af allerede eksisterende tilstande (f.eks. nyresygdom, diabetes, hjerte-kar-sygdomme eller luftvejssygdomme). Ungdomspleje og patienter generelt kan opleve søvnproblemer og øget aggression under hedebølger. Plejepersonalet udsættes også for yderligere belastning, da det bliver sværere at arbejde under varme forhold, mens deres arbejdsbyrde ofte stiger i disse perioder.

At balancere hygiejnisk ventilation med energieffektivitet er et andet kritisk problem. Plejehjem og hospitaler bruger omkring 20 % af deres energi på ventilation. Samtidig skal de forblive modstandsdygtige over for fremtidige udbrud af aerosoloverførte sygdomme som fremhævet af covid-19-pandemien.

Belgiens føderale struktur betyder, at sundhedsinfrastruktur henhører under regional kompetence. Den flamske regering integrerede klima- og sundhedsmål gennem flere politiske instrumenter:

• Belgiens nationale handlingsplan for miljø og sundhed (NEHAP)
• Forebyggende sundhedsmål for miljøsundhed og den flamske klimasundhedsplan
• Energi- og klimadirektiver
• ETS1-midler (emissionshandelssystemet), der er afsat specifikt til dekarbonisering af sundhedsydelser
• EU's genopretnings- og resiliensfacilitet (herunder Relance- og Repower-midler)
• Anerkendelse af ventilation som kritisk sundhedsinfrastruktur efter covid-19

Programmet blev udviklet med en integreret tilgang, der kombinerer modvirknings- og tilpasningsindsatsen. ("modvirkning af klimaændringer, modstandsdygtighed på sundhedsområdet og strategisk infrastrukturplanlægning")

Programmet forfulgte tre indbyrdes forbundne mål:

1. Opnå klimaneutralitet i sundhedsinfrastrukturen gennem omfattende energisyn og målrettede investeringer

2. Øge modstandsdygtigheden på sundhedsområdet ved at forbedre indeklimaets kvalitet med fokus på:

• Sommerkomfort for at beskytte mod hedebølger
• Ventilation til forebyggelse af infektioner og luftkvalitet
• Passive kølestrategier

3. Muliggør datadrevet planlægning gennem en centraliseret platform, der gør det muligt for faciliteter at udvikle flerårige investeringsstrategier baseret på ROI (return of investment) beregninger

Programmet leverede et integreret revisionssystem med flere komponenter:

1. Revisionsprogram – 2 673 energisyn afsluttet

• Vurdering af de nødvendige foranstaltninger til opnåelse af klimaneutralitet
• Rammekontrakt med konsulentvirksomheder for at sikre kvalitet
• Kvalitetskontrol udført af det flamske energiselskab

2. Sommerkomfortrevisioner – 112 afsluttet

1. Optimering af naturlig ventilation
2. Forbedringer af bygningernes rammebeløb
3. Passive kølestrategier

3. Ventilationsrevisioner – 378 afsluttet

• Lanceret under covid-19
• Håndbog udviklet til organisationer til at guide vedligeholdelse af indendørs luftkvalitet
• Vurdering af de nødvendige foranstaltninger, der er nødvendige for at afbalancere energieffektivitet med sundhedskrav

4. Digital infrastrukturplatform

• Administreret af det flamske energiselskab (veb)
• Centraliserer alle auditdata indsamlet fra 2.505 bygninger
• Muliggør flerårige masterplaner for investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi
• Muliggør tilpasning af strategier, efterhånden som klimaprognoser eller finansielle forhold ændrer sig
• Guider ROI-simuleringer i retning af investeringsbeslutninger
• Sporer faktiske vs. forventede energibesparelser
• Overvåger fremskridt hen imod neutralitet

5. Finansiel støtte

• Gratis energisyn, fjernelse af omkostningsbarrieren
• Tilskud til foranstaltninger
• ROI beregnet for både CO2-reduktion og økonomiske besparelser
• Udvælgelseskriterier med prioritering af:

1. Kulstofreduktionspotentiale
2. Sammenlægning af flere foranstaltninger i en enkelt byggeperiode
3. Omkostnings-benefit-forhold

Programmets model indebar en forvaltning med flere aktører

• Flanders Department of Care: ledelse og tildeling af midler, udvikling af programmet, kvalitetskontrol, styring af tilskudsindkaldelser og koordinering på tværs af interessenter.
• Flemish Energy Company: fælles udvikling af programmet, udvikling af rammekontrakten og kvalitetskontrol, dataplatformsdrift og indsamling af energiforbrugsdata
• Rammekontrakt om konsulentbistand: gennemførelse af revisioner i henhold til en rammeaftale
• Plejeorganisationer: foranstaltningsimplementering
• Paraplyorganisationer: fælles udvikling af programmet skræddersyet til plejesektoren og bevidstgørelse blandt plejeorganisationer

Succesfaktorer:

• Integreret tilgang, der kombinerer klima-, energi- og sundhedsmål
• Fjernelse af omkostningerne i forbindelse med energisyn
• Datadrevne beslutninger: platformen, der muliggør evidensbaseret investeringsplanlægning
• Rammekontrakter: mindskede administrative byrder

Begrænsende faktorer:

• Tidsplanen for gennemførelsen kræver et vedvarende politisk engagement
• Modstridende prioriteter mellem CO2-reduktion og sundhedsbehov

Investeringer:

• 103 mio. EUR i offentlige investeringer (2019-2025)
• Medfinansiering fra EU's genopretningsfonde, ETS1 og regionale budgetter 
• 2 FTE-koordinering på afdelingsniveau
• Organisationer afholder gennemførelsesomkostninger (udlignet af tilskud og besparelser)

Klima- og miljømæssige fordele:

• 88.398 tons CO2 reduceres årligt
• 3 643 energibesparende foranstaltninger gennemført
• Fremskridt hen imod klimaneutralitet i sundhedssektoren
• Forbedring af luftkvaliteten

Samfundsmæssige fordele:

Sundhedsmæssige fordele såsom:

• Forbedret termisk komfort beskytter sårbare befolkningsgrupper mod varmestress
• Forbedret indendørs luftkvalitet, der reducerer smitteoverførsel

Økonomiske fordele:

• 31 mio. EUR i årlige energibesparelser
• Midler geninvesteret i plejekvalitet og yderligere bæredygtighedsforanstaltninger
• Reducerede driftsomkostninger, der styrker den finansielle modstandsdygtighed

Systemfordele:

• Centraliseret data understøtter planlægning
• Kapacitetsopbygning

2019-2025

Der er en bred vifte af foranstaltninger, lige fra installation af solafskærmning til levering af varmepumper og isolering af klimaskærmen. Levetiden er knyttet til typen af foranstaltning.

Flemish Department of Care

woordvoerder.zorg@vlaanderen.be

Flemish Energy Company (VEB)

communicatie@veb.be

Håndbog om luftkvalitet (BE): https://www.vlaanderen.be/publicaties/ventilatie-in-woonzorgcentra-kwaliteitshandboek