eea flag

Global varmerelateret dødelighed for populationer over 65 år.
Kilde: Watts et al., 2020

Sundhedsspørgsmål

Europa er det kontinent i verden med den hurtigste opvarmning. I de senere år har Europa oplevet rekordhøje sommertemperaturer og gentagne, langvarige hedebølger. Varigheden og intensiteten af hedebølger, der er farlige for menneskers sundhed, er stigende og forventes at stige betydeligt i hele Europa under alle klimascenarier, navnlig i Sydeuropa. 

Når den menneskelige krop udsættes for perioder med meget høj temperatur, kan den kæmpe for at regulere sig selv, hvilket resulterer i varmestress, varmeudmattelse, varmeslag og komplikationer fra allerede eksisterende medicinske tilstande, i nogle tilfælde fører til for tidlig død. Ældre, børn, gravide kvinder, arbejdstagere i fysisk krævende erhverv, personer, der lider af hjerte-kar-sygdomme, luftvejs- eller nyresygdomme, diabetes eller psykiske lidelser, og marginaliserede og underfinansierede personer er blandt de mest sårbare over for ekstrem varme (WHO Europe, 2021). Øget rekreativ brug af vandområder i varmt vejr kombineret med højere vandtemperaturer øger risikoen for visse vandbårne sygdomme såsom vibriose. Høje temperaturer og en stigende bekymring over klimaændringer generelt kan også forårsage dårlig mental sundhed (EU-OSHA, 2025).  

Alder, allerede eksisterende medicinske tilstande og sociale afsavn er centrale faktorer, der gør folk tilbøjelige til at opleve mere negative sundhedsmæssige resultater i forbindelse med varme og ekstreme temperaturer (WHO's regionale kontor for Europa, 2018). Andre sårbare grupper med større risiko omfatter personer med kroniske lidelser (såsom hjerte-kar-sygdomme, sygdomme i det endokrine system, psykiske lidelser, stofskiftesygdomme og nyresygdomme), gravide kvinder, små børn, udendørsarbejdere, personer, der bor i bymiljøer i socialt og økonomisk dårligt stillede miljøer, migranter og rejsende. Ud over klimaændringer påvirker befolkningens aldring og urbanisering i høj grad forholdet mellem temperaturer og sundhed i WHO's europæiske region (WHO's regionale kontor for Europa, 2021).

Observerede virkninger

Helt op til 95 % af de dødsfald i forbindelse med vejr- og klimarelaterede ekstremer, der blev registreret i Europa mellem 1980 og 2023, var forbundet med hedebølger (EEA,2024a). For 2022 blev det anslået, at mellem 60 000 og 70 000 mennesker i Europa døde af varme (Ballester et al., 2023; Ballester et al., 2024). I 2023 blev der anslået knap 48 000 varmerelaterede dødsfald i hele Europa (Gallo et al., 2024). Varmepåvirkninger er også en yderligere byrde for Europas allerede strakte sundhedssystemer. I Portugal steg antallet af daglige hospitalsindlæggelser f.eks. med 19 % i løbet af hedebølgedage mellem 2000 og 2018 (Alho et al., 2024). Virkningerne af den globale opvarmning mærkes allerede nu: halvdelen af de varmerelaterede dødsfald i Europa i sommeren 2022 skyldes menneskeskabte klimaændringer (Beck et al., 2024). Ifølge den europæiske klimarisikovurdering befinder varmerisiciene for den brede befolkning sig allerede på kritiske niveauer i Sydeuropa (EØS,2024b).

Desuden påvirker de bebyggede miljøegenskaber befolkningens eksponering for varme. Næsten halvdelen af hospitalerne og skolerne i de europæiske byer ligger i områder med stærke varmeøeffekter i byerne (>2 °C), hvilket betyder, at deres sårbare brugere og personale udsættes for høje temperaturer. 

Forringet sundhed og trivsel under hedebølger kan reducere arbejdsudbuddet og arbejdsproduktiviteten og kan også være forbundet med arbejdsulykker og arbejdsskader. Denne reduktion fører til bredere økonomiske og finansielle virkninger i de hårdest ramte regioner.

Forventede virkninger

Høje temperaturer og hedebølger forventes at stige i frekvens i fremtiden, især i Sydeuropa. I den europæiske klimarisikovurdering (EUCRA) beskrives risikoniveauet for menneskers sundhed som følge af varme i anden halvdel af århundredet som "katastrofalt", hvilket kræver en hurtig indsats (EEA,2024b). Selv om den globale opvarmning er begrænset til 1,5 °C, forventes 100 mio. mennesker i EU og Det Forenede Kongerige årligt at opleve ekstreme hedebølger inden udgangen af dette århundrede. en tidobling i forhold til referencescenariet for 1981-2010 (Naumann et al., 2020). 

Andelen af ældre over 65 år i EU forventes at stige fra 21,6 % i 2024 til 32,5 % i 2100 (Eurostat, 2025), hvilket forværrer risikoen for varmerelateret eksponering og dødelighed. Ifølge evidensgrundlaget i EUCRA, uden tilpasning, og i betragtning af de forventede demografiske ændringer forventes ekstrem varmerelateret dødelighed i EU at stige 10 gange under 1,5 °C global opvarmning, men med mere end 30 gange ved 3 °C global opvarmning. Dette svarer til muligvis hundredtusindvis af dødsfald, der kan tilskrives varme ved udgangen af århundredet. Virkningerne på dødelighed og sygelighed vil være størst i Sydeuropa (EØS,2024b).

P-olicy-reaktioner

Varmeforebyggelse kræver en portefølje af foranstaltninger på forskellige niveauer, herunder meteorologiske systemer for tidlig varsling, rettidig offentlig og lægelig rådgivning, forbedringer af boliger og byplanlægning (f.eks. tilvejebringelse af grønnere byer), sikring af, at sundheds- og socialsystemerne er klar til at handle, og tilpasning af arbejdsvilkårene i perioder med varmt vejr. På EU-plan styrker forordningen om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler (EU) 2022/2371 medlemsstaternes og EU's beredskabs- og indsatsplanlægning, herunder for klimarelaterede hændelser såsom ekstrem varme.

Varmens indvirkning på menneskers sundhed anerkendes i den store andel af de nationale tilpasningspolitikker og nationale sundhedsstrategier. Ifølge den europæiske klimarisikovurdering vurderes det politiske beredskab til opvarmning for Europa som helhed imidlertid som mellemhøjt på grund af de forskellige tilgange, der anvendes til at anslå den varmerelaterede dødelighedsbyrde på tværs af medlemsstaterne, og de aspekter af social retfærdighed,der ofte mangler i tilpasningspolitikkerne (EØS, 2024b).

Handlingsplaner for varmesundhed anerkendes som et vigtigt redskab til at reducere dødsfald og forebygge andre sundhedsvirkninger i perioder med høje temperaturer. Formålet med en HHAP er at tildele ansvarsområder i tilfælde af en varmekrise samt at planlægge både kortsigtede foranstaltninger (f.eks. udsendelse af vejrbaserede advarsler og rådgivning om adfærd) og langsigtede forbedringer af boliger og byplanlægning for at reducere varmeeksponeringen (WHO Europe, 2021). I 2024 havde 21 af de 38 EØS-lande indført handlingsplaner for varmesundhed, og yderligere fire var ved at udarbejde handlingsplaner for varmesundhed. Videreudvikling, evaluering og revision af HHAP'er med særligt fokus på sårbare befolkningsgrupper anbefales for bedre at forberede landene på fremtidige varmeekstremer (EEA,2024c). Alle EØS-38 lande undertegnede erklæringen fra den syvende ministerkonference om miljø og sundhed ("Budapesterklæringen"), hvori de forpligtede sig til at "udvikle og ajourføre handlingsplaner for varmesundhed for effektivt at forebygge, forberede sig på og reagere på varmerelaterede sundhedsrisici og samtidig tilpasse byplanlægningen for at imødegå virkningerne af varmeøvirkninger i byerne under hensyntagen til de forskellige forvaltningsniveauers kompetencer" (WHO Europe, 2023).

Klimarelaterede sundhedsrisici på arbejdspladsen, herunder varmestress, behandles i EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2021-2027), som fastsætter centrale prioriteter og indsatsområder for at sikre sikre og sunde arbejdsvilkår i lyset af nye udfordringer, herunder dem, der vedrører klimaændringer og varme på arbejdspladsen. Specifikt i forbindelse med høje temperaturer offentliggjorde EU-OSHA retningslinjer for varme på arbejdspladsen i maj 2023. Europa-Kommissionen er i øjeblikket i færd med at vurdere spørgsmålet om varme på arbejdspladsen i forbindelse med den igangværende revision af EU's direktiv 89/654/EØF om arbejdspladsen. I november 2024 vedtog Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen udtalelsen "Klimaændringer– ekstreme vejrforhold",hvori det anbefalede yderligere foranstaltninger vedrørende varme på arbejdspladsen. I december 2024 nedsatte Europa-Kommissionens Udvalg af Arbejdstilsynschefer (SLIC) en arbejdsgruppe om fysiske agenser for at støtte SLIC for at fremme konsekvens i håndhævelsen af EU's arbejdsmiljødirektiver vedrørende eksponering for fysiske risici, også i forbindelse med ekstreme temperaturer, og for at identificere klimaændringernes indvirkning på arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på tværs af alle sektorer.   

I Europa-Kommissionens samlede tilgang til mental sundhed (2023) fremhæves behovet for at tage hensyn til miljømæssige og klimarelaterede stressfaktorer såsom ekstrem varme i forbindelse med håndteringen af mental sundhed og trivsel på tværs af alle befolkningsgrupper.

Med udgangspunkt i det første EUCRA og Europa-Kommissionens meddelelse om styring af klimarisici – beskyttelse af mennesker og velstand er det kommende europæiske initiativ vedrørende modstandsdygtighed over for klimaændringer og risikostyring i øjeblikket ved at blive udviklet med henblik på at fastlægge en mere ambitiøs, omfattende og sammenhængende EU-tilgang til modstandsdygtighed over for og beredskab over for klimaændringer, der omfatter medlemsstaterne og EU-plan. Initiativet, der efter planen skal vedtages i slutningen af 2026, vil prioritere beskyttelsen af menneskers sundhed og trivsel som reaktion på de øgede risici i forbindelse med klimaændringer, herunder ekstrem og langvarig varme, f.eks. ved at sikre regelmæssige videnskabeligt baserede risikovurderinger og stille tilgængelige værktøjer til rådighed for offentligheden og beslutningstagerne.

FUrther-oplysninger

Henvisninger

Language preference detected

Do you want to see the page translated into ?

Exclusion of liability
This translation is generated by eTranslation, a machine translation tool provided by the European Commission.