eea flag

Global varmerelateret dødelighed for populationer over 65 år.
Kilde: Watts et al., 2020

Sundhedsspørgsmål

Forventede stigninger i gennemsnitstemperaturen og i varmebølgernes hyppighed, intensitet og varighed vil sandsynligvis få alvorlige konsekvenser for folkesundheden i WHO's europæiske region, navnlig blandt ældre og i byer på grund af varmeøeffekten i byerne. På verdensplan er den varmerelaterede dødelighed blandt personer over 65 år i løbet af de seneste 20 år næsten fordoblet og nåede op på ca. 300 000 dødsfald i 2018. Dødsfaldene i WHO's europæiske region er steget med mere end 30 % i samme periode (Watts et al., 2020).

Alder, allerede eksisterende medicinske tilstande og sociale afsavn er nøglefaktorer, der gør folk tilbøjelige til at opleve mere negative sundhedsresultater i forbindelse med varme og ekstreme temperaturer (WHO's regionale kontor for Europa, 2018). Andre sårbare grupper med større risiko omfatter personer med kroniske lidelser (såsom kardiorespiratoriske sygdomme, hormonforstyrrelser, psykiske lidelser, stofskifteforstyrrelser og nyresygdomme), gravide kvinder, små børn, udendørsarbejdere, personer, der bor i bymiljøer i socialt og økonomisk dårligt stillede miljøer, migranter og rejsende. Ud over klimaændringer påvirker befolkningens aldring og urbanisering i høj grad forholdet mellem temperaturer og sundhed i WHO's europæiske region (WHO's regionale kontor for Europa, 2021).

Observerede virkninger

Potentialet for farlig eksponering for ekstrem varme har været stigende i de seneste årtier (EEA, 2017). Varmeeksponering kan have direkte virkninger såsom varmestress eller dehydrering eller indirekte virkninger såsom en forværring af hjerte-kar-sygdomme og luftvejssygdomme, nyresygdomme eller elektrolytforstyrrelser. De direkte virkninger af varme forekommer for det meste samme dag og i de følgende 3 dage (WHO Regional Office for Europe, 2018). Globalt oplevede sårbare befolkningsgrupper yderligere 475 mio. eksponeringer for hedebølgehændelser i 2019, hvilket igen blev afspejlet i overmorbiditet og dødelighed (Watts et al., 2020). I 2018 svarede de monetariserede omkostninger ved varmerelateret dødelighed i WHO's europæiske region til den gennemsnitlige indkomst for 11 millioner europæere (Watts et al., 2020). Byspecifikke undersøgelser viste en reduktion i varmedødeligheden i byer i Middelhavsområdet, men ikke i byer i den nordlige del af regionen (WHO's regionale kontor for Europa, 2021).

Forventede virkninger

Fremskrivningerne for Europa viser, at antallet af dage med højt varmestressniveau vil stige overalt i regionen (EEA, 2017), mens varmerelaterede virkninger kan stige betydeligt som følge af de kombinerede virkninger af klimaændringer, urbanisering og aldring. I det seneste årti har en række videnskabelige undersøgelser givet fremskrivninger af varmerelaterede sundhedsvirkninger for WHO's europæiske region på lokalt, subnationalt og nationalt plan. Derfor er sandsynligheden for hedebølger steget for 31 europæiske hovedstæder, mens alle europæiske storbyområder vil være mere sårbare over for ekstrem varme i de kommende årtier (WHO's regionale kontor for Europa, 2021). Omfanget af varmevirkningerne på menneskers sundhed afhænger af fremtidige drivhusgasemissioner samt omfanget af de forebyggende foranstaltninger, der indføres rundt om i verden. Den Europæiske Union vil kunne opleve over 100 000 yderligere årlige varmedødsfald inden udgangen af århundredet i et scenarie med høj opvarmning. Antallet af dødsfald ville være meget mindre, hvis den globale temperaturstigning var begrænset til 2 °C. En begrænsning af opvarmningen til under 2 °C kunne således forhindre dødelighed og sygelighed i forbindelse med varme (EASAC, 2019). Uden en høj grad af tilpasning vil klimaændringerne uundgåeligt øge den varmerelaterede sygdomsbyrde betydeligt.

Policy reaktioner

Varmeforebyggelse kræver en portefølje af foranstaltninger på forskellige niveauer, herunder meteorologiske systemer til tidlig varsling, rettidig offentlig og lægelig rådgivning, forbedringer af boliger og byplanlægning og sikring af, at sundhedsvæsenet og de sociale systemer er klar til at handle. Disse foranstaltninger kan integreres i en systematisk folkesundhedsindsats – en handlingsplan for varme og sundhed. Landene befinder sig på forskellige stadier i udarbejdelsen, udviklingen og gennemførelsen af sundhedshandlingsplaner. WHO's regionale kontor for Europa gennemførte i 2019 en undersøgelse af forvaltning og institutionelle ordninger for sundhedshandlingsplaner. Af de i alt 35 lande, der deltog i undersøgelsen, angav 16, at der findes en national sundhedshandlingsplan, og flere lande har oprettet sundhedshandlingsplaner på subnationalt niveau eller byniveau (WHO's regionale kontor for Europa, 2021).

Observatoriets side om nationale varmesundhedshandlingsplaner og varslingssystemer giver et overblik over nationale (og nogle subnationale) varmesundhedshandlingsplaner og varslingssystemer. Yderligere ressourcer til forbedring af kapaciteten til at beskytte befolkningen mod de undgåelige sundhedsrisici ved ekstrem varme i vores klima i forandring stilles til rådighed af Global Heat Health Information Network, som koordineres af WHO/WMO's fælles kontor for klima og sundhed.

FYderligere oplysninger

Henvisninger

Language preference detected

Do you want to see the page translated into ?

Exclusion of liability
This translation is generated by eTranslation, a machine translation tool provided by the European Commission.