Det alpine rum

Regionens lande

Alpeområdets samarbejdsområde dækker Alperne og de omkringliggende lavlandsområder og forbinder meget forskellige regioner, der omfatter hele området Schweiz, Østrig, Liechtenstein og Slovenien, de vestlige dele af Frankrig, de sydlige dele af Tyskland og de nordlige regioner i Italien. Samarbejdsområdet for Interregprogrammet 2021-2027 omfatter hele Interregprogrammet 2014-2020 med yderligere syv regioner fra Tyskland. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Interreg Alpine Space-programmet 2021-2027 (som vedtaget af Kommissionen den 5. maj 2022) har til formål at fremme integrationen af bæredygtig økonomisk udvikling, samfundsmæssig velfærd og bevarelsen af dets enestående karakter. Det støtter samarbejdsprojekter på tværs af grænserne og fremmer fælles tværnationale løsninger.

Programmet opstiller fire prioriteter:

• Prioritet 1: Klimarobust og grøn Alperegion
• Prioritet 2 Kulstofneutral og ressourcefølsom Alperegion
• Prioritet 3 Innovation og digitalisering til støtte for en grøn Alperegion
• Prioritet 4 Kooperativt forvaltet og udviklet Alperegion

Klimaændringer identificeres gentagne gange som en hoveddrivkraft og en specifik udfordring for Alperne. Tilpasning til klimaændringer er målet for prioritet 1 inden for det specifikke mål: "Fremme af tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici samt modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange". Programmet støtter fremme af foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer med fokus på de indbyrdes forbindelser mellem de naturlige, økonomiske og samfundsmæssige systemer i Alperegionen. Programmet fremmer i detaljer: 1) løsninger og pilotprojekter vedrørende beredskab og tilpasning, 2) løsninger og pilotprojekter med henblik på at slå bro over kløften mellem klimaforskning og praktisk gennemførelse, 3) initiativer til videnoverførsel og 4) metoder og værktøjer til måling og overvågning af de specifikke virkninger af klimaændringer. Programmet støtter også foranstaltninger til risikoforebyggelse og modstandsdygtighed over for katastrofer, som er tæt forbundet med klimaændringer.

Sammenhængen mellem dette program og målene i EUSALP-strategien styrkes for at støtte vejen mod et kulstofneutralt og klimarobust område. Under prioritet 4 har programmet til formål at "styrke de offentlige myndigheders og interessenternes institutionelle kapacitet til at gennemføre makroregionale strategier og havområdestrategier samt andre territoriale strategier". I den forbindelse støtter programmet udviklingen og gennemførelsen af "løsninger til forbedring af samarbejds- og organisationsprocesserne inden for EUSALP's forvaltningsstruktur".

For perioden 2014-2020 (INTERREG V B) var klimaændringerne, selv om de blev udpeget som en hoveddrivkraft og en specifik udfordring for Alperne, ikke omfattet af specifikke mål, men som et horisontalt tema og som et spørgsmål, der skal integreres i alle projekter. Tilpasning til klimaændringer som et tværgående spørgsmål blev udtrykkeligt nævnt under prioritet 3 "Liveable Alpine Space", der har til formål at forbedre miljøbeskyttelsen og ressourceeffektiviteten. Programmet for 2014-2020 støttede også EU-strategien for Alperegionen, herunder dens aktionsgruppe 8 om risikostyring og klimatilpasning. Den ydede finansiering til sin forvaltningsstruktur gennem AlpGov-projektet og ved at kræve regelmæssige projektansøgninger for at adressere prioriteter og støtteaktiviteter i tematiske EUSALP-arbejdsorganer.

2.     Makroregionale strategier

EU's strategi for Alperegionen (EUSALP) er baseret på et fælles initiativ fra Alpestaterne og -regionerne for at styrke samarbejdet mellem dem og tackle fælles udfordringer på en mere effektiv måde. Det omfatter syv lande (Østrig, Frankrig, Italien, Tyskland, Slovenien, Liechtenstein og Schweiz) og 48 regioner. Det dækker et lidt større område end ASP. EUSALP har til formål at tackle Alpespecifikke udfordringer såsom balance mellem udvikling og miljøbeskyttelse, forbedring af konkurrenceevnen og mindskelse af territoriale forskelle.

Tilpasning er et af de to centrale emner i aktionsgruppe 8 (aktionsgruppen vedrørende risikostyring). Det fælles mål med den nuværende arbejdsplan på mellemlang sigt (indtil midten af 2019) er at kortlægge, analysere og forbedre forvaltningsmekanismerne inden for forvaltning af naturkatastrofer og tilpasning til klimaændringer, herunder øget sammenhæng mellem de to politikområder. De planlagte output er undersøgelser, eksempler på god praksis og politikforbedringsmuligheder vedrørende risikostyring, tilpasningsstyring og mainstreaming af klimatilpasning og katastroferisikoreduktion. Disse resultater har til formål at bane vejen for mere effektive og bedre afstemte forvaltningstilgange i Alpemakroregionen. Et andet mål for aktionsgruppen er at udrulle, fremme og vedligeholde den tværnationale onlineportal CAPA - Climate Adaptation Platform for the Alps. I perioden 2016-2019 og 2020-2022 er CAPA blevet finansieret af Interreg Alpine Space-projektet AlpGov 1 og AlpGov 2 (gennemførelseaf Alpeforvaltningsmekanismer i EU-strategien for Alperegionen).

EUSALP-handlingsplanen tilskynder bl.a. til udvikling af en tilpasningsstrategi og handlingsplan for Alperegionen baseret på en omfattende sårbarhedsvurdering og i overensstemmelse med de eksisterende nationale tilpasningsstrategier. Klimaændringernes virkninger og tilpasning hænger også sammen med temaerne økologisk konnektivitet og naturressourcer, herunder vand- og jordbundsforvaltning. Tværsektorielle spørgsmål vedrørende tilpasning (f.eks. grøn infrastruktur, tørke, vandefterspørgsel og udbudsstyring) behandles i et vist omfang i de tilsvarende aktionsgruppers aktiviteter.

Nogle områder i Alperegionen overlapper andre makroregioner, som kan have relevante oplysninger i deres strategier. Det drejer sig om makroregionen Donau og makroregionen Adriaterhavet-Det Joniske Hav.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

Alpekonventionen, der blev vedtaget i 1991, er en international traktat mellem Alpelandene (Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien, Liechtenstein, Monaco, Slovenien og Schweiz) og EU om bæredygtig udvikling og beskyttelse af Alperne. Det endelige mål med Alpekonventionen er at udvikle Alpernes fælles arv og bevare den for fremtidige generationer gennem tværnationalt samarbejde med deltagelse af nationale, regionale og lokale myndigheder.

I henhold til Alpekonventionen bekræfter (2019)-erklæringen "Klimaneutrale og klimarobuste Alper 2050" (erklæringenfra Innsbruck) på ny målet om at arbejde hen imod klimaneutralitet og modstandsdygtighed over for klimaændringer i Alperne indtil 2050 i overensstemmelse med europæiske og internationale bestemmelser. Indsatsen mod klimaændringer er desuden en af seks prioriteter i det flerårige arbejdsprogram for 2017-2022. De kontraherende parter, observatører og konventionens tematiske arbejdsorganer arbejder regelmæssigt med tværsektorielle aspekter af tilpasning. De har produceret en række specifikke output på tværnationalt plan, herunder erklæringer og retningslinjer, workshopper og forsøgsprojekter, der ofte bidrager til gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i klimahandlingsplanen. Alpine Climate Board (ACB) blev oprettet i 2016 inden for rammerne af konventionen og udviklede Alpine Climate Target System 2050 og klimahandlingsplan 2.0. Denne plan har det overordnede mål at omdanne Alperne til en klimaneutral og klimarobust region (se afsnittet om tilpasningsstrategier og -planer nedenfor).

Konventionen har et veletableret tværnationalt observatørnetværk, der omfatter et stort antal relevante statslige og ikkestatslige paraplyorganisationer, der er aktive inden for Alpekonventionens aktivitetsområder,^herunder tilpasning til klimaændringer.

Alpekonventionen og EUSALP's organer bidrager til tværnational skabelse og overførsel af viden om tilpasning. Blandt de fremtrædende eksempler på Alpekonventionens arbejdsresultater kan nævnes "Alpestrategienfor tilpasning til klimaændringer inden for naturkatastrofer" (2013), "Retningslinjerfor tilpasning til klimaændringer på lokalt plan i Alperne"(2014), en "Sammenfattenderapport Statusopgørelse som grundlag for fastlæggelse af Alpeklimarådets aktiviteter" (2017, ajourført i 2019) og rapporten "Modtørke i Alperegionen. Erfaringer, tilgange og fælles udfordringer"(2018) og den syvende rapport om Alpernes tilstand: Styring af risici for naturkatastrofer (2019).

4.      Tilpasningsstrategier og -planer

Alpine Climate Target System 2050 blev udarbejdet af Alpine Climate Board (ACB) og vedtaget på XV Alpine Conference i 2019. Den identificerer konkrete mål inden for ti forskellige aktivitetsområder i Alpekonventionen og inden for to tværgående/horisontale indsatsområder. Det øger merværdien af et alpint samarbejde om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer gennem en integreret tilgang. Inden for disse rammer ajourførte ACB klimahandlingsplanen (oprindeligt udarbejdet i 2009), som omfatter både tilpasning og modvirkning. Den nye klimahandlingsplan 2.0 prioriterer specifikke foranstaltninger til gennemførelse af det alpine klimamålsystem 2050 med fokus på den mellemlange tidshorisont (fem til ti år). Den foreslår detaljerede gennemførelsesforløb for ti sektorer, der er udviklet i samarbejde med interessenter og med Alpekonventionens tematiske arbejdsorganer. ACB overvåger den overordnede gennemførelse af forløbene og informerer regelmæssigt om resultaterne. Der er oprettet en fællesskabsplatform ( Alpine Climate 2050),som sikrer forbindelsen mellem gennemførelsen og målene for klimamålsystemet 2050.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020

AlpGov2-projektet (2020-2022), der finansieres af Interreg ALPS, forbedrer EUSALP's forvaltningsstrukturer og -mekanismer under hensyntagen til alle emner i dens handlingsplan som opfølgning på den tidligere AlpGov 1.

GoApply (Multidimensional governance of climate adaptation in policy-making and practice, 2016-2019) udviklede sig direkte fra det tværnationale netværk af politiske beslutningstagere, der blev iværksat af C3-Alps (2007-2013). GoApply reagerer på udfordringer, barrierer og mangler i forbindelse med forvaltning på flere myndighedsniveauer, som alle Alpelandene i øjeblikket står over for i deres bestræbelser på at omsætte deres nationale tilpasningsstrategier i praksis. Projektet havde til formål at styrke kapaciteten til forvaltning og gennemførelse af klimatilpasning på tværs af flere niveauer og sektorer. Resultaterne fremlægges i landerapporter (Østrig, Tyskland, Italien og Schweiz) og samles i en tværnational sammenfattende rapport. Rapporten præsenterer en videnbase for forbedret tilpasningsstyring på flere niveauer i Alperegionen og en portefølje af succesfaktorer, barrierer, indhøstede erfaringer, eksempler på god praksis og forbedringsmuligheder.

ALPTREES (Bæredygtig anvendelse og forvaltning af ikkehjemmehørende træer i alperegionen, 2019-2022) bidrager til at styrke den bæredygtige anvendelse af naturressourcer ved at forudsige den nuværende og potentielle fordeling af ikkehjemmehørende træer under klimaændringsscenarier. Projektet forventes at levere tekniske retningslinjer for værktøjer til beslutningstagning om tilpasning til klimaændringer og planlægning med henblik på at sikre fremtiden for grøn infrastruktur, biodiversitetsfunktioner og økosystemtjenester i hele EUSALP-området.

Alpeområdet kan også bygge på en bred erfaring med tværnationale samarbejdsprojekter vedrørende tilpasning til klimaændringer, der blev finansieret i den foregående Interreg-programmeringsperiode 2007-2013, som det f.eks. var tilfældet med CLISP-, AdaptAlp- eller C3-Alps-projekter.