Tilpasningsforanstaltninger

Tilpasningsforanstaltninger har til formål at tilpasse naturlige eller menneskelige systemer som reaktion på faktiske eller forventede klimatiske stimuli eller deres virkninger. De vedrører normalt en specifik klimapåvirknings- og/eller tilpasningssektor. Planlægningen af tilpasningsforanstaltninger finder sted i Karpaterne, som er særligt sårbare over for virkningerne af klimaændringerne.

Den "fremtidigeufuldkommenhed: Klimaændringer og tilpasning i Karpaterne" -dokumentet opsummerer de vigtigste tilpasningsforanstaltninger i sårbare sektorer i regionen: vandressourcer, skove, vådområder, græsarealer, landbrug og turisme. Med vedtagelsen af den strategiske dagsorden for tilpasning til klimaændringer i Karpaterregionen opfordrer partskonferencen de kontraherende parter, de lokale og regionale myndigheder og andre interessenter, der er involveret i forvaltningen og udviklingen af Karpaterregionen, til at udforme politikker og strategier for tilpasning til virkningerne af klimaændringerne og for afbødning af deres negative virkninger. Formålet med dagsordenen er at bistå medlemsstaterne i Karpaterkonventionen, de lokale og regionale myndigheder og andre interessenter, der er involveret i forvaltningen af Karpaterregionen, med at formulere reaktioner på klimaændringerne som et middel til at sikre en bæredygtig udvikling i regionen. Dagsordenen er blevet drøftet på møder og workshopper med landerepræsentanter og observatører i Karpaterkonventionen samt andre interesserede parter. Den blev godkendt på det fjerde møde i partskonferencen under Karpaterkonventionen (COP4) den 23.-26. september 2014. Den strategiske dagsorden indeholder anbefalinger til politikudvikling, institutionelle ændringer og økosystembaserede tilpasningsforanstaltninger. Sammenfattende konkluderes det, at en sammenkædning af forskellige politikker for naturbevarelse, forvaltning af vandløbsoplande og bæredygtigt landbrug i væsentlig grad kan styrke Karpaterregionen og dens modstandsdygtighed over for klimaændringer. Merværdien af øget tværnationalt samarbejde og fælles aktiviteter er særlig vigtig i forbindelse med planlægningen af tilpasningen til klimaændringer, da mange af de forventede virkninger af klimaændringerne, såsom sæsonbestemte ændringer i temperatur og nedbør, vil forekomme i store geografiske områder og påvirke flere lande på én gang.

Integrering af tilpasning i andre politikområder

Tilpasningsforanstaltninger for vandressourcer

En af de mest effektive tilpasningsforanstaltninger mod den kombinerede trussel fra tørke og oversvømmelser i Karpaterne er lokal vandopbevaring.Opbevaringskapaciteten kan øges ved at blokere (gamle) dræningskanaler, som tidligere blev gravet, men som ofte ikke længere tjener et formål. Fjernelse af vejnet kan også tilskynde til oplagring, især i de østlige Karpater. Fjernelse af veje kræver imidlertid en tilpasning af arealanvendelsen. Aktiviteter, der kræver hyppig transport (f.eks. høproduktion), skal erstattes af transportfrie anvendelser såsom græsning eller naturbeskyttelse. (Gen)oprettelse af vådområder og damme øger lagringskapaciteten og gør det muligt at høste regnvand. Strukturelle foranstaltninger såsom opførelse af dæmninger, vandtanke og underjordiske reservoirer hjælper også. Opførelsen af dæmninger skal imidlertid planlægges omhyggeligt for ikke at skade flodøkosystemerne. Oplagringen af underjordisk vand kan forbedres ved at beskytte og genoprette naturlige græsarealer, så mere regnvand kan trænge ind i de dybere jordlag. Denne arealanvendelsesforanstaltning anbefales især til karstiske systemer i Karpaterregionen, hvor græsarealer er de primære kilder til vandforsyning til vandressourcerne under jordoverfladen.

Tilpasningsforanstaltninger for skove og skovbrug

Karpaterne har begrænset kapacitet til at træffe foranstaltninger til at hjælpe skove og skovbrug med at tilpasse sig klimaændringerne. Ingen af dem har endnu direkte behandlet klimaændringer i deres skovbrugslovgivning (selv om spørgsmålet normalt indgår i de nationale strategier). Tilpasningskapaciteten er betydeligt lavere i den rumænske og serbiske del af Karpaterregionen sammenlignet med de vestlige Karpater. Tilpasningen bør være rettet mod praktisk skovforvaltning og -lovgivning og sikre, at der tages hensyn til risikovurdering i forbindelse med skovplanlægning og -forvaltning. Dette bliver stadig vigtigere, og der er behov for at ændre den traditionelle træproduktionsorienterede forvaltning i retning af en fleksibel risikoorienteret forvaltning. Adaptiv skovforvaltning anvender begreber som skovdrift med kontinuerlig dækning og naturnært skovbrug for at øge skovenes tilpasningsevne og mindske de forventede risici. Det øger andelen af tørketolerante arter, hovedsagelig egetræer, og reducerer andelen af sårbare vandkrævende nåletræer og bøg i lavere højder. Ændringer i sammensætningen af træarter, der understøtter skovenes tørketolerance, skal fremmes. Samtidig skal andelen af sårbare rødgranskove reduceres betydeligt. Eksisterende skovbevoksninger kan gøres mere modstandsdygtige ved at øge antallet af arter i bevoksningen på denne måde, øge biodiversiteten og anvende hjemmehørende arter. En anden vigtig foranstaltning er at konsolidere og harmonisere skovovervågningssystemerne for at tilvejebringe oplysninger til støtte for adaptiv skovforvaltning. Dette omfatter overvågning af invasive skadegørere og sygdomme, der forekommer på tværs af nationale grænser. Da øget tørke vil øge risikoen for skovbrande, er forebyggelse af skovbrande en vigtig tilpasningsforanstaltning. På landskabsplan skal der skabes bevidsthed om skovenes uundværlige rolle i integreret forvaltning af afvandingsområder, navnlig med hensyn til biodiversitet, vandregulering og erosionskontrol. Der er behov for politikker på landskabsniveau for at undgå skovfragmentering og opretholde forbindelserne mellem større skovområder for at støtte arternes naturlige migration og genstrømme.

Tilpasningsforanstaltninger for vådområder

Tilpasningsstrategier for vådområder er tæt forbundet med foranstaltninger til at gøre hydrologiske systemer mere modstandsdygtige. Dette omfatter brug af vådområder i højere højde for at tilbageholde vand og forhindre spidsbelastninger, udvide flodsletter, så disse kan lagre og udlede mere vand og (gen)skabe vådområder til grundvandsgenopfyldning. Beskyttelse af vådområder skal integreres med praksis for oversvømmelseskontrol og støtteprogrammer, der tager sigte på genopretning af vådområder og tørveområder, genopretning af oversvømmelsesområder og etablering af nye vådområder og søer. På steder, hvor genopretning af vådområder er vanskelig, anbefales det på det kraftigste at reducere eksterne ikkeklimarelaterede belastninger såsom ændringer i arealanvendelsen og forurening. Forbedring af konnektiviteten mellem vådområder og vandområder kan hjælpe arter med at bevæge sig samt bevare levestedernes heterogenitet og biodiversitet, hvilket kan give genetisk mangfoldighed med henblik på en vellykket tilpasning. Da oplysningerne om vådområder er sparsomme, er en prioriteret foranstaltning også at overvåge vandområdernes og de akvatiske økosystemers tilstand.

Tilpasningsforanstaltninger for græsarealer

En bred vifte af forvaltede urteagtige naturtyper menes, alle karakteriseret ved en kort vegetation af græsser og urter. Græsarealernes økologiske værdi afhænger af landbrug med lavt input såsom høproduktion og græsning, og efterfølgende er tilpasningsforanstaltningerne baseret på at støtte landbrugerne i at opretholde disse landbrugsaktiviteter med lavt input. Klimaændringer fører til ændringer i tilgængeligheden af vand, og en øget eller reduceret vækstsæson fører til ændringer i vegetationsstrukturen og tab af biodiversitet. Der kan i store træk peges på følgende tilpasningsforanstaltninger: (Disse foranstaltninger skal ses i sammenhæng med de foranstaltninger, der foreslås for landbruget)

• Gennemføre miljøvenlige landbrugsforanstaltninger og Natura 2000-forvaltningsplaner
• diversificere de økonomiske muligheder ved at producere lokale naturvenlige produkter
• Tilpas forvaltningen gennem græsning og slåning, og undgå nedlæggelse, jorddækning og befrugtning.

Tilpasningen af forvaltningen af græsarealer kan f.eks. ske ved forsinkede græsslåningsdatoer eller lavere græsningsintensiteter. Da disse ændringer har indvirkning på landbrugernes indkomst, skal landbrugeren kompenseres ved hjælp af miljøvenlige landbrugsforanstaltninger. Dette kan opnås ved at udpege græslandsnaturtyperne som et beskyttet område i henhold til EU's habitatdirektiv eller ved at støtte landbrugerne gennem landbrugsmiljøprogrammer. Tilpasningsforanstaltninger, der har til formål at forhindre tab af det specifikke landskab og biodiversiteten i de delvis naturlige græsarealer i Karpaterne, er uadskillelige fra de foreslåede tilpasningsforanstaltninger for landbruget, da deres eksistens afhænger af traditionelle landbrugsmetoder. Udpegelse af disse græsarealer som beskyttede områder er en anden tilpasningsforanstaltning, da det kan bidrage til at sikre forvaltningen. Overvågning af arternes udbredelse og bekæmpelse af invasive arter er også vigtige tilpasningsforanstaltninger.

Tilpasningsforanstaltninger for landbruget

For små landbrugere kan potentielle tilpasningsmuligheder omfatte ændringer i sådatoer og afgrødesorter, forbedret vandforvaltning og vandingssystemer, tilpasset planteernæring, beskyttelse og jordbearbejdningspraksis. For at nå det bredere mål om bæredygtigt landbrug og udvikling af landdistrikterne i et klima i forandring bør politikkerne støtte landbrugere, der ønsker at tilpasse sig. Den nuværende økonomiske markedsmodel stiller traditionelle smålandbrug, der er typiske for Karpaterregionen, ringere. Landbrugsaktiviteter såsom græsning på græsarealer i stor højde er ikke længere økonomisk gennemførlige. Landbrugerne har brug for teknisk og finansiel støtte, f.eks. gennem miljøvenlige landbrugsforanstaltninger for at opretholde deres aktiviteter og undgå, at græsarealer bliver til skove. I betragtning af udviklingen i Karpaterregionen (herunder nedlæggelse af landbrug, overgræsning, aldrende befolkning og begrænsede budgetter til statslige foranstaltninger) er der behov for at fremme landdistrikterne som et attraktivt sted at bo, arbejde og drive forretning. Mere konkret kan følgende foranstaltninger hjælpe landbrugere og landbrug med at tilpasse sig virkningerne af klimaændringerne; indførelse af miljøvenlige landbrugsforanstaltninger (se også om græsarealer) yderligere fremmende foranstaltninger, forbedring af færdigheder og iværksætterånd, forarbejdning og afsætning på bedriftsniveau eller lokalt niveau (for specifikke lokale produkter) og forbedret adgang til markeder. Tilpasningsforanstaltningerne skal være rettet mod både klimafaktorer og ikkeklimafaktorer, da begge har betydelige indbyrdes forbundne virkninger på græsarealer. Tilpasningsforanstaltninger kan kun lykkes, når de også styrker den socioøkonomiske modstandsdygtighed i de samfund, der bor på landsiden, og når de stræber efter et økonomisk levedygtigt landskab.

Tilpasningsforanstaltninger for turisme

Mange steder er potentialet for udvikling af turistsektoren underudnyttet, og der mangler modstandsdygtighed til at håndtere forandringer eller udnytte de muligheder, der findes. I lyset af tilpasningen til klimaændringerne tilrådes det at basere udviklingen af turisme på Karpaternes særlige naturskønhed og kultur og samtidig begrænse udviklingen af masseturisme. Dette indebærer, at turismeudvikling bør integreres i en bredere planlægning for fortsat at diversificere feriesteder og markeder og fremme bæredygtig udvikling. Specifikke foranstaltninger omfatter fremme af modstandsdygtige rejsemål året rundt med god indkvartering (f.eks. wellness- og konferencehoteller), støtte til klimavenlige vintersportsprojekter (f.eks. alternativ udformning af skiløjper) og udvikling af økoturisme, sundhedsturisme og aktiv turisme (såsom cykling og vandreture). Desuden foreslås der foranstaltninger til støtte for udviklingen af turistinformationsnet i regionen, der omfatter indkvartering, leverandører og turistorganisationer. Disse netværk vil give ajourførte oplysninger og advarsler om forhold, der er relevante for turismen (vejr, snedybde, farer, vej- og trafikforhold osv.).

Europa-Kommissionen

Det Europæiske Miljøagentur