Donauområdet

Regionens lande

Samarbejdsområdet for Donau strækker sig fra Schwarzwald (Tyskland) til Sortehavet (Rumænien-Ukraine-Moldova), der dækker hele Donaus opland. Samarbejdsområdet 2021-2027 falder sammen med den foregående programmeringsperiode (2014-2020) og omfatter: Østrig, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, de sydøstlige delstater Baden-Württemberg og Bayern i Tyskland, Ungarn, Rumænien, Slovakiet, Slovenien samt Bosnien-Hercegovina, Moldova, Montenegro, Serbien og fire provinser i Ukraine. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Interregprogrammet for Donauregionen 2021-2027 blev vedtaget den 29.^november 2022. Interreg Donauprogrammet (DTP) fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed i Donauområdet gennem politisk integration på udvalgte områder.

Programmet for 2021-2027 arbejder omkring fire prioriteter:

• Prioritet 1: En mere konkurrencedygtig og intelligent Donauregion
• Prioritet 2 En grønnere, kulstoffattig Donauregion
• Prioritet 3: Et mere socialt Donauområde
• Prioritet 4: Bedre forvaltning af samarbejdet i Donauområdet.

Tilpasning til klimaændringer og nedbringelse af katastroferisici behandles hovedsagelig under prioritet 2 og behandles specifikt i det specifikke mål 2.4 (Fremme af tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici, modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange). De støttede projekter skal tage hensyn til de eksisterende mekanismer og løsninger for at opnå synergier og undgå dobbeltarbejde. Tværnationale samarbejdsforanstaltninger forventes at skabe et bedre forberedt og mere modstandsdygtigt samfund, en bedre økonomi og en bedre natur. Med hensyn til biodiversitet forventes yderligere tværnationale foranstaltninger at give resultater under det specifikke mål 2.7 (Øget beskyttelse og bevarelse af natur, biodiversitet og grøn infrastruktur, herunder i byområder, og reduktion af alle former for forurening). I den forbindelse slår programmet til lyd for koordinerede og harmoniserede foranstaltninger i tværnationalt relevante økologiske regioner, der sikrer modstandsdygtighed over for og tilpasning til klimaændringer for at mindske deres indvirkning på biodiversiteten.

I programmeringsperioden 2014-2020 behandlede Interreg-programmet for Donau udfordringer i forbindelse med klimaændringer, hovedsagelig i forbindelse med tværnational vandforvaltning, oversvømmelsesstyring og dermed forbundet risikostyring. Tilpasning til klimaændringer og reduktion af katastroferisici blev udtrykkeligt taget i betragtning under prioritet 2, hvilket svarer til programmets tematiske mål om "Miljø og ressourceeffektivitet" (TO6).

2.     Makroregionale strategier

EU's strategi for Donauområdet (EUSDR), der blev vedtaget af Europa-Kommissionen i december 2010 og godkendt af Det Europæiske Råd i 2011, er en makroregional strategi, der blev udviklet i fællesskab af Kommissionen, Donaulandene og interessenter med henblik på at tackle fælles udfordringer i fællesskab. Strategien søger at skabe synergier og koordinering mellem eksisterende politikker og initiativer, der finder sted i hele Donauområdet.

Den reviderede EU-handlingsplan (2020) for EUSDR har tre hovedmål: at ajourføre og strømline de foranstaltninger, der er anført i den tidligere handlingsplan for regionen (2010) at udstikke mere strategisk vejledning for gennemførelsen af EUSDR at opnå bedre forenelighed mellem EUSDR-handlingsplanen og andre programmer og finansieringsinstrumenter. Planen identificerer en portefølje på 85 foranstaltninger for de 12 prioriterede områder, der er udpeget af EUSDR. Klimaændringernes virkninger og klimatilpasningsspørgsmål indtager en fremtrædende plads i strategiens miljøsøjle, som består af prioritetsområde 4 "At genoprette og opretholde vandkvaliteten" (PA4), prioritetsområde 5 "At styre miljørisici" (PA5) og prioritetsområde 6 "At bevare biodiversitet, landskaber og kvaliteten af luft og jord" (PA6). Blandt disse har PA5 den største relevans for tilpasning. EUSDR-handlingsplanen tilskynder til foranstaltninger med henblik på at: foregribe klimaændringernes regionale og lokale virkninger med henblik på katastroferisikoreduktion (foranstaltning 2, 3, 4, 5, PA5) tilpasse sig klimaændringernes indvirkning på vandkvaliteten og -kvantiteten og støtte intelligent anvendelse af vandressourcerne (foranstaltning 6, PA4) økologisk genopretning af vådområder, navnlig i Donaudeltaet (aktion 10, PA6).

På grund af geografiske overlapninger med andre makroregioner er også den europæiske strategi for Alpeområdet (EUSALP) og den europæiske strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR) til en vis grad relevante for det tværnationale samarbejde om tilpasning i Donauregionen.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

Hovedformålet med konventionen om beskyttelse af Donau er at sikre, at overfladevand og grundvand i Donaus opland forvaltes og anvendes bæredygtigt og retfærdigt. Konventionens underskrivere er blevet enige om at samarbejde om grundlæggende vandforvaltningsspørgsmål. Klimaændringer håndteres indirekte ved bl.a. at sigte mod bevarelse, forbedring og rationel udnyttelse af overfladevand og grundvand samt forebyggende foranstaltninger til kontrol af farer som følge af oversvømmelsesulykker. Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau (ICPDR) er blevet oprettet med henblik på at koordinere gennemførelsen af konventionen. ICPDR arbejder for at styre oversvømmelsesrisici på en bæredygtig måde. Ekspertgruppen vedrørende oversvømmelsesbeskyttelse (FP EG) støtter gennemførelsen af handlingsprogrammet for bæredygtig oversvømmelsesbeskyttelse i Donaus opland . Den støtter også aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af EU's oversvømmelsesdirektiv, f.eks. udarbejdelse af kort over faren og risikoen for oversvømmelser og risikostyringsplanen for Donaus flodbækken. I februar 2021 godkendte medlemsstaternes ministre, medlemmet af Europa-Kommissionen og de højtstående embedsmænd som dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af konventionen om beskyttelse af Donau, Donauerklæringen fra 2022— En vision for integreret vandforvaltning i vores fælles vandområde, der skaber en bæredygtig fremtid i Donaus vandområde". Det ser med tilfredshed på målene og nøglebudskaberne i ICPDR's klimatilpasningsstrategi fra 2018 og bekræfter på ny virkningerne af klimaændringerne (tørke, vandknaphed, ekstreme hydrologiske fænomener og andre virkninger) som et nyt vigtigt vandforvaltningsspørgsmål for Donaus opland.

For at forbedre koordineringen af grænseoverskridende vandforvaltningsaktiviteter – også i forbindelse med tilpasning til klimaændringer og katastroferisikobegrænsning – i Donaus opland nåede ICPDR og EUSDR til enighed om et fælles dokument om samarbejde og synergi med henblik på gennemførelsen af EUSDR.

Det område, der er omfattet af Karpaterkonventionen, er hovedsagelig omfattet af den tværnationale Donauregion. Denne subregionale traktat blev undertegnet i 2003 af syv Karpaterstater (Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien, Serbien, Slovakiet og Ukraine). Det har til formål at forbedre livskvaliteten, styrke de lokale økonomier og samfund og bevare naturværdierne og kulturarven i Karpaterområdet. På det femte møde i partskonferencen under Karpaterkonventionen (COP5, 2017) blev der vedtaget en ændring af Karpaterkonventionen med henblik på at medtage en ny artikel om klimaændringer (12a). Det anmoder parterne om at føre politikker, der tager sigte på modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i alle sektorer, der er relevante for konventionen. Derfor blev den langsigtede 2030-vision for Karpaterområdet fastlagt "for at styrke de fælles bestræbelser på at opnå en klimaneutral kurs, der sikrer en klimarobust og bæredygtig udvikling i Karpaterne". Denne vision, der er i overensstemmelse med gennemførelsen af artikel 12a i Karpaterkonventionen, er beskrevet i syv strategiske målsætninger og konkrete mål. Arbejdsgruppen om klimaændringer støtter gennemførelsen af konventionen med særligt fokus på denne artikel. Den arbejder hen imod den langsigtede vision for 2030 og fremmer aktivt veje til klimasikret udvikling i relevante sektorer.

Sekretariatet for Karpaterkonventionen giverdetaljerede oplysninger, herunder links til de mest relevante dokumenter om tilpasning i Karpaterne, på grundlag af forelæggelser fra konventionens arbejdsgruppe om tilpasning til klimaændringer.

4.     Tilpasningsstrategier og -planer

Som reaktion på Donauerklæringen blev ICPDR's strategi for tilpasning til klimaændringer vedtaget i december 2012 og ajourført i 2018. ICPDR's strategi for tilpasning til klimaændringer har til formål at vejlede om integration af tilpasning til klimaændringer i ICPDR's planlægningsprocesser. Det fremmer multilaterale og grænseoverskridende samarbejdsforanstaltninger i forbindelse med tilpasning til klimaændringer og tjener som reference for nationale politiske beslutningstagere og andre embedsmænd. Strategien udgør videnbasen og en strategisk ramme for integration af tilpasning til klimaændringer i vandsektoren i gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv og EU's oversvømmelsesdirektiv. En omfattende og brugervenlig værktøjskasse med potentielle tilpasningsforanstaltninger giver brugerne mulighed for at få detaljerede oplysninger om foranstaltninger af interesse ved at filtrere sektorer, typer af foranstaltninger, tidshorisont og relevans for EU's vandrammedirektiv og EU's oversvømmelsesdirektiv.

Tilpasning til klimaændringer integreres i de periodiske ajourføringer af vandområdeplanen for Donau (DRBM-planen) og risikostyringsplanen for oversvømmelser i Donau. Gennemførelsen af begge planer er en integreret del af EUSDR-handlingsplanen.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.

Projekter, der finansieres af Donauprogrammet 2014-2020, og som, i det mindste indirekte, behandlede udfordringer i forbindelse med klimaændringer, vedrører hovedsagelig tværnational vandforvaltning, oversvømmelsesstyring og dermed forbundet risikostyring (f.eks. JOINTISZA-, DANUBE FLOODPLAIN- og DAREFFORT-projekter). DriDonau-projektet  fokuserede på tørkestyring.

JOINTISZA-projektet  (Styrkelse af samarbejdet mellem vandområdeplanlægning og forebyggelse af oversvømmelsesrisici for at forbedre tilstanden for vandområderne i Tisza-vandområdet) (2017-2019) samlede partnere fra fem lande, der deler vandområderne i Tisza-vandområdet, for at arbejde hen imod udviklingen af en ajourført integreret Tisza-vandområdeplan (ITRBMP) under gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv. To pilotaktioner vedrørende forvaltning af byernes hydrologi og tørkestyring gjorde det muligt for aktørerne at udvikle nye tilgange til at analysere og imødegå virkningerne af klimaændringer i udvalgte områder af vandløbsoplandet. ICPDR Tisza-gruppen samt koordinatorerne for EUSDR PA4 (vandkvalitet) og PA5 (miljørisici) var tæt involveret i sådanne aktiviteter. Sekretariatet for Karpaterkonventionen var en tilknyttet strategisk partner og fungerede som projektrådgiver i JOINTISZA i spørgsmål vedrørende tilpasning til klimaændringer.

Projektet DANUBE FLOODPLAIN (Reduktion af oversvømmelsesrisikoen gennem genopretning af flodsletter langs Donau og bifloder, 2018-2020) havde til formål at forbedre den tværnationale vandforvaltning og forebyggelse af oversvømmelsesrisikoen og samtidig maksimere fordelene for bevarelsen af biodiversiteten. Et af de vigtigste resultater af projektet var et onlinekursus om genopretning af flodsletter. Jeg var målrettet mod unge og mellemledere fagfolk, der arbejder med vandforvaltning og katastroferisikoreduktion, og studerende. Alle projektresultater blev lagret i Danube Floodplain web GIS. Det gør det muligt at visualisere aktive, potentielle og tidligere flodsletter, deres behov for genopretning, deres ydeevne i tilfælde af spidsbelastning, økologiske og socioøkonomiske karakteristika osv.

DAREFFORT-projektet (udvidet samarbejde om oversvømmelsesprognoser for Donauområdet, 2018-2021) havde til formål at skabe et system til oversvømmelsesprognoser baseret på samarbejdet mellem landene i Donauområdet. Projektet forbedrede evalueringen af prognoser, en harmoniseret dataudveksling og videnoverførsel. Gennem dette projekt samarbejdede partnerne om indsamling og behandling af oversvømmelsesrelaterede data samt om en fælles køreplan for fælles oversvømmelsesprognoser, herunder udveksling af prognoseresultater.

DriDonau-projektet (tørkerisiko i Donauområdet) (2017-2019) havde til formål at øge Donauområdets kapacitet til at håndtere tørkerelaterede risici. DriDonau-projektpartnerne udviklede en tørkestrategi for Donau. Den havde til formål at opbygge Donauregionens kapacitet til at afhjælpe fælles mangler med hensyn til at håndtere tørke og bidrog således til at skifte fra en reaktiv til en proaktiv tilgang til tørkeforvaltning. DriDonau-projektet udviklede også en række værktøjer, der støtter gennemførelsen af proaktiv tørkestyring i landene i Donauregionen. The Drought Watch er en interaktiv webplatform til at forudsige tørkeforhold og hjælper med at træffe passende beslutninger. DriDonau støttede gennemførelsen af PA5 i EUSDR om miljørisici og bidrog til programmet for integreret tørkestyring i Central- og Østeuropa (IDMP CEE). Dette er et regionalt initiativ, der støtter udvikling, vurdering og anvendelse af tørkerisikostyringsværktøjer og -politikker i Sydøsteuropa med det formål at forbedre tørkeberedskabet og mindske virkningerne af tørke.