Bygninger

Bygninger

Nøglebudskaber

• Bygninger kan være sårbare over for klimaændringer – som kan påvirke både bygningens strukturelle karakteristika og bygningens indendørs forhold. Manglende evne til at regulere indendørstemperaturer korrekt kan føre til termisk ubehag for brugerne, hvilket potentielt kan resultere i negative virkninger på sundhed, trivsel og produktivitet.
• EU arbejder på at løse dette problem på flere fronter. Det har arbejdet for at fremme integrationen af tilpasning til klimaændringer i byggestandarder, har udarbejdet direktiver for at øge energieffektiviteten og ydeevnen og udviklet politikker for at tilskynde til renovering af bygninger, der fører til forbedret ressource- og energieffektivitet. Europa-Kommissionen udarbejdede i marts 2023 en vejledning på EU-plan om bygningers modstandsdygtighed over for klimaændringer.
• Viden om, hvordan man kan øge det byggede miljøs modstandsdygtighed, ajourføres og uddybes gennem forskellige forskningsprogrammer, og EU tilbyder finansiel støtte, f.eks. gennem det nye europæiske Bauhaus, til innovative idéer og løsninger.

Virkninger og sårbarheder

Bygninger kan være sårbare over for klimaændringer. Fremtiden kan medføre øget risiko for sammenbrud, nedbrydning af byggematerialer og endda af bygningernes strukturelle integritet, betydeligt værditab på grund af flere storme, sne- eller jordskred, vandindtrængning, forringet indeklima og reduceret bygningslevetid. Nye og eksisterende bygninger skal vurderes med hensyn til modstandsdygtighed over for nuværende risici og fremtidige klimaændringer og planlægges eller opgraderes i overensstemmelse hermed.

Ud over at påvirke de strukturelle træk ved en bygning kan klimaændringer påvirke de forhold, hvorunder folk bor, arbejder og interagerer indendørs. Bygningernes brugere er nødt til at bruge varme- og kølesystemer til at håndtere termisk ubehag som følge af ekstreme temperaturer.

Politiske rammer

EU's strategi for tilpasning til klimaændringer omfatter flere foranstaltninger til håndtering af det bebyggede miljøs klimasårbarheder, samtidig med at der tages hensyn til bygningers tværgående relevans inden for den europæiske klimapolitik. Strategien fremhæver behovet for at forbedre bygningers beredskab over for klimaændringer. Desuden er strategien opmærksom på bygningers rolle i forbindelse med tilpasning i stor skala, f.eks. med hensyn til at bremse varmeøeffekten i byerne ved hjælp af grønne tage og vægge, og på behovet for mere præcise forudsigelser af klimaændringernes belastning af det bebyggede miljø. På bygningsniveau skal investeringspolitiske beslutninger understøttes af solide klimadata - herunder beslutninger på husstandsniveau om, hvorvidt der skal renoveres. Med hensyn til bygningsforsikring er en af strategiens vigtigste prioriteter at lukke klimabeskyttelseskløften for infrastruktur og bebyggede miljøer. Sammenhængen mellem vand og energi er også afgørende, og byggesektoren kan bidrage til at tackle de dermed forbundne sårbarheder.

Strategien prioriterer naturbaserede løsninger såsom grønne tage og vægge, som kan bidrage til at mindske fejltilpasning, en praksis, som strategien anbefaler at undgå. I bygninger kan naturbaserede løsninger f.eks. være et bæredygtigt alternativ til udelukkende at anvende klimaanlæg til køling. Foranstaltninger vedrørende grøn infrastruktur (grønne korridorer, grønne byområder, træer i byer samt grønne tage og vægge) kan øge det byggede miljøs modstandsdygtighed, navnlig når de integreres i byplanlægningen og kombineres med naturbaserede løsninger.

Integrationen af tilpasningsstrategien og meddelelsen om renoveringsbølgen fra 2020 er udtrykkeligt planlagt. Som led i den europæiske grønne pagt har renoveringsbølgen til formål at fordoble renoveringsprocenten i de næste ti år og sikre højere energi- og ressourceeffektivitet. Med hensyn til tilpasning peger den på behovet for at revidere standarderne for opvarmning og køling i bygninger, samtidig med at der tages hensyn til sårbare personer, og samfundets beredskab over for hedebølger forbedres. Dette forfølges yderligere i henstillingen om energifattigdom fra 2020, som også er en del af renoveringsbølgen.

I 2021 blev der iværksat en revision af 2016-kriterierne for grønne offentlige indkøb af kontorbygninger (inden for rammerne af renoveringsbølgen). Den omfatter kriterier for modstandsdygtighed over for klimaændringer og er baseret på indikatorer, der er udviklet inden for den nye europæiske ramme for bæredygtige bygninger. Sidstnævnte, der blev lanceret i 2020, har til formål at vurdere bygningers bæredygtighed i hele deres livscyklus på grundlag af en række indikatorer, der dækker sundheds- og varmekomfortrisici i forbindelse med ekstreme vejrforhold, bæredygtig dræning og vandforbrug.

EU's politikker vedrørende opvarmning og køling af bygninger er skitseret på klima-ADAPT-sundhedssiden. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og direktivet om energieffektivitet giver vejledning i denne henseende.

Forbedring af videnbasen

IPCC AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed omfatter sårbarheder og tilpasningsmuligheder for det bebyggede miljø, både fra et globalt og flere regionale perspektiver (herunder Europa og Middelhavsområdet) og inden for bredere aggregater såsom bymæssige bebyggelser, sundhed og stigende vandstand i havene.

De fysiske trusler mod bygninger som følge af klimaændringer er naturbrande, optøning af permafrost og stigende vandstand i havene – en stor sårbarhed for mange lavtliggende kystbyer, herunder europæiske. Det bebyggede miljø anses derfor for at være et område, hvor der er behov for hurtige tilpasningsforanstaltninger, f.eks. revision af bygningsreglementer i et mere klimarobust perspektiv; anvendelse af innovative byggemetoder eller endog flytning til sikrere områder, når mulighederne for at redde nogle meget sårbare bosættelser vil være udtømt. Rapporterede ujævne fordelingsmæssige virkninger af tilpasningsforanstaltninger, der skal tackles i blot tilpasningspolitikker, omfatter højere omkostninger, forværring af indendørs levevilkår (især for dårligt stillede på grund af ringere byggematerialer, der er økonomisk overkommelige for de fattige, og tilpasning til klimaændringsfremkaldt gentrificering. IPCC's særrapport om global opvarmning på 1,5 °C har behandlet virkningerne af klimaændringer og tilpasningsmuligheder i byggesektoren, der kan bidrage til at begrænse opvarmningen til 1,5 °C.

Eurostat Urban Audit giver indikatorbaserede oplysninger om byernes tilpasningsevne, herunder infrastruktur og bygninger. Urban Adaptation Map Viewer indeholder indikatorer, f.eks. arealbefæstelse og grønne byområder.

Urban Atlas fra Copernicus-Landovervågningstjenesten giver harmoniserede oplysninger om arealdække og kort over arealanvendelse i flere hundrede byer og deres omgivelser.

Inden for rammerne af Europa-Kommissionens forsknings- og innovationsprogram Horisont 2020 er viden om tilpasning til klimaændringer i forbindelse med opbygning af infrastruktur et af de emner, der er omfattet af arbejdsprogrammet. RESIN-projektet hjælper byerne med at udarbejde robuste tilpasningsstrategier for deres mest kritiske infrastruktur. EU-CIRCLE-projektet udvikler en EU-dækkende ramme til støtte for vitale infrastrukturer, der skal være forberedt på naturkatastrofer, herunder klimaændringer. ABC21-projektets mål er at undersøge de bedste bæredygtige design til varme klimazoner for at frigøre deres markeds- og forskningspotentiale. Projektet fokuserer på en bioklimatisk designtilgang, lavenergikølingsteknikker og lokale byggematerialer, der allerede anvendes i de varmere dele af verden, såsom Afrika, og som kan identificeres og tilpasses andre geografiske områder.

Yderligere viden om bytilpasning findes på Climate-ADAPT Urban-siden.

Støtte til investeringer og finansiering

EU-finansiering til tilpasning støttes af den flerårige finansielle ramme 2021-2027, som sikrer, at klimatilpasningsforanstaltninger er blevet integreret i alle EU's større udgiftsprogrammer.

EU-finansieringen til støtte for infrastrukturens modstandsdygtighed, herunder bygninger, organiseres hovedsagelig af samhørighedspolitikken, mere specifikt via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

EU's Solidaritetsfond griber ind i nødsituationer, efter at der er sket skade. Begivenheder i forbindelse med klimaændringer kan også finansieres.

Fra 2021 omfatter forskningsprogrammet Horisont Europa bygninger inden for mål 4 "Effektiv, bæredygtig og inklusiv energianvendelse" i klynge 5 "Klimaenergi og -mobilitet". To emner under mål 4 i dette program, der fokuserer på henholdsvis klimasikring af historiske bygninger og modstandsdygtighed over for forstyrrende hændelser i sårbare bygninger, havde deres frist for indsendelse af forslag i september 2023. Nye projekter vedrørende tilpasning i bygninger kan således finansieres i den kommende vinter. Bygninger er et af de indsatsområder, som EU-missionen om tilpasning til klimaændringer er rettet mod som led i Horisont Europa, og som fremmer "mobilisering af midler, der er til rådighed for renoveringsbølgen, til eftermontering og klimasikrede offentlige bygninger og socialt boligbyggeri, hvilket gør dem ressource- og energieffektive, sunde og i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi" i en ånd af integration af principperne for renoveringsbølgen og tilpasningsstrategien.

Andre former for tilpasning af EU-finansieringen i infrastruktursektoren er tilskud fra Den Europæiske Investeringsbank. Den Europæiske Investeringsbank fremmer aktivt modstandsdygtighed over for klimaændringer i de finansierede projekter.

Forsikringer har til formål at yde økonomisk kompensation for skader som følge af katastrofer, der forventes at stige som følge af klimaændringer. Forsikringsdækning er et meget vigtigt instrument til tilpasning til klimaændringer i infrastruktursektoren, herunder bygninger.

En samlet oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

Støtte til gennemførelsen af tilpasningen

Siden 2014 har de europæiske standardiseringsorganisationer CEN og CENELEC fremmet integrationen af tilpasning til klimaændringer i byggestandarder og fremmet deres udvikling og harmonisering med henblik på at integrere klimaændringernes virkninger, teknologiske fremskridt og samfundsmæssige krav i investeringsbeslutninger i overensstemmelse med Europa-Kommissionens mandat.

Med inspiration fra den kreative bevægelse for et århundrede siden har EU inden for rammerne af renoveringsbølgeinitiativet lanceret det nye europæiske Bauhaus som en platform til fremme af kreativ medskabelse af nye løsninger til et bæredygtigt og smukt bebygget miljø i EU. Initiativet har til formål at lette udvekslingen af ideer om mere overkommelige, tilgængelige bæredygtige boliger, mobilisere kreativiteten hos designere, arkitekter, ingeniører, forskere, studerende og inspirerede mennesker af enhver baggrund med henblik på i sidste ende at forbedre kvaliteten af vores levende oplevelse. Den vil også yde finansiel støtte gennem ad hoc-indkaldelser af forslag og programmer inden for den flerårige finansielle ramme. Den indledende fase har allerede ført til flere oprindelige bidrag, på grundlag af hvilke Europa-Kommissionen udsendte en meddelelse den 15. september 2021.

Borgmesterpagten om klima og energi yder støtte til tilpasningsforanstaltninger i bymæssig sammenhæng. Yderligere oplysninger findes på ClimateAdapt Urban-siden.