Katastroferisikoreduktion

Katastroferisikoreduktion

Nøglebudskaber

• Europa (og resten af verden) står allerede over for klimaændringer. Uden at det berører behovet for foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer (og en nettonulemission så hurtigt som muligt), er der behov for tilpasning i alle scenarier, da konsekvenserne af klimaændringerne vil forblive synlige i de kommende årtier (eller endda århundreder).
• Mere ekstreme vejrforhold er de naturkatastrofer, hvor tilpasning til klimaændringer og katastroferisikoreduktion overlapper hinanden. Begge skal fokusere på hele risikostyringscyklussen, herunder foranstaltninger med fokus på forebyggelse, beredskab og genopretning.
• Der er synergier mellem EU's politikker for katastrofehåndtering og tilpasning til klimaændringer, og begge skal integreres i alle EU's politikker som f.eks. vand (oversvømmelser, tørke) eller kritisk infrastruktur.

Virkninger og sårbarheder

I de seneste årtier har Europa oplevet en stigning i hyppigheden og alvoren af vejr- og klimarelaterede naturkatastrofer såsom tørke, skovbrande, hedebølger og kraftig nedbør. Selv med de nuværende aftalte ambitioner om hurtigt at reducere drivhusgasemissionerne og effektivt forebygge klimarisikoen forventes disse tendenser at fortsætte og blive forstærket af socioøkonomiske og miljømæssige ændringer (f.eks. demografisk udvikling og ændringer i arealanvendelsen) (EEA 2021; IPCC 2020 EØS 2017).

Politiske rammer

EU's politik for katastroferisikostyring, der er baseret på EU-civilbeskyttelsesmekanismen, fremmer samarbejdet mellem de nationalecivilbeskyttelsessystemer og tilskynder til udveksling af god praksis om katastroferisikostyring, herunder hvordan virkningerne af klimaændringerne skal håndteres.

Europa-Kommissionen støtter Sendairammen for katastrofeforebyggelse (SFDRR), der styrker og fremmer DRM og dens integration i EU's politikker. I 2016 offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan, der har til formål at vejlede gennemførelsen af SFDRR i EU's politikker gennem en katastroferisikobaseret tilgang til politikudformning. Desuden offentliggjorde Kommissionen i 2017 en meddelelse med nøgleaktioner til styrkelse af katastrofehåndteringen i Europa.

EU's strategi for tilpasning til klimaændringer fra 2021 tilskynder til yderligere at udnytte synergier mellem katastroferisikoreduktion og tilpasning til klimaændringer med særlig vægt på vandrelaterede katastroferisici og kritisk infrastruktur. Strategien støtter også finansiering af katastroferisici, frigørelse af privat finansiering og integration af klimamodstandsdygtighed i medlemsstaternes finanspolitik.

DRM er til stede på flere af EU's centrale politikområder: oversvømmelsesdirektivet, indsatsen mod vandknaphed og tørke (se siden om vandforvaltningspolitik) og forslaget til direktiv om europæisk kritisk infrastruktur .

Forbedring af videnbasen

IPCC AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed vurderer de virkninger og risici, der er forbundet med observerede og forventede klimaændringer, samt muligheder, processer og grundforudsætninger for klimarisikostyring. Forventede ændringer i ekstreme klimaforhold som en funktion af den globale opvarmning (1,5 mod 2 °C) og deres indvirkning på DRM er blevet overvejet i IPCC's særrapport om global opvarmning på 1,5 °C. Ekstremer og pludselige eller uoprettelige ændringer i havet og kryosfæren i et klima i forandring er blevet vurderet i særrapporten om havet og kryosfæren i et klima i forandring for at identificere bæredygtige og modstandsdygtige risikostyringsstrategier. Risikostyring og beslutningstagning i forbindelse med bæredygtig udvikling er taget i betragtning i IPCC's særrapport om klimaændringer og jord.

I 2015 oprettede Kommissionen videncentret for katastroferisikostyring (DRMKC) for at bidrage til at øge EU's og medlemsstaternes modstandsdygtighed over for katastrofer og deres kapacitet til at forebygge, forberede sig på og reagere på nødsituationer gennem en styrket grænseflade mellem videnskab og politik med et onlineregister over katastroferelateret forskning og adgang til en række netværk og partnerskaber. Det Fælles Forskningscenter (JRC) forvalter DRMKC og siden 2017 GIS-webplatformen Risk Data Hub. EIAH har til formål at forbedre adgangen til og dele EU-dækkende kuraterede risikodata med henblik på at fremme DRM. Som videncenter forventes risikodatacentret at være referencepunktet for kuraterede EU-dækkende risikodata, enten ved at være vært for relevante datasæt eller ved at linke til nationale platforme og til JRC's videnskabelige rapporter om DRM (rapporter fra2017 og 2020).

Kommissionen opfordrer til, at der tilvejebringes bedre oplysninger om og sammenlignelighed af katastrofedata, f.eks. oplysninger om det økonomiske tab ved katastrofer. I den forbindelse indeholder en rapport, der blev offentliggjort i 2018 af JRC, en analyse af flere databaser, der er udviklet til at indsamle, registrere og aggregere oplysninger om forskellige tab af farer og dermed forbedre sammenligneligheden af en lang række hændelser, der udløses af enhver form for fare. Desuden giver FFC's række af PESETA-projekter et overblik over de mulige biofysiske og økonomiske konsekvenser af fremtidige klimaændringer for Europa.

Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten (CEMS) leverer oplysninger om flere klimarelaterede farer, herunder oversvømmelser, tørke og naturbrande, med henblik på katastrofeberedskab og katastroferisikostyring.

I de senere år er der gjort en indsats for at forbedre sammenhængen mellem CCA's og katastrofeforebyggelsens forskning, politik og praksis. Inden for H2020 PLACARD-projektet blev der udviklet en platform for dialog, videnudveksling og samarbejde mellem de to forskellige samfund. EEA offentliggjorde desuden en rapport med en vurdering af den nuværende praksis for nedbringelse af katastroferisici og CCA's knowhow.

EEA ajourfører hvert år en indikator for økonomiske tab som følge af klimarelaterede ekstremer. Europæiske projekter som LODE fokuserede på udvikling af informationssystemer for skades- og tabsdata til katastrofeforebyggelse og CCA. Verdensbankgruppen foretog også undersøgelser for Den Europæiske Union om økonomi for katastrofeforebyggelse og -beredskab i Europa (2021). Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har udviklet et pilotdashboard, der skal afhjælpe manglen på beskyttelse mod naturkatastrofer.

Støtte til investeringer og finansiering

Fremme af effektive og større investeringer i katastrofeforebyggelse er en prioriteret foranstaltning for Europa-Kommissionen. EU-finansiering til tilpasning støttes af den flerårige finansielle ramme 2021-2027, som sikrer, at klimatilpasningsforanstaltninger er blevet integreret i alle EU's større udgiftsprogrammer.

EU's Solidaritetsfond blev oprettet med henblik på at finansiere medlemsstaterne i tilfælde af større katastrofer. Det blev oprettet som reaktion på en massiv oversvømmelse i Central- og Østeuropa i 2002 og støtte til katastrofehjælp, restaurering af offentlige infrastrukturer og beskyttelse af kulturarven.

Forskningen i katastroferisikoreduktion finansieres gennem EU's rammeprogrammer for forskning og innovation, navnlig fra 2021 til 2027 af Horisont Europa, som omfatter tilpasning til klimaændringer som et missionsområde, der har til formål at bistå de europæiske samfund og regioner med bedre at forstå, forberede sig på og styre klimarisici. Klynge 3 Civilsikkerhed for samfundet har til formål at imødegå de udfordringer, der opstår som følge af naturlige og menneskeskabte farer, og er derfor særlig relevant for katastrofeforebyggelsessektoren.

Desuden åbner EU's civilbeskyttelsesmekanisme hvert år en indkaldelse af forslag til finansiering af projekter vedrørende forebyggelse og beredskab. Styrkelse af DRM er også en del af LIFE-finansieringsprogrammets mål.

En samlet oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

Støtte til gennemførelsen

Der gennemføres beredskabsaktiviteter på EU-plan for at hjælpe med at nå en tilstand, hvor menneskelige og materielle midler er parate og i stand til at reagere, og for at sikre en effektiv og hurtig reaktion på katastrofer. Tidlige varslingssystemer (for katastrofergenerelt, mere detaljeret for oversvømmelser, tørkeog skovbrande), moduler og uddannelsesprogrammer er væsentlige dele af disse aktiviteter. I den forbindelse blev EU-vidensnetværket om civilbeskyttelse oprettet for at øge samarbejdet, koordineringen, færdighederne og ekspertisen og forbedre EU's kapacitet til at forberede sig på, forebygge og reagere på katastrofer.

Desuden blev den europæiske civilbeskyttelsespulje oprettet for at fremme det europæiske samarbejde om civilbeskyttelse og muliggøre en hurtigere, bedre koordineret og mere effektiv europæisk indsats over for menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer.

MRE af tilpasning

I overensstemmelse med EU's CPM skal medlemsstaterne hvert tredje år forelægge Europa-Kommissionen (1) et resumé af risikovurderingerne, (2) en vurdering af risikostyringskapaciteten samt (3) oplysninger om de prioriterede forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger. Rapporteringen omfatter også fokus på foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer: Medlemsstaterne skal medtage synergier mellem foranstaltninger til nedbringelse af katastroferisici og CCA, der er fastsat på nationalt eller subnationalt plan for centrale risici i forbindelse med klimaændringer. På grundlag af sammendrag af de nationale risikovurderinger, der blev indsendt ved udgangen af 2018, offentliggjorde Kommissionen den ajourførte EU-oversigt over risici.

På den anden side findes der i øjeblikket ingen systematisk mekanisme, som gør det muligt for landene at indberette tab til Europa-Kommissionen eller EØS.