Energi

Energi

Nøglebudskaber

• Klimaændringer påvirker energisektoren med hensyn til energiproduktion (både ikkevedvarende og vedvarende) og forsyningsvilkår. Risiciene omfatter reducerede effektivitetsgrader for alle typer kraftværker samt skader på energiinfrastrukturen som følge af ekstreme hændelser. At gøre energisektoren klimarobust er afgørende for EU's klimaindsats, primært på grund af dens rolle i modvirkningen som en af de vigtigste kilder til menneskeskabte drivhusgasemissioner.
• "Den europæiske klimalov" og "Fit for 55"-pakken vil føre til en betydelig dekarbonisering af EU's energisektor. Selv om der endnu ikke er foreslået specifikke foranstaltninger i EU's nye tilpasningsstrategi, vil disse klimapolitikker sandsynligvis få betydelige konsekvenser for sektorens tilpasningsmuligheder. På grundlag af oplysningerne og vejledningen i EU's tilpasningsstrategi og dokumenterne om samhørighedspolitikken agter Europa specifikt at investere i klimarobust infrastruktur, navnlig med henblik på at etablere infrastruktur for vedvarende energi.
• Mens Det Fælles Forskningscenter udarbejdede modelundersøgelser for at vurdere klimaændringernes indvirkning på energisektoren, og tilpasningsmulighederne for det europæiske energisystem og modstandsdygtighed over for klimaændringer i Europas energisystem nu og i fremtiden, hvor de blev analyseret af EEA, foreslår flere EU-finansierede forsknings- og innovationsprojekter løsninger til at integrere tilpasning i denne centrale EU-politiksektor.

Virkninger og sårbarheder

Klimaændringer påvirker energisektoren på flere måder, lige fra ændringer i sæsonbestemte og årlige varme- og kølebehov til risici og muligheder for energiproduktion og forsyningsvilkår. Risiciene omfatter ændringer i kraftværkets effektivitet, problemer med kølevand og skader på energiinfrastrukturer forårsaget af ekstreme hændelser. Desuden kan energiinfrastruktur blive mere udsat for skader som følge af ændrede klimaforhold.

Energisektoren er ikke kun udsat for store klimarelaterede sårbarheder: Den er afgørende for EU's klimaindsats, primært på grund af dens rolle i modvirkningen som en af de vigtigste kilder til menneskeskabte drivhusgasemissioner. I betragtning af denne dobbelte rolle synes integration af tilpasning i denne sektor at være af afgørende betydning, og dette tages behørigt i betragtning i EU's nye tilpasningsstrategi.

Politiske rammer

Europa-Kommissionens strategiske retningslinjer for energisektoren er fastsat i 2030-rammen for klima- og energipolitikken og i energiunionen. I juni 2021 vedtog Rådet for Den Europæiske Union den nye europæiske klimalov. Den fastsætter i lovgivningen målet om en klimaneutral Europæisk Union senest i 2050 og gør dermed det endelige mål til et retligt bindende krav for første gang. EU's Fit for 55-pakke indeholder politiske forslag, der fastlægger vejen for EU's ambition om at opfylde sit bidrag i henhold til Parisaftalen. Det er Kommissionens forslag til de lovgivningsmæssige værktøjer, der skal opfylde de mål, der er aftalt i den europæiske klimalov. Den foreslår også løsninger for energisektoren, som skal gennemføres på en klimarobust måde.

Europa-Kommissionen fremlagde den 18. maj 2022 RepowerEU, en plan for at minimere Europas afhængighed af russiske fossile brændstoffer, der også bidrager til at holde EU på rette spor mod kulstofneutralitet. Planen bygger på tre søjler: energibesparelser diversificering af energiforsyningen og hurtig substitution af fossile brændstoffer på tværs af alle sektorer ved at fremskynde omstillingen til ren energi. Ifølge planen skal der investeres betydeligt i gasforsyningssikkerheden og elnettene og i oprettelsen af en EU-dækkende brintrygrad. Planen har konsekvenser for tilpasningen i EU's energisektor, da gennemførelsen af de tre søjler kan mindske de risici, der er forbundet med klimapåvirkninger, både med hensyn til energiinfrastrukturer uden for EU og med hensyn til EU's energisektors samlede eksponering for klimarisici.

Den europæiske grønne pagt fra 2020 vil resultere i en betydelig dekarbonisering af EU's energisektor. Selv om dette sandsynligvis vil få betydelige konsekvenser for sektorens tilpasningsmuligheder, indeholder den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer ikke et specifikt afsnit om energisektoren, men indeholder flere relevante anbefalinger. Fokus på tørke omfatter f.eks. foranstaltninger til tilpasning af vandforvaltningen med henblik på drift af vandkraftværker og termiske kraftværker. I tilpasningsstrategien anbefales det at integrere tilpasningsstrategien i de overvågningsprocedurer, der kræves i forbindelse med forvaltningen af energiunionen og klimaindsatsen. og understreger vandeffektivitetens rolle i forordningerne om energimærkning og energiproduktion.

Energisektoren er indirekte relevant for andre tiltag i strategien. Den skal tages i betragtning i forbindelse med integrationen med andre initiativer under den europæiske grønne pagt, navnlig renoveringsbølgen, som i vid udstrækning omhandler energiforbrug i bebyggede omgivelser, handlingsplanerne for cirkulær økonomi og nulforurening og strategien for intelligent og bæredygtig mobilitet, på grund af den rolle, som energi spiller i fremstillings- og transportsektoren. Tilsvarende gælder behovet for klimasikring af nye investeringer, der er nævnt i strategien, for alle energiinfrastrukturer.

Endelig er klimaændringernes indvirkning på tværs af grænserne, der er nævnt i strategien, af betydning for de internationale energimarkeders funktion og energiforsyningen til EU. Afbrydelser i havneinfrastrukturen har betydning for transporten af energibrændstoffer, konflikter forårsaget af klimaændringer har betydning for energisikkerheden, og de ændringer i polarområderne, der skyldes klimaændringer, har betydning i form af nye forsyningsruter og optøning af permafrost, der kan true udvindingssteder for fossile brændstoffer og rørledninger i Arktis.

Der kan forventes konsekvenser for tilpasningen som følge af den bebudede revision af de lovgivningsmæssige rammer for energiinfrastruktur, herunder TEN-E-forordningen, for at sikre overensstemmelse med målet om klimaneutralitet.

Med hensyn til reguleringsrammen for kritiske energiinfrastrukturers sårbarhed over for større trusler krævede direktivet om europæisk kritisk infrastruktur fra 2008, at EU's medlemsstater skulle beskytte infrastruktur "af vitale samfundsmæssige funktioner" mod alle farer og trusler, men nævnte ikke specifikt dem, der skyldes klimaændringer. For at tage højde for øget konnektivitet, indbyrdes afhængighed og grænseoverskridende drift af kritisk infrastruktur erstattede direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-direktivet) i begyndelsen af 2023 ECI-direktivet. De vigtigste begrundelser for dette nye direktiv er, at det i en kompleks og indbyrdes forbundet verden blev anset for utilstrækkeligt kun at beskytte aktiver for at forhindre forstyrrelser og kaskadevirkninger. Direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed beskytter EU's vitale samfundsmæssige funktioner ved at styrke modstandsdygtigheden hos kritiske enheder, der leverer væsentlige tjenester. Klimaændringer nævnes udtrykkeligt som en faktor, der øger hyppigheden og omfanget af ekstreme vejrforhold og dermed den fysiske risiko for kritisk infrastruktur, og medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger, der er nødvendige for at "forhindre, at der indtræffer hændelser, under behørig hensyntagen til katastroferisikoreduktion og klimatilpasningsforanstaltninger". Energiinfrastrukturer for elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, olie, naturgas og brint er udtrykkeligt opført blandt målene for de forebyggende foranstaltninger, der skal indføres i henhold til dette direktiv.

Forbedring af videnbasen

IPCC AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed dækker sårbarheder og tilpasningsmuligheder for energisektoren inden for forskellige kapitler. Desuden er energisystemerne en af de fire centrale systemovergange, omkring hvilke identifikationen af adaptive reaktioner på repræsentative centrale risici er organiseret i rapporten. For at imødegå de risici, der er forbundet med vigtige energiinfrastrukturer og -net, anbefales det i rapporten at omstille energisystemerne til mere bæredygtige konfigurationer, gøre dem mere modstandsdygtige og øge pålideligheden af energiforsyningen og effektiviteten af vandforbruget i denne sektor. Det anses også for nyttigt at diversificere energikilderne ved at øge andelen af vedvarende energi og forbedre styringen af efterspørgslen. Vandkraft og termisk produktion kan give mulighed for gradvis tilpasning til moderate temperaturstigninger (op til 2 °C). På mellemlang og lang sigt vil der være behov for yderligere systemiske foranstaltninger (med afbødende sidegevinster).

Det Internationale Energiagentur (IEA) har fremlagt relevante oplysninger om klimaændringernes indvirkning på energisektoren på globalt plan. Klimaændringernes øgede risici for energisystemerne med hensyn til en global temperaturstigning på 1,5 °C og 2 °C er blevet vurderet i IPCC's særrapport om en global opvarmning på 1,5 °C. Copernicus' klimaændringstjeneste lancerer også en driftstjeneste for energisektoren, som den kan anvende i sine forvaltningsbeslutninger.

Det Fælles Forskningscenter (JRC) har gennemført modelundersøgelser for at vurdere klimaændringernes indvirkning på energisektoren. JRC har også udstedt i 2023". en rapport om klimaændringernesindvirkning på forsvarsrelateret kritisk energiinfrastruktur,der ser på konsekvenserne for det europæiske forsvarssystem af de sårbarheder, som klimaændringerne udgør for energisikkerheden i almindelighed og for levedygtigheden af kritisk infrastruktur og forsvarsinfrastruktur i særdeleshed, et meget relevant spørgsmål, da klimaændringer betragtes som en "trusselsmultiplikator" i et internationalt sikkerhedsperspektiv.

EEA offentliggjorde i 2019 rapporten Adaptation challenges and opportunities for the European energy system, som analyserer behovet for tilpasning til klimaændringer og modstandsdygtighed over for klimaændringer i Europas energisystem nu og i fremtiden.

Copernicus' operationelle energitjeneste for klimaændringstjenester (C3S) har til formål at levere centrale oplysninger til klimarelaterede indikatorer, der er relevante for den europæiske energisektor.

Inden for EU's syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) blev der finansieret flere forskningsprojekter, der dækker energisektorens modstandsdygtighed. Disse omfatter ToPDAd-projektet (Tool-supported Policy Development for Regional Adaptation), som bl.a. indeholder oplysninger om konsekvens- og sårbarhedsvurderinger samt tilpasningsstrategier for energisektoren, og EUPORIAS, som giver viden om fremtidige klimavariationer med henblik på at opnå omkostningseffektive løsninger for den fremtidige drift af energinettet.

Tilpasning til klimaændringer var også et af fokusområderne i EU's Horisont 2020-finansieringsprogram for forskning og innovation, f.eks. kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed som intelligente net, mens det europæiske program for beskyttelse af kritisk infrastruktur også omfatter naturkatastrofer, og klimaændringerne er endnu ikke en del af dette program. Der er udviklet metoder til at overveje, hvordan politikker for eksisterende infrastruktur i Europa kan anvendes på en måde, der understøtter infrastrukturens modstandsdygtighed. Horisont 2020-programmet finansierede projekter vedrørende tilpasning i energisektoren såsom RESIN og EU-CIRCLE-projektet. RESIN-projektet hjælper byerne med at udarbejde robuste tilpasningsstrategier for deres mest kritiske infrastruktur. EU-Circle-projektet udvikler en EU-dækkende ramme til støtte for vitale infrastrukturer, der skal være forberedt på naturkatastrofer, herunder klimaændringer. En videreførelse af Horisont 2020 er Horisont Europas forsknings- og innovationsprogram for perioden 2021-2027 med et samlet budget på 95,5 mia. EUR.

Andre relevante EU-finansierede aktiviteter er Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT's) videns- og innovationsfællesskaber Innoenergy og Climate-KIC.

Støtte til investeringer og finansiering

EU-finansiering til tilpasning støttes af den flerårige finansielle ramme 2021-2027, som sikrer, at klimatilpasningsforanstaltninger er blevet integreret i alle de store EU-udgiftsprogrammer. Eksempler herpå er LIFE-programmet; Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Den europæiske samhørighedspolitik, som giver medlemsstaterne midler til at udvikle nye infrastrukturprojekter, f.eks. elnet, tilskynder til en vurdering af disse projekters modstandsdygtighed over for klimaændringer. På grundlag af oplysningerne og vejledningen i EU's tilpasningsstrategi og dokumenterne om samhørighedspolitikken agter Europa specifikt at investere i "en grønnere, kulstoffattig omstilling til en kulstofneutral økonomi" (samhørighedspolitikkens optøjer 2),og dette har betydning for infrastrukturen for vedvarende energi.

En samlet oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.