Bykørsel

Nøglebudskaber

• Byerne er sårbare over for klimaændringer på grund af deres geografiske karakteristika og en høj grad af bebyggede områder og uigennemtrængelige overflader, hvilket kan føre til højere lokale temperaturer og øgede oversvømmelser i byerne.
• Med de forventede temperaturstigninger, mere ekstreme nedbørshændelser og den procentdel af bybefolkningen i EU, der forventes at stige til over 83 % fra 74 % i øjeblikket, er behovet for, at byerne tilpasser sig disse virkninger, stigende.
• EU har indført flere politiske rammer for at øge modstandsdygtigheden i de europæiske byer og deres indbyggere, herunder EU's tilpasningsstrategi og EU's biodiversitetsstrategi for 2030. Den har også udviklet flere initiativer til forbedring af viden og datatilgængelighed om sårbarhed i byerne og tilpasningskapacitet, herunder Urban Adaptation Map Viewer og Copernicus' Urban Atlas. og tilbyder finansiel og teknisk støtte til politiske beslutningstagere og fagfolk med henblik på at gøre byerne mere modstandsdygtige og tilpasningsdygtige, f.eks. gennem rammeprogrammet for forskning og innovation under Horisont Europa og støtteværktøjet for tilpasning til byerne.

Virkninger, sårbarheder og risici

Ine Vandecasteele

I Europa bor mere end 74 % af befolkningen i byområder, og dette tal forventes at stige til over 83 % i 2050. De europæiske byer og deres indbyggere er nødt til at tilpasse sig og være modstandsdygtige over for ændringer i deres miljø, vejrforhold og ekstreme hændelser såsom hedebølger, vandknaphed, kraftige regnskyl med regnvandsafstrømning, oversvømmelser og stigninger i havniveauet som følge af klimaændringer. Langvarige klimaændringer og ekstreme hændelser kan øge økonomiske tab, skade bygninger, mindske folkesundheden, livskvaliteten og leveringen af væsentlige tjenester såsom transport, vand, energi, boliger, sundhedspleje og sociale tjenester i byområder.

Byernes sårbarhed over for klimaændringer varierer af mange årsager, herunder geografisk beliggenhed og fysiske karakteristika. En udbredelse af bebyggede områder og mangel på grønne områder fører til højere temperaturer i byområder (den såkaldte urbane varmeøeffekt), mens en stor del af uigennemtrængelige overflader reducerer den naturlige dræning, hvilket fører til mere alvorlige oversvømmelser i byerne under kraftige regnskyl. Dårlige boligforhold og dårlig luftkvalitet kan yderligere forværre virkningerne af ekstrem varme i byområder (europæiskklimarisikovurdering).

Politiske rammer

Den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (2021) fremmer politikudformning, nye investeringer og byplanlægning, der er klimainformeret og fremtidssikret. Den fremhæver også behovet for at undgå "klimablinde" beslutninger ved at registrere, indsamle og dele data om klimarelaterede risici og tab mellem forskellige sektorer, herunder byer.

I EU's biodiversitetsstrategi for 2030 "Naturen skal bringes tilbage i vores liv" fremhæves det, at fremme af sunde økosystemer, grøn infrastruktur og naturbaserede løsninger systematisk bør integreres i byplanlægningen, herunder i det offentlige rum, infrastrukturen og udformningen af bygninger og deres omgivelser. Kommissionen opfordrer europæiske byer med mindst 20 000 indbyggere til at udarbejde ambitiøse planer for grønnere byer. Kommissionen vil støtte medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder gennem teknisk vejledning og bidrage til at mobilisere finansiering og kapacitetsopbygning. For at lette dette arbejde blev EU's platform for grønnere byer lanceret under en ny aftale om grønne byer med byer og borgmestre, der arbejder tæt sammen med den europæiske borgmesterpagt. Der blev i samarbejde med Eurocities og ICLEI udarbejdet en vejledning om en plan for grønnere byer (somstadig er under udarbejdelse),og der vil foreligge et udkast til en værktøjskasse for en plan for grønnere byer.

Ud over EU's politik udgør FN og de nationale og regionale regeringer en understøttende ramme for bytilpasning. Desuden er der forskellige bynetværk og -sammenslutninger, der er aktive i Europa, og som yder kapacitetsopbygning og støtte til bytilpasning. Urban Adaptation Map Viewer on Climate-ADAPT giver et overblik over europæiske byer, der deltager i forskellige tilpasningsinitiativer.

Forbedring af videngrundlaget

Den europæiske klimarisikovurdering 2024 indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for bysektoren.

IPCC's AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed understreger, at virkningerne af klimaændringer kombineret med yderligere urbanisering vil øge sværhedsgraden af hedebølger og risikoen for oversvømmelser, og understreger betydningen af at fremskynde klimarobust udvikling i byer.

Europa-Kommissionen gør en stor indsats for at forbedre videnbasen gennem systemisk dataindsamling og -deling. Alle data fra EU's videnskabelige fyrtårne, f.eks. Copernicus, er frit og åbent tilgængelige for alle brugere i hele verden. Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S) har til formål at tilvejebringe nøgleindikatorer for klimaændringer til støtte for europæiske tilpasnings- og modvirkningspolitikker. Urban Atlas leverer pålidelige kort over arealanvendelse i høj opløsning for over 300 store byzoner (LUZ) i Europa.

Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) rapport Urban adaptation in Europe (2020) udgør et ajourført evidensgrundlag for tilpasningsplanlægning og -tiltag i Europa i en lokal sammenhæng. En anden nylig rapport fra EEA – Financing urban adaptation to climate change (2017) omhandler udfordringen med at finansiere tilpasningsforanstaltninger.

Den interaktive Urban Adaptation Map Viewer indeholder data om aktuelle og forventede klimafarer, der påvirker europæiske byer, og om byernes sårbarhed og tilpasningsevne. Det kombinerer data fra forskellige kilder. Det giver byerne mulighed for at undersøge deres egne og deres jævnaldrendes klimarisici samt de tilpasningsinitiativer, som europæiske byer deltager i.

En særlig indgangsside giver adgang til al relevant viden, data, værktøjer og vejledning om klima-ADAPT med henblik på tilpasning på by-/lokalt plan.

Europa-Kommissionen lancerede i 2020 et websted med titlen "Smart Cities Marketplace". Formålet med websider er at bringe byer, industrier, SMV'er, investorer, forskere og andre aktører i intelligente byer sammen for at dele deres projektidéer og udforske samarbejdsmuligheder.

Europa-Kommissionen har lanceret klimapagten som led i den europæiske grønne pagt, der giver mennesker, lokalsamfund og organisationer mulighed for at deltage i klimaindsatsen i hele Europa.

Webstedet for Intelligent Cities Challenge (ICC) deler oplysninger om Europa-Kommissionens initiativ, der støtter 136 byer i at anvende banebrydende teknologier til at føre an i intelligent, grøn og socialt ansvarlig genopretning.

Europa-Kommissionen har iværksat flere finansieringsprogrammer for forskning og innovation for at videreudvikle viden om tilpasning til byerne. Der afholdes arrangementer om videndeling for byer for at udveksle erfaringer og lære af hinanden, f.eks. det europæiske forum for modstandsdygtighed i byerne.

Støtte til investeringer og finansiering

EU's rammeprogram for forskning og innovation (2021-2027) Horisont Europa omfatter fem centrale missioner, der har til formål at tackle store udfordringer inden for sundhed, klima og miljø. EU's  Misson om tilpasning til klimaændringer omhandler tilpasning på lokalt plan, herunder i byer. Missionen om klimaneutrale og intelligente byer har til formål at støtte, fremme og fremvise 100 europæiske byer i deres systemiske omstilling til klimaneutralitet senest i 2030 og gøre disse byer til innovationsknudepunkter for alle byer til gavn for livskvaliteten og bæredygtigheden i Europa.

Regioner og lokale myndigheder i lande, der er associeret med Horisont Europa, eller i lande, der forhandler om associering med Horisont Europa, kan inddrages i missionens aktioner. Virksomheder kan også være berettiget til at deltage, f.eks. som innovatorer, der leverer innovative løsninger eller klimatjenester. Finansieringsmuligheder kan findes på finansierings- og udbudsportalen, navnlig under Horisont Europas arbejdsprogram for 2023-2024.

Den europæiske grønne pagt indeholder en handlingsplan, der skitserer de investeringer, der er nødvendige, og de finansieringsværktøjer, der er til rådighed for at opnå klimaneutralitet i 2050 i Europa. EU vil også yde finansiel støtte og teknisk bistand for at hjælpe dem, der er mest berørt af overgangen til en grøn økonomi.

Europa-Kommissionen koordinerer forskning og investeringer i byernes klimamodstandsdygtighed blandt medlemsstaterne og finansierer byspecifik forskning i klimaændringer gennem samprogrammerede, samfinansierede og institutionaliserede indkaldelser under Horisont Europa-programmet. Climate-KIC har til formål at udvikle lovende klimainnovationer og bringe dem på markedet. Det har både tilpasning og bæredygtig byudvikling blandt sine temaer. Det Europæiske Innovationsråd under Horisont Europa støtter innovation og forbinder regionale og nationale innovationsaktører. Desuden har Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter samt ESPON 2020- og COST-programmerne beskæftiget sig med byernes modstandsdygtighed og tilpasning.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling har afsat mindst 5 % af midlerne til bæredygtig byudvikling. Det finansierer også Interreg-samarbejdsprogrammer for grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde, der behandler bytilpasning i deres indkaldelser.

Den Europæiske Investeringsbank overvejer tilpasning inden for finansiering af integreret, bæredygtig byfornyelse via sit Jessica-program. Faciliteten til finansiering af naturkapital kan anvendes til at finansiere naturbaserede tilpasningsforanstaltninger, og instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet gør det muligt for lokale banker i EU's medlemsstater at udstede lån til energieffektivitetsforanstaltninger.

Den interaktive finansieringsvejledning for borgmesterpagten indsamler oplysninger om forskellige finansieringsinitiativer, der er åbne for byer, som forvaltes af Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og centrale finansielle institutioner såsom Den Europæiske Investeringsbank.

En omfattende oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

Støtte til gennemførelsen af tilpasning

EU's borgmesterpagt for klima og amp; energi samler lokale og regionale myndigheder, der frivilligt har forpligtet sig til at nå og overgå EU's klima- og energimål. De yder teknisk og metodologisk støtte til lokale og regionale myndigheder i forbindelse med planlægning og gennemførelse af klimatilpasningsstrategier. Næsten 9 000 byer i hele EU har tilsluttet sig initiativet.

Støtteværktøjet for tilpasning til byerne hjælper som en del af borgmesterpagtens videnbase lokale tilpasningsaktører med at planlægge og gennemføre deres tilpasningsforanstaltninger ved at støtte hele tilpasningscyklussen, fra opnåelse af politisk støtte til vurdering af risici og sårbarheder, udformning af en strategi og handlingsplan, finansiering af foranstaltninger og overvågning og evaluering af deres resultater.

Byzoneinddeling og fysisk planlægning er vigtige foranstaltninger til at forbedre virkningerne af klimaændringerne - f.eks. udvikling af grøn infrastruktur i hele byen eller naturbaserede løsninger. EU støtter bæredygtig fysisk planlægning. For at hjælpe byerne med at udvikle deres strategier for grøn infrastruktur yderligere har EEA udviklet en række indikatorer for grøn infrastruktur med et interaktivt kort.

Urban Innovative Actions er et EU-initiativ, der giver byområder i hele Europa ressourcer til at afprøve nye og uprøvede løsninger på bymæssige udfordringer. URBACT-programmet støtter EU's byer i at arbejde sammen og udvikle integrerede løsninger på enhver bymæssig udfordring, de står over for, herunder klimaændringer og tilpasning. C40 Vejledning om risikovurdering af klimaændringer hjælper byer med at foretage en risikovurdering af klimaændringer. ICLEI's retningslinjer for forvaltning af den europæiske modstandsdygtighed tilbyder støtte, f.eks. teknisk personale, der arbejder med klimatilpasning og gennemførelse af byernes modstandsdygtighed. Partnerskab om klimatilpasning som en del af EU's dagsorden for byerne finder den bedste måde at omsætte byernes behov til konkret handling på.

Desuden anerkendes den vigtige rolle, som økosystembaseret tilpasning spiller med hensyn til at øge den lokale modstandsdygtighed, i bynetværk vedrørende de europæiske kommuner, f.eks. kampagnen "Making cities resilient campaign" (UNDRR), de årlige konferencer om modstandsdygtige byer (lokale myndigheder for bæredygtighed, ICLEI) og netværket af modstandsdygtige byer.