3. Identificering af tilpasningsmuligheder

En detaljeret handlingsplan med angivelse af, hvordan, hvornår og af hvem der bør gennemføres specifikke tilpasningsforanstaltninger, er afgørende for at opnå tilpasning i praksis. For at udvikle denne handlingsplan er det vigtigt at identificere potentielle tilpasningsmuligheder (i dette trin) og indsnævre dem (se trin 4).

Dette trin hjælper nationale og subnationale myndigheder med at identificere potentielle tilpasningsmuligheder og indsamle relevante oplysninger om disse muligheder i en portefølje, hvilket vil lette en yderligere prioritering af mulighederne.

Tilpasningsmulighederne har til formål at løse de tidligere identificerede problemer, der også opstår som følge af sårbarheds- og risikovurderinger i forbindelse med klimaændringer (se trin 2),for at bringe de negative eller negative virkninger af klimaændringerne op på et acceptabelt niveau og kan mindske risiciene. Desuden kan tilpasningsmuligheder gøre det muligt at drage fordel af eventuelle positive muligheder, der opstår som følge af klimaændringerne. Tilpasningsmulighederne kan spænde fra foranstaltninger, der opbygger tilpasningskapacitet (f.eks. skabelse og udveksling af viden, skabelse af understøttende institutionelle rammer) eller etablerer forvaltningssystemer og støttemekanismer (f.eks. bedre arealforvaltningsplanlægning, forsikringsmekanismer) til tilpasningsforanstaltninger, der gennemføres på stedet, f.eks. fysiske eller økosystembaserede foranstaltninger. Dette trin gør det lettere at undersøge potentielle tilpasningsmuligheder og hjælper med at identificere relevante foranstaltninger.

For at kategorisere de forskellige typer tilpasningsmuligheder har EEA udviklet et sæt centrale typer foranstaltninger. Ud over at give et overblik over alle typer foranstaltninger, da de er bredere end blot fysiske og teknologiske indgreb, er en af de vigtigste forventede fordele ved KTM'er til tilpasning forbedring af rapporteringens kvalitet, både med hensyn til brugerens/rapporterens erfaring og selve rapporteringens outputdata. Til gengæld forventes mere harmoniseret rapportering og klarere output at støtte forbedringen af tilpasningsplanlægningen og -overvågningen på EU-plan og dermed på medlemsstatsplan.

Tabel 1: KTM'er, under-KTM'er og specifikationer

Tilpasningsmulighederne kan være rettet mod:

• accept af virkningerne og afholdelse af tab som følge af risici (f.eks. forvaltning af tilbagetrækning fra stigende vandstand i havene)
• modregning af tab ved at dele eller sprede risici eller tab (f.eks. gennem forsikring)
• undgå eller reducere eksponeringen for klimarisici (f.eks. opførelse af nye oversvømmelsessikringer eller ændring af placering eller aktivitet og adfærd)
• udnyttelse af nye muligheder (f.eks. deltagelse i en ny aktivitet eller ændring af praksis for at drage fordel af ændrede klimaforhold).

Tilpasningsmulighederne skal dække en bred vifte af spørgsmål, herunder teknologiske, informative, organisatoriske, adfærdsmæssige, økosystembaserede og socioøkonomiske på forskellige forvaltningsniveauer, sektorspecifikke såvel som tværsektorielle. Der er grænser for tilpasnings- og tilpasningsevnen for visse menneskelige og naturlige systemer ved en global opvarmning på 1,5 °C med deraf følgende tab. Når de vigtigste problemer er blevet identificeret, skal der indsamles mulige tilpasningsmuligheder. På Climate-ADAPT kan brugerne finde et bredt sæt tilpasningsmuligheder, der kan søges efter indvirkning, efter (økonomisk) sektor og efter foranstaltningstype (KTM).

Dette afsnit gør det lettere at undersøge potentielle tilpasningsmuligheder og hjælper med at identificere relevante foranstaltninger og deres potentielle sidegevinster.

Desuden konkluderes det i IPPC's særrapport om global opvarmning på 1,5 °C, at der findes en bred vifte af tilpasningsmuligheder til reduktion af klimarisici.

Opbygning af tilpasningsevne indebærer udvikling af menneskers og systemers evne til at reagere effektivt på klimaændringer. Dette omfatter indsamling og udveksling af oplysninger fra følgende områder:

• adgang til forskningsresultater eller deltagelse i forskningsprojekter
• overvågning af data og relevante informationskilder og
• at øge bevidstheden gennem uddannelse, udveksling af erfaringer og uddannelsesinitiativer og
• skabe en understøttende institutionel ramme ved f.eks. at:
• ændring af standarder
• ændring af lovgivning
• oprettelse af finansieringsmekanisme(r)
• vejledning i god praksis og
• udvikling af passende politikker, planer og strategier.

Ved udarbejdelsen af foranstaltningerne bør der tages hensyn til:

• valg af tilpasningsmuligheder som reaktion på de identificerede sårbarheder
• herunder også ikkekonventionelle og innovative løsninger (at gøre tingene som de plejer hæmmer ofte tilpasningen)
• skabe en god blanding af forskellige typer muligheder (f.eks. organisatoriske, tekniske og ikketekniske)
• at sætte langsigtede mål over kortsigtede politiske interesser.

Undersøg tilpasningsmulighederne her.