Vektorbårne sygdomme

Observerede virkninger

Klimaændringer er ikke længere en fremtidig trussel, men en aktuel trussel, og de er i færd med aktivt at omforme landskabet af smitsomme sygdomme i hele Europa (EØS, 2022). Vi er vidne til en "ny normal", hvor tropiske sygdomme overføres lokalt i Europa. Invasive vektorer, såsom den asiatiske tigermyg (Aedes albopictus), er nu etableret over hele kontinentet og skubber nordpå og ind i højere højder, hvor de ikke tidligere kunne overleve (World Mosquito Day 2025: Europa sætter nye rekorder for mygbårne sygdomme).

Beviserne er klare: Et rekordstort antal lokalt erhvervede tilfælde af West Nile-virusinfektion og chikungunya-virussygdom viser sig i regioner, der engang blev betragtet som sikre ( Wadman, 2025). Dette skift er drevet af biologisk tilpasning: Myg udvikler "koldhårdhed" for at overleve europæiske vintre, mens viruspatogener muterer for at sprede sig mere effektivt i vores lokale miljøer (Delwel og Mordecai, 2025). For at beskytte de europæiske borgere er politisk hastende og integreret overvågning nu af afgørende betydning for håndteringen af disse voksende sundhedsrisici (forordning (EU) 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler).

Forventede virkninger

Tigermygs klimatiske egnethed i 2041-2070 i et højemissionsscenarie

(Klik på kortet for at se den interaktive version)

Tiger Mosquito Climatic Suitability Index er relevant for menneskers sundhed. Tigermyg (Aedes albopictus) er en invasiv er en invasiv art fra Sydøstasien, der begunstiges af et varmere klima og udgør en alvorlig trussel, da den overfører vektorbårne sygdomme såsom denguefeber og chikungunya. Miljømæssige faktorer, herunder vejrforhold, påvirker både tigermyggens potentielle tilstedeværelse og sæsonmæssige aktivitet. Her et eksempel på fremskrivninger fra midten af ‑century (2041-2070) af Tigermygs egnethed i EU-lande under et scenarie med høj ‑emission (RCP 8.5).
Kilde: Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S)

Stigende temperaturer, mildere vintre og skiftende nedbør forlænger allerede mygsæsonerne og udvider Aedes og Culex befolkninger i Europa. På mygdagen (20. august) i 2025 erklærede ECDC, at varmere og længere somre og ændringer i nedbøren skaber en "ny normal" med længere og mere intense overførselssæsoner for mygbårne sygdomme, idet Vestnilvirus og chikungunyavirus opdages i nye områder, og udbruddene når et rekordhøjt antal (https://www.ecdc.europa.eu/en/news-events/world-mosquito-day-2025-europe-sets-new-records-mosquito-borne-diseases).  ECDC's vejledning om Aedes-bårne sygdomme advarer ligeledes om, at klimaændringer vil forlænge gunstige miljøperioder for Aedes-myg, hvilket øger potentialet for udbrud af denguefeber, chikungunyavirus og zikavirus på det europæiske kontinent.

Lancet Countdown Europe rapporterer, at klimaets egnethed er stigende for West Nile-virus, denguevirus, chikungunya-virus, Zika-virus og Plasmodium-parasitter (forårsager malaria), hvilket tyder på, at opvarmning af klimaet vil gøre det muligt for disse patogener at fortsætte længere nordpå og i længere tid hvert år (Van Daalen et al. 2024).

Men klimaforandringerne påvirker ikke kun mygbårne sygdomme. WHO's vurdering af borreliose i Europa viser, at flåter allerede har udvidet sig til højere breddegrader og højder i Europa, og at den fremtidige opvarmning sandsynligvis vil lette yderligere spredning og samtidig mindske forekomsten i områder, der bliver for varme og tørre (https://www.who.int/publications/i/item/9789289022910).

Politiske reaktioner

EU's politik for vektorbårne sygdomme er gradvist gået fra en i vid udstrækning reaktiv tilgang — med fokus på at reagere på udbrud, efterhånden som de opstår — til en mere proaktiv og integreret ramme, der afspejler den "nye normale" klimadrevne sundhedsrisiko. Stigende temperaturer, tab af biodiversitet og økologiske forstyrrelser udvider sammen med globaliseringen den geografiske rækkevidde og sæsonbestemte transmissionsvinduer for vektorbårne patogener. I den forbindelse har EU i stigende grad integreret VBD-beredskab i den bredere vision for den europæiske sundhedsunion, som har til formål at styrke den langsigtede modstandsdygtighed og koordinerede indsats på tværs af medlemsstaterne i stedet for at forlade sig på midlertidige inddæmningsforanstaltninger (https://commission.europa.eu/topics/public-health/european-health-union_en).

En central søjle i denne strategi, der er under udvikling, er forbedret beredskab gennem investeringer i innovation og sundhedssikkerhed, såsom en fælles EU-aktion til opskalering af medlemsstaternes nationale systemer til sporing af vektortrusler og kontrolkapaciteter. Denne fælles aktion vil etablere tværfaglige programmer til overvågning af vektorfordeling og populationsdynamik og vil udvikle og gennemføre modforanstaltninger til bekæmpelse af sygdomsoverførende vektorer, herunder fysiske, biologiske og kemiske metoder, suppleret med offentlige oplysningskampagner.

På det operationelle plan gør EU's politik også fremskridt i retning af integreret vektorovervågning og -kontrol. I stedet for kun at fokusere på kliniske tilfælde hos mennesker fremmer EU en One Health-informeret tilgang, der omfatter dyreovervågning (gennem Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) mission) og entomologisk overvågning. Det ECDC-EFSA-finansierede projekt VectorNet spiller en central rolle med hensyn til at indsamle og dele data om myg, flåter og andre vektorpopulationer i hele Europa, hvilket muliggør tidligere risikopåvisning og mere målrettede indgreb, inden udbrud spredes bredt (https://www.vectornetdata.org/).

Den videnskabelige koordinering mellem EU-agenturerne styrker denne integrerede ramme yderligere. EFSA yder, navnlig gennem sit Ekspertpanel for Dyrs Sundhed og Velfærd, uafhængig videnskabelig rådgivning om zoonotiske vektorbårne sygdomme, der rammer dyr (https://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/vector-borne-diseases). EFSA arbejder tæt sammen med ECDC om at dele overvågningsoplysninger, og begge agenturer administrerer i fællesskab One Health VectorNet-netværket og projektet om vektorer af veterinær og folkesundhedsmæssig relevans.

På grundlag af data indsamlet af medlemsstaterne går EFSA og ECDC sammen om at vurdere fremkomsten af vestnilvirus i Europa og udarbejde fælles månedlige rapporter om infektioner hos mennesker og dyr, støtte evidensbaseret politikudformning og styrke det tværsektorielle samarbejde, der er kernen i EU's VBD-strategi.

Sideløbende med denne institutionelle og lovgivningsmæssige udvikling styrker EU også sit videnskabelige og operationelle grundlag for klimarelaterede ‑-relaterede sundhedstrusler gennem den europæiske klima- og sundhedsklynge (Climate Health), et Horisont Europa-samarbejde, der samler seks store forsknings- og innovationsprojekter: BlueAdapt, CATALYSE, CLIMOS, HIGH Horizons, IDAlertog TRIGGER. I fællesskab genererer disse projekter dokumentation, data, overvågningsværktøjer og tidlig ‑-advarselskapacitet, som direkte støtter EU's beredskab over for vektorbårne og andre klimafølsomme ‑-sygdomme. Klyngen fremmer synergier på tværs af miljø-, klima- og sundhedsforskningsmiljøer, forbedrer science‑policy-oversættelsen og udvikler harmoniserede indikatorer og modelleringsmetoder, der hjælper med at foregribe nye risici i stedet for at reagere på dem reaktivt. Ved at bidrage med banebrydende videnskabelig viden til initiativer som f.eks. den europæiske sundhedsunion, HERA og EU-strategien for tilpasning til klimaændringer fungerer klima- og sundhedsklyngen som en bro mellem forskning, politik og praksis, der styrker EU's evne til at forudsige trusler, styre målrettede interventioner og opbygge langsigtet modstandskraft over for ‑ i et klima i hastig forandring.