Erhvervsliv og industri

Nøglebudskaber

• Virksomhederne står over for to hovedtyper af klimarelaterede risici: direkte fysiske risici og omstillingsrisici, der opstår som følge af samfundets reaktion på klimaændringer.

• Inden for Den Europæiske Union vil landene i syd sandsynligvis rapportere om større fysiske risici for virksomhedernes aktiviteter end andre regioner. Dette efterfølges af virksomheder i Central- og Østeuropa, der rapporterer en større sårbarhed over for fysiske klimarisici end virksomheder i Vest- og Nordeuropa. Omstillingsrisici er mindre tydelige, da de afhænger af globale dekarboniseringsforpligtelser.

• Europa-Kommissionen lancerede sammen med Den Europæiske Investeringsbank investeringsplanen for Europa. Formålet med planen er at mobilisere offentlige og private investeringer for at sætte skub i den økonomiske vækst og jobskabelsen i Den Europæiske Union (EU). En del af denne plan er Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, som også behandler spørgsmålet om klimaændringer.

Virkninger, sårbarheder og risici

Fysiske risici opstår som følge af eksponering for akutte hændelser eller kronisk transformation. Klimaændringer kan have betydelige konsekvenser for bygninger, produktion, forsyningskæder, distribution og forbrugernes efterspørgsel på forskellige måder. Klimaændringer fører til hyppigere og mere alvorlige ekstreme vejrforhold såsom ekstrem varme, oversvømmelser og tørke. Disse hændelser kan sænke produktiviteten på grund af varmeeffekter på arbejdstagere, indendørs og udendørs miljø.

Ekstreme vejrforhold som tørke, hedebølger, naturbrande, oversvømmelser og store storme førte til stigninger i råvarepriserne, forsinkede forsendelser af biler og elektronik og førte til mangel på halvledere. Desuden står EU over for store trusler fra forstyrrelser i den globale forsyningskæde på grund af faktorer såsom handelspartneres sårbarhed, koncentrationen af nøgleindustrier på specifikke områder, vigtige transportnets modtagelighed og nuværende forretningspraksis. Interne kriser, geopolitiske spændinger og utilstrækkelige politiske beslutninger kan forværre disse risici.

Ikkeklimatiske drivkræfter såsom stigende nationalisme og forværrede forbindelser mellem stormagter kan påvirke fødevarekrisen betydeligt. Hvis disse tendenser fortsætter, kan de øge EU's sårbarhed over for risici i den globale fødevareforsyningskæde.

Den europæiske klimarisikovurdering identificerede og vurderede flere klimarisici, der er relevante for virksomheder:

• risiko for forsyningskæder
• risiko for transportinfrastrukturen
• sundhedsrisici for arbejdstagerne under hedebølger.

Politiske rammer

Politikrammen for klimatilpasning for virksomheder og industrier i EU fastlægges primært gennem EU's tilpasningsstrategi. Strategien udstikker en handlingsramme og udpeger en række foranstaltninger, der skal træffes på både EU-plan og nationalt plan.

EU's tilpasningsstrategi fremhæver navnlig behovet for, at virksomheder og industrier tilpasser sig klimaændringerne for at sikre deres langsigtede levedygtighed og modstandsdygtighed. Den anerkender, at virksomheder og industrier vil blive påvirket af virkningerne af klimaændringerne.

Derudover har EU vedtaget flere forordninger og direktiver, der kræver, at virksomheder og industrier træffer klimatilpasningsforanstaltninger. I henhold til EU's direktiv om ikkefinansiel rapportering skal visse store virksomheder f.eks. rapportere om deres miljømæssige og sociale resultater, herunder deres risici og muligheder i forbindelse med klimaændringer.

EU-klassificeringssystemet er et klassificeringssystem, der opstiller en liste over miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, herunder tilpasning til klimaændringer. Den kan spille en vigtig rolle med hensyn til at hjælpe EU med at opskalere bæredygtige investeringer og gennemføre den europæiske grønne pagt. EU-klassificeringssystemet vil give virksomheder, investorer og politiske beslutningstagere passende definitioner af, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, herunder kriterier, som økonomiske aktiviteter skal opfylde for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer. På denne måde bør den skabe sikkerhed for investorer, beskytte private investorer mod grønvaskning, hjælpe virksomheder med at blive mere klimavenlige, afbøde markedsfragmentering og bidrage til at flytte investeringer, hvor der er størst behov for dem.

For så vidt angår det specifikke spørgsmål om den finansielle sektor, bedes du gå her.

Forbedring af videngrundlaget

Den europæiske klimarisikovurdering 2024 indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for erhvervs- og industrisektorerne.

CERES-projektet, der står for "Climate Change and European Aquatic Resources", er et forskningsprojekt, der har til formål at forbedre forståelsen af klimaændringernes indvirkning på europæisk fiskeri og akvakultur og udvikle tilpasningsstrategier for disse industrier. Projektet omfatter casestudier i forskellige regioner i Europa og fokuserer på at forbedre fiskeri- og akvakulturindustriens modstandsdygtighed over for klimaændringernes virkninger.

Dialogen om modstandsdygtighed over for klimaændringer har endvidere til formål at indsnævre denne klimabeskyttelseskløft– kløften mellem, hvor meget der går tabt, og hvor meget der er forsikret – og finde måder at stimulere investeringer i god tilpasning på. Den primære opgave for dialogen om modstandsdygtighed over for klimaændringer er at udveksle synspunkter om, hvordan man håndterer tab som følge af klimarelaterede katastrofer, og at identificere, hvordan forsikringsbranchen kan bidrage mere til klimatilpasning, fra tiltag, der øger udbredelsen af klimarisikoforsikring for industrien og hele samfundet, til at skabe de rette betingelser for flere investeringer i gode tilpasningsløsninger.

Støtte til investeringer og finansiering

Europa-Kommissionen lancerede sammen med Den Europæiske Investeringsbank investeringsplanen for Europa. Formålet med planen er at mobilisere offentlige og private investeringer for at sætte skub i den økonomiske vækst og jobskabelsen i Den Europæiske Union (EU). En del af denne plan er Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter blev oprettet for at mobilisere investeringer i hele Europa. EFSI bør støtte projekter i overensstemmelse med Unionens energi-, klima- og effektivitetsmål, der er fastsat i Europa 2020-strategien og i 2030-rammen for klima- og energipolitikkerne, og som har til formål at opfylde målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. EFSI har til formål at støtte strategiske investeringer på centrale områder såsom infrastruktur, energieffektivitet, vedvarende energi, forskning og innovation og øge adgangen til finansiering for enheder med op til 3 000 ansatte med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og små midcapselskaber.

"Klima- og infrastrukturfonden" er et nyt forretningsområde inden for Den Europæiske Investeringsfond (EIF). EIF er en EU-institution, der blev oprettet i 1994 for at støtte SMV'er ved at give dem adgang til finansiering. EIF's hovedformål er at fremme Europas økonomiske vækst og konkurrenceevne ved at støtte udviklingen og væksten af SMV'er, der betragtes som drivkraften i den europæiske økonomi. For at opnå dette tilbyder EIF en række finansielle produkter og tjenesteydelser, herunder garantier, egenkapitalinvesteringer og andre former for risikodelingsfinansiering. EIF-faciliteten består i øjeblikket af to finansieringskilder med en samlet investeringskapacitet på 400-600 mio. EUR om året frem til 2027. Yderligere finansieringskilder vil sandsynligvis følge i den nærmeste fremtid. EIF's investeringer i klima- og infrastrukturfonden har primært fokus på klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed.

Støtte til gennemførelsen af tilpasning

• Cosme, programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder.
• EU's klimatjenester, som leverer tjenester, der gavner millioner af mennesker og virksomheder.
• Oasis Hub er en uafhængig, global aggregator for katastrofe-, ekstreme vejr-, klimaændrings- og miljørisikodata, værktøjer & -tjenester samt levering af tjenester inden for datasætforbedring, dataaggregering og kommercialisering. Det har til formål at skabe en åben og gennemsigtig dataplatform, der hjælper med at give miljø-, klimaændrings-, katastrofe- og risikoinformation til industrien og den offentlige sektor.

EU tilbyder også virksomheder en række støttetjenester via Enterprise Europe-netværket om modstandsdygtighed for at sætte SMV'er i stand til at opbygge deres modstandsdygtighed over for fremtidige udfordringer såsom klimaændringer og Erasmus for unge iværksættere.