Kystområder

Kystområder

Nøglebudskaber

• Klimaændringerne forventes at få alvorlige konsekvenser for kystområderne, navnlig på grund af stigende vandstand i havene, storme og stormfloder, men også for saltvandsindtrængen i kystøkosystemer, øgede vandtemperaturer og forsuring af havene. I sidste ende kan disse virkninger medføre tab af mange økosystemtjenester, der leveres af kystområder, af miljømæssig, økonomisk, social og kulturel værdi for mange interessenter og økonomiske sektorer.
• Den EU-politiske ramme, der er indført for at tackle virkningerne af klimaændringer på kystområder, omfatter tværgående instrumenter såsom integreret kystzoneforvaltning og maritim fysisk planlægning. Andre EU-direktiver, der er direkte relevante for at gøre kystzoner klimarobuste, er oversvømmelsesdirektivet og havstrategirammedirektivet.
• Vandområdeplanerne i vandrammedirektivet kan potentielt give fremtidige muligheder for at måle fremskridtene med tilpasningen i kystområder på EU-plan.

Virkninger og sårbarheder

Klimaændringerne forventes at få alvorlige konsekvenser for kystområderne, navnlig på grund af stigende vandstand i havene og ændringer i hyppigheden og omfanget af alvorlige storme og dermed forbundne stormfloder. Dette kan forårsage oversvømmelser, kysterosion og tab af lavtliggende områder med levesteder af høj miljømæssig værdi samt bebyggelser og infrastrukturer. Stigningen i havniveauet vil også medføre eller øge risikoen for indtrængen af saltvand, hvilket yderligere bringer kystøkosystemerne i fare. Desuden vil de forventede stigninger i vandtemperaturen og havforsuringen bidrage til en omstrukturering af kystøkosystemerne med indvirkning på havcirkulationen og den biogeokemiske cyklus. I sidste ende kan disse virkninger medføre tab af mange økosystemtjenester, der leveres af kystområder, af miljømæssig, økonomisk, social og kulturel værdi for mange interessenter og økonomiske sektorer.

Virkningerne af klimaændringerne forværrer de problemer, som kystområderne allerede står over for, på grund af den stigende urbanisering af kysterne og tilstedeværelsen af infrastrukturer og mange menneskelige aktiviteter, både på land og til havs. Sådanne ikkeklimarelaterede drivkræfter interagerer med klimarelaterede drivkræfter, der bestemmer den overordnede sårbarhed af naturlige og menneskelige systemer i kystområder.

Politiske rammer

I EU-strategien for tilpasning til klimaændringer fra 2021 anerkendes det med henblik på at gøre tilpasningsprocessen mere intelligent, at det er vigtigt at lukke hullet med hensyn til klimapåvirkninger og modstandsdygtighed i alle sektorer, herunder kystområder. Inden for rammerne af målet om at gøre tilpasningen mere systemisk fremmer tilpasningsstrategien naturbaserede løsninger og økosystembaserede tilgange som væsentlige foranstaltninger til at opretholde sunde økosystemer mod truslerne fra klimaændringer. For kystområder indebærer dette f.eks. genopretning af vådområder og kystøkosystemer. Disse tilgange gør brug af blågrønne infrastrukturer som multifunktionelle og "no-regret"-effektive løsninger, der styrker kystforsvaret mod virkningerne af klimaændringer. De fordele ved kulstoffjernelse, som genoprettede kystøkosystemer og marine økosystemer giver, anerkendes også i strategien. I den forbindelse fremmer Kommissionen nye certificeringsmekanismer, der vil muliggøre solid overvågning og kvantificering af de klimafordele ved kulstoffjernelse, som mange naturbaserede løsninger giver i kystområder.

EU's tværsektorielle politikker og instrumenter, der er relevante for kystområdernes modstandsdygtighed over for klimaændringer, omfatter integreret kystzoneforvaltning (ICZM) og maritim fysisk planlægning (MSP).

ICZM fremmer en strategisk og integreret tilgang til kystzoneforvaltning med henblik på at drage fordel af synergier og udjævne uoverensstemmelser på tværs af forskellige politikker og sektorer. Den strategiske tilgang, der kræves i EU's henstilling fra 2002 om integreret kystzoneforvaltning, omfatter det overordnede princip om en økosystemtilgang for at bevare kysternes integritet og funktion i forhold til de trusler, som klimaændringerne udgør. EU-direktivet om maritim fysisk planlægning fra 2014 anbefaler medlemsstaterne at tage hensyn til samspillet mellem land og hav i udviklingen af deres maritime fysisk planlægning og at tage hensyn til langsigtede ændringer som følge af klimaændringer i den overordnede planlægningsproces.

Andre EU-direktiver, der er relevante for en bæredygtig forvaltning af kystområder i lyset af tilpasningen til klimaændringerne, er:

• oversvømmelsesdirektivet, der omhandler vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen for vandløb og kyster i forbindelse med klimavariabilitet og klimaændringer
• Havstrategirammedirektivet om fastlæggelse af en fælles ramme, inden for hvilken medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at opnå og opretholde en god miljøtilstand i EU's kyst- og havområder senest i 2020 og for at beskytte det ressourcegrundlag, som havrelaterede økonomiske og sociale aktiviteter afhænger af.

Disse direktiver skal gennemføres i overensstemmelse med kravene i vandrammedirektivet , som fastlægger en fælles ramme for beskyttelse af indre overfladevande, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Forbedring af videnbasen

IPCC AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed beskriver den nuværende forståelse af klimaændringernes indvirkning på kystområder, deres økosystemer og biodiversitet samt mulige tilpasningsmuligheder, deres gennemførlighed og grænser.

Tidligere vurderede særrapporten om havet og kryosfæren i et klima i forandring og IPCC's særrapport om global opvarmning på 1,5 °C, hvordan havet og kryosfæren forventes at ændre sig med den igangværende globale opvarmning, de risici og muligheder, som disse ændringer medfører for økosystemer og mennesker, og afbødnings-, tilpasnings- og forvaltningsmuligheder for at reducere fremtidige risici.

Det europæiske atlas over europæiske have er et webbaseret værktøj, der giver interaktive og forskelligartede oplysninger om naturlige og socioøkonomiske forhold i Europas kyst- og havområder. Den indeholder også oplysninger om ICZM-projekter, der er involveret i det tidligere OURCOAST-initiativ.

Data om det globale ekstreme havniveau og modeller, der understøtter resultaterne af de seneste undersøgelser af oversvømmelser i kystområder, findes i LISCoAsT-databasen (Large scale Integrated Sea-level and Coastal Assessment Tool) under Det Fælles Forskningscenters datakatalog. FFC gennemførte også PESETA-projekterne, hvor klimaændringernes indvirkning på kystsystemerne har været omfattet siden PESETA I i 2009.

Copernicus-Klimaændringstjenesten (C3S) støtter Den Europæiske Unions tilpasnings- og modvirkningspolitikker ved at levere konsekvente og autoritative oplysninger om klimaændringer. Tjenesten giver brugerne adgang til eksempler på reelle anvendelser af dens klimadatalager for flere sektorer, herunder kystområder, der viser, hvordan klimadata kan tilgås, omdannes og gøres relevante for at tackle specifikke klimaudfordringer og klimarelateret beslutningstagning.

EEA-indikatoren Ekstremt vandstand i havene og kystoversvømmelser viser den forventede ændring i hyppigheden af oversvømmelser i Europa i henhold til to forskellige scenarier, der kræver, at kystbeskyttelse planlægges på lokalt eller regionalt plan.

En række forskningsprojekter støttet af forskellige EU-programmer har desuden bidraget med viden om kystområder (som f.eks. FAIR). Inden for rammerne af det europæiske forskningsrum for klimatjenester har ECLISEA til formål at fremme kystklimavidenskaben vedrørende havoverfladedynamikken over de europæiske kyster og have ved at udarbejde anbefalinger og bedste praksis vedrørende kystklimaet og kystpåvirkningsaspekterne. INSeaPTION har til formål sammen med brugerne at udforme og udvikle kystklimatjenester baseret på den nyeste havniveaustigning, indvirkning, tilpasning og tværfaglig videnskab.

Flere EU-finansierede projekter bidrog til at demonstrere potentialet i naturbaserede løsninger til afbødning af oversvømmelser og modstandsdygtighed i kystområder (f.eks. SARCC, ADAPTA BLUES, ADAPTO), hvilket gav et betydeligt videns- og evidensgrundlag om dette emne, idet forskningsindsatsen især fokuserede på mindre interventioner. RECONECT har til formål hurtigt at forbedre den europæiske referenceramme for naturbaserede løsninger med henblik på hydrometeorologisk risikoreduktion ved at påvise, henvise til, opskalere og udnytte naturbaserede løsninger i stor skala i landdistrikter og naturområder, herunder kystområder.

Støtte til investeringer og finansiering

EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-27 beløber sig til 1,21 bio. EUR med yderligere 807 mia. EUR fra næste generation af EU's genopretningsinstrument. 30 % af dette budget er øremærket til aktiviteter, der bidrager til klimamålene.

De vigtigste EU-instrumenter, der er til rådighed til støtte for tilpasning, er:

• LIFE-programmet støtter både projekter vedrørende modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer og dækker også spørgsmål vedrørende kystområder.
• Horisont Europa omfatter missionerne: "Tilpasningtil klimaændringer "for at støtte mindst 150 europæiske regioner og samfund i at blive klimarobuste senest i 2030" og "Genopretningaf vores have og farvande senest i 2030".

En samlet oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

Støtte til gennemførelsen

Kystbyer og lokale myndigheder har betydelig myndighed over politikker og bestemmelser om arealanvendelse, således at EU-initiativer og globale initiativer (platforme og netværk), der forbinder lokale myndigheder, kan yde støtte til gennemførelsen af tilpasningsforanstaltninger. Initiativer som borgmesterpagten for energi og klima og C40 (herunder kyst- og deltabyer) forbinder lokale myndigheder rundt om i verden med henblik på at samarbejde om en bæredygtig indsats mod klimaændringer.

Platformen European Natural Water Retention Measures (NWRM) støtter gennemførelsen af den europæiske miljøpolitik for grøn infrastruktur som et middel til at bidrage til integrerede mål vedrørende bevarelse og genopretning af natur og biodiversitet. NWRM-platformen dækker en bred vifte af løsninger og casestudier, hvoraf nogle også er relevante for kystområder.

MRE af tilpasning

Oversvømmelsesdirektivet understreger, at klimaændringer fører til større sandsynlighed for og negative virkninger af oversvømmelser, og opfordrer medlemsstaterne til at tage fat på klimaændringerne i deres foreløbige oversvømmelsesrisikovurderinger og risikostyringsplaner for oversvømmelser og til at tage højde for de sandsynlige virkninger af klimaændringerne på forekomsten af oversvømmelser i forbindelse med revisionen af deres risikostyringsplaner for oversvømmelser. I betragtning af stigningen i vandstanden i havene og den sandsynlige stigende risiko for stormfloder forventes oversvømmelser at få stadig større konsekvenser i kystområderne. Ifølge den seneste europæiske oversigt over risikostyringsplaner for oversvømmelser tog 24 ud af 26 medlemsstater i det mindste visse aspekter af klimaændringer i betragtning i deres risikostyringsplaner for oversvømmelser, og ti fremlagde stærk dokumentation for, at der blev taget hensyn til virkningerne af klimaændringer. Kun nogle få medlemsstater beskrev imidlertid metoder til at kontrollere effektiviteten af foranstaltninger over for klimaændringsscenarier, mens flere medlemsstater identificerede foranstaltninger, der tackler klimaændringer med en "no-regret"-tilgang.

Klimaændringer, med hensyn til oversvømmelser, er også medtaget i vandområdeplanerne i vandrammedirektivet - som også omfatter kystvande - sammen med vurderingen af belastninger fra klimaændringer. I A European Overview of the second River Basin Management Plans nævnes det, at kun en tredjedel af medlemsstaterne har anvendt specifikke foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer.