Skovbrug

Skovbrug

Nøglebudskaber

• Skove er komplekse økosystemer og påvirkes af klimaændringer, uanset om de ændrer temperatur, nedbør, CO2-koncentration i atmosfæren, hyppigheden af storme eller skovbrande. Klimaændringerne ændrer ikke kun træernes vilkår, men også resten af økosystemet. Ændringer i sæsonlængder og temperaturer kan føre til øgede forekomster af invasive skadedyr og sygdomme samt forstyrre livscyklussen for mange hjemmehørende skovarter.
• Skovene spiller en vigtig rolle i vores økonomi og samfund, idet de skaber arbejdspladser, leverer fødevarer, lægemidler, materialer, rent vand og meget mere. Skove er vært for en rig biodiversitet, og vi er afhængige af deres evne til at fjerne CO₂ fra atmosfæren i kampen mod klimaændringer. Leveringen af disse funktioner og tjenester påvirkes og trues i mange tilfælde af klimaændringer ved at øge trædødeligheden, reducere vegetationsvæksten og forårsage mere alvorlige storme og hyppigere brande.
• EU har etableret en omfattende politisk ramme for at fremme skove, der er modstandsdygtige over for klimaændringer, og som er i stand til at levere de mange økosystemtjenester, som samfundet efterspørger. Den omfatter EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, EU's biodiversitetsstrategi for 2030, den nye EU-skovstrategi for 2030 og EU's jordbundsstrategi for 2030. Desuden omfatter den lovgivning såsom forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, EU's naturgenopretningslov, den foreslåede EU-lov om skovovervågning og den foreslåede EU-forordning om forstligt formeringsmateriale.

Virkninger og sårbarheder

Omkring 160 mio. hektar (39 % af EU's areal) er dækket af skove eller andre træbevoksede arealer (se EU's skovbrug forklaret). Halvdelen af Natura 2000-nettet er beskyttet skovområde, der dækker 38 mio. hektar.

Klimaændringerne sker hurtigere end skovøkosystemernes evne til at tilpasse sig naturligt. Hyppigheden og alvoren af ekstreme klima- og vejrfænomener er stigende og forårsager hidtil usete hændelser såsom skovbrande i polarcirklen, alvorlig tørke i Middelhavsområdet og i Centraleuropa og hidtil usete barkbilleudbrud i Central- og Østeuropa med ødelæggende virkninger for de europæiske skove. Som følge heraf vil skovenes økonomiske levedygtighed blive påvirket, og det samme gælder skovenes evne til at levere miljøtjenester såsom rent vand og ren luft, fødevarer og fibre, CO2-fjernelse, kulstoflagre, erosionskontrol og skabe levesteder for skovenes biodiversitet. En nylig undersøgelse tyder på, at dødeligheden i forbindelse med trækronedækningen i Europa er fordoblet siden slutningen af det 20. århundrede og påvirker 1 % af skovarealet i EU-27 hvert år.

Politiske rammer

Den nye EU-skovstrategi for 2030 har til formål at beskytte og genoprette skovene i Den Europæiske Union. Den har til formål at støtte skovenes socioøkonomiske funktioner, beskytte og genoprette EU's skovområde for at bekæmpe klimaændringer og vende tabet af biodiversitet. Strategien fokuserer på: effektiv overvågning gennem den foreslåede lov om skovovervågning, finansielle incitamenter til skovejere til at forbedre mængden og kvaliteten af EU's skove, fremme bæredygtig skovanvendelse, udvikle færdigheder og sætte folk i stand til at praktisere bæredygtig skovforvaltning, genplantning og skovrejsning af skove med biodiversitet ved at plante 3 mia. træer inden 2030. Det sidste er en del af tilsagnet om at beskytte og genoprette naturen sammen med EU's nye naturgenopretningslov, der blev vedtaget i slutningen af 2023.

Som led i den europæiske grønne pagt og EU's nye biodiversitetsstrategi frem til 2030 omfatter den nye skovstrategi foranstaltninger til styrkelse af skovbeskyttelse og -genopretning, fremme af bæredygtig skovforvaltning og forbedring af overvågningen og en effektiv decentraliseret planlægning af skove i EU, fremme af deres multifunktionelle rolle og bidrag til tilpasningskravene.

Desuden har LULUCF-forordningen et bindende tilsagn om emissionsreduktion for at sikre, at der ikke kun tages hensyn til skove, men til alle arealanvendelser (herunder vådområder senest i 2026). Dette vil støtte skovbrugerne gennem større synlighed for klimafordelene ved træprodukter, som kan lagre kulstof, der er bundet til atmosfæren, og erstatte emissionsintensive materialer.

Forbedring af videnbasen

Den seneste dokumentation sammenfattet i IPCC's AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed viser, at den voksende ikkebæredygtige arealanvendelse har en negativ indvirkning på biodiversiteten og økosystemernes evne til at tilpasse sig klimaændringerne. De forventede klimaændringer kombineret med ikkebæredygtige skovforvaltningspraksisser vil forårsage tab og forringelse af verdens skove. Risikoen for tab af biodiversitet er moderat til høj i skovøkosystemer. Tilpasning til skove omfatter bevarelse, beskyttelse, genopretning samt bæredygtig skovforvaltningspraksis. En styrkelse af videnbasen anses for at være afgørende for en bæredygtig forvaltning af skovene med de yderligere udfordringer, som klimaændringerne udgør. Andre særrapporter fra IPCC (Klimaændringerog jord og rapporten om global opvarmning på 1,5 °C)viser alvorlige virkninger for forskellige skovtyper og vurderer mulighederne for bæredygtig arealanvendelse og skovforvaltning.

Skovinformationssystemet for Europa (FISE) er det fælles kontaktpunkt for data og oplysninger til støtte for skovrelaterede politikker i Europa. Den indeholder links, værktøjer og andre ressourcer, der er relevante for at forbedre videnbasen om skovenes tilstand og sundhed og for at forbedre skovenes modstandsdygtighed, herunder tilpasning til klimaændringer i skovbrugssektoren. Sektionen Tilpasning i skovbrugssektoren i Climate-ADAPT giver adgang til den mest relevante viden, data, værktøjer og vejledning til gennemførelse af tilpasningsforanstaltninger i praksis. Forest Europe er også en vigtig portal og ressource om de paneuropæiske processer for dialog og samarbejde, om skovpolitikker i Europa, herunder oplysninger om bæredygtig skovforvaltning, om den paneuropæiske brandrisikofacilitet og om grønne job og skovuddannelse. Eurostat har også en masse paneuropæiske skovstatistikker til rådighed pr. land.

Forest Forward-applikationen blev også udviklet for at informere virksomhedsejere og teknisk personale om klimaændringernes indvirkning på fordelingen af arter af værdi til skovbrugsindustrien. Den anvender data fra Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S), og andre Copernicustjenester kan anvendes til at udvikle skovorienterede applikationer med henblik på at optimere skovforvaltningen og de dermed forbundne økonomiske aktiviteter.

Flere casestudier og rapporter er for nylig blevet offentliggjort på Climate-ADAPT for at hjælpe med at beskrive nogle tilpasninger af skove i forskellige europæiske regioner (f.eks. for skove i Middelhavsområdet og i den belgiske Sonian-skov). Se også den seneste dokumentation om Europas skoves evne til at støtte biodiversiteten og samtidig fjerne og lagre kulstof fra atmosfæren eller retningslinjer for naturnær skovforvaltning.

Der er oprettet flere netværk og sammenslutninger for at dele viden og forbinde skovbrugssammenslutninger og arbejdstagere: ERIAFF-netværket af europæiske regioner for innovation, sammenslutningen af europæiske skovbrugere, det europæiske skovbrugshus (af sammenslutningen af europæiske skovejere ), European State Forest Association , og European Agroforestry Federation. Derudover udfører Det Europæiske Skovinstitut og Forest Europe forskning og yder politisk støtte om skovrelaterede spørgsmål og forbinder viden med handling.

Støtte til investeringer og finansiering

Den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 er det største langsigtede EU-budget, der nogensinde er blevet finansieret, og sammen med Next Generation EU beløber det sig til 1,8 bio. EUR. Den flerårige finansielle ramme har til formål at: i) støtte moderniseringen af Den Europæiske Union gennem forskning og innovation, ii) fremme klimaomstillingen og den digitale omstilling, iii) forbedre beredskabet, genopretningen og modstandsdygtigheden. 30 % af EU-budgettet vil blive brugt til at bekæmpe klimaændringer med særlig vægt på beskyttelse af biodiversiteten. Der ydes finansiel støtte til skovbrug under den fælles landbrugspolitik, f.eks. til skovrejsning, etablering af skovområder, forebyggelse af skader på skovene som følge af brande eller genopretning af beskadigede skove. Der findes også et nyligt støttedokument og vejledning om offentlige og private betalingsordninger for skovøkosystemtjenester.

Andre EU-finansieringskilder til tilpasning til klimaændringer i skovbrugssektoren er tilgængelige gennem LIFE-klimahandlingsprogrammet og fondene for udvikling af landdistrikterne under den fælles landbrugspolitiks anden søjle. De øvrige europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene),navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), herunder Interreg Europe-programmet, kan supplere dem.

En samlet oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

MRE af tilpasning

Bedre skovovervågning i hele Europa vil gøre det muligt at træffe foranstaltninger mod grænseoverskridende trusler fra skadedyr, tørke og naturbrande, der forværres af klimaændringer, og støtte overholdelsen af den vedtagne EU-lovgivning. Derfor har Kommissionen foreslået en ny EU-lov om skovovervågning.  Det vil gøre det muligt at indsamle og dele omfattende, rettidige og sammenlignelige skovdata fra jordobservationsteknologi og jordmålinger til støtte for beslutningstagning og gennemførelse af politikker.