Skovbrug

Nøglebudskaber

• Skove er komplekse økosystemer og påvirkes af klimaændringer, uanset om det er skiftende temperatur, nedbør, CO2-koncentration i atmosfæren, hyppigheden af storme eller skovbrande. Klimaændringer ændrer ikke kun betingelserne for træer, men også resten af økosystemet. Ændringer i sæsonlængder og temperaturer kan føre til øget forekomst af invasive skadegørere og sygdomme samt forstyrre livscyklussen for mange hjemmehørende skovarter.
• Skovene spiller en vigtig rolle i vores økonomi og samfund, idet de skaber arbejdspladser, leverer fødevarer, lægemidler, materialer, rent vand og meget mere. Skovene rummer en rig biodiversitet, og vi er afhængige af deres evne til at fjerne CO₂ fra atmosfæren i kampen mod klimaændringer. Leveringen af disse funktioner og tjenester er påvirket og i mange tilfælde truet af klimaændringer ved at øge trædødeligheden, reducere vegetationsvæksten og forårsage mere alvorlige storme og hyppigere brande.
• EU har fastlagt en omfattende politisk ramme for at fremme skove, der er modstandsdygtige over for klimaændringer, og som er i stand til at levere de mange økosystemtjenester, som samfundet efterspørger. Den omfatter EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, EU's biodiversitetsstrategi for 2030, den nye EU-skovstrategi for 2030 og EU's jordbundsstrategi for 2030. Desuden omfatter den lovgivning såsom forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, EU's naturgenopretningslov, den foreslåede EU-lov om skovovervågning og den foreslåede EU-forordning om forstligt formeringsmateriale.

Virkninger, sårbarheder og risici

Josef Hinterleitner, Climate Change PIX /EEA

Ca. 160 mio. hektar (39 % af EU's areal) er dækket af skove eller andre træbevoksede arealer (se EU's skovbrug forklaret). Halvdelen af Natura 2000-nettet er beskyttet skovområde, der dækker 38 mio. hektar.

Klimaændringerne sker hurtigere end skovøkosystemernes evne til at tilpasse sig naturligt. Hyppigheden og alvoren af ekstreme klima- og vejrforhold er stigende og forårsager hidtil usete hændelser såsom naturbrande i polarcirklen, alvorlig tørke i Middelhavsområdet og i Centraleuropa, hidtil usete udbrud af barkbiller i Central- og Østeuropa med ødelæggende virkninger for de europæiske skove. Ikke kun klimaændringer, men også ændringer i arealanvendelse og skovforvaltning har været væsentlige drivkræfter bag den konstaterede fragmentering af skovene og skovenes øgede sårbarhed over for klimaændringer. Som følge heraf påvirkes og vil skovenes økonomiske levedygtighed blive påvirket. Klimaændringer og ikkeklimatiske ændringer i skovene påvirker også skovenes evne til at levere miljøtjenester såsom rent vand og ren luft, fødevarer og fibre, CO2-fjernelse, kulstoflager, erosionskontrol og tilvejebringe levesteder for skovenes biodiversitet. En nylig EEA-briefing tyder på, at dødeligheden ved trækroner i Europa er fordoblet siden slutningen af det 20. århundrede, hvilket påvirker 1 % af skovarealet i EU-27 hvert år. Dette førte også til et betydeligt fald i Europas skovdræn.

Ifølge den europæiske klimarisikovurdering er risikoen for biodiversitet og kulstofdræn som følge af den øgede hyppighed og intensitet af naturbrande, hvor Sydeuropa er en hotspotregion, og risikoen for mere alvorlige og hyppige varmtørringshændelser og relaterede udbrud af insektskadegørere de mest presserende at håndtere. I betragtning af de mange økosystemtjenester, som skovene leverer, identificerede vurderingen også risikoen for kaskadevirkninger i stor skala som følge af klimaudløst skovdød.

Politiske rammer

Den nye EU-skovstrategi for 2030 har til formål at beskytte og genoprette skovene i Den Europæiske Union. Den har til formål at støtte skovenes socioøkonomiske funktioner, beskytte og genoprette EU's skovområde for at bekæmpe klimaændringer og vende tabet af biodiversitet. Strategien fokuserer på: effektiv overvågning gennem den foreslåede lov om skovovervågning, finansielle incitamenter til skovejere til at forbedre kvantiteten og kvaliteten af EU's skove, fremme bæredygtig skovanvendelse, udvikle færdigheder og sætte folk i stand til at praktisere bæredygtig skovforvaltning, genplantning og skovrejsning i biologisk mangfoldige skove ved at plante 3 mia. træer senest i 2030. Det sidste er en del af tilsagnet om at beskytte og genoprette naturen sammen med EU's nye naturgenopretningslov, der blev vedtaget i slutningen af 2023.

Som led i den europæiske grønne pagt og EU's nye biodiversitetsstrategi frem til 2030 omfatter den nye skovstrategi foranstaltninger til styrkelse af skovbeskyttelse og -genopretning, forbedring af bæredygtig skovforvaltning og forbedring af overvågningen og en effektiv decentraliseret planlægning af skove i EU, fremme af deres multifunktionelle rolle og bidrag til tilpasningskravene.

Desuden har LULUCF-forordningen en bindende forpligtelse til emissionsreduktion for at sikre, at der ikke kun tages hensyn til skove, men til alle arealanvendelser (herunder vådområder senest i 2026). Dette vil støtte skovbrugerne gennem større synlighed for de klimamæssige fordele ved træprodukter, som kan lagre kulstof, der er bundet fra atmosfæren, og erstatte emissionsintensive materialer.

Forbedring af videngrundlaget

Den europæiske klimarisikovurdering 2024 indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for skovbrugssektoren.

Den seneste dokumentation, der er sammenfattet i IPCC AR6 WG II-rapporten Climate Change 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed viser, at den voksende ikkebæredygtige arealanvendelse har en negativ indvirkning på biodiversiteten og økosystemernes evne til at tilpasse sig klimaændringerne. De forventede klimaændringer kombineret med ikkebæredygtig skovforvaltningspraksis vil forårsage tab og forringelse af verdens skove. Risikoen for tab af biodiversitet er moderat til høj i skovøkosystemerne. Tilpasning til skove omfatter bevarelse, beskyttelse, genopretning samt bæredygtig skovforvaltningspraksis. En styrkelse af videnbasen anses for afgørende for en bæredygtig forvaltning af skovene med de yderligere udfordringer, som klimaændringerne udgør. Andre IPCC-særrapporter (klimaændringerog jord og rapporten om global opvarmning på 1,5 °C)angiver alvorlige virkninger for forskellige skovtyper og vurderer mulighederne for bæredygtig arealanvendelse og skovforvaltning.

Skovinformationssystemet for Europa (FISE) er det fælles kontaktpunkt for data og oplysninger til støtte for skovrelaterede politikker i Europa. Den indeholder links, værktøjer og andre ressourcer, der er relevante for at forbedre videnbasen om skovenes tilstand og sundhed og for at forbedre skovenes modstandsdygtighed, herunder tilpasning til klimaændringer i skovbrugssektoren. Afsnittet om tilpasning i skovbrugssektoren i Climate-ADAPT giver adgang til den mest relevante viden, data, værktøjer og vejledning til gennemførelse af tilpasningsforanstaltninger på stedet. Forest Europe er også en vigtig portal og ressource om de paneuropæiske processer for dialog og samarbejde, om skovpolitikker i Europa, herunder oplysninger om bæredygtig skovforvaltning, om den paneuropæiske brandrisikofacilitet og om grønne job og skovuddannelse. Eurostat har også en masse paneuropæiske skovstatistikker til rådighed pr. land.

Forest Forward-applikationen blev også udviklet for at informere virksomhedsejere og teknisk personale om klimaændringernes indvirkning på fordelingen af arter af værdi for skovbrugsindustrien. Det anvender data fra Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S), og andre Copernicustjenester kan anvendes til at udvikle skovorienterede applikationer til optimering af skovforvaltning og relaterede økonomiske aktiviteter.

Der er for nylig offentliggjort flere casestudier og rapporter om Climate-ADAPT for at hjælpe med at beskrive visse tilpasninger af skove i forskellige europæiske regioner (f.eks. for skove i Middelhavsområdet og i den belgiske Sonian-skov). Se også den seneste dokumentation om Europas skoves evne til at støtte biodiversiteten og samtidig fjerne og lagre kulstof fra atmosfæren eller retningslinjer for naturnær skovforvaltning.

Der er oprettet flere netværk og sammenslutninger for at dele viden og forbinde skovbrugssammenslutninger og arbejdstagere: ERIAFF-netværket af europæiske innovationsregioner, Union of European Foresters, European Forestry House (foretaget af Confederation of European Forests Owners), European State Forest Association , og European Agroforestry Federation. Desuden udfører Det Europæiske Skovinstitut og Forest Europe forskning og yder politisk støtte til skovrelaterede spørgsmål og forbinder viden med handling.

Støtte til investeringer og finansiering

Den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027 er det største langsigtede EU-budget, der nogensinde er finansieret, og sammen med Next Generation EU beløber det sig til 1,8 bio. EUR. FFR-målet er at: i) støtte moderniseringen af Den Europæiske Union gennem forskning og innovation, ii) fremme klimaomstillingen og den digitale omstilling og iii) forbedre beredskabet, genopretningen og modstandsdygtigheden. 30 % af EU-budgettet vil blive brugt på at bekæmpe klimaændringer med særlig vægt på beskyttelse af biodiversiteten. Der ydes finansiel støtte til skovbrug i den fælles landbrugspolitik, f.eks. til skovrejsning, etablering af skovområder, forebyggelse af skovskader som følge af brande eller genopretning af beskadigede skove. Der findes også et nyligt støttedokument og vejledning om offentlige og private betalingsordninger for skovøkosystemtjenester.

Andre EU-finansieringskilder til tilpasning til klimaændringer i skovbrugssektoren er tilgængelige gennem LIFE-klimahandlingsprogrammet og fondene for udvikling af landdistrikter med den anden søjle i den fælles landbrugspolitik. De øvrige europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene),navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), herunder Interreg Europe-programmet, kan supplere dem.

En omfattende oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

MRE af tilpasning

Bedre skovovervågning i hele Europa vil gøre det muligt at træffe foranstaltninger mod de grænseoverskridende trusler fra skadedyr, tørke og naturbrande, der forværres af klimaændringerne, og støtte overholdelsen af den vedtagne EU-lovgivning. Derfor har Kommissionen foreslået en ny EU-lov om skovovervågning.  Det vil gøre det muligt at indsamle og udveksle omfattende, rettidige og sammenlignelige skovdata fra jordobservationsteknologi og jordmålinger til støtte for beslutningstagning og gennemførelse af politikker.