Skovbrug nyt

Skovbrug

Den hurtige hastighed af klimaændringerne kan overvinde skovøkosystemernes naturlige evne til at tilpasse sig. Det fører til øget risiko for forstyrrelser som følge af storme, brande, skadedyr og sygdomme med konsekvenser for skovenes vækst og produktion. Skovbrugets økonomiske levedygtighed vil blive påvirket, navnlig i de sydlige områder af Europa, samt skovenes evne til at levere miljøtjenester, herunder ændringer i kulstofdrænfunktionen. I 2013 vedtog Kommissionen en ny EU-skovstrategi, som imødegår de nye udfordringer, som skovene og skovsektoren står over for.

Klimaændringer er udpeget som et af de vigtigste prioriterede områder. Foranstaltninger til bevarelse og forbedring af skovenes modstandsdygtighed og tilpasningsevne er blandt de foranstaltninger, der er udpeget til at sikre bæredygtig skovforvaltning.

Politiske rammer

EU's skovstrategi (2013) imødegår nye udfordringer i forbindelse med bæredygtig skovforvaltning og skovenes multifunktionelle rolle som centrale aspekter. Den nævner betydningen af foranstaltninger til opretholdelse og forbedring af skovenes modstandsdygtighed og tilpasningsevne. Den danner grundlag for en fælles indsats fra EU's og medlemsstaternes side for at støtte og styrke bæredygtig skovforvaltning og skovenes multifunktionelle rolle, herunder tilpasning til og modvirkning af klimaændringer. EU's politik for udvikling af landdistrikterne, den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, er et af de vigtigste midler til finansiering af skovbrugsforanstaltninger på EU-plan. Strategien tilskynder til foranstaltninger til udnyttelse af skovressourcerne på en måde, der minimerer indvirkningen på miljøet og klimaet, og prioriterer de skovprodukter, der har en højere merværdi.

Den flerårige gennemførelsesplan for skovene 2015 indeholder en konkret liste over foranstaltninger for perioden 2015-2020, aktørerne og tidsplanen for de forskellige aktiviteter samt de forventede resultater. Forbedringen af skovenes tilpasningsevne og modstandsdygtighed gennem robust forstligt formeringsmateriale, gennemførelsen af naturbaserede skovløsninger og skovenes bidrag til tilpasningen af andre sektorer vil blive behandlet specifikt.

Europa-Kommissionens EU-strategi for tilpasning til klimaændringer omfatter et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der indeholder principper og anbefalinger for integration af klimatilpasningshensyn i landdistriktsudviklingsprogrammerne for 2014-2020.

EU's biodiversitetspolitik er sammen med den fælles landbrugspolitik den anden europæiske politiske søjle for bæredygtig skovbevarelse og -forvaltning.

I betragtning af skovenes decentraliserede karakter og den særlige karakter af skovejendomme og skovforvaltning i EU betragtes skovforvaltningsplaner som centrale instrumenter for skovenes bæredygtighed i politikkerne for udvikling af landdistrikter og biodiversitet og kan også være værdifulde instrumenter til tilpasning af skovene.

Tilpasningsmulighederne for at opretholde et levedygtigt skovdække og kontinuiteten i alle skovfunktioner spænder fra menneskelig indgriben med hensyn til valg af arter og herkomst, tilpasning af forvaltningsteknikker, fremme af landskabskonnektivitet, forbedrede brandforebyggelsessystemer, mekanismer til beskyttelse af skovene mod skadegørere, forbedrede forvaltningssystemer, forbedret overvågning osv.

Forbedring af videnbasen

Forskelle mellem 2 °C og 1,5 °C i virkningerne af den globale opvarmning på forskellige skovtyper er blevet vurderet i IPCC's særrapport om en global opvarmning på 1,5 °C.

En styrkelse af videnbasen anses for at være afgørende for en bæredygtig forvaltning af skovene. Der er behov for et stærkt samarbejde mellem medlemsstaterne og EU for at fremme innovativ forskning og omsætte resultaterne til handling.

For at imødekomme det presserende behov for at dele og indsamle harmoniserede oplysninger om skove i hele Europa er der oprettet et europæisk skovinformationssystem (FISE) med henblik på frivilligt at indsamle og harmonisere oplysninger om skove i hele Europa og integrere tidligere europæiske informationssystemer såsom det europæiske informationssystem for skovbrande (EFFIS) og dataplatforme såsom Det Europæiske Skovdatacenter (EFDAC), som omfatter alle de geografisk detaljerede data, der er indsamlet i henhold til tidligere EU-forordninger, og resultaterne af tidligere EU-finansierede projekter. FISE vil indeholde et specifikt klimaændringsmodul.

Eurostats årlige statistikker over produktion af og handel med træ og træprodukter for EU- og EFTA-landene giver også oplysninger om klimaændringernes potentielle indvirkning på træproduktionen.

I 2015 offentliggjorde Det Europæiske Miljøagentur en teknisk rapport om Europas skoves vandbindingspotentiale , der består af økosystembaserede tilgange til bæredygtig forvaltning, som omfatter casestudier af skove.

EEA offentliggjorde også en briefing om skove i rapporten "State of the Environment and Outlook 2015". Skovene er også omfattet af Det Europæiske Miljøagenturs rapporter om biodiversitet, f.eks. rapporten "Assessingbiodiversity in Europe"fra 2010 og Kommissionens publikation om Natura 2000 og skove.

Formålet med det fælles programlægningsinitiativ vedrørende landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer (FACCE-JPI) mellem 21 lande er at identificere og fremme foranstaltninger, der giver sidegevinster ved at reducere emissioner og øge landbrugets, skovbrugets og biodiversitetens modstandsdygtighed over for klimaændringer.

I 2012 blev det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed (EIP-AGRI)lanceret for at bidrage til EU's strategi "Europa 2020" for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. EIP-AGRI arbejder for at fremme konkurrencedygtigt og bæredygtigt landbrug og skovbrug, der bidrager til at sikre en stabil forsyning af fødevarer, foder og biomaterialer, og udvikler sit arbejde i harmoni med de væsentlige naturressourcer, som landbruget er afhængigt af.

For at dele viden og forbinde skovbrugssammenslutninger og arbejdstagere er der oprettet flere netværk og sammenslutninger: ERIAFF-netværket af europæiske regioner for innovation (@ERIAFF_Network), Union of European Foresters, og European Forestry House. Huset blev oprettet i marts 2007 af Confederation of European Forests Owners (CEPF)og European State Forest Association (EUSTAFOR). Siden da har det været et levende og højt profileret arbejds- og mødested for forskellige europæiske skovrelaterede organisationer. Desuden har de europæiske stater oprettet Det Europæiske Skovinstitut (EFI)til at forske i og yde politisk støtte til skovrelaterede spørgsmål og forbinde viden med handling.

Støtte til investeringer og finansiering

EU-finansiering af tilpasning, der dækker tilpasning til klimaændringer i skovbrugssektoren, er tilgængelig gennem LIFE-klimaindsatsen og fondene for udvikling af landdistrikterne.

Ifølge EU's skovstrategi mener Kommissionen, at fondene til udvikling af landdistrikterne bør anvendes til at støtte gennemførelsen af bæredygtig skovforvaltning, herunder tilpasning til klimaændringer. De øvrige europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI), navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), herunder Interreg Europe-programmet, kan supplere dem.

EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont 2020 for perioden 2014-2020 er primært rettet mod viden om tilpasning til klimaændringer inden for skovbrug i den samfundsmæssige udfordring 2 "Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug og skovbrug, havforskning, forskning i indre vandveje og bioøkonomi".