Hav og fiskeri

Hav og fiskeri

Nøglebudskaber

• Klimaændringernes indvirkning på havvand kumuleres med andre menneskeskabte belastninger både på havet og i kystområder, som allerede påvirker fiskeri og havbrug med ændrede udbytter og ændringer i fiskepladser og målarter.  Desuden forventes intensiveringen af ekstreme hændelser med barskere forhold på åbent hav at påvirke alle sektorer i den blå økonomi.
• EU håndterer disse virkninger ved at oprette videnskabelige informationsknudepunkter såsom Copernicus' havtjeneste og det europæiske havobservations- og datanetværk som gratis og åbne dataleverandører til alle brugere i hele verden. Den har også til formål at opnå en god miljøtilstand i EU's kyst- og havområder ved at tage fat på tilpasningen til klimaændringer gennem havstrategirammedirektivet og ved at udvikle og anvende naturbaserede løsninger for hav- og kystøkosystemer.
• Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond 2021-2027 støtter innovative projekter, der bidrager til bæredygtig udnyttelse og forvaltning af akvatiske og maritime ressourcer, herunder tilpasning til klimaændringer.

Virkninger og sårbarheder

Havvand bliver varmere, mere surt og med reduceret iltindhold som følge af globale klimaændringer. Opvarmning af vand resulterer i skiftende artsfordelinger og ændring af vækst og fordeling af fiskebestande. Ocean forsuring vil påvirke evnen af calciumcarbonat-udskillende arter (som bløddyr, planktoner og koraller) til at producere deres skaller eller skeletter. Afiltning påvirker den rumlige fordeling af arter og, især i lukkede bassiner og flodmundinger, større og hyppigere tilfælde af hypoxi og anoxi, der påvirker arternes overlevelse og forringer økosystemets sundhed. Klimaændringerne kumulerer med andre menneskeskabte belastninger både til havs og i kystområder med kombinerede virkninger på marine økosystemer og vigtige økosystemtjenester. Fiskeri og havbrug oplever allerede virkningerne af klimaændringerne med ændrede udbytter og ændringer i fiskepladser og målarter.  Desuden forventes intensiveringen af ekstreme hændelser med barskere forhold på åbent hav at påvirke alle sektorer i den blå økonomi såsom søtransport, havneaktiviteter og offshoreenergiproduktion.

Politiske rammer

EU's strategi for tilpasning til klimaændringer (2021) har til formål at realisere 2050-visionen om et klimarobust Europa. Tilpasningen vil blive mere intelligent ved at lukke hullet med hensyn til klimapåvirkninger og modstandsdygtighed. Havmålinger og -observationer vil blive styrket samt videnskabelige informationsknudepunkter såsom Copernicus' havtjeneste og det europæiske havobservations- og datanetværk (EMODnet)som gratis og åbne dataleverandører til alle brugere i hele verden. Tilpasningen vil blive mere systemisk ved at styrke forbindelsen til den fælles fiskeripolitik og andre EU-initiativer, der bidrager til lokal tilpasning, og som også tilskynder til større inddragelse af lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet (FLAG'er). Naturbaserede løsningers rolle for hav- og kystøkosystemer fremhæves som multifunktionelle, ubeklagelige og effektive løsninger, også med potentiale for kulstofbinding. Nye finansieringsinitiativer (herunder Horisont Europa)vil gøre tilpasningen hurtigere. Endelig anerkendes det i tilpasningsstrategien for at gøre tilpasningen international, at det er nødvendigt at medtage klimaændringshensyn i fremtidige aftaler for at beskytte internationale ressourcer såsom internationalt fiskeri og biodiversitet, selv i områder uden for nationale jurisdiktioner.

I maj 2021 vedtog Kommissionen en ny tilgang til en bæredygtig blå økonomi i EU og tilsluttede sig principperne i den europæiske grønne pagt. Den anerkender klimaændringernes ødelæggende virkninger på havene og kysterne og de kumulative virkninger af økonomiske aktiviteter på havet. Det tilskynder virksomhederne til at anvende eller generere vedvarende ressourcer, bevare marine økosystemer, mindske forureningen og øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer.

Desuden har EU fastlagt en velformuleret ramme for tværgående politikker og sektorpolitikker, der er relevante for bæredygtig forvaltning og forvaltning af havet. EU's integrerede havpolitik (IMP) har til formål at sikre en mere sammenhængende og koordineret tilgang til havspørgsmål og maritime spørgsmål, også i betragtning af klimaændringerne. Havstrategirammedirektivet er den integrerede havpolitiks miljøsøjle. Den fastlægger en fælles ramme, der pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at opnå og opretholde en god miljøtilstand i EU's kyst- og havområder. I henhold til havstrategirammedirektivet og i forbindelse med udarbejdelsen af deres respektive nationale havstrategier skal medlemsstaterne, hvor det er relevant, specificere eventuelle beviser for klimaændringernes virkninger.

Den fælles fiskeripolitik udgør grundlaget for EU's fiskeripolitik. Den fælles fiskeripolitik fastlægger et sæt fælles regler, der har til formål at sikre, at fiskeri og akvakultur er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige, og at de udgør en kilde til sunde fødevarer for EU's borgere. Bæredygtigt fiskeri, der leveres gennem den fælles fiskeripolitik, er nødvendigt for at øge modstandsdygtigheden og gennemføre den europæiske grønne pagt.

Forbedring af videnbasen

IPCC AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed ,præsenterer den nyeste videnskabelige viden om klimaændringernes indvirkning på fiskeri og akvakultur og på deres produktivitet, også med fokus på de stigende vanskeligheder med at opfylde menneskelige behov.

Analysen af klimaændringernes virkninger i forbindelse med global opvarmning på 1,5 °C sammenlignet med 2 °C på havets biodiversitet, fiskeri og økosystemer og virkningerne af den igangværende globale opvarmning på havene og kryosfæren er beskrevet i to andre specifikke rapporter: IPCC's særrapport om global opvarmning på 1,5 °C og IPCC's særrapport om havet og kryosfæren i et klima i forandring (SROCC).

Efter drøftelserne i forbindelse med SROCC blev de politiske anbefalinger i rapporten "Ocean for Climate" fra initiativet "Ocean for Climate" og "Ocean & Climate Platform"fremlagt på UNFCC COP25, der blev afholdt i Madrid i december 2019. Denne COP blev annonceret af formanden som en "blå COP", der anerkender de tætte forbindelser mellem klimaets sundhed og havets sundhed.

Den udfordring, som klimaændringerne udgør for fiskeri og akvakultur, samt tilpasningstiltagene er kernen i to FAO-rapporter: Global syntese af den nuværende viden, tilpasnings- og modvirkningsmuligheder (2018) og tilpasningsdygtig forvaltning af fiskeriet som reaktion på klimaændringer (2021).

Som led i sin politik for integreret havpolitik gør EU en stor indsats for at samle havdata fra forskellige kilder (videnom havene 2000). EMODNET giver adgang til en bred vifte af data, produkter og metadata relateret til batymetri, geologi, havbundshabitater, kemi, biologi, fysik og menneskelige aktiviteter. Desuden leverer Copernicus' havtjeneste regelmæssige og systematiske referenceoplysninger om de fysiske haves og de regionale haves tilstand, mens det europæiske havatlas deler en bred vifte af geografiske oplysninger om Europas have og kyster.

Beskyttede havområder er internationalt anerkendt som et redskab til at støtte både tilpasning og afbødning. En oversigt over og perspektiver for fremtiden for beskyttede havområder findes i EEA's rapport om netværk for beskyttede havområder i Europas have (2015). På grundlag af ETC/ICM-undersøgelsen Spatial Analysis of Marine Protected Area Networks in Europe's Seas blev der offentliggjort en EEA-briefing  (2018) om beskyttede havområder.

EU-finansierede projekter (f.eks. MPA-ADAPT og MPA-ENGAGE for Middelhavet, ATLAS for Atlanterhavet) har givet betydelig indsigt i tilpasning til klimaændringer på dette område. Der er udviklet beslutningsstøtterammer og -værktøjer for at hjælpe beslutningstagerne med at tilpasse sig. Værktøjet til tilpasningsstøtte til øer blev udviklet af SOCLIMPACT-projektet for at hjælpe de politiske beslutningstagere med at udforme skræddersyede strategier og planer for tilpasning til klimaændringer for deres øer. ClimeFish beslutningsstøtterammen indeholder beslutningsstøtteressourcer og -systemer med det overordnede mål at bidrage til at sikre en bæredygtig produktion af fisk og skaldyr i lyset af klimaændringerne.

Støtte til investeringer og finansiering

Den nye FFR for 2021-2027 afsætter 30 % af sit budget til bekæmpelse af klimaændringer. Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond 2021-2027 (EHFAF)støtter innovative projekter, der bidrager til bæredygtig udnyttelse og forvaltning af akvatiske og maritime ressourcer, og som også bidrager til at opfylde målene i den europæiske grønne pagt, køreplanen for EU's klima- og miljøpolitikker.

LIFE-programmet medfinansierer projekter, der omfatter genopretning af hav- og kystøkosystemer og øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer. Det nye Horisont Europa omfatter tre søjler: Videnskabelig topkvalitet, globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne og et innovativt Europa. Inden for anden søjle er en specifik klynge (nr. 6) dedikeret til fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø, og den omfatter som forskningsområder have og oceaner. Der forventes nye muligheder med "Mission Starfish 2030" og "Genopretningaf vores oceaner og farvande", der har til formål at udvikle viden om, genoprette og beskytte vores oceanerog farvande senest i 2030. JPI Oceans er en mellemstatslig platform for langsigtet samarbejde, der er åben for alle EU-medlemsstater og associerede lande, der investerer i havforskning og maritim forskning. Klimaændringer er et strategisk område i JPI Oceans strategi 2021-2025 inden for rammerne af indbyrdes forbundne prioriterede områder for modstandsdygtige have.

En omfattende oversigt kan findes på siden om EU-finansiering af tilpasning.

Støtte til gennemførelsen

FARNET er et fællesskab af mennesker, der gennemfører lokaludvikling styret af lokalsamfundet under EHFAF. Dette netværk samler FLAG'er, forvaltningsmyndigheder, borgere og eksperter fra hele EU for at arbejde med bæredygtig udvikling af fiskeri og kystområder. I henhold til EU's tilpasningsstrategi er der planer om en større inddragelse af regionale organer gennem disse grupper. I FARNET-vejledningen "Fremadskuende strategier for fiskeriområder"blev det rapporteret, at FLAG'er gennem lokale projekter for bevidstgørelse og støtte til initiativer til fremme af livsstilsændringer, der favoriserer lokale og bæredygtige produkter og tjenesteydelser, kan hjælpe lokalsamfundene med modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

MRE af tilpasning

Rapporten om den første gennemførelsescyklus for havstrategirammedirektivet (2020) viser, at EU's ramme for beskyttelse af havmiljøet er en af de mest omfattende og ambitiøse på verdensplan. Det skal dog styrkes for at kunne håndtere fremherskende belastninger såsom overfiskning og ikkebæredygtige fangstmetoder, plastaffald, overskydende næringsstoffer, undervandsstøj, forurening og andre former for miljøbelastninger. Selv om klimaændringer er blandt de vigtigste belastninger for havmiljøet, som medlemsstaterne har fremført, er centrale emner såsom forsuring af havene i de europæiske have og virkningerne af marine hedebølger på havets biodiversitet ikke veletableret i overvågningsordningerne på EU-plan. Effektivt forvaltede beskyttede havområder er en del af programmet for foranstaltninger i de nationale havstrategier, der har til formål at undgå tab og forringelse af arter og levesteder, øge kystbeskyttelsen og økosystemernes modstandsdygtighed over for globale ændringer.