2.4 Hensyntagen til grænseoverskridende spørgsmål

De fleste direkte og indirekte virkninger af klimaændringerne er af grænseoverskridende karakter. Grænseoverskridende spørgsmål skaber indbyrdes afhængighed mellem landene (f.eks. hydrologiske, sociale og økonomiske i forbindelse med vand).

Et land bør derfor søge at etablere kontakt med nabolandene for at informere om tilpasningsprocessen og områder, der giver anledning til bekymring med hensyn til grænseoverskridende virkninger, og identificere tilgange til koordinering af forskellige politiske, retlige og institutionelle rammer.

Fælles tilpasnings- og katastroferisikostyringsbestræbelser kan desuden være nødt til at være baseret på identifikation af fælles trusler (f.eks. ved at foretage gensidige risikovurderinger) og skal være i overensstemmelse med hvert lands tilpasningsmål. Et godt udgangspunkt er at identificere områder, der er relevante for tilpasningsforanstaltninger, hvor der har været traditionelt grænseoverskridende samarbejde (f.eks. forvaltning af vandløbsoplande, risikostyring i forbindelse med oversvømmelser, forvaltning af nationalparker), og søge at inddrage forvaltningsmyndighederne i tilpasningspolitikken.

Investering i grænseoverskridende samarbejde er også en måde at minimere omkostningerne ved tilpasningsforanstaltninger på og maksimere fordelene ved dem ved at udvikle synergier i tilpasningsforanstaltninger og integrere konsekvenser for naboskabsjurisdiktioner.

Grænseoverskridende aktiviteter vedrørende klimaændringer og fælles udvikling af tilpasningsforanstaltninger finder allerede sted i europæiske makroregioner såsom Alpeområdet, Karpaterne, Nordvest- og Sydøsteuropa, Østersøen og under Donaustrategien. Andre grænseoverskridende aktiviteter på regionalt plan omfatter de igangværende tilpasningsaktiviteter i Pyrenæerne.

Alle disse omfattende aktiviteter, der involverer flere lande, modtager støtte fra EU. Desuden bidrager EU's politikker allerede til at løse nogle af de grænseoverskridende problemer, der er forbundet med klimaændringer. Oversvømmelsesdirektivet og vandrammedirektivet kræver f.eks. grænseoverskridende samarbejde i vandsektoren. Desuden findes der europæiske og paneuropæiske systemer for tidlig varsling og opdagelse af vejrskabte naturkatastrofer såsom Meteoalarm, det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem, det europæiske informationssystem for skovbrande og det europæiske tørkeobservatorium. EU-civilbeskyttelsesmekanismen udgør også en ramme for styrket samarbejde mellem EU's medlemsstater for effektivt at forebygge, forberede sig på og reagere på både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, herunder foranstaltninger såsom risikovurderinger og -planlægning, udveksling af god praksis, forbedring af videnbasen, uddannelse og øvelser.