4.2 Prioritering af tilpasningsmuligheder og valg af foretrukne

På grundlag af vurderingerne af mulige tilpasningsmuligheder bør der foretages et udvalg af de bedst egnede. Oftest kan en multikriterieanalyse (MCA) vise sig nyttig til at rangordne og vælge foretrukne muligheder. Den foretrukne liste over tilpasningsmuligheder bør også aftales med interessenterne, og interessenterne bør inddrages i vurderinger af monetære udligningsbeløb med henblik på at medtage forskellige værdier og kriterier i vurderingen.

Såsom MCA bør omfatte et sæt kriterier, såsom:

haster med hensyn til allerede eksisterende trusler
tidlig forberedende foranstaltning (for at undgå fremtidige skadesomkostninger)
række virkninger (muligheder, der dækker flere risici, kan foretrækkes)
cost-benefit-forhold
effektiviteten af tilpasningsforanstaltningerne
Socioøkonomiske konsekvenser for forskellige samfundsgrupper
tidseffektivitet
robusthed under en bred vifte af sandsynlige fremtidige virkninger
fleksibilitet med hensyn til justeringer eller reversibilitet i tilfælde af divergerende udviklinger
politisk og kulturel accept
forbedring af læring og selvstændig tilpasningsevne osv.

Når usikkerhed kan blive en årsag til manglende handling, vil anvendelsen af principperne om fleksibel forvaltning (f.eks. fokus på fleksible løsninger, win-win-muligheder, robuste foranstaltninger under en række mulige scenarier) lette beslutningstagningen (se MEDIATION Toolbox [VG1]).

Når det drejer sig om at udvælge og prioritere passende tilpasningsmuligheder til gennemførelse, begynder en forsigtig tilgang med at anerkende, at der er flere levedygtige muligheder og kombinationer af muligheder for effektiv tilpasning. Nogle af dem vil være bedre egnede til at minimere de risici, der er forbundet med gennemførelsen, selv i lyset af den dermed forbundne usikkerhed med hensyn til risici og fordele. Disse muligheder benævnes:

"No-regrets adaptation options", der er umagen værd, uanset omfanget af fremtidige klimaændringer;
"Low-regrets-muligheder", dvs. tilpasningsforanstaltninger, for hvilke de dermed forbundne omkostninger er relativt lave, og for hvilke fordelene, selv om de primært realiseres under de forventede fremtidige klimaændringer, kan være relativt høje
"vindermuligheder": tilpasningsmuligheder, der giver det ønskede resultat med hensyn til at minimere klimarisiciene eller udnytte potentielle muligheder, men som også yder et væsentligt bidrag til et andet socialt, miljømæssigt eller økonomisk mål
"fleksible eller adaptive forvaltningsmuligheder": de muligheder, der let kan justeres (og med lave omkostninger), hvis omstændighederne ændrer sig i forhold til de oprindeligt foretagne fremskrivninger og
"Muligheder med flere fordele" skaber synergier med andre mål såsom afbødning, reduktion af katastroferisici, miljøforvaltning eller bæredygtighed (f.eks. giver naturbaserede løsninger normalt så mange fordele).

På grund af den brede vifte af potentielle fremtidige virkninger af klimaændringerne og deres implicitte usikkerheder bør flere fordele og muligheder for tilpasning uden beklagelse og med lav beklagelse foretrækkes (se nøgleprincipper). Eksempler herpå er vandbesparende anordninger i regioner, der oplever tørke eller vandknaphed, eller isolering af bygninger i regioner, der er udsat for hedebølger. Ved at insistere på løsninger med flere fordele kan man også lette finansieringen af relaterede foranstaltninger ved at trække på ressourcer og lægge vægt på fælles fordele, der opvejer omkostningerne ved investeringer. EEA's briefing i 2024 om klima-ADAPT-casestudier viser alle aspekter af effektive tilpasningsløsninger (omkostninger og fordele, vellykket replikering og opskalering), der kan anvendes til at støtte prioriteringen af tilpasningsmuligheder.