European Union flag

5.1 Udarbejdelse af en tilpasningshandlingsplan

En tilpasningshandlingsplan er det centrale, vigtigste, etablerede og dokumenterede politiske instrument til gennemførelse af tilpasning. Den fastsætter, hvad der skal gøres for at omsætte prioriterede tilpasningsmuligheder til foranstaltninger, idet det præciseres, af hvem og hvornår, og der tages hensyn til ressourcebehov og -tildeling. Hovedformålet med en tilpasningshandlingsplan er at styre gennemførelsesprocessen ved at opstille en detaljeret køreplan for, hvordan tilpasningsmulighederne kan gennemføres i praksis.

Handlingsplandokumentet repræsenterer de politiske resultater af de foregående faser af tilpasningspolitikken. Den bør derfor være solidt baseret på resultaterne af trin 1-4 i tilpasningscyklussen. Den ledsagende handlingsplan, der bygger på tilpasningsstrategien og konkretiserer dens overordnede mål og strategiske retningslinjer, præsenterer porteføljen af udvalgte tilpasningsforanstaltninger, beskriver dem operationelt og på en struktureret måde og skitserer en strategisk proces og koordineringsmekanismer for gennemførelsen. Sammenlignet med den strategiske ramme tager en handlingsplan normalt sigte på en kortere tidshorisont og revideres derfor hyppigere. På grundlag af den nationale handlingsplan bør de subnationale forvaltningsniveauer i et land udvikle deres egne tilpasningspolitiske dokumenter og prioritere og operationalisere tilpasningsforanstaltninger i overensstemmelse med deres specifikke kontekst. Værktøjet til støtte for tilpasning til byerne yder vejledning til europæiske byer og andre lokale myndigheder. Det regionale tilpasningsstøtteværktøj (RAST) er blevet udviklet for at hjælpe lokale og regionale myndigheder med strategier og planer for tilpasning til klimaændringer.

I overensstemmelse med den tværgående karakter af tilpasning til klimaændringer vil tilpasningshandlingsplanerne blive integreret, og der vil blive fremlagt tværsektorielle politikdokumenter med forslag til tilpasningsforanstaltninger inden for og på tværs af en bred vifte af klimafølsomme sektorer. For at vejlede og lette integrationen af tilpasning på relevante sektorpolitiske områder kan der udarbejdes sektorspecifikke tilpasningsplaner som supplement til omfattende tilpasningsplaner.

Det anbefales kraftigt at inddrage interessenter fra relevante sektorer og niveauer, inddrage alle samfundsgrupper, søge og indgå aftaler med henblik på gennemførelse og drøfte tilpasningshandlingsplanen i en offentlig høring. Disse er afgørende elementer i styringen af tilpasningen og baner vejen for en effektiv gennemførelse.

Hvis en tilpasningshandlingsplan skal være effektiv, er det vigtigt at opnå politisk godkendelse. Tilpasningsstrategier og handlingsplaner kan være effektive, hvis de er juridisk ikkebindende, "bløde" politikker, men hvis de forankres i lovgivningen, vil det skabe lovbestemte ansvarsområder og dermed gavne deres gennemførelse.

Udformning af tilpasningshandlingsplanen

Handlingsplanen for tilpasning præsenterer og beskriver de udvalgte tilpasningsmuligheder, eventuelt organiseret i sektorrelaterede aktivitetsområder og tværgående eller generiske foranstaltninger, og skitserer veje til deres gennemførelse. Selv om detaljeringsgraden og strukturen kan variere, bør den bl.a. indeholde følgende oplysninger, der så vidt muligt præciseres for hver enkelt aktion:

  • Målsætninger for aktionerne
  • Rationaler og aktionernes relevans
  • Gennemførelsestrin og -veje
  • Instrumenter, der giver adgang til mainstreaming og gennemførelse
  • Gennemførelsesaktørernes roller og ansvarsområder, idet der udtrykkeligt tages hensyn til behovet for koordinering og samarbejde mellem aktører på alle niveauer
  • Tidsplan for gennemførelsen
  • Vurdering af de nødvendige ressourcer med hensyn til menneskelige, finansielle og videnrelaterede ressourcer
  • Tilgængelige finansieringsmuligheder
  • Potentielle konflikter og synergier
  • Indikatorer og mekanismer til overvågning og evaluering af gennemførelsens succes
  • Bestemmelser om revision af foranstaltninger
  • Informationsbehov, åbne forskningsspørgsmål og måder at lukke videnhuller på
  • Potentielle hindringer for handling og faktorer, der gør det lettere at overvinde disse

Allerede ved udformningen af handlingsplanen anbefales det kraftigt at tage hensyn til behovet for at overvåge og evaluere fremskridtene med gennemførelsen og tilpasningsresultaterne. Fastlæggelse af målene for hver foranstaltning på en klar og kontrollerbar måde og forslag til mulige indikatorer understøtter den efterfølgende måling af gennemførelsens succes. Hver tilpasningsforanstaltning kan have potentiale for synergier og konflikter med andre foranstaltninger, sektorspecifikke interesser eller andre offentlige politiske mål og for forskellige samfundsgrupper, herunder modvirkning af klimaændringer og reduktion af katastroferisici. Hvis konflikter og kompromiser skjules, truer dette sammenhængen mellem forskellige politikker og kan føre til utilsigtede ikkebæredygtige eller uhensigtsmæssige resultater. For at fremme synergieffekter og undgå antagonistiske virkninger af tilpasningsforanstaltninger er det derfor nyttigt at identificere og påpege potentielle konflikter og synergier i politikdokumentet og dermed støtte mainstreaming. Afhængigt af handlingsplanens anvendelsesområde og ambitionsniveau kan målgrupperne variere og være lige så brede som offentlige myndigheder på forskellige niveauer, udbydere af infrastruktur/tjenester, interessegrupper/NGO'er, forsknings- og uddannelsesorganisationer til private virksomheder (herunder forsikring og industri), ressourceforvaltere og jordejere, private husholdninger og civilsamfundet som helhed, herunder alle grupper, der potentielt berøres af planen. I det omfang det er relevant, kan det være nyttigt at opdele dem i gennemførelsesaktører, der bærer hovedansvaret for en foranstaltning, samarbejdspartnere og yderligere involverede interessenter.

Planlægning af tilpasningsforløb

En tilpasningshandlingsplan kan tilrettelægges i tilpasningsforløb, hvor gennemførelsesordningen for hver tilpasningsmulighed består af en række foranstaltninger hen imod et foruddefineret tilpasningsmål. I den forbindelse udgør hvert gennemførelsestrin en byggesten, der er knyttet til tidshorisonter og tager hensyn til usikkerheden i gennemførelsesprocessen. Tilpasningsforløb giver en konceptuel ramme for fleksibel politikplanlægning, der muliggør en iterativ og dynamisk gennemførelsesproces for at håndtere usikkerheder, håndtere ændringer inden for komplekse socioøkologiske systemer og begrænse uønskede og uhensigtsmæssige konsekvenser. Tilpasningsveje består af en sekvens af mulige handlinger, der ligner et beslutningstræ. I tidens løb kan mulige "tipping points" (f.eks. klimahændelser, ændringer i eksterne rammebetingelser) udløse en revisionsmekanisme til at kontrollere, om indsatsområdet stadig opfylder det angivne mål eller ej. Dette kan resultere i et behov for at skifte til en anden gennemførelsesvej. Når denne tilgang er forbundet med forsvarlig overvågning og evaluering af gennemførelsen, kan den bidrage til at støtte læring over tid og øge modstandsdygtigheden eller tilpasningsevnen.

Kilde: Zandvoort et al. (2017): Tilpasningsforløb i planlægningen af usikre klimaændringer: Ansøgninger i Portugal, Tjekkiet og Nederlandene. Miljøvidenskab og -politik 78 (2017) 18-26.

Lær af gode eksempler fra tværnationale, nationale og subnationale niveauer

Tilpasningsstrategier og handlingsplaner i andre europæiske lande samt sådanne, der findes i visse tværnationale (makro)regioner, kan tjene som nyttige eksempler for lande eller regeringer på subnationalt territorialt niveau i forbindelse med udarbejdelsen af deres egne tilpasningsplanlægningsdokumenter. Det er bedst at vurdere og sammenligne dokumenter fra flere lande, lære af bedste praksis og anvende dem på en tilpasset måde. Tværnationale samarbejdsstrukturer og -netværk såsom europæiske tværnationale samarbejdsregioner, makroregionale strategier og internationale konventioner kan i høj grad støtte udveksling af viden og gensidig læring af erfaringer mellem lande og regioner. Tværnationalt netværkssamarbejde kan også bidrage til en bedre tilpasning af tilpasningspolitikken på EU-plan, tværnationalt plan og nationalt plan og til at overveje grænseoverskridende tilpasningsspørgsmål i tilpasningspolitiske dokumenter.

Flere klima-ADAPT-casestudier, filtreret efter forvaltningsniveauer og nøgletypeforanstaltninger i klima-ADAPT-ressourcekataloget, rapporterer om de nyeste forvaltningstilgange til planlægning og gennemførelse af tilpasning på forskellige forvaltningsniveauer.

Climate-ADAPT database items

Guidelines on developing adaptation strategies

Yderligere ressourcer

Language preference detected

Do you want to see the page translated into ?

Exclusion of liability
This translation is generated by eTranslation, a machine translation tool provided by the European Commission.