3.1 Oprettelse af et katalog over relevante tilpasningsmuligheder

Byområder er knudepunkter for menneskelige aktiviteter og påvirkes ofte af flere risici i forbindelse med klimaændringer på samme tid. Tilpasningsforanstaltningerne skal derfor dække en bred vifte af spørgsmål, herunder teknologiske, informative, organisatoriske, adfærdsmæssige, økosystembaserede og socioøkonomiske på forskellige forvaltningsniveauer, sektorspecifikke såvel som tværsektorielle. Udarbejdelse af et katalog over foranstaltninger giver en systematisk samling af potentielle tilpasningsmuligheder for den specifikke bykontekst, som kan anvendes i den efterfølgende vurderings- og udvælgelsesproces.

Når man begynder at udarbejde kataloget over tilpasningsmuligheder til overvejelse, skal den overordnede tilgang og målene for tilpasningsplanlægningen i kommunen overvejes. Generelt sigter tilpasningsmulighederne mod en eller flere af følgende:

• Acceptere virkningerne af klimaændringerne og bære de tab, der opstår som følge af risici (f.eks. håndtering af tilbagetrækning fra stigende vandstand i havene)
• modregne tab ved at dele eller sprede risici eller tab (f.eks. gennem forsikring)
• undgå eller reducere eksponering og/eller sårbarhed over for klimarisici (f.eks. gennem fysisk planlægning, opførelse af nye oversvømmelsessikringer eller ændring af adfærd, placering eller aktivitet)
• Udnytte nye muligheder (f.eks. ved at deltage i en ny aktivitet eller ændre praksis for at drage fordel af ændrede klimaforhold).

En anden måde at overveje tilpasningsmuligheder på er at tænke på de typer foranstaltninger, der kan træffes. Disse kan være:

1. "Bløde" tilpasningsforanstaltninger, herunder følgende typer:

• Ledelsesarbejde (f.eks. indførelse af flekstid under hedebølger)
• Strategisk (f.eks. idriftsættelse af nye bygninger med klimarobust design som led i det planlagte bybygningsprogram)
• Midlertidig (f.eks. brug af skygger til at reducere stigninger i solvarmen)

2. Teknisk / "grå" (f.eks. renovering af bygninger, forbedre det fysiske oversvømmelsessikringssystem, øge kloaksystemernes kapacitet)

3. Økologisk/grøn (f.eks. gennemførelse eller udvidelse af grøn infrastruktur til forvaltning af vandafstrømning eller mikroklimamoderation).

Kommunerne kan også vælge at fokusere på at øge "tilpasningskapaciteten", hvilket indebærer udvikling af menneskers, myndigheders og sektorers evne til at reagere effektivt på klimaændringerne. Dette omfatter foranstaltninger inden for følgende områder:

• adgang til forskningsresultater eller deltagelse i forskningsprojekter
• gennemførelse af forskning
• overvågningsdata og relevante informationskilder
• bevidstgørelse gennem uddannelse, udveksling af erfaringer og uddannelsesinitiativer og
• skabe en understøttende institutionel ramme, f.eks. ved at:
  • ændring af standarder
  • ændring af lovgivning
  • etablering af lokale finansieringsmekanismer
  • vejledning i god praksis og
  • udvikling af passende politikker, planer og strategier.

Ved udarbejdelsen af foranstaltninger bør der lægges vægt på:

• vælge foranstaltninger, der afhjælper de identificerede sårbarheder
• herunder også ikkekonventionelle og innovative løsninger (det hæmmer ofte tilpasningen at gøre, som man plejer)
• sikring af en god blanding af forskellige typer muligheder (f.eks. tekniske – ikke-tekniske)
• at sætte langsigtede mål over kortsigtede politiske interesser og
• fremme af yderligere drøftelser og en bedre kommunikation med politikere og interessenter anbefales det, at tilpasningsmulighederne beskrives i faktablade efter en fælles struktur som beskrevet i trin 4.1.

Tilpasningsmuligheder kan hentes fra litteraturkilder og databaser, der stilles til rådighed af videnskabelige eksperter og tekniske konsulenter, deles af kolleger fra andre afdelinger og myndigheder, repræsentanter for andre kommuner eller indhentes fra andre kilder gennem inddragelse af interessenter. I løbet af de seneste år er der udarbejdet adskillige kataloger over tilpasningsmuligheder af forskere, bynetværk, nationale eller regionale myndigheder eller interesseorganisationer (se de tilknyttede ressourcer nedenfor). Disse kataloger bør danne grundlag for et udvalg af muligheder, der passer ind i den specifikke bymæssige kontekst og til de definerede tilpasningsmål. Trin 3.2 indeholder vejledninger til kilderne til eksempler på og eksempler på allerede gennemførte tilpasningsforanstaltninger i byområder.

Det skal også erkendes, at tilpasning ikke altid kræver helt nye tiltag. Tilpasning betyder ofte, at man overvejer og tilpasser aktiviteter, der under alle omstændigheder ville være nødvendige for en bæredygtig udvikling af byen, eller integrerer tilpasning i eksisterende eller ny lovgivning, normer og planer (f.eks. risikostyringsplaner for oversvømmelser i henhold til EU's oversvømmelsesdirektiv). Byerne har allerede mange værktøjer til rådighed til at tilpasse sig, f.eks. muligheder for at udnytte det eksisterende arbejde med katastroferisikoreduktion eller de nuværende ressource- og infrastrukturforvaltningsordninger og -planer (se også trin 2.6).