Landbrug

Nøglebudskaber

• Landbrugssektoren er ikke kun en vigtig drivkraft bag klimaændringerne, men påvirkes også i alvorlig grad af dem. Den politiske indsats er derfor ikke kun rettet mod modvirkning af klimaændringer i landbruget, men også mod at gøre sektoren mere robust og minimere virkningerne af klimaændringerne.

• EU's tilpasningsstrategi, LULUCF-forordningen og EU's fælles landbrugspolitik er instrumenter, der kan anvendes til at stimulere tilpasningsløsninger og forbedre landbrugssektorens modstandsdygtighed over for klimarisici. Der er opstået netværk for viden om tilpasning og fagfolk, der letter informationsudveksling og kapacitetsopbygning, herunder fra flere EU-finansierede forskningsprogrammer.

• Overvågning, rapportering og evaluering af landbrugsforanstaltninger på EU-plan vil i vid udstrækning afhænge af den formelle rapporteringsmekanisme under den reformerede fælles landbrugspolitik.

Virkninger, sårbarheder og risici

Vesna Špoljar, Climate Change PIX /EEA

Landbrugssektoren er en af de vigtigste drivkræfter bag klimaændringerne, idet den udleder metan (CH₄), dinitrogenoxid (N₂O) og kuldioxid (CO₂), hovedsagelig i forbindelse med husdyrproduktion, herunder håndtering af husdyrgødning, og tilførsel af gødning. Andelen af europæiske drivhusgasemissioner ligger i øjeblikket på ca. 10 %, eksklusive opstrømsemissioner i lande, hvorfra Europa importerer fødevarer og foder. Klimaændringerne påvirker det europæiske landbrug og kræver, at landbrugssystemerne og landbrugerne tilpasser sig. Stigende temperaturer og atmosfærisk CO2-koncentration, ændringer i nedbørsmønstre og hyppigere ekstreme hændelser påvirker høstudbyttet og husdyrproduktiviteten i Europa, men også vandforvaltningen og betingelserne for transport og oplagring. Afgrødeproduktiviteten forventes generelt at falde i de sydlige regioner og at stige i nord. Desuden vil hyppigere ekstreme vejrforhold forårsage udbredte og skadelige virkninger i hele Europa.

Den europæiske klimarisikovurdering identificerede flere store klimarisici for de europæiske fødevaresystemer. Risiciene for afgrødeproduktionen som følge af vand- og varmestress er mest alvorlige og presserende, og Sydeuropa er en hotspotregion. Klimapåvirkninger på fødevareproduktionen kan føre til indkomstmuligheder i landdistrikter og kystområder, arealanvendelse, socialt sårbare befolkningsgruppers sundhed og økonomien som helhed.

Politiske rammer

EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, der blev vedtaget i 2021, har til formål at gøre tilpasningen mere intelligent, hurtigere (fremskynde udrulningen af tilpasningsløsninger) og mere systemisk (integrerede løsninger og planer). Fremme af lokal tilpasning, naturbaserede løsninger, bæredygtig anvendelse og ferskvandsressourcernes modstandsdygtighed er særlig relevant for landbrugssektoren, mens en intensivering af den internationale indsats er afgørende for at undgå forstyrrelser i EU's landbrugsimport.

Forslagene til tilpasning af forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) har til formål at øge CO2-opsamlingen inden for landbrug og skovbrug med betydelige konsekvenser for ændringer i arealanvendelsen. Foranstaltningerne til at opnå dette, såsom vedligeholdelse af græsarealer, kulstofbindende dyrkning og genopretning af tørvemoser, vil også bidrage til at forebygge jorderosion og mindske risikoen for oversvømmelser.

Konkrete tilpasningsforanstaltninger i landbrugssektoren støttes primært gennem den fælles landbrugspolitik med bæredygtighed og klimaindsats som centrale mål. Under den fælles landbrugspolitik styrkes de obligatoriske foranstaltninger til beskyttelse af miljøet, og der etableres flere finansieringsmuligheder for skovforvaltning, forvaltning af ugunstigt stillede områder og økoordninger. For eksempel skal mindst 3 % af agerjorden på hver bedrift afsættes til biodiversitet og ikkeproduktive elementer med mulighed for at modtage støtte via økoordninger for at nå op på 7 %. Særlige tilpasningsforanstaltninger har hidtil ikke spillet en fremtrædende rolle i den fælles landbrugspolitik, men de obligatoriske og frivillige grønne foranstaltninger giver ofte tilpasningsløsninger på kort til mellemlang sigt på bedriftsniveau. En grøn betaling under den fælles landbrugspolitiks søjle 1 omfatter afgrødediversificering, etablering af miljømæssige fokusområder og bevarelse af permanente græsarealer. Støtte til udvikling af landdistrikterne under den fælles landbrugspolitiks søjle 2 omfatter skovudvikling, miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger, økologisk landbrug og Natura 2000-betalinger. Finansieringsordningerne suppleres med uddannelsesforanstaltninger og anden støtte til forbedring af produktiviteten og modstandsdygtigheden over for klimaændringer fra bedriftsrådgivningssystemet, innovationspartnerskabet og anvendt forskning.

I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien lægges der i forslagene til den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 større vægt på miljø- og klimaindsatsen. Der indføres obligatoriske foranstaltninger og flere finansieringsmuligheder med henblik på bevarelse af kulstofrig jordbund, sædskifte, næringsstofforvaltning og økoordninger.

Forbedring af videngrundlaget

Den europæiske klimarisikovurdering 2024 indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for landbrugssektoren.

Klimaudsatte sektorer som landbrugssektoren er særligt sårbare over for klimaændringer i henhold til IPCC AR6 WG II-rapporten Climate Change 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed. Der forventes en øget risiko for ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og ændringer i vækstbetingelserne. Effektive muligheder for tilpasning omfatter avl med henblik på klimatilpasning eller udvælgelse til modstandsdygtige afgrøder/kultivarer, skovlandbrug, landskabsdiversificering og bylandbrug.

IPCC's særrapport om global opvarmning på 1,5 °C behandlede indvirkningen på landbrugssektoren i forskellige kapitler og pegede på relaterede tilpasningsbehov. Det er en prioritet at øge viden på disse områder, herunder om omkostninger og fordele ved landbrugsrelaterede tilpasningsforanstaltninger. I IPCC's særrapport om klimaændringer og jord vurderes den nuværende videnskabelige viden, herunder om jordforringelse, ørkendannelse og fødevaresikkerhed, fastlæggelse af rammer og tilpasningsmuligheder samt om specifikke udfordringer og muligheder for landbrugssektoren.

EEA's rapport om tilpasning til klimaændringer i landbrugssektoren i Europa giver et overblik over, hvordan EU's politikker og programmer håndterer tilpasning til klimaændringer, og indeholder eksempler på gennemførlige og vellykkede tilpasningsforanstaltninger.

Det Fælles Forskningscenter (JRC) støtter Europa-Kommissionen i udarbejdelsen af modeller for klimaændringernes økonomiske indvirkning på landbrugssektoren og evalueringen af tilpasnings- og modvirkningspolitikker (f.eks. PESETA-projekterne). Flere forskningsprojekter vedrørende tilpasning i landbrugssektoren er blevet finansieret under LIFE-programmer (f.eks. AgriAdapt, ADAPT2CLIMA, LiveAdapt osv.) og Horisont 2020 (f.eks. MOSES, BINGO, COACCH, Flourish, FATIMA, RUN4LIFE, RESFOOD, IoF2020).

Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S) leverer oplysninger, værktøjer og data om klimaændringer, herunder flere demonstrationstjenester for landbrugssektoren. Det giver gratis og åben adgang til sektorinformationssystemet (SIS), der er tilgængeligt fra Climate Data Store, for at støtte regionale tilpasningsinitiativer. Yderligere tjenester til vandsektoren omfatter vandindikatorer, der kan anvendes til at udvælge passende afgrøder og planlægge kunstvandingsinfrastruktur, samt demonstrationer i forbindelse med tilpasning til klimaændringer. Copernicus-Landovervågningstjenesten leverer telemålingsdata om jorddække og ændringer i jorddække, vegetationsfænomenologi og produktivitet, som vil bidrage til at definere afgrødeudbyttet. Fremover kan telemålingsdata informere om regionale ændringer i arealdække som følge af tilpasningsforanstaltninger samt om aggregerede tendenser på EU-plan.

Det fælles programlægningsinitiativ vedrørende landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer fokuserer forskning i 24 lande på at tackle de indbyrdes forbundne udfordringer i forbindelse med bæredygtigt landbrug, fødevaresikkerhed og virkningerne af klimaændringer.

Flere internationale netværk, organisationer og foreninger deler viden inden for deres praksisfællesskaber. De omfatter European Conservation Agriculture Federation, International Federation of Organic Agriculture Movements (deneuropæiske regionale gruppe) og COPA-COGECA.

Støtte til investeringer og finansiering

EU's finansiering til tilpasning støttes af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027, som sikrer, at klimatilpasningsforanstaltninger er blevet integreret i alle EU's større udgiftsprogrammer.

Inden for dette FFR-budget er der afsat 386,6 mia. EUR til den fælles landbrugspolitik. Størstedelen, 270 mia. EUR, af udgifterne vil gå til indkomststøtte under søjle 1, og yderligere 20 mia. EUR vil blive øremærket til markedsstøtte. Resten (ca. en fjerdedel) vil blive brugt på støtte til udvikling af landdistrikterne under søjle 2.

Der vil blive stillet yderligere midler til rådighed gennem EU's Horisont Europa-forskningsprogram til støtte for specifik forskning og innovation inden for fødevarer, landbrug, udvikling af landdistrikter og bioøkonomi.

EU's mission om tilpasning til klimaændringer støtter regioner, byer og lokale myndigheder i deres bestræbelser på at opbygge modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer og yder finansiering som led i Horisont Europa, EU's rammeprogrammer for forskning og innovation. Regioner og lokale myndigheder i lande, der er associeret med Horisont Europa, eller i lande, der forhandler om associering med Horisont Europa, kan inddrages i missionens aktioner. Virksomheder kan også være berettiget til at deltage, f.eks. som innovatorer, der leverer innovative løsninger eller klimatjenester. Der findes finansieringsmuligheder på finansierings- og udbudsportalen, navnlig under Horisont Europas arbejdsprogram for 2023-2024.

I de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik vil næsten 98 mia. EUR, svarende til 32 % af den samlede finansiering under den fælles landbrugspolitik (EU og medfinansiering), blive afsat til at skabe fordele for klimaet, vandet, jordbunden, luften, biodiversiteten og dyrevelfærden og til at tilskynde til praksis ud over de obligatoriske betingelser.

Ud over investeringerne i den fælles landbrugspolitik findes der en række EU-instrumenter til støtte for tilpasning:

• LIFE-delprogrammet for klimaindsatsen
• Interreg Europe-programmet
• Horisont Europa-programmet for forskning og innovation, der er særlig relevant for tilpasning i landbrugssektoren, er klynge 6 om fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø.

En omfattende oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

MRE af tilpasning

Der er udviklet en rapporteringsmekanisme i forbindelse med de nationale strategiske planer for den fælles landbrugspolitik i landbrugssektoren, og der er vedtaget en tilsvarende indikatorramme for performancerapporten til deling af aggregerede oversigter på nationalt plan.