Biodiversitet

Biodiversitet

Nøglebudskaber

• Bevarelse af biodiversiteten og klimaindsatsen hænger uløseligt sammen: Biodiversitet spiller en vigtig rolle i reguleringen af klimaet, men samtidig påvirker klimaændringerne alle arter og deres levesteder. Klimaændringer påvirker økosystemdynamikken og levestedernes egnethed til biodiversitet.
• Økosystembaserede tilgange kan bidrage til at mindske biodiversitetens sårbarhed, og økosystemernes økonomiske sektorer kan anerkende og tilpasse sig klimaændringerne ved at vedtage en økosystembaseret tilgang. Dette kan opnås gennem foranstaltninger til forvaltning af levesteder og arter, tilpasning af arealanvendelsen og vandforvaltning, som forbedrer den økologiske infrastruktur og øger de lokale befolkningers og levesteders robusthed.
• EU's politiske ramme, herunder biodiversitetsstrategien, fugle- og habitatdirektiverne, Natura 2000, strategien for grøn infrastruktur og EU's forordning om invasive arter, indeholder bestemmelser herom med tilhørende foranstaltninger under sektorpolitikkerne (f.eks. den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik). Der foretages betydelige investeringer i videnudvikling for at støtte biodiversiteten og genoprette eller bevare sunde økosystemer.

Virkninger og sårbarheder

Klimaændringer påvirker biotiske og abiotiske faktorer, der bestemmer planternes vækstbetingelser, vegetationens struktur og sammensætning samt fordelingen og tætheden af arter og deres interaktioner. Levesteder kan ændre sig eller forsvinde, og bestande af arter kan blive stadig mere isolerede eller sårbare over for udryddelse. Desuden kan invasive arter og nye sygdomme yderligere udhule den naturlige biodiversitet. Selv indfødte skadedyr kan blive en større trussel med mildere vintre eller ændringer i sæsonlængder.

Bevarelse og genopretning af økosystemer, f.eks. ved at genoprette tørvemoser eller naturlige forhold i vandløbsoplande, er ikke kun gavnligt for biodiversiteten i sig selv, men også afgørende for at mindske klimaændringernes indvirkning på samfundet (f.eks. oversvømmelser).

Politiske rammer

EU's biodiversitetsstrategi frem til 2030, der blev vedtaget i 2020 inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, udstikker kursen for genopretning af EU's biodiversitet i erkendelse af, at biodiversitetstab og klimakriser er indbyrdes forbundne og kræver en koordineret indsats. Disse forbindelser anerkendes også kraftigt i EU's tilpasningsstrategi, som er et andet vigtigt element i den europæiske grønne pagt gennem opskalering af naturbaserede løsninger. Naturbaserede løsninger ses som en vigtig mekanisme til at tackle den dobbelte krise med tab af biodiversitet og klimaændringer samt potentialet for at skabe fordele for naturen, samfundet og økonomien.

EU's politik anerkender den afgørende rolle, som grønne og blå landskabselementer spiller i tilpasningen til klimaændringer, idet Natura 2000-nettet, der er oprettet i henhold til EU's fugle- og habitatdirektiver, udgør en unik rygrad i beskyttede områder. Retningslinjer for håndtering af klimaændringer i forvaltningen af Natura 2000-lokaliteter blev udarbejdet i 2013 for at lette forvaltningen af lokaliteter og beslutningstagningen på lokalt og regionalt plan. Retningslinjerne præciserer behovet for at gå fra et statisk bevaringsperspektiv til en adaptiv forvaltningstilgang, som omfatter hensyntagen til potentielle klimapåvirkninger og udformning af forvaltningsforanstaltninger, der tager hensyn til disse virkninger.

Den 22. juni 2022 vedtog Kommissionen forslaget til den juridisk bindende lov om naturgenopretning. Dette skal sikre modstandsdygtige økosystemer, levesteder og arter i lyset af truslerne fra klimaændringer og bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer som en vigtig naturbaseret løsning.

EU-strategien for grøn infrastruktur henviser direkte til EU-strategien for tilpasning til klimaændringer gennem tiltag vedrørende grøn infrastruktur, økosystembaserede tilgange til fremme af tilpasning og katastroferisikoreduktion. Begrebet grøn infrastruktur beskriver økologiske netværk i deres bredere sammenhæng (ud over beskyttede områder) og understreger betydningen af at bevare og genoprette leveringen af økosystemgoder og -tjenester til samfundet og værdien af multifunktionelle økosystemer. Grøn infrastruktur bidrager også til sammenhængen i Natura 2000-nettet ved at forbedre landskabets gennemtrængelighed. Det skaber økologiske netværk, der kan bidrage til at forbedre den fremtidige økologiske modstandsdygtighed, fordi de grønne korridorer gør det muligt for arter at flytte deres intervaller som reaktion på klimaændringer.

Invasive ikkehjemmehørende arter udgør en af de primære trusler mod biodiversiteten og økosystemtjenesterne, navnlig i geografisk og evolutionært isolerede økosystemer såsom små øer. Klimaændringer øger bl.a. risikoen for (nye) invasive arters udbredelse, navnlig termofile arter. Dette behandles i EU's forordning om invasive arter.

Navnlig med hensyn til økosystemtjenester er der synergier med andre sektorer. EU's jord til bord-strategi forbinder udtrykkeligt fødevareforsyningskæden med biodiversitet og klima. Desuden har vandrammedirektivet , havstrategirammedirektivet , den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik alle sektortilgange til håndtering af sidegevinster i forbindelse med biodiversitet og klima.

Forbedring af videnbasen

Klima, biodiversitet og økosystemer betragtes som indbyrdes afhængige i IPCC's AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed. Biodiversiteten har begrænset kapacitet til at tilpasse sig de forventede ændringer i klimaet (som forudsagt i IPCC's særrapport om en global opvarmning på 1,5 °C). Det er derfor afgørende at støtte biodiversitetens modstandsdygtighed over for klimaændringer for at bevare økosystemets funktion. Virkningerne af klimaændringer kan kun reduceres effektivt ved at bevare (eller genetablere) biodiversiteten i 30-50 % af jordens ferskvands- og havområder. Beskyttelse eller genetablering af biodiversiteten skaber en buffer, der reducerer virkningerne og mindsker vores sårbarhed over for stadig mere ekstreme klimahændelser.

Der er indledt et samarbejde mellem Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) og Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) for at tage fat på den fælles biodiversitets- og klimadagsorden. Den første workshop resulterede i et videnskabeligt resultat , som skitserer forbindelserne og løftestangseffekterne i den nuværende forvaltning og de socioøkologiske systemer, der kan bidrage til at fremme overgangen til transformativ forvaltning med henblik på at tackle sammenhængen mellem biodiversitet, klima og samfund.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) offentliggjorde en indikatorbaseret vurdering af tidligere og forventede klimaændringer og deres indvirkning på økosystemer og samfund. I en anden EEA-rapport anerkendes naturbaserede løsninger som et vigtigt instrument til at mobilisere den fælles biodiversitets- og klimadagsorden. ETC Inland Coastal and Marine Waters group offentliggjorde biodiversiteten i Europas have og gav et overblik over tilstanden af den akvatiske biodiversitet, herunder virkningerne og tendenserne som følge af klimaændringerne.

Det Fælles Forskningscenter har et videncenter om biodiversitet, der skal tilvejebringe det videnskabelige grundlag for integrationen af EU's biodiversitetspolitikker, herunder klimaændringer. Den offentliggjorde den første EU-økosystemvurdering nogensinde i juli 2021 og fremhævede, at klimaændringernes indvirkning på biodiversiteten er stigende. BiodiverCities er et EU-pilotprojekt, der for nylig blev lanceret for at forbedre civilsamfundets deltagelse i planlægningen af beslutningstagning med hensyn til biodiversitet i byerne og naturen i og omkring byerne.

Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S),som gennemføres af Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser på vegne af Den Europæiske Union, indsamler data for at overvåge klimaet og forudsige, hvordan det vil ændre sig i fremtiden. Disse oplysninger kan bruges til at undersøge, præcis hvordan klimaændringer vil påvirke forskellige sektorer, landskaber og økosystemer.

Omfattende data og oplysninger om biodiversitet i EU kan findes i informationssystemet for biodiversitet i Europa (BISE) med oplysninger om, hvordan biodiversiteten påvirkes af klimaændringerne.

Støtte til investeringer og finansiering

EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-27 beløber sig til 1,21 bio. EUR med yderligere 807 mia. EUR fra næste generation af EU's genopretningsinstrument. 30 % af dette budget er øremærket til aktiviteter, der bidrager til klimamålene.

EU's biodiversitetsstrategi for 2030 har til formål at frigøre mindst 20 mia. EUR om året til naturen og sikre, at en betydelig del af de 30 % af FFR'en, der er afsat til klimaindsatsen, investeres i biodiversitet og naturbaserede løsninger. Den anerkender genopretningen af økosystemtyper, der er særligt vigtige kulstofdræn, såsom skove, tørvemoser, græsarealer, vådområder, mangrover og havgræsenge, og anerkender også den rolle, som genopretning af jordbunden spiller i denne henseende. Det giver mulighed for et sammenhængende transeuropæisk naturnet under dets beskyttelsessøjle for at muliggøre artsmigration og klimatilpasning.

De vigtigste EU-instrumenter, der er til rådighed til støtte for tilpasning, er:

• LIFE-programmet
• Horisont Europa: Mest relevant for biodiversitet og tilpasning til klimaændringer er klynge 6 om fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø.

Forskning i biodiversitet og tilpasning støttes også gennem BiodivERsA ERA-Net, som koordinerer nationale forskningsprogrammer om biodiversitet i hele Europa.

I øjeblikket er den vigtigste drivkraft bag de registrerede biodiversitetsudgifter i EU-budgettet under den fælles landbrugspolitik, og dette forventes at fortsætte. Der afholdes også betydelige udgifter under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Socialfonden og Samhørighedsfonden. En samlet oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

MRE af tilpasning

De vigtigste resultater i EEA's rapport om naturens tilstand fra 2020 omfatter en bekræftelse af, at klimaændringer er en stigende trussel mod biodiversiteten, og at landbrugsaktiviteter, nedlæggelse af landbrug og forurening er et stort pres på levesteder og arter. For at forstå ændringerne i Europas biodiversitet over tid er Den Europæiske Union afhængig af data, der indsamles og indberettes på en konsekvent og sammenlignelig måde. Hvert sjette år skal EU's medlemsstater aflægge rapport om størrelsen af og tendenserne i fuglebestandene (fugledirektivets artikel 12) og om bevaringsstatus for og tendenser i bestemte levesteder og arter (habitatdirektivets artikel 17) på deres europæiske områder. For at undersøge synergierne og afvejningerne mellem beskyttelse af biodiversitet og modvirkning af og tilpasning til klimaændringer var organisationen IPBES (Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser) og IPCC vært for en workshop i 2021. Dette er en videnskabelig rapport, der er udarbejdet inden for rammerne af de vigtige internationale aftaler, herunder Parisaftalen, og målene for bæredygtig udvikling. Denne workshop undersøgte samspillet mellem klima og biodiversitet, fra aktuelle tendenser til rollen og gennemførelsen af naturbaserede løsninger og bæredygtig udvikling af det menneskelige samfund.