Biodiversitet

Biodiversitet

Nøglebudskaber

• Bevarelse af biodiversiteten og klimaindsatsen er uløseligt forbundet: Biodiversitet spiller en vigtig rolle i reguleringen af klimaet, men samtidig påvirker klimaændringerne alle arter og deres levesteder. Klimaændringer påvirker økosystemets dynamik og levestedernes egnethed til biodiversitet.
• Økosystembaserede tilgange kan bidrage til at mindske biodiversitetens sårbarhed, og økosystemernes økonomiske sektorer kan anerkende og tilpasse sig klimaændringerne ved at vedtage en økosystembaseret tilgang. Dette kan opnås gennem foranstaltninger til forvaltning af levesteder og arter, tilpasning af arealanvendelse og vandforvaltning, som forbedrer den økologiske infrastruktur og øger lokalbefolkningernes og levestedernes robusthed.
• EU's politikramme, herunder biodiversitetsstrategien, fugle- og habitatdirektiverne, Natura 2000, strategien for grøn infrastruktur og EU-forordningen om invasive arter, indeholder bestemmelser herom med tilhørende foranstaltninger under sektorpolitikker (f.eks. den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik). Der foretages betydelige investeringer i videnudvikling for at støtte biodiversiteten og genoprette eller bevare sunde økosystemer.

Virkninger og sårbarheder

Klimaændringer påvirker biotiske og abiotiske faktorer, der bestemmer plantevækstbetingelser, vegetationsstruktur og sammensætning samt fordelingen og tætheden af arter og deres interaktioner. Habitater kan ændre sig eller forsvinde, og populationer af arter kan blive mere og mere isolerede eller sårbare over for udryddelse. Desuden kan invasive arter og nye sygdomme yderligere udhule den naturlige biodiversitet. Selv indfødte skadedyr kan blive en større trussel med mildere vintre eller ændringer i sæsonlængder.

Bevarelse og genopretning af økosystemer, f.eks. ved at genoprette tørvemoser eller naturlige forhold i vandløbsoplande, er ikke kun til gavn for biodiversiteten i sig selv, men bidrager også til at mindske klimaændringernes indvirkning på samfundet (f.eks. oversvømmelser).

Politiske rammer

EU's biodiversitetsstrategi frem til 2030, der blev vedtaget i 2020 inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, sætter EU's biodiversitet på vej mod genopretning i erkendelse af, at tab af biodiversitet og klimakriser er indbyrdes forbundne og kræver en koordineret indsats. Disse forbindelser anerkendes også i høj grad i EU's tilpasningsstrategi, som er et andet væsentligt element i den europæiske grønne pagt gennem opskalering af naturbaserede løsninger. Naturbaserede løsninger betragtes som en vigtig mekanisme til at tackle den dobbelte krise med tab af biodiversitet og klimaændringer samt potentialet for at skabe fordele for naturen, samfundet og økonomien.

EU's politik anerkender den afgørende rolle, som grønne og blå landskabselementer spiller i tilpasningen til klimaændringer, idet Natura 2000-nettet, der er oprettet i henhold til EU's fugle- og habitatdirektiver, udgør en unik rygrad i beskyttede områder. I 2013 blev der udarbejdet retningslinjer for håndtering af klimaændringer i forvaltningen af Natura 2000-lokaliteter for at lette forvaltningen af lokaliteter og beslutningstagningen på lokalt og regionalt plan. Retningslinjerne præciserer behovet for at gå fra et statisk bevaringsperspektiv til en adaptiv forvaltningstilgang, som omfatter hensyntagen til potentielle klimapåvirkninger og udformning af forvaltningsforanstaltninger, der tager hensyn til disse virkninger.

Den 22. juni 2022 vedtog Kommissionen forslaget til den juridisk bindende naturgenopretningslov. Dette skal sikre modstandsdygtige økosystemer, levesteder og arter over for trusler fra klimaændringer, bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer som en central naturbaseret løsning.

I EU-strategien for grøn infrastruktur henvises der direkte til EU-strategien for tilpasning til klimaændringer gennem foranstaltninger vedrørende grøn infrastruktur, økosystembaserede tilgange til fremme af tilpasning og reduktion af katastroferisici. Begrebet grøn infrastruktur beskriver økologiske net i deres bredere sammenhæng (ud over beskyttede områder) og understreger betydningen af at opretholde og genoprette leveringen af økosystemgoder og -tjenester til samfundet og værdien af multifunktionelle økosystemer. Grøn infrastruktur bidrager også til sammenhængen i Natura 2000-nettet ved at forbedre landskabets permeabilitet. Det skaber økologiske netværk, der kan bidrage til at forbedre den fremtidige økologiske modstandsdygtighed, fordi de grønne korridorer gør det muligt for arter at ændre deres udbredelsesområder som reaktion på klimaændringer.

Invasive ikkehjemmehørende arter udgør en af de primære trusler mod biodiversiteten og økosystemtjenesterne, navnlig i geografisk og evolutionært isolerede økosystemer såsom små øer. Klimaændringer øger bl.a. risikoen for udbredelse af (nye) invasive arter, navnlig termofile arter. Dette behandles i EU-forordningen om invasive arter.

Navnlig med hensyn til økosystemtjenester er der synergier med andre sektorer. EU's jord til bord-strategi forbinder udtrykkeligt fødevareforsyningskæden med biodiversitet og klima. Desuden har vandrammedirektivet , havstrategirammedirektivet , den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik alle sektortilgange til håndtering af sidegevinster i forbindelse med biodiversitet og klima.

Forbedring af videngrundlaget

Klima, biodiversitet og økosystemer betragtes som indbyrdes afhængige i IPCC AR6 WG II-rapporten Climate Change 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed. Biodiversiteten har begrænset kapacitet til at tilpasse sig de forventede klimaændringer (som forudsagt i IPCC's særrapport om global opvarmning på 1,5 °C). Støtte til biodiversitetens modstandsdygtighed over for klimaændringer er derfor afgørende for at opretholde økosystemets funktion. Virkningerne af klimaændringerne kan kun reduceres effektivt ved at bevare (eller genetablere) biodiversiteten på 30-50 % af jordens ferskvands- og havområder. Beskyttelse eller genetablering af biodiversiteten skaber en buffer, der mindsker virkningerne og mindsker vores sårbarhed over for stadig mere ekstreme klimahændelser.

Der er indledt et samarbejde mellem Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) og Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om den fælles dagsorden for biodiversitet og klima. Den første workshop resulterede i et videnskabeligt resultat , som skitserer forbindelserne og løftestangseffekterne i de nuværende forvaltningssystemer og socioøkologiske systemer, der kan bidrage til at fremme overgangen til transformativ forvaltning med henblik på at tackle sammenhængen mellem biodiversitet, klima og samfund.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har offentliggjort en indikatorbaseret vurdering af tidligere og forventede klimaændringer og deres indvirkning på økosystemer og samfund. I en anden EEA-rapport anerkendes naturbaserede løsninger som et vigtigt instrument til at mobilisere den fælles biodiversitets- og klimadagsorden. ETC Inland Coastal and Marine Waters Group offentliggjorde biodiversiteten i Europas have og gav et overblik over den akvatiske biodiversitets tilstand, herunder virkningerne og tendenserne som følge af klimaændringerne.

Det Fælles Forskningscenter har et videncenter om biodiversitet, der skal tilvejebringe det videnskabelige grundlag for integrationen af EU's biodiversitetspolitikker, herunder klimaændringer. Den offentliggjorde den første vurdering af EU's økosystem nogensinde i juli 2021 og fremhævede, at klimaændringernes indvirkning på biodiversiteten er stigende. BiodiverCities er et EU-pilotprojekt, der for nylig blev iværksat for at forbedre civilsamfundets deltagelse i planlægningen af beslutningstagningen med hensyn til biodiversitet i byerne og naturen i og omkring byerne.

Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S), som gennemføres af Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser på vegne af Den Europæiske Union, indsamler data for at overvåge klimaet og forudsige, hvordan det vil ændre sig i fremtiden. Disse oplysninger kan bruges til at undersøge, præcis hvordan klimaændringerne vil påvirke forskellige sektorer, landskaber og økosystemer.

Omfattende data og oplysninger om biodiversitet i EU findes i informationssystemet for biodiversitet i Europa (BISE) med oplysninger om, hvordan biodiversiteten påvirkes af klimaændringer.

Støtte til investeringer og finansiering

EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 beløber sig til 1,21 billioner EUR med yderligere 807 mia. EUR fra næste generation af EU's genopretningsinstrument. 30 % af dette budget er øremærket til aktiviteter, der bidrager til klimamålene.

EU's biodiversitetsstrategi for 2030 har til formål at frigøre mindst 20 mia. EUR om året til naturen og sikre, at en betydelig del af de 30 % af FFR, der er afsat til klimaindsatsen, investeres i biodiversitet og naturbaserede løsninger. Den anerkender genopretningen af økosystemtyper, der er særligt vigtige kulstofdræn, såsom skove, tørvemoser, græsarealer, vådområder, mangrover og havgræsenge, og anerkender også den rolle, som genopretning af jordbunden spiller i denne henseende. Det giver mulighed for et sammenhængende transeuropæisk naturnet under dets beskyttelsessøjle for at muliggøre arters migration og klimatilpasning.

De vigtigste EU-instrumenter, der er til rådighed til støtte for tilpasning, er:

• LIFE-programmet
• Horisont Europa: Det mest relevante for biodiversitet og tilpasning til klimaændringer er klynge 6 om fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø.

Forskning i biodiversitet og tilpasning støttes også gennem BiodivERsA ERA-Net, som koordinerer nationale forskningsprogrammer om biodiversitet i hele Europa.

I øjeblikket er den vigtigste drivkraft bag de registrerede biodiversitetsudgifter i EU-budgettet under den fælles landbrugspolitik, og dette forventes at fortsætte. Der afholdes også betydelige udgifter under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Socialfonden og Samhørighedsfonden. En omfattende oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

MRE af tilpasning

De vigtigste resultater i EEA's rapport om naturens tilstand fra 2020 omfatter en bekræftelse af, at klimaændringer er en stigende trussel mod biodiversiteten, og at landbrugsaktiviteter, nedlæggelse af landbrug og forurening er et stort pres på levesteder og arter. For at forstå ændringerne i Europas biodiversitet over tid er Den Europæiske Union afhængig af data, der indsamles og rapporteres på en konsekvent og sammenlignelig måde. Hvert sjette år skal EU-medlemsstaterne aflægge rapport om størrelsen af og tendenserne i fuglebestandene (fugledirektivets artikel 12) og om bevaringsstatus for og tendenser i bestemte levesteder og arter (habitatdirektivets artikel 17) på deres europæiske område. For at undersøge synergierne og afvejningerne mellem beskyttelse af biodiversitet og modvirkning af og tilpasning til klimaændringer var organisationen IPBES (Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser) og IPCC vært for en workshop i 2021. Dette er en videnskabelig rapport, der er udarbejdet i forbindelse med de vigtige internationale aftaler, herunder Parisaftalen, og målene for bæredygtig udvikling. Denne workshop udforskede samspillet mellem klima og biodiversitet, fra aktuelle tendenser til rollen og gennemførelsen af naturbaserede løsninger og bæredygtig udvikling af det menneskelige samfund.