Retfærdig modstandsdygtighed

Bykørsel

Nøglebudskaber

• Fra lokalt til globalt plan er de mest sårbare mennesker og samfund mest udsatte for klimaændringernes virkninger, har den mindste tilpasningskapacitet og er mindst tilbøjelige til at blive hørt, anerkendt og drage fordel af tilpasningsforanstaltninger. Strategier for retfærdig modstandsdygtighed anerkender den ulige fordeling af klimaændringernes indvirkning på mennesker og steder, de ulige forudsætninger og kapaciteter (sociale, økonomiske, politiske, sundhedsrelaterede osv.) til at tilpasse sig og deltage i fordelene ved tilpasningsforanstaltninger.
• Begrebet "ingen lades i stikken" er et centralt element i de seneste og kommende EU-politikker vedrørende klimatilpasning, herunder politikpakken vedrørende den europæiske grønne pagt og EU's mission om tilpasning til klimaændringer. Navnlig den nye EU-tilpasningsstrategi har sat udtrykkeligt fokus på retfærdig modstandsdygtighed.
• Sikring af, at ingen lades i stikken, kræver fokus på retfærdighedsaspekter i alle faser af tilpasningsplanlægningen, -gennemførelsen og -overvågningen samt på alle forvaltningsniveauer. En meningsfuld inddragelse af sårbare grupper i disse processer er også afgørende.

Retfærdig modstandsdygtighed – overvindelse af uligheder med hensyn til klimarisici og tilpasningsforanstaltninger

De mest sårbare mennesker - på grund af deres alder, sundhed, bopæl eller socioøkonomiske status - og systemer er mest udsatte for virkningerne af klimaændringerne, har mindst kapacitet til at tilpasse sig og er mindst tilbøjelige til at blive hørt, anerkendt og drage fordel af tilpasningsforanstaltninger. Tilpasningsforanstaltninger har kapacitet til at afhjælpe nogle af disse uligheder, men risikerer også at forværre allerede eksisterende mangler.

Begrebet "ikke at lade nogen i stikken" i forbindelse med klimaændringer, som også kaldes "retfærdig tilpasning" eller "retfærdig modstandsdygtighed", skal derfor tages behørigt i betragtning ved gennemførelsen af retfærdig, transformativ og langsigtet klimatilpasning for at undgå uhensigtsmæssig praksis, omfordele risici eller styrke eksisterende uligheder og undgå at skabe "vindere" og "tabere" (ETS, 2021). Det drejer sig navnlig om:

• Mindskelse af den ulige byrde i forbindelse med klimarisici – Visse grupper og regioner er uforholdsmæssigt hårdt ramt af klimaændringer på grund af den uensartede eksponering for klimaændringer, allerede eksisterende sårbarheder, forskellige økonomiske og politiske kapaciteter samt forskellig adgang til offentlige tjenester og infrastruktur (f.eks. passende boliger, der beskytter mod oversvømmelser og ekstreme temperaturer). En EEA-rapport giver yderligere indsigt i uligheder i sårbarhed og eksponering for klimafarer.
• Sikring af lighed i fordelingen af fordelene (og byrderne) ved tilpasning – Adaptive foranstaltninger og politikker gavner ikke nødvendigvis alle i samme omfang og kan i nogle tilfælde endda føre til "fejltilpasning". F.eks. kan tilpasningsinvesteringer (f.eks. grønne områder, oversvømmelsesforsikring, lokale vandbesparelses- eller køleforanstaltninger), som ikke sikrer overkommelige priser, udelukke lavindkomsthusstande.

Sikring af, at ingen lades i stikken, kræver derfor fokus på retlige aspekter i alle faser af tilpasningspolitikkens cyklus samt en meningsfuld inddragelse af berørte og sårbare grupper i beslutningsprocesserne.

Politiske rammer

Der er en stigende erkendelse af behovet for ikke at lade nogen i stikken i alle EU's politikområder, ikke mindst inden for klimatilpasning. Retfærdig modstandsdygtighed er afgørende for både FN's 2030-dagsorden og EU's nye tilpasningsstrategi, som gennemfører EU's klimalov. Strategien understreger betydningen af at opnå modstandsdygtighed på en retfærdig og rimelig måde og af, at tilpasningsforanstaltninger udformes, så de tager hensyn til sociale aspekter, herunder de internationale dimensioner af klimarisici og tilpasning. Den forpligter Den Europæiske Union til at støtte en retfærdig omstilling gennem en række politikker og finansieringsordninger samt gennem håndhævelse af den eksisterende beskæftigelses- og sociallovgivning.

I den europæiske grønne pagt lægges der vægt på "retfærdig omstilling" til et samfund uden nettodrivhusgasemissioner senest i 2050, idet det anerkendes, at der skal tages hånd om den uforholdsmæssigt store byrde for visse lande og befolkningsgrupper. Tiltaget inden for rammerne af den europæiske grønne pagt såsom FIT for 55-pakken vil blive styret af den europæiske søjle for sociale rettigheder for at skabe balance mellem de økonomiske politikker og miljøpolitikkerne og de sociale politikker.

Forbedring af videnbasen

Selv om begrebet "retfærdig modstandsdygtighed" er relativt nyt i det klimapolitiske landskab, er der allerede et etableret forskningsområde om de sociale konsekvenser af klimaændringerne, og for nylig vokser videnbasen på globalt og europæisk plan.

Flere rapporter dækker specifikt emnet, både på globalt plan og på EU-plan. Den 5. IPCC-vurderingsrapport (AR5)  anerkendte allerede den ulige fordeling af klimarisici i de forskellige sektorer, og den seneste 6. IPCC-vurderingsrapport (AR6) fremhæver retfærdighed som en central kvalitet i klimatilpasningen på alle forvaltningsniveauer. Arbejdsgruppe II's bidrag til AR6 identificerer navnlig retsprincipper, der bør tages i betragtning ved evalueringen af tilpasningsmulighederne.

I den ottende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed redegøres der for de nuværende socioøkonomiske og territoriale forskelle i Europa, og hvordan de forværres af virkningerne af klimaændringerne, og det anføres, at samhørighedspolitikken bør udvikle sig for at imødegå disse udfordringer.

I det tekniske dokument om det europæiske territoriale samarbejde/CCA "Ingen må lades i stikken" i politikken og praksis for modstandsdygtighed over for klimaændringer i Europa (2021) undersøges de praktiske konsekvenser af den "retfærdige omstilling" i forbindelse med tilpasning og modstandsdygtighed over for klimaændringer – "retfærdig modstandsdygtighed". Den giver indsigt i, hvordan retlige aspekter kan tages i betragtning i alle faser af tilpasningspolitikkens cyklus i overensstemmelse med tilpasningsstøtteværktøjet.  Andre EØS- og ETS/CCA-produkter, der er vigtige for forståelsen af retfærdig modstandsdygtighed, tager hensyn til sundheds- og byrelaterede aspekter af politikker for retfærdig modstandsdygtighed.

EEA sigter mod at tage hensyn til retlige aspekter i modvirknings- og tilpasningspolitikker i en integreret tilgang. I en EEA briefing Exploring the social challenges of low-carbon energy policies in Europe tages der hensyn til tilpasningsaspekter ved vurderingen af urimelige virkninger af CO2- og energiafgifter og politikanalyser for at maksimere fordelene for tilpasningsrelaterede mål.

EEA 2022-briefingen Mod "retfærdig modstandsdygtighed": Når ingen lades i stikken, når de tilpasser sig klimaændringerne, ses der på, hvordan klimaændringerne påvirker sårbare grupper, og hvordan disse virkninger kan forebygges eller reduceres gennem retfærdige tilpasningsforanstaltninger. Den indeholder også eksempler på egenkapitalorienterede politikker og foranstaltninger fra hele Europa.

EU træffer også flere foranstaltninger for at hjælpe politiske beslutningstagere og fagfolk med yderligere viden og metoder til at gennemføre politikker og foranstaltninger vedrørende retfærdig modstandsdygtighed. Ekspertgruppen om Forskningens Økonomiske og Sociale Virkninger (ESIR) yder f.eks. evidensbaseret politisk rådgivning til Kommissionen om, hvordan der kan udvikles en retfærdig, fremadskuende og transformativ forsknings- og innovationspolitik.

I samarbejde med flere EU-partnere og globale partnere er Europa-Kommissionen og EEA i færd med at udvikle det europæiske klima- og sundhedsobservatorium. Det giver adgang til de mest relevante videnressourcer om sociale gruppers sårbarhed over for sundhedsrelaterede klimapåvirkninger og -risici samt om retfærdighed i politiske reaktioner.

Retfærdighed i klimapolitikker er også et centralt emne i Horisont 2020-programmet, navnlig med hensyn til modvirkning af klimaændringer. Med hensyn til tilpasning undersøger nogle igangværende projekter de fordelingsmæssige konsekvenser af klimarisici og relaterede politikker. CASCADE-projektet undersøger f.eks. udbredelsen af klimarisici på internationalt plan i de europæiske samfund og vurderer de potentielle socioøkonomiske ulemper. Politikker er i fokus i NAVIGATE-projektet, som udvikler nye integrerede vurderingsmodeller, der kan modellere uligheder og vurdere, hvordan afbødnings- og tilpasningspolitikker påvirker dem. Desuden har JustNature-projektet til hensigt at aktivere naturbaserede løsninger som værktøjer til at sikre retten til sundhed og trivsel i syv pilotbyer.

LIFE-programmet bidrager også til udvidelsen af videnbasen. Projektet "Udviklende regioner" vil f.eks. give praktiske erfaringer med kortlægning af sårbare grupper med henblik på risikovurderinger og hensyntagen til retlige aspekter i køreplanen for kommunal og regional tilpasning.

Støtte til finansiering og investeringer

EU er fast besluttet på at støtte en "retfærdig omstilling" gennem særlige finansieringsordninger såsom Fonden for Retfærdig Omstilling.

Der er adgang til tilpasningsmidler fra forskellige EU-finansieringskilder, og mange af dem støtter også en retfærdig modstandsdygtighed. Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 sikrer, at klimatilpasningsforanstaltninger er blevet integreret i alle de store EU-udgiftsprogrammer, hvilket også er fastsat i EU's tilpasningsstrategi. Desuden yder Europa-Kommissionen også midler gennem programmet Next Generation EU (750 mia. EUR) til genopretning efter den økonomiske krise i forbindelse med covid-19-epidemien. Programmet finansierer de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der har til formål radikalt at omstille de europæiske økonomier ved hjælp af en retfærdig klimaomstilling og digital omstilling.

LIFE-programmet er udelukkende dedikeret til miljøet og har et budget på 1,9 mia. EUR til klimaindsatsen, der omfatter klimatilpasning.

Bekæmpelse af uligheder i den grønne omstilling er også kernen i de centrale strategiske retningslinjer for Horisont Europa (95,5 mia. EUR). Ifølge den strategiske plan for 2021-2024 skal programmet gennem forskning bidrage til at skabe et mere modstandsdygtigt, inklusivt og demokratisk europæisk samfund. Med henblik herpå går temaet lighed i modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger på tværs af Horisont Europas arbejdsprogrammer, og navnlig vil seks nye indkaldelser bidrage til gennemførelsen af missionen om tilpasning til klimaændringer. Selv om ingen af indkaldelserne udtrykkeligt nævner sociale aspekter, vil der i forbindelse med deres gennemførelse blive taget hensyn til retlige aspekter i overensstemmelse med målene for EU-missionen vedrørende tilpasning til klimaændringer.

Andre relevante europæiske finansieringsprogrammer er:

• Den fælles landbrugspolitik (378,5 mia. EUR) støtter tilpasningen af landbrugssektoren med særlig vægt på sårbare grupper af landbrugere
• Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) er et vigtigt finansieringsinstrument til støtte for de mest sårbare grupper i Europa. ESF finansierer gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion.
• Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) kan også anvendes til tilpasning og tilpasningens sociale dimension. EFRU's finansieringsprioriteter omfatter både "grønnere, kulstoffattige og modstandsdygtige [Europa]" og "mere sociale".

Støtte til gennemførelsen

På europæisk plan integreres og gennemføres den retfærdige modstandsdygtighed gennem foranstaltninger, der udspringer af den europæiske tilpasningsstrategi, og gennem andre EU-initiativer.

Borgmesteraftalen integrerer temaet "retfærdig modstandsdygtighed" i gennemførelsen af tilpasningspolitikker på lokalt plan. Inden for rammerne af sin politikstøttefacilitet giver den vejledning om gennemførelsen af tilpasning, som udtrykkeligt dækker ulige eksponering for og sårbarhed over for klimapåvirkninger. Et pilotprojekt fra 2023 med 40 kommuner i 12 lande blev iværksat for at hjælpe disse kommuner på deres vej mod at fremme tilpasningsforanstaltninger på en retfærdig måde.

EU-missionen om tilpasning til klimaændringer ledes af GD CLIMA og har til formål at yde direkte støtte til mindst 150 europæiske regioner og lokalsamfund med henblik på at blive klimarobuste senest i 2030. Missionen fokuserer på løsninger og beredskab over for virkningerne af klimaændringer på en retfærdig og rimelig måde gennem inklusive forvaltningsprocesser og støtte til foranstaltninger til beskyttelse af sårbare personers sundhed og trivsel. Det omfatter adfærdsændringer og sociale aspekter ved at adressere nye samfund ud over de sædvanlige interessenter.

Det nye europæiske Bauhaus-initiativ fremmer bæredygtighed, erfaringskvalitet og inklusion i udformningen af europæiske boligområder.