Retfærdig modstandsdygtighed

Byområder

Nøglebudskaber

• Fra det lokale til det globale plan er de mest sårbare mennesker og samfund mest udsatte for virkningerne af klimaændringerne, har mindst kapacitet til at tilpasse sig og har mindst sandsynlighed for at blive hørt, anerkendt og drage fordel af tilpasningsforanstaltninger. Strategier for retfærdig modstandsdygtighed anerkender den ulige fordeling af klimaændringernes indvirkning på mennesker og steder, de ulige forudsætninger og kapaciteter (sociale, økonomiske, politiske, sundhedsrelaterede osv.) til at tilpasse sig og deltage i fordelene ved tilpasningsforanstaltninger.
• Begrebet "ikke at lade nogen i stikken" er et centralt element i de seneste og kommende EU-politikker vedrørende klimatilpasning, herunder politikpakken for den europæiske grønne pagt og EU-missionen om tilpasning til klimaændringer. Navnlig EU's nye tilpasningsstrategi har sat udtrykkeligt fokus på retfærdig modstandsdygtighed.
• Sikring af, at ingen lades i stikken, kræver fokus på lighedsaspekter i alle faser af tilpasningsplanlægningen, -gennemførelsen og -overvågningen samt på alle forvaltningsniveauer. En meningsfuld inddragelse af sårbare grupper i disse processer er også afgørende.

Retfærdig modstandsdygtighed – overvindelse af uligheder i klimarisici og tilpasningsforanstaltninger

De mest sårbare mennesker – på grund af deres alder, sundhed, bopæl eller socioøkonomiske status – og systemer er mest udsatte for virkningerne af klimaændringerne, har mindst tilpasningsevne og har mindst sandsynlighed for at blive hørt, anerkendt og drage fordel af tilpasningsforanstaltninger. Tilpasningsforanstaltninger har kapacitet til at afhjælpe nogle af disse uligheder, men risikerer også at forværre allerede eksisterende mangler.

Begrebet "ikke at lade nogen i stikken" i forbindelse med klimaændringer, også kaldet "retfærdig tilpasning" eller "retfærdig modstandsdygtighed", skal derfor tages behørigt i betragtning ved gennemførelsen af retfærdig, transformativ og langsigtet klimatilpasning for at undgå uhensigtsmæssig praksis, omfordeling af risici eller styrkelse af eksisterende uligheder og undgå at skabe "vindere" og "tabere" (deteuropæiske territoriale samarbejde, 2021). Det drejer sig navnlig om:

• Mindskelse af den ulige byrde i forbindelse med klimarisici — Visse grupper og regioner er uforholdsmæssigt hårdt ramt af klimaændringer på grund af den ulige eksponering for klimaændringer, allerede eksisterende sårbarheder, forskellige økonomiske og politiske kapaciteter samt forskellig adgang til offentlige tjenester og infrastruktur (såsom passende boliger, der beskytter mod oversvømmelser og ekstreme temperaturer). En EEA-rapport giver yderligere indsigt i uligheder i sårbarhed og eksponering for klimafarer.
• Sikring af ligelig fordeling af fordele (og byrder) ved tilpasning — Tilpasningsforanstaltninger og -politikker gavner ikke nødvendigvis alle i samme omfang og kan i nogle tilfælde endda føre til "fejltilpasning". F.eks. kan tilpasningsinvesteringer (f.eks. grønne områder, oversvømmelsesforsikring, lokale vandbesparelses- eller kølingsforanstaltninger), som ikke sikrer overkommelige priser, udelukke lavindkomsthusstande.

Sikring af, at ingen lades i stikken, kræver derfor fokus på retlige aspekter i alle faser af tilpasningspolitikkens cyklus samt en meningsfuld inddragelse af berørte og sårbare grupper i beslutningsprocesserne.

Politiske rammer

Der er en stigende erkendelse af behovet for at "ikke lade nogen i stikken" i alle EU's politikområder, ikke mindst inden for klimatilpasning. Retfærdig modstandsdygtighed er afgørende for både FN's 2030-dagsorden og EU's nye tilpasningsstrategi, som gennemfører EU's klimalov. Strategien understreger betydningen af at opnå modstandsdygtighed på en retfærdig og rimelig måde og af, at tilpasningsforanstaltninger udformes, så de tager hensyn til sociale aspekter, herunder internationale dimensioner af klimarisici og tilpasning. Den forpligter Den Europæiske Union til at støtte en retfærdig omstilling gennem en række politikker og finansieringsordninger samt gennem håndhævelse af eksisterende beskæftigelses- og sociallovgivning.

Den europæiske grønne pagt lægger vægt på en "retfærdig omstilling" til et samfund uden nettodrivhusgasemissioner senest i 2050 i erkendelse af, at den uforholdsmæssigt store byrde for visse lande og befolkningsgrupper skal håndteres. Foranstaltningen under den europæiske grønne pagt såsom FIT for 55-pakken vil blive styret af den europæiske søjle for sociale rettighederfor at skabe balance mellem de økonomiske og miljømæssige politikker og de sociale politikker.

Forbedring af videnbasen

Selv om udtrykket "retfærdig modstandsdygtighed" er relativt nyt i det klimapolitiske landskab, findes der allerede et etableret forskningsområde om de sociale konsekvenser af klimaændringer, og for nylig er videnbasen på globalt og europæisk plan voksende.

Flere rapporter dækker specifikt emnet, både på globalt plan og på EU-plan. I den femte IPCC-vurderingsrapport (AR5)  anerkendes allerede den ulige fordeling af klimarisici i de forskellige sektorer, og i den seneste sjette IPCC-vurderingsrapport (AR6) fremhæves retfærdighed som en central kvalitet i klimatilpasningen på alle forvaltningsniveauer. Arbejdsgruppe II's bidrag til AR6 identificerer navnlig retfærdighedsprincipper, der bør tages i betragtning ved evalueringen af tilpasningsmulighederne.

I den ottende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed præsenteres de nuværende socioøkonomiske og territoriale forskelle i Europa, og hvordan de forværres af virkningerne af klimaændringerne, hvilket tyder på, at samhørighedspolitikken bør udvikles for at imødegå disse udfordringer.

ETC/CCA's tekniske dokument "Leaving No One Behind" in Climate Resilience Policy and Practice in Europe"(2021) undersøger de praktiske konsekvenser af den "retfærdige omstilling" i forbindelse med tilpasning og modstandsdygtighed over for klimaændringer — "retfærdig modstandsdygtighed". Den giver indsigt i, hvordan retlige aspekter tages i betragtning på alle trin i tilpasningspolitikkens cyklus i henhold til tilpasningsstøtteværktøjet. Andre EEA- og ETC-/CCA-produkter, der er vigtige for forståelsen af retfærdig modstandsdygtighed, tager hensyn til sundheds- og byrelaterede aspekter af politikker for retfærdig modstandsdygtighed.

EEA sigter mod at tage hensyn til retlige aspekter i afbødnings- og tilpasningspolitikkerne i en integreret tilgang. I en EEA-briefing, der undersøger de sociale udfordringer ved lavemissionsenergipolitikker i Europa , tages tilpasningsaspekter i betragtning ved vurderingen af urimelige virkninger af kulstof- og energiafgifter og politiske analyser for at maksimere fordelene for tilpasningsrelaterede mål.

EEA's 2022-briefing Mod "retfærdig modstandsdygtighed": Når man ikke lader nogen i stikken, når man tilpasser sig klimaændringerne, ser man på, hvordan klimaændringerne påvirker sårbare grupper, og hvordan disse virkninger kan forebygges eller reduceres gennem retfærdige tilpasningsforanstaltninger. Den indeholder også eksempler på egenkapitalorienterede politikker og foranstaltninger fra hele Europa.

EU træffer også en række foranstaltninger for at bidrage til at give politiske beslutningstagere og fagfolk yderligere viden og metoder til at gennemføre retfærdige politikker og foranstaltninger vedrørende modstandsdygtighed. F.eks. yder ekspertgruppen om forskningens økonomiske og sociale virkninger (ESIR) evidensbaseret politisk rådgivning til Kommissionen om, hvordan der kan udvikles en retfærdig, fremadrettet og transformativ forsknings- og innovationspolitik.

I samarbejde med flere EU-partnere og globale partnere er Europa-Kommissionen og EEA i færd med at udvikle det europæiske klima- og sundhedsobservatorium. Det giver adgang til de mest relevante videnressourcer om sociale gruppers sårbarhed over for sundhedsrelaterede klimapåvirkninger og -risici samt om retfærdighed i politiske reaktioner.

Retfærdighed i klimapolitikker er også et centralt emne i Horisont 2020-programmet, navnlig for modvirkning af klimaændringer. Med hensyn til tilpasning undersøger nogle igangværende projekter de fordelingsmæssige konsekvenser af klimarisici og relaterede politikker. CASCADE-projektet undersøger f.eks. udbredelsen af klimarisici på internationalt plan i de europæiske samfund og vurderer de potentielle socioøkonomiske ulemper. Politikker er i fokus i NAVIGATE-projektet, som udvikler nye integrerede vurderingsmodeller, der er i stand til at modellere uligheder og vurdere, hvordan afbødnings- og tilpasningspolitikker påvirker dem. Desuden har JustNature-projektet til hensigt at aktivere naturbaserede løsninger som værktøjer til at sikre retten til sundhed og trivsel i syv pilotbyer.

LIFE-programmet bidrager også til at udvide videnbasen. Projektet Evolving regions vil f.eks. give praktisk erfaring med kortlægning af sårbare grupper med henblik på risikovurderinger og hensyntagen til retlige aspekter i den kommunale og regionale køreplan for tilpasning.

Støtte til finansiering og investeringer

EU er fast besluttet på at støtte en "retfærdig omstilling" gennem særlige finansieringsordninger såsom Fonden for Retfærdig Omstilling.

Der er adgang til tilpasningsfinansiering fra forskellige EU-finansieringskilder, og mange af dem støtter også blot modstandsdygtighed. Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 sikrer, at klimatilpasningsforanstaltninger er blevet integreret i alle EU's større udgiftsprogrammer, som det også er fastsat i EU's tilpasningsstrategi. Desuden yder Europa-Kommissionen også midler gennem programmet Next Generation EU (750 mia. EUR) til genopretning efter den økonomiske krise i forbindelse med covid-19-epidemien. Programmet finansierer de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der har til formål radikalt at omdanne de europæiske økonomier ved hjælp af en retfærdig klimaomstilling og digital omstilling.

LIFE-programmet er udelukkende dedikeret til miljøet og har et budget på 1,9 mia. EUR til klimaindsatsen, som omfatter klimatilpasning.

Håndtering af uligheder i den grønne omstilling er også kernen i de centrale strategiske retningslinjer for Horisont Europa (95,5 mia. EUR). Ifølge den strategiske plan for 2021-2024 skal programmet gennem forskning bidrage til at skabe et mere modstandsdygtigt, inklusivt og demokratisk europæisk samfund. Med henblik herpå krydser temaet lighed i modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger Horisont Europas arbejdsprogrammer, og navnlig vil seks nye indkaldelser bidrage til gennemførelsen af missionen Tilpasning til klimaændringer. Selv om ingen af indkaldelserne udtrykkeligt nævner sociale aspekter, vil deres gennemførelse tage hensyn til retlige aspekter i overensstemmelse med målene for EU-missionen om tilpasning til klimaændringer.

Andre relevante europæiske finansieringsprogrammer er:

• Den fælles landbrugspolitik (378,5 mia. EUR) støtter tilpasningen af landbrugssektoren med særlig vægt på sårbare grupper af landbrugere
• Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) er et vigtigt finansieringsinstrument til støtte for de mest sårbare grupper i Europa. ESF finansierer gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion.
• Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) kan også anvendes til tilpasning og tilpasningens sociale dimension. EFRU's finansieringsprioriteter omfatter både "grønnere, kulstoffattige og modstandsdygtige [Europa]" og "mere sociale".

Støtte til gennemførelsen

På europæisk plan integreres og gennemføres den retfærdige modstandsdygtighed gennem foranstaltninger, der udspringer af den europæiske tilpasningsstrategi, og gennem andre EU-initiativer.

Borgmesteraftalen integrerer temaet retfærdig modstandsdygtighed i gennemførelsen af tilpasningspolitikker på lokalt plan. Under sin politikstøttefacilitet giver den vejledning om gennemførelsen af tilpasning, som udtrykkeligt dækker ulige eksponering og sårbarhed over for klimapåvirkninger. Et pilotprogram for 2023 med 40 kommuner i 12 lande blev indledt for at hjælpe disse kommuner på deres vej til at fremme tilpasningsforanstaltninger på en retfærdig måde.

EU-missionen om tilpasning til klimaændringer ledes af GD CLIMA og har til formål direkte at støtte mindst 150 europæiske regioner og samfund med henblik på at blive klimarobuste senest i 2030. Missionen fokuserer på løsninger og beredskab over for virkningerne af klimaændringer på en retfærdig og rimelig måde gennem inklusive forvaltningsprocesser og støtteforanstaltninger til beskyttelse af sårbare personers sundhed og trivsel. Det omfatter adfærdsændringer og sociale aspekter ved at henvende sig til nye samfund ud over de sædvanlige interessenter.

Det nye europæiske Bauhaus-initiativ fremmer bæredygtighed, erfaringskvalitet og inklusion i udformningen af europæiske boligområder.