Hav- og fiskerisektoren

Nøglebudskaber

• Klimaændringernes indvirkning på havvandet kumuleres med andre menneskeskabte belastninger både på havet og i kystområder, som allerede påvirker fiskeri og havakvakultur med ændrede udbytter og ændringer i fiskepladser og målarter.  Desuden forventes intensiveringen af ekstreme hændelser med barskere forhold på åbent hav at påvirke alle sektorer i den blå økonomi.
• EU håndterer disse virkninger ved at oprette videnskabelige informationsknudepunkter såsom Copernicus' havtjeneste og Det Europæiske Havobservations- og Datanetværk som gratis og åbne dataleverandører til alle brugere i hele verden. Den har også til formål at opnå en god miljøtilstand i EU's kyst- og havområder ved at håndtere tilpasningen til klimaændringer gennem havstrategirammedirektivet og ved at udvikle og anvende naturbaserede løsninger for hav- og kystøkosystemer.
• Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond 2021-2027 støtter innovative projekter, der bidrager til bæredygtig udnyttelse og forvaltning af akvatiske og maritime ressourcer, herunder tilpasning til klimaændringer.

Virkninger, sårbarheder og risici

Stuart Rankin on flickr

Havvandet bliver varmere, mere surt og med reduceret iltindhold som følge af de globale klimaændringer. Opvarmningen af vandet medfører ændringer i artsfordelingen og ændringer i fiskebestandenes vækst og fordeling. Ocean forsuring vil påvirke evnen af calciumcarbonat-udskillende arter (som bløddyr, planktoner og koraller) til at producere deres skaller eller skeletter. Iltning påvirker den geografiske fordeling af arter og, navnlig i lukkede bassiner som Østersøen og i flodmundinger, større og hyppigere tilfælde af hypoxi og anoxi, der påvirker arternes overlevelse og forringer økosystemets sundhed. Skadelige algeopblomstringer opstår som reaktion på eutrofiering sammen med klimaændringer og fører til negative indvirkninger på marine økosystemer, fiskeri, turisme, økonomien og menneskers sundhed.

Arktisk temperatur stiger hurtigere end det globale årlige gennemsnit, hvilket i sidste ende driver stigningen i havniveaustigningen og påvirker havdynamikken, hvilket påvirker havets primære produktion. Dette har sammen med menneskeligt pres på udnyttelsen af Arktis indvirkning på biodiversiteten, fiskeriet og det lokale eksistensgrundlag.  Klimaændringerne kumuleres med andre menneskeskabte belastninger såsom overfiskning og havforurening både til havs og i kystområder med kombinerede virkninger på marine økosystemer og centrale økosystemtjenester. Fiskeri og havbrug oplever allerede virkningerne af klimaændringerne med ændrede udbytter og ændringer i fiskepladser og målarter.  Desuden forventes intensiveringen af ekstreme hændelser med barskere forhold på åbent hav at påvirke alle sektorer i den blå økonomi såsom søtransport, havneaktiviteter og offshoreenergiproduktion.

I den europæiske klimarisikovurdering blev risikoen for marine økosystemer som følge af klimaændringer i kombination med andre menneskeskabte drivkræfter udpeget som særligt presserende at håndtere. Risici for terrestriske økosystemer og ferskvandsøkosystemer kan kaskade for marine økosystemer.

Politiske rammer

EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (2021) har til formål at realisere 2050-visionen om et klimarobust Europa. Tilpasningen vil blive mere intelligent ved at lukke hullet med hensyn til klimapåvirkninger og modstandsdygtighed. Havmålinger og -observationer vil blive styrket, og det samme gælder videnskabelige informationsknudepunkter såsom Copernicus' havtjeneste og Det Europæiske Havobservations- og Datanetværk (EMODnet)som gratis og åbne dataleverandører til alle brugere i hele verden. Tilpasningen vil blive mere systemisk ved at styrke forbindelsen til den fælles fiskeripolitik og andre EU-initiativer, der støtter lokal tilpasning, og også tilskynde til større inddragelse af lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet (FLAG'er). Den rolle, som naturbaserede løsninger for hav- og kystøkosystemer spiller, bemærkes som multifunktionelle, no-regret og effektive løsninger, også med potentiale for kulstofbinding. Nye finansieringsinitiativer (herunder Horisont Europa)vil gøre tilpasningen hurtigere. Endelig anerkender tilpasningsstrategien for at gøre tilpasningen international behovet for at medtage klimahensyn i fremtidige aftaler for at beskytte internationale ressourcer, såsom internationalt fiskeri og biodiversitet, selv i områder uden for nationale jurisdiktioner.

I maj 2021 vedtog Kommissionen en ny tilgang til en bæredygtig blå økonomi i EU og tilsluttede sig principperne i den europæiske grønne pagt. Den anerkender klimaændringernes ødelæggende virkninger på have og kyster og de kumulative virkninger af økonomiske aktiviteter til søs. Det tilskynder virksomhederne til at anvende eller generere vedvarende ressourcer, bevare marine økosystemer, reducere forureningen og øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer.

Desuden har EU fastlagt en ramme for tværgående politikker og sektorpolitikker, der er relevante for bæredygtig forvaltning og forvaltning af havet. EU's integrerede havpolitik har til formål at skabe en mere sammenhængende og koordineret tilgang til havspørgsmål og maritime spørgsmål, også i betragtning af klimaændringerne. Havstrategirammedirektivet er den integrerede havpolitiks miljøsøjle. Den fastlægger en fælles ramme, der pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at opnå og opretholde en god miljøtilstand i EU's kyst- og havområder. I henhold til havstrategirammedirektivet og i forbindelse med udviklingen af deres respektive nationale havstrategier skal medlemsstaterne, hvor det er relevant, angive eventuel dokumentation for virkningerne af klimaændringerne.

Den fælles fiskeripolitik udgør grundlaget for EU's fiskeripolitik. Den fælles fiskeripolitik fastlægger et sæt fælles regler, der har til formål at sikre, at fiskeri og akvakultur er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige, og at de udgør en kilde til sunde fødevarer for EU's borgere. Bæredygtigt fiskeri, der leveres gennem den fælles fiskeripolitik, er nødvendigt for at øge modstandsdygtigheden og gennemføre den europæiske grønne pagt.

Forbedring af videngrundlaget

Den europæiske klimarisikovurdering 2024 indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for hav- og fiskerisektoren.

IPCC's AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerabilitypræsenterer den nyeste videnskabelige viden om klimaændringernes indvirkning på fiskeri og akvakultur og på deres produktivitet, idet der også fokuseres på de stadig større vanskeligheder med at opfylde menneskelige behov.

Analysen af klimaændringernes virkninger i forbindelse med global opvarmning til 1,5 °C sammenlignet med 2 °C på havets biodiversitet, fiskeriet og økosystemerne og virkningerne af den igangværende globale opvarmning på havet og kryosfæren er beskrevet i 2 andre specifikke rapporter: IPCC's særrapport om global opvarmning på 1,5 °C og IPCC's særrapport om havet og kryosfæren i et klima i forandring (SROCC).

Efter drøftelserne som følge af SROCC blev rapporten om havenes indvirkning på klimaet og de politiske anbefalinger fra hav- og amp-platformenfremlagt på UNFCC COP25, der blev afholdt i Madrid i december 2019. Denne partskonference blev bebudet af formanden som en "blå partskonference", der anerkender de tætte forbindelser mellem klimaets sundhed og havets sundhed.

Den udfordring, som klimaændringerne udgør for fiskeri og akvakultur, samt tilpasningsreaktionerne er kernen i to FAO-rapporter: Global syntese af den nuværende viden, tilpasnings- og modvirkningsmuligheder (2018) og adaptiv fiskeriforvaltning som reaktion på klimaændringer (2021).

Som led i sin politik for integreret havpolitik gør EU en stor indsats for at samle havdata fra forskellige kilder (MarineKnowledge 2000). EMODNET giver adgang til en bred vifte af data, produkter og metadata vedrørende bathymetri, geologi, levesteder på havbunden, kemi, biologi, fysik og menneskelige aktiviteter. Desuden leverer Copernicus' havtjeneste regelmæssige og systematiske referenceoplysninger om de fysiske haves og de regionale haves tilstand, mens det europæiske havatlas deler en bred vifte af geografiske oplysninger om Europas have og kyster.

Beskyttede havområder er internationalt anerkendt som et redskab til støtte for både tilpasning og afbødning. En oversigt over og perspektiver for fremtiden for beskyttede havområder findes i EEA's rapport om netværk for beskyttede havområder i Europas have (2015). På grundlag af ETC/ICM-undersøgelsen Spatial Analysis of Marine Protected Area Networks in Europe's Seas blev der offentliggjort en EEA-briefing  (2018) om beskyttede havområder.

EU-finansierede projekter (f.eks. MPA-ADAPT og MPA-ENGAGE for Middelhavet og ATLAS for Atlanterhavet) har givet betydelig indsigt i tilpasning til klimaændringer om dette emne. Der er udviklet beslutningsstøtterammer og -værktøjer for at hjælpe beslutningstagerne med at tilpasse sig. Tilpasningsstøtteværktøjet for øer blev udviklet af SOCLIMPACT-projektet for at hjælpe de politiske beslutningstagere med at udforme skræddersyede strategier og planer for tilpasning til klimaændringer for deres øer. ClimeFish-beslutningsstøtterammen  indeholder beslutningsstøtteressourcer og -systemer med det overordnede mål at bidrage til at sikre en bæredygtig produktion af fisk og skaldyr i lyset af klimaændringerne.

Støtte til investeringer og finansiering

Den nye FFR for 2021-2027 afsætter 30 % af sit budget til bekæmpelse af klimaændringer. Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond 2021-2027 (EHFAF)støtter innovative projekter, der bidrager til bæredygtig udnyttelse og forvaltning af akvatiske og maritime ressourcer og også bidrager til at opfylde målene i den europæiske grønne pagt, køreplanen for EU's klima- og miljøpolitikker.

LIFE-programmet medfinansierer projekter, der omfatter genopretning af hav- og kystøkosystemer og øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer. Den nye Horisont Europa omfatter tre søjler: Videnskabelig topkvalitet, globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne og et innovativt Europa. Inden for anden søjle er en særlig klynge (n.6) dedikeret til fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø, og den omfatter som forskningsområder have og oceaner. Der forventes nye muligheder i forbindelse med "Mission Starfish 2030" og "Reetableringaf vores oceaner og farvande",som har til formål at udvikle viden om, genoprette og beskytte vores oceaner og farvande senest i 2030. FPI Oceans er en mellemstatslig platform for langsigtet samarbejde, som er åben for alle EU-medlemsstater og associerede lande, der investerer i havforskning og maritim forskning. Klimaændringer er et strategisk område i FPI Ocean's strategi for 2021-2025 inden for en ramme af indbyrdes forbundne prioriterede områder for modstandsdygtige have.

En omfattende oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasning.

Støtte til gennemførelsen

FARNET er et fællesskab af personer, der gennemfører lokaludvikling styret af lokalsamfundet under EHFAF. Dette netværk samler FLAG'er, forvaltningsmyndigheder, borgere og eksperter fra hele EU for at arbejde med bæredygtig udvikling af fiskeri og kystområder. Inden for rammerne af EU's tilpasningsstrategi er der planer om en større inddragelse af regionale organer gennem disse grupper. I FARNET-vejledningen "Fremsynede strategier for fiskeriområder"blev det rapporteret, at FLAG'er gennem lokale projekter for bevidstgørelse og støtte til initiativer til fremme af livsstilsændringer, der fremmer lokale og bæredygtige produkter og tjenester, kan hjælpe lokalsamfundene med at modvirke og tilpasse sig klimaændringerne.

MRE af tilpasning

Rapporten om den første gennemførelsescyklus for havstrategirammedirektivet (2020) viser, at EU's ramme for beskyttelse af havmiljøet er en af de mest omfattende og ambitiøse på verdensplan. Den skal imidlertid styrkes for at kunne tackle fremherskende belastninger såsom overfiskning og ikkebæredygtige fangstmetoder, plastaffald, overskydende næringsstoffer, undervandsstøj, forurening og andre former for miljøbelastning. Selv om klimaændringer rapporteres blandt de vigtigste belastninger af havmiljøet, som medlemsstaterne har foreslået, er centrale emner såsom forsuring af havene i de europæiske have og de marine hedebølgers indvirkning på havets biodiversitet ikke veletablerede i overvågningsordningerne på EU-plan. Effektivt forvaltede beskyttede havområder er en del af programmet for foranstaltninger i nationale havstrategier, der har til formål at undgå tab og forringelse af arter og levesteder, øge kystbeskyttelsen og økosystemernes modstandsdygtighed over for globale ændringer.