Sundhed

Nøglebudskaber

• Klimaændringer forværrer dødeligheden og sygdomme i forbindelse med ekstreme vejrforhold såsom hedebølger, oversvømmelser eller naturbrande. Klimaforandringerne forventes også at medføre nye sundhedsrisici for europæerne, navnlig sygdomme, der bæres af vektorer såsom tigermyg. Plante- og dyresundheden påvirkes også af skiftende sæsonudsving, ekstreme vejrforhold og nye sygdomme og skadegørere.
• EU spiller en koordinerende rolle i håndteringen af grænseoverskridende sundhedstrusler, herunder dem, der er forbundet med klimaændringer. Den nye EU4Health-vision (2021-2027) har til formål at forberede sig på fremtidige sundhedskriser.
• For at afhjælpe videnskløften om klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed blev det europæiske klima- og sundhedsobservatorium lanceret i 2021 under den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme forvalter videnskabelig dokumentation om klimarelevante overførbare sygdomme. Finansieringsprogrammet for forskning under Horisont Europa vil yderligere støtte forskning i klima og menneskers sundhed.
• EU's plantesundhedslov og dyresundhedslov fra 2016 dækker klimadrevne risici for afgrøder, skove og husdyr. Viden om klimapåvirkninger på plante- og dyresundhed er blevet indsamlet gennem Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets CLEFSA-projekt.

Virkninger, sårbarheder og risici

Henny Anette Grewe

Klimaændringerne vil forstærke forskellige aktuelle sundhedsproblemer og skabe nye sundhedsrisici. De direkte sundhedsvirkninger skyldes hovedsagelig ændringer i intensiteten og hyppigheden af ekstreme vejrforhold såsom hedebølger og oversvømmelser. Indirekte sundhedsvirkninger kan skyldes vektorbårne sygdomme (overført af f.eks. myg og flåter), vand- og fødevarebårne sygdomme (f.eks. salmonella og vibrio) eller ændringer i vand-, fødevare- og luftkvaliteten. Klimaændringer kan også påvirke sundhedsinfrastrukturen og sikkerheden for arbejdstagere, der udsættes for ekstreme klimaforhold. Særligt sårbare grupper oplever klimafølsomme sundhedsrisici.

I den europæiske klimarisikovurdering blev det konstateret, at risikoen for menneskers sundhed som følge af varmestress er særlig alvorlig i Sydeuropa. Alene i sommeren 2022 døde mellem 60 000 og 70 000 mennesker i Europa for tidligt på grund af eksponering for overdreven varme. Vurderingen identificerede også risikoen som følge af geografisk ekspansion og øget overførsel af smitsomme sygdomme, risikoen for stress for sundhedssystemer såsom sundhedsinfrastruktur og sundhedsrisikoen for udendørs arbejdstagere som følge af øget varmestress, som er særlig alvorlig i Sydeuropa.

Politiske rammer

Menneskers sundhed

Forebyggelse af klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed skal håndteres på mange niveauer og på tværs af flere politikområder. I henhold til Lissabontraktaten ligger det primære ansvar for at organisere og levere sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet hos medlemsstaterne. EU's sundhedspolitik skal derfor supplere de nationale politikker og sikre sundhedsbeskyttelse i alle EU's politikker.

En af hovedrollerne i EU's sundhedspolitik er koordinering af grænseoverskridende aktiviteter. I 2013 vedtog Den Europæiske Union afgørelsen om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. Denne afgørelse styrker beredskabet i EU og koordineringen af indsatsen over for sundhedstrusler. Det hjælper medlemsstaterne med at forberede sig på og beskytte borgerne mod mulige fremtidige pandemier og alvorlige grænseoverskridende trusler forårsaget af overførbare sygdomme, kemiske, biologiske eller miljømæssige hændelser, herunder dem, der er forbundet med klimaændringer. Under den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer vil EU forfølge grænseoverskridende sundhedstrusler, herunder fra klimaændringer, i en ny EU-Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet.

I forbindelse med ekstreme vejrforhold og sundhed dækker EU's politikker vedrørende katastroferisikoreduktion centrale områder for at styrke samarbejdet mellem EU's medlemsstater med det formål at forbedre både beskyttelsen af borgerne mod katastrofer og håndteringen af nye risici.

Som et første konkret resultat af den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer blev det europæiske klima- og sundhedsobservatorium lanceret for bedre at kunne spore, analysere og forebygge klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed.

I den europæiske grønne pagt fastsættes Kommissionens tilsagn om at tackle klima- og miljørelaterede udfordringer. Desuden opfordres der i forslaget til det 8. miljøhandlingsprogram til at styrke forbindelserne mellem miljø- (herunder klima-) og sundhedspolitikker, bl.a. ved at "overvågemenneskers sundhed og virkningerne af og tilpasningen til klimaændringer".

Kommissionen har foreslået en ny EU4Health-vision (2021-2027) for at styrke sundhedssikkerheden og forberede sig på fremtidige sundhedskriser. Forslaget til en EU4Health-forordning har bl.a. til formål at "bidragetil at tackle klimaændringernes og miljøforringelsens negative indvirkning på menneskers sundhed". Desuden vil Kommissionens forslag om en europæisk sundhedsunion yderligere forbedre koordineringen af alvorlige grænseoverskridende trusler, herunder dem, der er forbundet med miljø- og klimaforhold.

Plantesundhed

I oktober 2016 blev forordningen om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere (plantesundhedsloven) vedtaget og trådte i kraft i december 2019. Den har til formål at yde bedre beskyttelse mod indslæbning og spredning af nye planteskadegørere. Disse regler har også til formål at garantere sikker handel og afbøde de virkninger og risici, der opstår som følge af nye udfordringer, navnlig som følge af klimaændringer, for vores afgrøders og skoves sundhed.

Dyresundhed

I marts 2016 blev forordningen om overførbare dyresygdomme (dyresundhedsloven) vedtaget. Denne fælles, omfattende nye dyresundhedslovgivning støtter EU's husdyrsektor i dens bestræbelser på at opnå konkurrenceevne og et sikkert og smidigt EU-marked for dyr og produkter heraf. Den støtter også bedre tidlig påvisning og bekæmpelse af dyresygdomme, herunder nye sygdomme i forbindelse med klimaændringer, og har til formål at bidrage til at mindske forekomsten og virkningerne af dyreepidemier.

One Health-tilgangen

Eksistensen og næringen af vores planet Jorden er afhængig af en symbiotisk interaktion mellem mennesker, dyr og det miljø, vi deler. For at sikre menneskers sundhed og fortsatte eksistens er det nødvendigt at undersøge den komplekse indbyrdes forbundethed og indbyrdes afhængighed mellem alle levende arter og miljøet. One Health er en tilgang baseret på de synergistiske fordele ved et tæt samarbejde mellem human-, dyre- og miljøvidenskab. I den forbindelse vil Kommissionen samle og forbinde data, værktøjer og ekspertise med henblik på at kommunikere, overvåge, analysere og forebygge klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed på grundlag af en "One Health"-tilgang.

One Health udgør en vigtig ramme for at sikre en tilgang, der omfatter hele samfundet og hele regeringen, da den sikrer deltagelse af alle relevante sektorer og fagområder for på en omfattende og koordineret måde at håndtere de tre hovedkomponenter i One Health: menneskers sundhed, dyrs sundhed og miljøet.

Forbedring af videngrundlaget

Den europæiske klimarisikovurdering 2024 indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for sundhedssektoren.

IPCC's AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed rapporterede klartom, hvordan dødeligheden og sygeligheden blandt mennesker som følge af varmehændelser, forekomsten af klimarelaterede fødevarebårne og vandbårne sygdomme og forekomsten af vektorbårne sygdomme er steget konsekvent i alle regioner. Desuden er dyre- og menneskesygdomme, herunder zoonoser, ved at dukke op i nye områder. Med hensyn til fremtidens klima fremhævede IPCC, hvordan klimaændringer og relaterede ekstreme hændelser vil øge dårligt helbred og for tidlige dødsfald betydeligt fra kort til lang sigt.

Sundhedssektoren og velfærden vil drage fordel af integrerede tilpasningstilgange, der integrerer sundhed i fødevare-, levebrøds-, socialbeskyttelses-, infrastruktur-, vand- og sanitetspolitikker, der kræver samarbejde og koordinering på alle forvaltningsniveauer. For at styrke modstandsdygtigheden i sundhedssektoren er der faktisk mange muligheder for målrettede investeringer og finansiering såsom systemer for tidlig varsling og reaktion i forbindelse med ekstrem varme. forbedring af adgangen til drikkevand, mindskelse af eksponeringen for vand og ekstreme vejrforhold og effektiv overvågning, systemer for tidlig varsling til overvågning og reduktion af vektorbårne sygdomme.

Menneskers sundhed

I den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer fastslås det, at der er behov for en dybere forståelse af klimarisiciene for sundheden. En vigtig udvikling under den nye strategi er Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium, et initiativ fra Kommissionen, der har til formål at støtte Europa i at forberede sig på og tilpasse sig klimaændringernes sundhedsvirkninger ved at give adgang til relevante oplysninger, herunder den europæiske og nationale politiske kontekst, klimaændringernes indvirkning på sundheden i Europa, indikatorer for klima og sundhed, informationssystemer og -værktøjer om klima og sundhed og systemer til tidlig varsling om klima og sundhed. Det fremmer også informationsudveksling og samarbejde mellem relevante internationale, europæiske, nationale og ikkestatslige aktører.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) er ansvarligt for videnskabelig dokumentation og risikovurderinger af overførbare sygdomme, herunder dem, der er forbundet med et klima i forandring. ECDC har udviklet det europæiske netværk for miljø og epidemiologi, som stiller værktøjer til overvågning af meteorologiske forhold i realtid til rådighed til vurdering af risikoen for vandbårne sygdomme og vektorbårne sygdomme samt andre værktøjer til risikovurdering. ECDC beskæftiger sig desuden med dataindsamling og overvågning af fødevare- og vandbårne sygdomme og zoonoser, hvoraf nogle forventes at stige som følge af virkningerne af klimaændringerne. Desuden er ECDC og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vært for VectorNet, en platform for udveksling af data om den geografiske fordeling af leddyrssygdomsvektorer i Europa, og har udarbejdet en lang række undersøgelser med fokus på vurdering af europæiske virkninger og sårbarheder over for klimaændringer.

Den Europæiske Union har finansieret udviklingen af relevant information og ekspertise på klima- og sundhedsområdet gennem EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont 2020 og udviklingen af Copernicus' klimaændringstjeneste. Yderligere oplysninger om de mest relevante forsknings- og vidensprojekter findes i Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatoriums ressourcekatalog.

En integreret del af forskningsrammen for Horisont Europa (2021-2027) er EU-missionerne, som er forpligtelser til at løse store samfundsmæssige udfordringer, herunder tilpasning til klimaændringer. EU's mission vedrørende tilpasning til klimaændringer vil fungere som en portefølje af foranstaltninger (forskningsprojekter, politiske foranstaltninger eller endda lovgivningsinitiativer) med henblik på tilpasning til klimaændringer. Resuméet af den foreslåede mission understreger behovet for at beskytte menneskers sundhed og trivsel mod klimapåvirkninger (herunder høje temperaturer, ekstreme vejrforhold og smitsomme sygdomme) med særligt fokus på sårbare befolkningsgrupper. Missionen om klimaneutrale og intelligente byer omfatter desuden fremme af en retfærdig omstilling for at forbedre menneskers sundhed og trivsel med sidegevinster såsom forbedret luftkvalitet eller sundere livsstil, idet der lægges vægt på den vigtige sammenhæng mellem tilpasning til og modvirkning af klimaændringer og sundhed.

Plante- og dyresundhed

Det fælles One Health-program (EJP) har gennem de eksisterende forbindelser med de nationale myndigheder og politiske beslutningstagere i EU's medlemsstater et skelsættende partnerskab bestående af 38 anerkendte fødevarelaboratorier, veterinærlaboratorier og medicinske laboratorier og institutter med det formål at harmonisere tilgange, metoder, databaser og procedurer for vurdering og forvaltning af fødevarebårne zoonoser (FBZ), nye antimikrobielle resistenser (AMR) og nye trusler (ET) i hele Europa. Samarbejdet mellem institutterne er blevet styrket ved at styrke det tværfaglige samarbejde og integrationen af aktiviteterne. Dette er opnået gennem de særlige fælles forskningsprojekter, fælles integrerende projekter og uddannelses- og erhvervsuddannelsesaktiviteter.

Projektet "Climate change as a driver of emerging risks for food and feed safety, plant, animal health and Nutrition quality" (CLEFSA) blev gennemført mellem 2018 og 2020 af EFSA. CLEFSA har identificeret en lang række problemer, der er drevet af klimaændringer, og som kan påvirke fødevaresikkerheden i Europa, herunder forekomst og intensitet af visse fødevarebårne sygdomme og etablering af invasive ikkehjemmehørende arter, der er skadelige for plante- og dyresundheden; forekomst, intensitet og toksicitet af opblomstringer af potentielt giftige hav- og ferskvandsalger og -bakterier, dominans og persistens af forskellige parasitter, svampe, vira, vektorer og invasive arter, der er skadelige for plante- og dyresundheden og (gen)opståen af nye farer, øge eksponeringen eller modtageligheden for kendte farer og ændre niveauerne af mikronæringsstoffer og makronæringsstoffer i fødevarer og foder.

Plantesundhed

I 2021 fremlagde IPCC og FAO en videnskabelig gennemgang af klimaændringernes indvirkning på planteskadegørere. I denne rapport foreslås afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger. Det understregede desuden, at der stadig er huller i forskningen i klimaændringernes indvirkning på skadegørere og plantesundhed.

EU er medlem af den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC), hvor det aktivt deltager i fastsættelsen af internationale kvalitetsstandarder for planter og planteprodukter. IPPC er en mellemstatslig traktat underskrevet af over 180 lande, der har til formål at beskytte verdens planteressourcer mod spredning og indførelse af skadedyr og fremme sikker handel. Konventionen indførte internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM'er) som sit vigtigste redskab til at nå sine mål, hvilket gør den til den eneste globale standardiseringsorganisation for plantesundhed.

Plantesundhedspanelet (EFSA) blev oprettet efter en anmodning fra Europa-Kommissionen om at vurdere, om en specifik planteskadegører bør overvejes med henblik på optagelse på EU's lister over skadegørere ved at foretage skadegørerkategorier og/eller skadegørerrisikovurderinger eller i nogle tilfælde ved at evaluere skadegørerrisikovurderinger udarbejdet af en tredjepart. Siden indførelsen i 2016 af den nye plantesundhedslov har EFSA haft en række indbyrdes forbundne projekter, der har til formål at støtte Europa-Kommissionen i at beskytte EU's område mod planteskadegørere og -sygdomme og bistå medlemsstaterne med at forberede sig på fremtidige plantesundhedsmæssige trusler.

Dyresundhed

EFSA har udarbejdet interaktive sygdomsprofiler, der giver brugervenlige og evidensbaserede oplysninger om vektorbårne sygdomme og sygdomme, der er opført i dyresundhedsloven. Sygdomsprofilerne opdateres gennem syv levende systematiske anmeldelser, der dækker: 1) Geografisk udbredelse; 2) Eksperimentelle infektioner; 3) Vaccinationens virkning. 4) Patogen overlevelse; 5) Diagnostisk testnøjagtighed; 6) Vektorkontrol; 7) Behandlingseffektivitet. Når der er fundet og gennemgået tilstrækkelige undersøgelser, foretages der automatisk en metaanalyse af de udtrukne data, og resultaterne visualiseres i sygdomsprofilerne. Desuden er der links til andre risikovurderinger af sygdomme, som EFSA har foretaget.

Støtte til investeringer og finansiering

Menneske-, plante- og dyresundhed

I december 2020 offentliggjorde EU sin flerårige finansielle ramme (FFR) for årene 2021-2027. Mere end 50 % af det samlede beløb i det næste langsigtede budget og NextGenerationEU er afsat til støtte for moderniseringen gennem politikker, der omfatter forskning og innovation, via Horisont Europa retfærdig klimaomstilling og digital omstilling via Fonden for Retfærdig Omstilling og programmet for et digitalt Europa beredskab, genopretning og modstandsdygtighed via genopretnings- og resiliensfaciliteten, rescEU og et nyt sundhedsprogram. I den forbindelse har EU4Health – EU's hidtil største sundhedsprogram (2,45 mia. EUR, + 3,30 mia. EUR under FFR's artikel 5) – til formål at forebygge sygdomme og fremme sundhed og internationalt sundhedssamarbejde gennem støtte til foranstaltninger til forebyggelse, beredskab og reaktion på grænseoverskridende sundhedstrusler. EU4Health vil yde et væsentligt bidrag i de kommende år gennem "One Health"-tilgangen – hvor det er relevant – der formelt anerkender, at menneskers sundhed er tæt forbundet med dyresundhed og med miljøet.

Forskningsfinansieringsprogrammet Horisont Europa (2021-2027) vil beløbe sig til 94 mia. EUR for at øge den europæiske støtte til sundheds- og klimarelaterede forsknings- og innovationsaktiviteter.

En omfattende oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.