Transport

Nøglebudskaber

• Virkningerne af klimaændringerne i transportsektoren vedrører ekstreme vejrforhold og hydrologiske hændelser såsom voldsom regn, storme og ekstrem vind, havbølger, oversvømmelser eller hedebølger. Disse klimaændringsmanifestationer har især indvirkning på transportinfrastrukturen og dermed selve transporten, dens pålidelighed og sikkerhed.
• Inden for rammerne af EU-strategien for tilpasning til klimaændringer vil tilpasningsindsatsen inden for transport blive gennemført på en integreret måde med andre initiativer under den europæiske grønne pagt såsom strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet. Denne strategi fastlægger sammen med en handlingsplan grundlaget for, hvordan EU's transportsystem kan opnå sin grønne og digitale omstilling og blive mere modstandsdygtigt over for klimaændringer. Et centralt område for EU's indsats er klimasikring af EU-finansierede transeuropæiske transportnet. Miljøagenturets rapporter om rapporteringsmekanismen for transportmiljø indeholder vurderinger af transportrelaterede klimatilpasningsaspekter.
• Et andet vigtigt område er ajourføringen af standarderne for infrastrukturens sikkerhed og ydeevne i et klima i forandring, som gennemføres i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganisationer.

Virkninger, sårbarheder og risici

ÖBB Infra AG

Transport er en integreret del af økonomien og samfundet og spiller en afgørende rolle i menneskers og virksomheders dagligdag. Foranstaltninger, der har til formål at gøre transportsystemet mindre sårbart over for klimaændringer, bør integreres i bestræbelserne på at gøre transporten mindre kulstofintensiv, mere bæredygtig og mere intelligent.

Klimaændringer påvirker transportsektoren på flere måder. De fleste virkninger vedrører ekstreme vejrforhold og hydrologiske hændelser såsom voldsom regn, storme og ekstrem vind, havbølger, naturbrande, oversvømmelser eller hedebølger, som sandsynligvis vil forekomme hyppigere i et opvarmningsklima.

I den europæiske klimarisikovurdering blev risiciene ved oversvømmelser af floder, floder og kyster for landbaseret transportinfrastruktur udpeget som særligt presserende. Alle former for landbaseret transport, flodtransport og søtransport er imidlertid udsat for klimarisici. Vurderingen fremhæver også, at infrastrukturaktiver og -net ofte er indbyrdes forbundne, så et svigt på et tidspunkt i nettet kan sprede sig til andre regioner og sektorer. Ekstremt vejr kan f.eks. påvirke transporttjenester, hvilket kan begrænse sundheds- og beredskabstjenester.  Lave vandstande i floder kan have konsekvenser for kommerciel sejlads med kaskadevirkninger på industri- og energiproduktionen.

Politiske rammer

På europæisk plan er de politiske processer i transportsektoren hovedsagelig rettet mod modvirkning af klimaændringer og reduktion af transportens miljøpåvirkning, hvilket gavner tilpasningen, men ikke tilpasningen specifikt.

I betragtning af den systemiske karakter af EU-strategien for tilpasning til klimaændringer vil tilpasningsindsatsen inden for transport blive gennemført på en integreret måde med andre initiativer under den europæiske grønne pagt såsom strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet. Denne mobilitetsstrategi fastlægger sammen med en handlingsplan grundlaget for, hvordan EU's transportsystem kan opnå sin grønne og digitale omstilling og blive mere modstandsdygtigt over for klimaændringer. Fit for 55-pakken omfatter et lovgivningsforslag og et politisk initiativ om en revision af EU's emissionshandelssystem (EU ETS), herunder dets udvidelse til skibsfart, revision af reglerne for luftfartsemissioner og oprettelse af et særskilt emissionshandelssystem for vejtransport og bygninger.

EU-lovgivningen om Unionens retningslinjer for udvikling af TEN-T-nettet sikrer klimasikring af det EU-finansierede transeuropæiske transportnet (TEN-T). Kommissionens TEN-T-evalueringsproces i 2019 har ført til en revision af forordningen og de respektive retningslinjer. Formålet med denne evalueringsproces er at udvikle et transportnet, som er effektivt, sikkert, intelligent og bæredygtigt, som tager digitaliseringen til sig, og som tager fat på klimaændringerne. På grundlag af resultaterne af evalueringsprocessen vil den reviderede TEN-T-forordning blive udarbejdet og fremlagt af Kommissionen i november 2021.

Forbedring af videngrundlaget

Den europæiske klimarisikovurdering 2024 indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for transportsektoren.

IPCC's AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed omfatter sårbarheder og tilpasningsmuligheder for transportsektoren inden for forskellige kapitler ud fra et globalt perspektiv og flere regionale perspektiver, herunder Europa, Middelhavet og Arktis. Transport ses som en del af bredere aggregater, f.eks. bymæssige bebyggelser og vigtige infrastrukturer, hovedsagelig i forbindelse med stigende vandstand i havene eller optøning af permafrost. Afbrydelsen af transportinfrastrukturen er en vigtig risikofaktor inden for den repræsentative nøglerisiko for lavtliggende kystsystemer og for fødevaresikkerheden i betragtning af relevansen af den globale fødevarehandel. I Arktis forventes transportsektoren at stå over for store forandringer som følge af klimaændringerne: åbningen af nye ruter forventes at skabe nye muligheder og nye udfordringer for både fragt- og passagerskibe optøning af permafrost forventes at forårsage store forstyrrelser i de arktiske landtransportruter med meget begrænsede muligheder for at gennemføre effektive tilpasningsløsninger.

CCIVA's viden inden for transport i Europa opbygges og styrkes gradvist gennem EU-finansieret forskning og regelmæssige vurderingsprocesser i velrenommerede organisationer, herunder IPPC-vurderingsrapporter, UNEP's GEO-rapporter og rapporter fra EEA's transport- og miljørapporteringsmekanisme (TERM).

IPPC AR5-rapporten påpegede, at der for transportsektoren anbefales strukturelle tilpasningsforanstaltninger, forbedringer af infrastrukturen og katastroferisikostyring, mens nogle tilpasningsforanstaltninger kan indebære betydelige sidegevinster, synergier og afvejninger.

OECD reagerer på udfordringen med klimatilpasning ved at støtte regeringerne i planlægningen og gennemførelsen af effektive og retfærdige tilpasningspolitikker. I 2016 offentliggjorde OECD i samarbejde med Det Internationale Transportforum rapporten Adapting Transport to Climate Change and Extreme Weather, som omhandler de grundlæggende udfordringer, som klimaændringerne udgør for ejere af transportinfrastrukturer. Denne rapport undersøger strategier, der kan hjælpe transportmyndighederne med at reducere de risici for nettets ydeevne, der er forbundet med at ændre ekstreme vejrmønstre.

Transportrelaterede klimatilpasningsaspekter behandles også i EEA's TERM-rapporter.  EEA's rapport Naturbaserede løsninger i Europa: Politik, viden og praksis for tilpasning til klimaændringer og reduktion af katastroferisici betragter bæredygtig bytransport som en integreret del af tilpassede byer, der er modstandsdygtige over for klimaændringer. EEA's rapport Tilpasning af transport til klimaændringer i Europa undersøger den nuværende praksis for tilpasning til klimaændringer vedrørende transport på tværs af europæiske lande. Den giver et overblik over udfordringerne og status for tilpasningsindsatsen, en gennemgang af flere initiativer i forskellige lande og konklusioner om en mulig vej frem.

Forskningsprojekter, der tager sigte på tilpasning til klimaændringer inden for transport, blev støttet under Horisont 2020-programmet og navnlig som led i de samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med intelligent, grøn og integreret transport. Hovedformålet med projektet RESilient transport InfraSTructure to extreme events er at øge transportoperationens modstandsdygtighed over for naturlige og menneskeskabte ekstreme hændelser. Et andet projekt, Future proofing strategies FOr RESilient transport networks against Extreme Events, har til formål at øge modstandsdygtigheden af kritiske elementer i multimodal transportinfrastruktur såsom broer, tunneller og terminaler. Formålet med projektet GIS-based Infrastructure Management System for Optimized Response to Extreme Events on Terrestrial Transport Networks er at udforme, validere og gennemføre holistiske metoder, strategier, værktøjer og tekniske indgreb for at øge indlandstransportinfrastrukturens modstandsdygtighed betydeligt. udvikling af et beslutningsstøttesystem for at øge transportinfrastrukturens modstandsdygtighed baseret på kombineret brug af jordbaserede og luftbårne sensorer og avancerede modelleringsværktøjer er hovedformålet med PANOPTIS-projektet.

Støtte til investeringer og finansiering

I den flerårige finansielle ramme (FFR) er den samlede tildeling til programmet Connecting Europe-faciliteten — transport 12,8 mia. EUR for hele programmeringsperioden 2021-2027. Disse midler skal investeres i udvikling af transportinfrastruktur og forøgelse af dens modstandsdygtighed, herunder TEN-T-nettet.

Transportprojekter på nationalt plan, der bl.a. har til formål at øge transportens modstandsdygtighed over for klimaændringer, vil blive støttet finansielt af EU's finansielle instrumenter under samhørighedspolitikken via operationelle programmer. Den samlede tildeling af EU-bidrag for hele programmeringsperioden vil være på 274,3 mia. EUR.

I den tidligere finansieringsperiode 2014-2020 blev samhørighedspolitikken støttet af de europæiske struktur- og investeringsfonde, og blandt de investeringsprioriteter, der var relevante for tilpasning inden for transport, var "netinfrastruktur inden for transport og energi" med et samlet budget på 67,3 mia. EUR og "tilpasning til og tilpasning til klimaændringer, risikoforebyggelse" med et budget på 43,2 mia. EUR. Europa-Kommissionen har offentliggjort et faktablad om klimaændringer og store projekter, der yderligere beskriver de klimarelaterede krav og retningslinjer for store projekter.

Civitas SUMP plus-projektet, der finansieres af Horisont 2020-programmet, hjælper borgere af alle størrelser med at gennemføre planer for bæredygtig bytrafik. Dette projekt skaber nye tilgange og værktøjer i seks "bylaboratorier" såsom Antwerpen i Belgien og Platanias i Grækenland. God praksis og erfaringer fra disse laboratorier vil blive overført til politikere, fagfolk og forskere i medlemsstaterne og til vejledende materialer og værktøjer.

En videreførelse af Horisont 2020 er Horisont Europa-programmet for forskning og innovation for perioden 2021-2027 med et samlet budget på 95,5 mia. EUR. Programmets struktur består af fire forskningsprioriteter. Inden for prioriteten Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne vil projekterne i transportsektoren blive finansieret under temaet Klima, energi og mobilitet med et samlet budget på 15,1 mia. EUR.

En omfattende oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

Støtte til gennemførelsen

Den vigtige foranstaltning til at gøre transporten i EU mindre sårbar over for klimaændringer er at udvikle og i vid udstrækning anvende klimasikrede infrastrukturstandarder. Transportinfrastruktur er rygraden i transportsystemet, og anvendelsen af disse standarder vil bidrage til at sikre infrastrukturens modstandsdygtighed over for skadelige virkninger af klimaændringer såsom oversvømmelser, stærk vind eller ekstremt høje temperaturer. Kommissionen har samarbejdet med de europæiske standardiseringsorganisationer om at ajourføre standarderne for infrastrukturens sikkerhed og ydeevne i et klima i forandring. I begyndelsen af 2015 blev CEN-CENELEC-koordinationsgruppen for tilpasning til klimaændringer oprettet i overensstemmelse med EU's mandat til at revidere og udvikle standarder for klimarobust infrastruktur. I den første fase af denne standardiseringsanmodning blev 13 standarder udvalgt til revision af tekniske udvalg, hvoraf to standarder, nemlig elektrisk og elektronisk applikation til jernbaner og flyjordstøtteudstyr, vedrørte transportsektoren. I den anden fase, som startede i slutningen af 2017, fortsatte revisionen af standarderne. Sideløbende hermed er CEN-CENELEC-vejledningen om håndtering af tilpasning til klimaændringer i standarder blevet udviklet for at støtte tekniske udvalg i at revidere standarder med hensyn til klimaændringer. Kommissionen har opfordret medlemsstaterne til at inddrage national standardisering i gennemførelsen af deres nationale tilpasningsstrategier.

Europa-Kommissionen støtter bæredygtig bytrafik ved at fremme konceptet med planer for bæredygtig bytrafik, som er skitseret i meddelelsen "Sammen om konkurrencedygtig og ressourceeffektiv bytrafik". Det overordnede mål med planerne for bæredygtig bytrafik er at forbedre borgernes livskvalitet ved at tackle de vigtigste miljørelaterede transportudfordringer i byer såsom luft-/støjforurening, klimaændringer og integration af nye mobilitetstjenester. Gennemførelsen af planer for bæredygtig bytrafik sikrer, at transportsystemet bliver mere diversificeret og miljøvenligt, så det også bliver mere modstandsdygtigt over for virkningerne af klimaændringerne. Den reviderede udgave af retningslinjerne for udvikling og gennemførelse af en plan for bæredygtig bytrafik er blevet udarbejdet som følge af en etårig proces for inddragelse af interessenter.

MRE af tilpasning

Paneuropæiske overvågnings-, rapporterings- og evalueringsprocesser i transportsektoren finder hovedsagelig sted med hensyn til modvirkning af klimaændringer, nemlig transportens kulstofintensitet og drivhusgasemissioner (rapportering til UNFCCC), anvendelse af vedvarende energikilder inden for transport eller transportens miljøpræstationer. Der findes ingen EU-dækkende, obligatorisk og lovgivningsbaseret rapportering, der giver et overblik over virkninger, sårbarheder og tilpasning af transport i EU's medlemslande.

I fremtiden bør gennemførelsen af planer for bæredygtig byudvikling overvåges og evalueres regelmæssigt i henhold til retningslinjerne for planer for bæredygtig bytrafik for at maksimere effektiviteten og merværdien for livskvaliteten i byerne og tilpasningen til klimaændringerne inden for transport.