Kystområder

Nøglebudskaber

• Klimaændringerne forventes at få alvorlige konsekvenser for kystområderne, navnlig som følge af stigende vandstand i havene, storme og stormfloder, men også for saltvandsindtrængning i kystøkosystemer, øgede vandtemperaturer og forsuring af havene. I sidste ende kan disse virkninger medføre tab af flere økosystemtjenester, der leveres af kystområder, af miljømæssig, økonomisk, social og kulturel værdi for mange interessenter og økonomiske sektorer.
• EU's politikramme for håndtering af klimaændringernes indvirkning på kystområder omfatter tværgående instrumenter såsom integreret kystzoneforvaltning og maritim fysisk planlægning. Andre EU-direktiver, der er direkte relevante for at gøre kystzonerne klimarobuste, er oversvømmelsesdirektivet og havstrategirammedirektivet.
• Vandrammedirektivets vandområdeplaner kan potentielt give fremtidige muligheder for at måle fremskridtene med tilpasningen i kystområder på EU-plan.

Virkninger, sårbarheder og risici

Ufuk Turpcan, Climate Change PIX /EEA

Klimaændringerne forventes at få alvorlige konsekvenser for kystområderne som følge af stigende vandstand i havene samt ændringer i hyppigheden og omfanget af alvorlige storme og dermed forbundne stormfloder. Dette kan forårsage oversvømmelser, kysterosion og tab af lavtliggende områder, der huser levesteder af høj miljømæssig værdi samt menneskelige bosættelser og infrastrukturer. Stigning i havniveauet vil også medføre eller øge risikoen for indtrængen af saltvand, hvilket yderligere bringer kystøkosystemerne i fare. Desuden vil de forventede stigninger i vandtemperaturerne og forsuringen af havene bidrage til en omstrukturering af kystøkosystemerne med indvirkning på havenes cirkulation og biogeokemiske kredsløb. Skadelige algeopblomstringer er steget i de seneste årtier i kystområder som reaktion på eutrofiering kombineret med klimaændringer. I sidste ende kan disse virkninger medføre tab af flere økosystemtjenester, der leveres af kystområder, af miljømæssig, økonomisk, social og kulturel værdi for mange interessenter og økonomiske sektorer.

Konsekvenserne af klimaændringerne forværrer de problemer, som kystområderne allerede står over for på grund af den stigende urbanisering af kysterne og tilstedeværelsen af infrastrukturer og mange menneskelige aktiviteter, både på land og til søs. Sådanne ikkeklimatiske påvirkningsfaktorer interagerer med klimapåvirkningsfaktorer, der bestemmer den generelle sårbarhed af naturlige og menneskelige systemer i kystområder.

Ifølge den europæiske klimarisikovurdering (EUCRA) kræver risikoen for befolkning, infrastruktur og økonomiske aktiviteter som følge af kystoversvømmelser og risikoen for kysterosion og oversvømmelse af kystøkosystemer den mest presserende indsats. Andre relevante risici omfatter risikoen for, at der opstår skadelige algeopblomstringer og patogener for menneskers sundhed, risikoen for energiafbrydelser som følge af skader på energitransport- eller lagringsinfrastrukturen som følge af oversvømmelser i kystområder og risikoen for omfattende forstyrrelser af kyst- og havtransport. Kystregioner identificeres i EUCRA som hotspotregioner, fordi de er udsat for flere klimarisici.

Politiske rammer

I EU-strategien for tilpasning til klimaændringer fra 2021 anerkendes det med henblik på at gøre tilpasningsprocessen mere intelligent, at det er vigtigt at lukke hullet med hensyn til klimapåvirkninger og modstandsdygtighed i alle sektorer, herunder kystområder. Inden for rammerne af målet om at gøre tilpasningen mere systemisk fremmer tilpasningsstrategien naturbaserede løsninger og økosystembaserede tilgange som væsentlige foranstaltninger til at opretholde sunde økosystemer mod truslerne fra klimaændringer. For kystområder indebærer dette f.eks. genopretning af vådområder og kystøkosystemer. Disse tilgange gør brug af blågrønne infrastrukturer som multifunktionelle og "no-regret"-effektive løsninger, der styrker kystforsvaret mod virkningerne af klimaændringer. De fordele ved kulstoffjernelse, som genoprettede kystøkosystemer og marine økosystemer giver, anerkendes også i strategien. I den forbindelse fremmer Kommissionen nye certificeringsmekanismer, der vil muliggøre robust overvågning og kvantificering af de klimafordele ved kulstoffjernelse, som mange naturbaserede løsninger giver i kystområder.

EU's tværsektorielle politikker og instrumenter, der er relevante for kystområdernes modstandsdygtighed over for klimaændringer, omfatter integreret kystzoneforvaltning og maritim fysisk planlægning.

ICZM fremmer en strategisk og integreret tilgang til kystzoneforvaltning med det formål at drage fordel af synergier og udjævne uoverensstemmelser på tværs af forskellige politikker og sektorer. Den strategiske tilgang, der kræves i EU's henstilling fra 2002 om integreret kystzoneforvaltning, omfatter det overordnede princip om en økosystembaseret tilgang for at bevare kysternes integritet og funktion mod de trusler, som klimaændringerne udgør. I EU-direktivet fra 2014 om maritim fysisk planlægning anbefales det, at medlemsstaterne tager hensyn til samspillet mellem land og hav i forbindelse med udviklingen af deres maritim fysisk planlægning og tager hensyn til langsigtede ændringer som følge af klimaændringer i den overordnede planlægningsproces.

Andre EU-direktiver, der er relevante for bæredygtig forvaltning af kystområder i lyset af tilpasningen til klimaændringer, er:

• oversvømmelsesdirektivet, der omhandler vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen for vandløb og kyster i forbindelse med klimavariabilitet og klimaændringer
• Havstrategirammedirektivet om fastlæggelse af en fælles ramme, inden for hvilken medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at opnå og opretholde en god miljøtilstand i EU's kyst- og havområder senest i 2020 og for at beskytte det ressourcegrundlag, som havrelaterede økonomiske og sociale aktiviteter afhænger af.

Disse direktiver skal gennemføres i overensstemmelse med kravene i vandrammedirektivet , som fastlægger en fælles ramme for beskyttelse af indre overfladevande, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Forbedring af videngrundlaget

Den europæiske klimarisikovurdering 2024 indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for kystområderne.

IPCC's AR6-arbejdsgruppe II's rapport om klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed beskriver den nuværende forståelse af klimaændringernes indvirkning på kystområder, deres økosystemer og biodiversitet samt mulige tilpasningsmuligheder, deres gennemførlighed og begrænsninger.

Tidligere vurderede særrapporten om havet og kryosfæren i et klima i forandring og IPCC's særrapport om global opvarmning på 1,5 °C, hvordan havet og kryosfæren forventes at ændre sig med den igangværende globale opvarmning, de risici og muligheder, som disse ændringer medfører for økosystemer og mennesker, og muligheder for modvirkning, tilpasning og forvaltning med henblik på at reducere fremtidige risici.

Det europæiske havatlas er et webbaseret værktøj, der giver interaktive og diversificerede oplysninger om naturlige og socioøkonomiske karakteristika i Europas kyst- og havområder. Den indeholder også oplysninger om ICZM-projekter, der er involveret i det tidligere OURCOAST-initiativ.

Data om det globale ekstreme havniveau og modeller til støtte for resultaterne af de seneste undersøgelser af oversvømmelser i kystområder findes i LISCoAsT-databasen (Large scale Integrated Sea-level and Coastal Assessment Tool) i Det Fælles Forskningscenters datakatalog. FFC stod også for PESETA-projekterne, hvor klimaændringernes indvirkning på kystsystemerne har været i fokus siden PESETA I i 2009.

Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S) støtter EU's tilpasnings- og modvirkningspolitikker ved at levere konsekvente og autoritative oplysninger om klimaændringer. Tjenesten giver brugerne adgang til eksempler på reelle anvendelser af dens klimadatalager for flere sektorer, herunder kystområder, og viser, hvordan klimadata kan tilgås, omdannes og gøres relevante for at tackle specifikke klimaudfordringer og klimarelateret beslutningstagning.

EEA-indikatoren Ekstreme havniveauer og kystoversvømmelser viser den forventede ændring i hyppigheden af oversvømmelser i Europa i henhold til to forskellige scenarier, der kræver, at kystbeskyttelse planlægges på lokalt eller regionalt plan.

En række forskningsprojekter, der støttes af forskellige EU-programmer, har desuden bidraget med viden om kystområder (som f.eks. FAIR). Under det europæiske forskningsrum for klimatjenester har ECLISEA til formål at fremme kystklimavidenskaben vedrørende havoverfladedynamik over de europæiske kyster og have og udarbejde anbefalinger og bedste praksis om kystklima-og kystpåvirkningsaspekter.

Flere EU-finansierede projekter bidrog til at påvise potentialet i naturbaserede løsninger til afbødning af oversvømmelser og kysternes modstandsdygtighed (f.eks. SARCC, ADAPTA BLUES, ADAPTO), hvilket gav et betydeligt videns- og evidensgrundlag om dette emne, idet forskningsindsatsen især fokuserede på mindre interventioner. RECONECT har til formål hurtigt at forbedre den europæiske referenceramme for NbS til reduktion af hydrometeorologiske risici ved at påvise, henvise til, opskalere og udnytte store NbS i landdistrikter og naturområder, herunder kystområder.

Støtte til investeringer og finansiering

EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 beløber sig til 1,21 billioner EUR med yderligere 807 mia. EUR fra næste generation af EU's genopretningsinstrument. 30 % af dette budget er øremærket til aktiviteter, der bidrager til klimamålene.

De vigtigste EU-instrumenter, der er til rådighed til støtte for tilpasning, er:

• LIFE-programmet støtter både projekter til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, der også omfatter spørgsmål vedrørende kystområder.
• Horisont Europa omfatter missionerne: "Tilpasning til klimaændringer "for at støtte mindst 150 europæiske regioner og samfund i at blive klimarobuste senest i 2030" og "genopretningaf vores have og farvande senest i 2030".

En omfattende oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

Støtte til gennemførelsen

Kystbyer og lokale myndigheder har betydelig myndighed over arealanvendelsespolitikker og -bestemmelser, således at EU-initiativer og globale initiativer (platforme og netværk), der forbinder lokale myndigheder, kan yde støtte til gennemførelsen af tilpasningsforanstaltninger. Initiativer som borgmesterpagten for energi og klima og C40 (herunder kyst- og deltabyer) forbinder lokale myndigheder rundt om i verden med henblik på at samarbejde om en bæredygtig indsats mod klimaændringer.

Platformen for europæiske foranstaltninger til bevarelse af naturligt vand (NWRM) støtter gennemførelsen af den europæiske miljøpolitik for grøn infrastruktur som et middel til at bidrage til integrerede mål vedrørende bevarelse og genopretning af natur og biodiversitet. NWRM-platformen dækker en bred vifte af løsninger og casestudier, hvoraf nogle også er relevante for kystområder.

MRE af tilpasning

Oversvømmelsesdirektivet understreger, at klimaændringer fører til større sandsynlighed for og negative virkninger af oversvømmelser, og opfordrer medlemsstaterne til at imødegå klimaændringer i deres foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisici og risikostyringsplaner for oversvømmelser og til at imødegå de sandsynlige virkninger af klimaændringer på forekomsten af oversvømmelser i forbindelse med revisionen af deres risikostyringsplaner for oversvømmelser. I betragtning af stigningen i vandstanden i havene og den sandsynlige stigende risiko for stormfloder forventes oversvømmelser at få stigende konsekvenser i kystområderne. Ifølge den seneste europæiske oversigt over risikostyringsplaner for oversvømmelser tog 24 ud af 26 medlemsstater i det mindste visse aspekter af klimaændringer i betragtning i deres risikostyringsplaner for oversvømmelser, og ti fremlagde stærk dokumentation for, at virkningerne af klimaændringerne blev taget i betragtning. Det var imidlertid kun nogle få medlemsstater, der beskrev metoder til at kontrollere foranstaltningernes effektivitet i lyset af klimaændringsscenarierne, mens flere medlemsstater identificerede foranstaltninger, der imødegår klimaændringerne med en "no-regret"-tilgang.

Klimaændringer med hensyn til oversvømmelser indgår også i vandområdeplanerne i vandrammedirektivet – som også omfatter kystvande – sammen med vurderingen af belastninger som følge af klimaændringer. I En europæisk oversigt over den anden vandområdeplan nævnes det, at kun en tredjedel af medlemsstaterne har truffet specifikke foranstaltninger for at tilpasse sig klimaændringerne.